Artikel filtreret på dato: September 2019

På dette års Caravan Salon 2019, viste Erwin Hymer Group Vision Venture, en koncept autocamper med firhjulstræk for den begejstrede fremmødte presse og med kig ind i 2025 set med Hymer øjne. Hymer har ikke tænkt sig kun at se 6 år frem i tiden, så deres krystalkugle var pudset ekstra godt. Således viste de et bud fremtiden 2030 med konceptet “Concept Galileo”, hvor selvkørende, tour-guiding autocampere er tilpasset enhver rejsenes vildeste fantasier.

Det er bygget på en fremtid, hvor ultra-stilfulde små lejeboliger meget muligt kan erstatte ikke kun ældre autocampere og campingvogne, men endda hoteller og permanente boliger.

Der er set masser af selvkørende pendlerbiler, lastbiler og taxaer igennem de sidste år, men der har ikke nogen der har haft en idé om, hvordan autocamper producenterne forbereder sig på at omforme fritidsoplevelser omkring selvkørende køretøjer. Autocamper industrien ser ikke ud til at have særligt travlt, og stiller sig tilfredse med at holde sig tilbage, alt imens bilindustrien ryster teknologi ud af ærmet.

Tilbage i 2016 tog Hymer føringen indenfor selvkørende autocampere gennem sin nordamerikanske afdeling og blev dermed det første autocampermærke der begyndte at teste selvkørende autocampere og fik i den forbindelse en af de første selvkørende licenser i Canada. Prototypen var en Mercedes Sprinter Van, der var udstyret med prototype systemer. Under salget af Hymer moderselskabet kan man kun håbe at det selvkørende program havnede i Tyskland, da det canadiske Hymer Nordamerika kollapsede på grund af svindel og påstået svig fra ledelsen.

I mellemtiden er Erwin Hymer Group gennem overtagelsen fra Thor Industries i 2019, vokset til verdens største autocamper selskab og har derved bragt deres respektive og fælles ekspertise sammen og styrket på begge sider af Atlanterhavet.

Som et praktisk taget virtuelt eksempel bragte Erwin Hymer Group en koncept autocamper, der måske kunne blive til virkelighed om 20 år. Hymer Concept Galileo der er en 2,30 meter bred og 6,80 meter lang driftplatform, hvorpå der er monteret et letvægts”hus”, Med hvad og hvordan den skal køres, er endnu ikke besluttet, men det er klart at det vil være emissionsfri fremdrift som for eksempel elektrisk eller brændselsceller. Ved et nærmere kig på driftplatformen står det klart at kraften videresendes til alle fire hjul, og det kan antages at forskellige hjulhastigheder udføre retningsændringen.

Køretøjet er helt selvkørende og af den grund er rat, fører- og passagersæde udeladt. Istedet er der sæder med futuristisk udseende, og lyset strømmer ind takket være de enorme vinduer. Ligesom i moderne fly kan sæderne automatisk omdannes til komplette senge. De enorme vinduer er lavet intelligent, så det termokromiske glas kan derfor dæmpes ved tryk på en knap. Taget er udstyret med solcelleanlæg. I bagenden af Hymer Galileo kan kunderne enten konfigurere et stort tekøkken eller en køjeseng i kombikation med tekøkken.

Højdepunktet ved køkkendelen er muligheden for at køre hele køkkenet ud på - terrassen? Ved siden af den store dør der kan klappes op, er der adgang til en 5,5 kvm stor solterrasse, hvor terrassen er skjult under kabinedækket under kørsel. Derudover tilbyder konfigurationer også en  Wellness-kabine som option. Betydning: Hvor der for et klik siden var en dobbelt køjeseng eller køkken, kan man nu se et stort badeværelse og en sauna. Endnu et klik væk og hele kabinen er blevet en lille bus med 4 liggesæder. Takket være Virtual Reality er mulighederne ubegrænsede.

Eje eller Lease?

Kunden kunne foretage et traditionelt køb af køretøjet eller blot lease køretøjet til en bestemt rejse eller bestemt tidsrum. Når man lejer til en tur, kunne poden (kabinen) parres med en batteripakke, der er tilpasset, passende til det tilsigtede kilometertal, hvad enten det er tilpasset passende til det tilsigtede kilometerantal eller minimerer antal ladestationer på vejen langs ruten. Ved spontane ture vil systemet kunne styre opladning undervejs, lokalisere og omdirigere til tilgængelige ladestationer efter behov.

Om bord samler Galileo meget op, hvor Vision Venture slap ved at få vist en mere luksuriøs form for levevis, som liger tæt op ad moderne “Glamping”. Manglen på forbrændingsmotor og førekabine skaber et stort og åbent rum, der strækker sig fra forreste til bagerste forrude. Ud over standardfaciliteter som køkkenblok, køjesenge, badeværelse og det konverterede dinette, er den fyldt med smart teknologi, herunder gennemsigtige informationsskærme på vinduer og en sundheds monitor.

Ferien starter så snart man er ombord.

De ferierende starter deres ferie i det øjeblikkelig Hymer Galileo afgår, og passagerene sidder i de svingbare loungesæder eller tager en lur i den rigtige seng. Nogle kan se TV eller surfe på nettet, mens andre nyder udsigten gennem de store panorama vinduer eller får lokale oplysninger fra de integrerede skærme. Dermed ankommer alle godt udhvilet og lige i tide til at opleve solopgangen fra en panorama lejrplads. En ny dag med eventyr og afslapning venter og Galileos intelligente on-board systemer kan endda hjælpe med at booke aktiviteter og leje udstyr.

Med en stor nok batteripakke, næste generations solceller med høj kapacitet på taget og overnatningspladser, der er udstyret med elektrisk køretøjsopladning, kunne Hymer Galileo fungere udelukkende via elektrisitet uden behov for LPG flasker eller generator. Vurderet ud fra billerne ser Hymer Galileo´s køkken ud til at være elektrisk og køleskab, varme og klimaanlæg kan også køres elektrisk.

Lavtkørende, on-demand beboelses pods er helt sikkert i den højere ende af “Glamping” på autocamper markedet, og bidrager med et spændende alternativ til hotelværelser og / eller en nyudvikling af landevejenes selvkørende lystbåde. Denne særlige køre måde har langt mindre potentiale end mere kendte måder at campere på, og de involverer zig-zag gennem stedsegrønne planter, over stenede egne og til ikke kortlagte campingpladser.

Løs fremadskuende vision

Hymer´s Concept Galileo er bare en løs fremadskuende vision, og der er i øjeblikket intet fysisk køretøj, men det er en af de første detaljerede visioner om en selvkørende fremtid, der endnu er set og jeg personligt føler mig begejstret. Et koncept med mulighed for helt at få sin egen konfiguration. Et koncept der helt sikkert har en stor fremtid. Fremtiden står ikke uden for døren den er på vej ind.

Både Hymer og Thor Industries samarbejder på at samle ekspertiser som blandt andet tilslutningsmuligheder og digitale tjenester, der skulle munde ud i, at den samlede oplevelse i fritidskøretøjer vil opleves mere sikre, enklere og mere behageligt.
Kilde: Erwin Hymer Group/Newatlas/C.C. Weiss/Gizmaq

Links: 
Vision Venture
Virtual Reality

 

 

Udgivet i Autocamper nyheder

Challenger kalder Peugeot sit nye konceptkøretøj. Grundlaget for det nye koncept er en Peugeot Boxer med 4x4 fra firmaet Dangel. Som det er trend på nye konceptkøretøjer er Off-road Camperen med cykel og kano rettet mod friluftsentuisiaster.

På Caravan Salon 2019 viste Sunlight sin Cliff 4x4 Adventure og Hymer sin Concept Car VisionVenture, der på der er resultatet på fremtidige tendenser og innovative løsninger. På en messe i Le Bourget, Frankrig, vil konceptstudiet Peugeot Boxer 4x4 Challenger blive præsenteret for offentligheden for første gang fra den 28. September til den 6. Oktober 2019.

Ifølge Peugeot er målgruppen autocamper turister, der leder efter eventyr på deres rejse væk fra de naturlige veje. Miljø og holdbarhed går hånd i hånd i valget af materialer. Bordet, bordpladen og vasken er lavet af Aragonit, et hvidt naturligt mineral, der kombinerer hårdheden i natursten med skønheden i keramik, mens hele gulvet er lavet af 100% genanvendt og genanvendelige materialer. Plasten er lavet af 85% biltanke, 10% mælkeflasker og 5% forskellige hvide f.eks sæbeflasker. Den 50 kg genbrugsplast sparer 75 kg CO2 sammenlignet med et standardgulv. For at respektere naturen er Peugeot Boxer 4x4 Concept forsynet med FAP og SCR og overholder de nyeste Euro 6 standarder. Dette gør dermed Peugeot Boxer 4x4 Concept til mere end blot et udtryk for stil.

Peugeot Boxer 4x4 Concept er takket være 3 køremåder lige så suveræn i grus, mudder, sne som på stenede veje. 4x4 Dangel transmissionen er sikret med Viskos kobling og en transmissionsboks foran. Det kan aktiveres via 3 afbrydere der giver mulighed for 2WD, 4WD og en låsefunktion til at blokkere bagkslen. Dækkene er leveret af BF Goodrich.

Peugeot Conceptet er hævet 30 mm foran og 50 mm bagpå og kan derved overvinde de fleste forhindringer. Motoren er en BlueHDI 165 motor med 6 trins manual gearkasse  og et drejningsmoment på 370 Nm.

Farven er en mørk safari grøn med krom skråstriber der reflektere naturen, samt enkelte dele i turkis. Udstyret viser også at konceptkøretøjet er rettet mod aktive brugere med en kano der fastgjort på taget og en Peugeot e-cykel.

Det drejer sig om en 6 meter bil, og Peugeot taler om en Vanlife camper med sovepladser optil 3 personer. Foran giver stuen mulighed for at fire personer kan spise rundt om bordet. I midten er brusebadet overfor et lille køkken til madlavning (med komfur og vask). I bagenden er der en to-personers tværgående seng. Gray Greval Alcantara-polstring og dørbeklædning. En multimedie-GPS (Alpine) med en stor berøringsskærm (9 tommer). Det kan vise billeder, der transmitteres af to high-definition-kameraer, der er fast monteret i forreste kofanger og øverst på bagdørene.

Peugeot

Udgivet i Autocamper nyheder

Danmarks nye Transportminister, Benny Engelbrech, er enig i ændring af totalvægten for kørekort B. I forbindelse med det sidste folketingsvalg fik Danmark også en ny transportminister, og derfor var det oplagt for Autocamper Gruppen at høre om den nye transportminister også er enig i muligheden for at hæve den køreklare vægt ved brug af kørekort kategori B, som den tidligere TransportministerOle Birk Olesen havde kvitteret positivt på.

Svaret fra den 29. August, 2019 lød som følger:

Jeg kan forstå, at Færdselsstyrelsen vurderer, at den tekniske udvikling af autocampere med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg har ændret sig, således at der ikke i dag er afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn til hinder for, at personer, der har et kørekort til kategori B, vil kunne føre en større autocamper.

På den baggrund er jeg enig med dig i, at det bør være muligt for personer med et kategori B-kørekort at føre en autocamper med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Imidlertid er situationen jo den, at 3. kørekortdirektiv forhindrer dette, og der er derfor behov for en løsning på EU-niveau.

Transport- og Boligministeriet vil derfor fortsat sætte denne problemstilling på dagsordenen i forbindelse med ministeriets dialog med Kommissionen.

Haster

Ja - det er nødvendigt med en ændring i EU og den haster, når nogle nye kompakte vans i kassevognskonceptet kan have køreklar vægt på mere end 3.000 kg, som f.eks den nye Frankia Yocun 7.0 Lounge med 3.036 kg køreklar vægt, Dreamer Living Van, 3129 kg køreklar vægt, Grand California 680, der er den største af de nye kompakte autocampere vejer 3.353 kg i køreklar vægt og derfor med bare lidt ekstra udstyr og to personer, kun kan sælges til minimum en totalvægt på 3.880 kg, hvorimod det ser noget bedre ud for den mindre model 600.

CIVD og ADAC i Bundestag om kørekort på mere end 3,5 t

Hermann Pfaff fra Erwin Hymer Group, der er præsident for producenterne i CIVD og Automobil klubben ADAC, der er det tyske svar på danske FDM, inviterede medlemmer af den tyske regering, til at diskuterer de adskillige forhindringer som kørekort for autocampere med en brutto køretøjsvægt på mere end 3,5 ton.

Dette resulterede i en konstruktiv udveksling mellem repræsentanter for autocamper industrien og politikkerne, hvor der var enighed om at reducere de identificerede hindringer og for at forbedre betingelserne for overnatningspladser for autocampere. "Dagens udveksling af synspunkter var meget frugtbar, hvorfor vi fortsætter og uddyber det senere på året," udtalte Hymers, Hermann Pfaff.

I Tyskland kan personer der har erhvervet kørekort indtil 1999 og som idag er fra 38 år og ældre, køre autocampere op til 7,5 t. Andre lande som Sverige, Frankrig og UK, har ligeledes muligheder for at køre autocampere over 3,5 t efter gamle regler, der for nogle landes vedkommende først udløber i 2033.

PDF

Udgivet i Information
Mandag, 23 September 2019 19:15

High Five til Dreamer camper Van fra Rapido

Det franske kaseevogn / Van mærke - Dreamer der ejes af Rapido har specialiseret sig i specielle indretninger. For nyhederne 2020 har Dreamer valgt en indretning for familer.

Forældre med to børn har et bredt udvalg på det kompakte marked, mens par med tre børn har det meget sværere. Fra 2020 vil Dreamer være på listen over dem der kan det med modellen Camper Five.

Camper Five høre til i Dreamers Fun segment og måler 6,36 meter i længden og har som navnet siger plads til 5 personer. Alle pladserne finder man i den længste og højeste Fiat Ducato, alle med trepunkt sikkerheds seler og den femte plads er også mere et nødsæde. Den byder på fem gode sovepladser uden en femte nødsengs løsning.

Indretningen er med to køje senge i bagenden og en hæve/sænkeseng over siddepladserne i forenden. Det kan ikke siges at Camper Five er en normal camper, men med det høje tag virker camperen meget rummelig og den udvendige højde er da også på 2,88 meter. Den forreste hæve/sænkeseng måler 190 x 130 centimeter. Sengene i bagenden har forskellig størrelse, hvor den øverste måler 175 x 70 centimeter og den nederste kan udvides til 185 x 117 centimeter. Om dagen kan den nederste konverteres til en sidde gruppe. Dreamer kalder dette for børneværelset, hvor børnene kan sidde og lege, læse eller male, mens den forreste siddegruppe, samt spisestue er tænkt som forældrnes opholdsområde med naboer til kaffe mv.

Familier på fire er også godt hjulpet med en Camper Five der høre til i den billigere FUN serie der starter på omkring 48.000 Euro. (Dansk pris kendes ikke)

Køleskab 135 liter AES, Truma Combi CP Plus, diesel opvarmning, 95 liter vandtank, 100 liter spildevand, 2 x 13 gasflasker

Se mere: Dreamer Van

Udgivet i Autocamper nyheder

Det kan virke helt sort, at der findes opfattelser af, at autocamper overnatningspladser er opgavetyveri eller konkurrenceforvridende. Til gengæld siger konkurrenceloven at det er konkurrenceforvridende at forhindre fri konkurrence.

I Danmark er det den enkelte vejmyndighed, der med samtykke fra politiet kan fastsætte lokale bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang der kan parkeres med autocampere. Dette er derfor ikke reguleret i campingreglementet, der hører under Erhvervsstyrelsen.

Problemet ligger snarere i, at rammebetingelserne, for at det man i Tyskland kalder en standard Wohnmobil-Stellplatz, ikke anvendes på samme måde i Danmark. Forskellen i lovgivningen synes ikke stor, så man kan sige, at vi i Danmark burde kunne se muligheder frem for forhindringer.  (dvs. en parkeringsplads der er skiltet til brug også for store autocampere og som tilllader ophold i få dage (72 timer) gennem alle 12 måneder, og at ved brug af campingmøbler ikke er tale om camping (Slå lejr), når de ikke står fremme om natten)

Autocamperturisme bidrager på alle parametre til turistindtægter i Europa.

Autocamperturismen bidrager med en milliard omsætning i Europa. På grund af den stadigt stigende popularitet med autocampere tilbyder autocamperturismen interessante muligheder for turismen, lokale politikkere og investorer.  Deutsche Wirtschaftswissenschaftliche Institut für Fremdenverkehr e. V. an der Universität München (dwif) har undersøgt den økonomiske betydning for camping- og autocamperturisme i en omfattende undersøgelse. Den viser ud over det økonomiske potentiale, at også overnatninger i autocampere på autocamperpladser uden for campingpladser steg fra 13,5 millioner overnatninger i 2016/17 til 15,5 milioner overnatninger i 2018 alene i Tyskland, mens turist overnatninger på campingpladser i samme periode, uden fastliggere, steg fra 49,7 millioner til 50,5 millioner. Dagsrejser uden overnatning i autocampere steg fra 14,5 millioner til 16,5 millioner.

Caravaning Industrie Verband Deutschland e.V. (CIVD), der er producenternes brancheorganetionen for næsten alle tyske og europæiske producenter af fritidskøretøjer, har sammen med faglige specialmagasiner og turistbureauer bidraget med oplysningsarbejde for at hjælpe med til, at byer, kommuner og private åbner op for de mobile gæster. CIVD føler sig forpligtiget til at bidrage med at skabe yderligere parkeringskapacitet for autocampere og har truffet forskellige foranstaltninger til at gøre det. Blandt andet opfordre CIVD også til at politikkere forbedre rammebetingelserne, f.eks ved at udvide infrastrukturen for autocampere og reducere bureaukratiske hindringer med lange godkendelsetider til følge. Kun derved kan man få glæde af det enorme potentiale der ligger lige til højrebenet.

Når man benytter autocampere til ferierejser, kan man i de fleste europæiske lande vælge mellem to hoved muligheder: Campingpladser eller afmærkede autocamper parkeringpladser. Beslutningen afhænger af hvilken valgmulighed den enkelte foretrækker, køretøjstypen, beliggenhed og destinationen. Begge typer har deres fordele og ulemper.

Salgstal i hele Europa siden 2010

Autocamperplads vs Campingplads:

En campingplads er som bekendt et område der specifikt er indrettet til camping aktiviteter. Ofte er de omgivet af en indhegning, en information, brusere, toiletter, strøm og ofte fælles køkkenfaciliteter. Derudover kender fantasien ingen grænser. Nogle af de større campingpladser virker som små oaser. Der kan på nogen af dem være butikker, svømmebassiner, udendørs scener, ferieprogram, restaurant, minigolf, bowling og mere udstyr. Der findes ligeledes campingpladser efter campingreglementet, udelukkende for autocampere også kendt som komfort autocamperpladser.

Afmærkede autocamper parkeringspladser er normalt beregnet og tilladt for kortere perioder, ofte få dage, hvorimod der ingen tidsbegrænsning er på komfort autocamperpladser og campingpladser, der reugeleres efter samme lovgivning. Autocamper parkeringspladser råder over væsentligt færre faciliteter og her er autocampere over 3.500 kg ligeledes velkommen, så de ikke er henvist til kedelige og øde pladser til lastbil og bus parkering. Derfor er autocamper parkeringspladser prismæssigt også væsentligt billigere end campingpladser. En af de største fordele ved denne type pladser er fleksibilitet og beliggenhed i forhold til formålet med besøget.

En ikke officiel autocamper parkeringsplads er som regel en helt almindelig parkeringsplads, hvor det er tilladt at parkere med autocamper størrelsen, hvis de kan holde sig inden for p-båsens afmærkninger. I Danmark er det f.eks tilladt at raste, men også at benytte stole og borde, når dette sættes tilbage i køretøjet, når det ikke benyttes. Sådan er det ikke i alle lande - langtfra. Der er på disse pladser normalt ingen faciliteter af nogen art. Det er tilladt at hvile sig, selv om længden af opholdet også medføre overnatning.

Udenfor Danmark og især i Tyskland har man en lovgivning der henviser til, at når der er skiltet med et P-skilt og et tillægsskilt med en autocamper (i Danmark US7), så er der her mulighed for at overnatte i få dage typisk to til tre dage, der vil fremgå af skiltning. Det er med særlig tilladelse også tilladt at benytte, stole og bord samt markise, når bare det sættes tilbage i køretøjet om natten, ellers betragtes det som camping, men den primære forudsætningen for overnatning i flere dage er skiltningen med et p-skilt og en undertavle der viser en autocamper.

Der skelnes mellem officielle og uofficielle autocamper parkeringspladser. Officielle pladser der i daglig tale kaldes autocamperpladser / autocamper-parkeringspladser, har i forhold til campingpladser ofte kun basis udstyr i form af strøm, forsyning af vand og bortskaffelse af spildevand og toilet affald. Til gengæld er de billigere, og der må ikke opsættes fortelte eller lignende, og at borde, stole og andre løsøregenstande i forbindelse med de parkerede autocampere kun må stå fremme, når de benyttes. En anden stor fordel er fleksibiliteten. Man kan komme og forlade pladsen når som helst.

En uofficiel parkeringsplads for autocampere der ønsker dagsparkering eller en enkelt overnatning autocampere er som enhver anden parkeringsplads. Forudsætningen er at, hvis der på parkeringspladsen er køretøjsafmærkninger, skal autocampere kunne være inden for afmærkningen. Der kan være skiltet med tidsmæssigt parkeringsforbud, f.eks om natten, hvilket gør overnatning ulovligt. Denne form ophold går ind under lovgivningen fra Transportministeriet om at raste.

Et hvil kan ikke afgrænses tidsmæssigt, men kan variere i tid. ”Raste” vil f.eks. være, hvis man sover, slapper af eller indtager mad med henblik på at kunne fortsætte kørslen forsvarligt. Begrebet at ”raste” kan således også have et trafiksikkerhedsmæssigt formål.

Camping er ikke defineret i dansk lovgivning

Hvis man ”camperer”, kan formålet i højere grad være af rekreativ karakter, hvor man indtager et område for en periode med andet formål end blot at ”raste” for efterfølgende kunne fortsætte kørslen forsvarligt. Hvis man således gør større indrettelser på parkeringsarealet (slår lejr), må det anses for camping.” Et fortelt vil være en markering af, at man har tænkt sig at tage varigt ophold, ifølge Vejdirektoratet.  Forskellen på at “Raste” og “at campere” vil skulle bedømmes ud fra opholdets fremtrædelsesform i hvert enkelt konkrete tilfælde.(Erhvervsstyrelsen)

Valget mellem campingpladser og autocamperpladser hænger ofte sammen med campingvogn og autocamper. For nogle betyder camping, at bruge tre uger på f.eks en campingplads ved Gardasøen, andre vil hellere rejse fra sted til sted på jagt efter nye, spontane og skiftende oplevelser med kortere ophold hvert sted. De der gerne vil tilbringe ferien på et sted, er i bedre hænderne på en campingplads, der kan man uden videre og uden problemer sætte et fortelt på sit køretøj og med hensyn til pladskomfort lader campingpladser ikke noget tilbage at ønske. De der har flere forskellige stop på turen er bedre stillet med en autocamperplads / autocamper parkeringsplads.

Konkurrenceforvridning eller fri konkurrence?:

Campingpladser påberåber sig ofte, at de fra lystbådehave, private og kommuner er udsat for opgavetyveri og konkurrenceforvridning. Lystbådehavne tager omtrent den samme pris, som de tager for deres deres andre kunder - gæstesejlere. Det er derfor svært at få øje på prismæssig konkurrenceforvridning. Der er her ikke tale om to sider af samme sag, men om meget forskellige udbud efter to forskellige lovgivninger: Campingreglementet og færdselsloven. Der er ligeledes tale om de frie markedskræfter, hvor priser udmønter sig i udbud og efterspørgsel og en vare med væsentlig mindre komfort. Derfor kan det med henvisning til konkurrenceloven siges: Det er Konkurrenceforvridende at forhindre fri konkurrence.

Tidligere Indenrigsminister, nu konkurrencekommisær og næstformand i EU, Magrethe Vestager: “De almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler – finder anvendelse i det omfang opgavevaretagelsen ikke er reguleret i den skrevne lovgivning.

Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune efter disse grundsætninger som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Det er endvidere antaget, at en kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner eller til enkelte virksomheder.

Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis anset for lovligt, at kommuner – under visse betingelser – etablerer og driver eller støtter vandrerhjem og campingpladser.

Dette gælder, selvom det ikke kan udelukkes, at der herved påføres hotelerhvervet konkurrence.

Baggrunden herfor er kommunernes almindelige interesse i at tilvejebringe og stille faciliteter til rådighed for borgernes fritidsaktiviteter. Hertil kommer, at det efter de nævnte grundsætninger tillige antages, at en kommune kan varetage opgaver, der har til formål at fremme turismen i kommunen.

Det betyder, at det er en betingelse, at kommunens formål med at drive eller støtte de omtalte faciliteter ikke er at opnå en fortjeneste, men at fremme borgernes fritidsaktiviteter og turismen.

I sådanne tilfælde ligger det således inden for kommunalfuldmagtens rammer, at en kommune stiller kommunal ejendom også vederlagsfrit til rådighed til de beskrevne formål.”

Dette forhindre dog ikke, at Kommuner kan få private, lystbådehavne eller campingpladser til at have ansvar for den daglige drift af denne type pladser.

Hvorfor altid sammenligning med Tyskland:

Tyskland er Europas største producent af fritidskøretøjer. Tyskland havde ved udgangen af 2018, 630.000 autocampere inkl. ombyggede personbiler registreret som autocampere. Tyskland er det land i Europa der har den længste historik med overnatning i autocampere uden for campingpladser. Tyskland er det land der med sine 630.000 autocampere udgør mere end 30% af Europas autocampere, og dermed skal bidrage med øget turisme og antal overnatninger fra autocamper segmentet, da de yderligere er Danmarks største næremarked. Danmark har pr. 31.12 2018, 10.486 autocampere ud af 2.008.487 autocampere i hele Europa. I dette tal mangler 100.000 ombyggede køretøjer ifølge dwif.de. Danmark udgør til sammenligning kun ca. en halv procent. Der er mere end 3,3 millioner campingvogne i hele Europa.

De mest populære destinationer indenfor fem år

GfK - Growth from Knowledge, har identificeret de mest populære rejsemål for autocampere / campingvogne inden for de næste fem år. Tyskland er nr. 1. 85 procent af de adspurgte ønsker at rejse i deres hjemland. 58 procent ønsker at tage til Frankrig. 58 procent betragter også Holland som en attraktiv destination, 57 procent overvejer en rejse til Danmark og 56 procent rejser gerne til Italien. "En af formålene ved ferien i fritidskøretøjer er at kunne rejse uafhængigt og være i stand til at rejse til forskellige destinationer fleksibelt - og det på en enkelt ferie.

Rejser med autocampere og campingvogne er miljøvenlige

Rejseformen er er ikke kun den form der står for den højest mulige individualitet, men også for en ferieform der er særlig miljøvenlig. Dette er blevet bevist ved to undersøgelser fra det tyske Öko-Institut. Undersøgelsen blev bestilt af producenternes sammenslutningen CIVD i 2013, der bekræftiger det gavnlige klimaaftryk fra ferier på campingpladser og autocamperpladser. F.eks med en faktor på 6,6 mindre belastende end et krydstogt med sammenlignelig rejselængde. Derudover blev der undesøgt ferievarianter af en autocamper på en autocamperplads og en autocamper på en campingplads, der viser at de altid er bedre end biler og hotel eller flyrejser og hotel. Afhængig af afstanden er emissioner fra flyrejser 47 til 288 procent højere end kørsel med en autocamper.

Nye begreber gør deres indtog:

Millennials: Millenials er den generation, der er født og opvokset frem mod årtusindeskiftetDe er født i 1980erne og 1990erne - altså ca. årgang 1980-2000. De vil i fremtiden stå som en stor ny gruppe der mest er til autocampere. 

Vanlife: En speciel form for camping er at bo og rejse i et rekreativt køretøj - hovedsageligt i en autocamper - når man f.eks opgiver en permanent bopæl. Årsager kan være boligmangel, eventyr og rejseglæde. "Fritstående" foretrækkes frem for campingpladser eller autocamperpladser.

Caravaning: Overordnet begreb for ferie med fritidskøretøjer der i årevis har haft en stigende popularitet. Afslapning i naturen sammen med partneren, familien eller vennerne har sin egen specielle charme. Individualisme er især vigtig i denne form for rejser med autocamper eller campingvogn - Kør hvor du vil og bliv hvor du vil: Det er Caravaning.

Dialogmøder

De producenter, der producere både campingvogne og autocamper har deres fælles organisation, der hedder Caravaning Industrie Verband Deutschland e.V. - CIVD, der ikke kun består af tyske producenter. CIVD er gået aktivt ind for at skabe bedre rammevilkår for flere overnatningspladser for autocampere og det har givet genlyd i den tyske “Bundestag”. CIVD ser efter dialogmøder i Berlin positivt på udfordringerne med at skaffe pladser tilpasset den autocamper mobile turisme. Selv ADAC der er som FDM i Danmark, forhandlernettet og den tyske turistsektor står inde for det vi kalder for den tyske model.

Den tyske model står for fire hovedgrupper

Basisplads

Basispladser, der også går under navnet transitpladser, er pladser der er karakteriseret ved en simpel standard og lovgivet ifølge færdselsloven om hvil / raste. I de fleste tilfælde er det almindelige parkeringspladser til almindelige køretøjer. Basispladser kan være med eller uden skiltning for autocampere og uden eller sjældent med særligt udstyr til forsyning og bortskaffelse af husholdningsaffald og spildevand fra autocampere. Basispladser kan på privat basis anvendes med samtykke fra grundejeren, eller hvis der på statslige eller kommunale pladser ikke er skiltet med et tidsbestemt forbud, kan pladsen benyttes til en enkelt overnatning.

Standardplads

Kendes også under betegnelsen weekendplads. Autocamper-parkeringspladser i denne kategori er meget udbredt uden for Danmark. Det kan både dreje sig om separate pladser eller omklassificerede parkeringspladser, hvor et bestemt afsnit er reserveret til autocampere. Disse pladser byder på væsentlig mindre service og udstyr end komfortpladser og har tit karaktertræk fra normale parkeringspladser, til gengæld er prisniveauet lavere. Et glimrende eksempel på en sådan plads ses på billedet øverst, hvor man også bemærker, hvordan man med lidt omhu (beplantning) kan gøre sådanne pladser ganske attraktive.

Der må ikke opsættes fortelte eller lignende, ligesom borde, stole, markise og andre løsøregenstande i forbindelse med de parkerede autocampere kun må stå fremme, når de benyttes og nævnte udstyr sættes væk om natten. Derfor kan disse aktiviteter ikke betragtes som camping. Denne typer pladser benyttes ofte af kommuner, lystbådehavne og private. For at skabe en rotation i de besøgende autocamperturister, kan opholdet begrænses op til 3 dage / 72 timer, hvilket er rigeligt for de fleste. De er lovgivet efter tilladelser med såkaldt "Sondernutzung", der med rette kan oversættes som en form for særlig råden over et vejareal.

Komfortpladser

Autocamperpladser i denne kategori er et professionelt fritidsanlæg, designet til og med faciliteter, der afspejler de mere komfortbevidste autocamperturister. Disse pladser er forbeholdt autocamperturister og deres adfærdsmønster. Det er tale om større pladser med attraktiv beliggenhed.

Ofte er der mellem 50 og et par hundrede standpladser i denne kategori. Bemærk at tilsvarende pladser i udlandet holdes åbne 24/7, 365 dage om året, hvilket også efterspørges i Danmark, da en moderne autocamper i mange tilfælde anvendes gennem alle årets 12 måneder.

Ifølge “Vejledning for campingreglementet”  drejer det sig om campingpladser, der alene kan benyttes af campingbiler/autocampere og der kræves udlejningstilladelse.

Campingpladser

Autocamperturisme er ikke et spørgsmål om enten eller men om både og!  Dette er klassiske campingpladser med komplet infrastruktur til rekreative ophold, der varer flere dage eller en camping-ferie på flere uger.

Planlægningshjælp

Pladser til autocamper turisme er gennem flere år blevet udviklet sig til en uafhængig form for ferie, der tager hensyn til de særlige ønsker og behov som autocamperturister efterspørger. Her høre Tyskland, Frankrig og Italien til de lande med den bedste infrastruktur for autocamperturister, der løbende bliver udbygget.

I den forbindelse har en samlet branche bestående af den tyske turistforening, Deutschen Tourismusverband e.V. (DTV) i samarbejde med den tyske automobilklub,  Deutschen Automobilclub e.V. (ADAC), Forbundet for campingpladsbranchen,  Bundesverband der Campingwirtschaft in Deutschland e.V. (BVCD), forbundet for producenterne, Caravaning Industrie Verband e.V. (CIVD), forhandler sammensslutningen, Deutschen Caravaning Handels-Verband e.V. (DCHV), Thomssen Consult, samt kvalitetsmærket og marketingskonceptet Top-Platz udviklet en planlægningsstøtte til anlægge parkeringspladser for autocampere. Deres mål er at levere pålidelige anbefalinger til kommunale og private udbydere, med anbefalinger til udstyr og videreudvikling af parkeringspladser for autocampere med udgangspunkt i at gældende love, forordninger og vedtægter skal overholdes i hvert tilfælde. Planlægningshjælpen definerer ingen minimumstandarder.

Ligeledes har CIVD oprettet en hjemmeside der beskriver autocamperplads typerne og behovet for at skabe flere pladser uden for campingpladser: reisemobil-stellplatz.info

Ingen grund til at opfinde en ny dyb tallerken

Emnet omkring autocampturisme kontra camping i traditionel forstand er til tider et omtåleligt emne, som rigtig mange har en mening om, men de fleste lande har allerede anbefalinger til pladser for autocampere. Alle har de grundliggende samme udgangspunkt, med undtagelse af Danmark. Autocamper Gruppen har derfor i april 2019, indsendt forslag efter den tyske model til Erhvervsministeriet der gennem Erhvervsstyrelsen har kvitteret med en positiv tilgang.

For at afdække mulighederne for en udbredelse af den tyske model i et større omfang her i Danmark, vurderer Erhvervsstyrelsen, at det ville være relevant at tage kontakt til Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening samt VisitDenmark. Erhvervsstyrelsen har meddelt at de gerne deltager i en videre dialog og de øvrigt nævnte relevante aktører, når mulighederne for en udbredelse af den tyske model er afdækkede, hvis styrelsen kan bidrage på relevant vis. Det er derfor naturligvis væsentligt med en god dialog mellem branchens organisationer og interessenter samt myndighederne om, hvordan turismens rammevilkår bedst kan styrkes.

Det betyder at materialet allerede er indsendt til Vejdirektoratet, for helt klart og utvetydigt at få afklaret den danske lovgivning i forhold til autocamper parkering med P-skilt og autocamperundertavle, op til 72 timer benyttelse af løsøregenstande som stole, bord og markise, uden at dette betragtes som camping. Dette for at ingen skal kunne pege fingre af ophold i op til 72 timer, som det er hævd hver sommer i dette land. Vi ved, at det er helt efter lovens bogstav ved kortvarig “Raste”, men da fællesnotatet af 1. April 2019 nævner at længerevarig ophold, hvis man indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads. Det er denne ordlyd der giver anledning til at henlede opmærksomheden på den tyske model.

På den anden side hjalp Autocamper Info for få år siden en privat aktør på Vestkysten med at få ændret bondegårdscamping til autocamper parkering for 8 køretøjer i landzone. I tilladelsens vilkår skrev kommunens Teknik og Miljø “ At der ikke må opsættes fortelte eller lignende, og at borde, stole og andre løsøregenstande i forbindelse med de parkerede autocampere kun må stå fremme, når de benyttes,

At der ikke må etableres yderligere faste hegn eller anden beplantning omkring parkeringsbåsene. Markering af båsene må kun ske på jorden. “

Kendte undersøgelser taler deres tydelige sprog. Her fra DWIF og Promobil

 

Udenlandske Guides til etablering af de omtalte pladser

Tyskland:

Planungshilfe Reisemobilstellplätze
Grünes Light für mehr Stellplätze
Reisemobil Ställplatz Info

Sverige:

Husbidestination Sverige

Holland:

NKC/Kommuner
Autocamperpladser -en teorektisk merværdi 
Sådan starter men en autocamperplads

Frankrig:

FFACCC

Italien:

PleinAir Aree Di Sosta Camping Car

Radolfzell am Bodensee er en by på nordkysten af Bodensee omkring 20 kilometer nordvest for Konstanz og ti kilometer øst for Singen (Hohentwiel) og efter disse den tredjestørste by i Landkreis Konstanz.

Radolfzell er beliggende i Sydtyskland og direkte ned til Bodensøen i delstaten Baden-Würtenberg. I juli 2019 åbnede en helt ny autocamperplads i Radolfcell på halvøen Mettnau. Mettnau ligger i den østlige del af byen. Pladsen kan også benyttes af store køretøjer. Den indeholder plads til 30 autocampere med store parceller, der er beregnet til to køretøjer.

I en servicebygning findes en betalingsautomat og her findes toiletter og brusebad og faciliteterne er indrettet i lyse farver med moderne sanitet. Ved betaling udleveres et servicekort til brug for vand, toiletter, strøm mm. Der udleveres ligeledes en kvittering der placeres synligt i forruden på autocamperen. Udenfor bygningen findes også mulighed for afskylning af service. Ved Bodensøen er der udsigt over søen så langt øjet rækker og restauranter med “Biergarten”. Området ligger i et naturbeskyttet område, der kan besigtiges fra en udsigtsplatform med informationer om området. Radolfzell har meget at byde på historie, by, søen, natur, indkøb og restaurantbesøg.

Pladsen ligger i gå afstand fra søen, naturreservatet, centrum og restauranter.

Der er strøm på hver plads og betaling sker med det udleverede servicekort fa automaten. En forsynings og tømmeplads findes foran pladsen. Mellem servicebygningen og forsynings-/ tømmepladsen er affaldscontainere med affaldssortering. Byen er hyggelig med små gader som det sig hør og bør i mange tyske byer. Med et turistkort fra turistinformationen kan man køre gratis med bus.

30 pladser på 6x10 meter, sanitetsbygning med toiletter, handicap toilet, brusere, gratis internet, forsyning og bortskaffelse. Åben året rundt

15,00 Euro per autocamper per 24 timer (Højsæson 01. maj til 30. september) eller
8,00 Euro per mobil per 24 timer (lavsæson 01. januar til 30. april & 01. oktober til 31. december)

Parkeringstiden er begrænset til 72 timer (3 dage).

Turist skat: 2,30 Euro pr. Person / nat
Frisk vand: 1,00 Euro pr. 100 l
Introduktion spildevand: gratis
Elektricitet: 0,60 Euro/kWh
Bruser: 1,00 Euro pr. 5 minutter
Depositumskort: 10,00 Euro

Adresse:

Halbinsel Mettnau
Strandbadstrasse, 
78315 Radolfzell, 
Baden-Württemberg / Tyskland

GPS - Koordinater: N 47.73824, E 8.97876 / N 47°44'18", E 8°58’44"

Hjemmeside: Radolfzell Tourismus

 

Søndag, 15 September 2019 10:44

Autocamper fremtiden flytter ind!

Branchen talte og viste eksempler på Caravan Salon 2019 om digitalisering med smarte bookingsystemer også når det gælder autocamperturisme, og om hvad den favre nye verden kan og burde kunne. Står det til alle indslagene på messen, ser autocamperturisme helt anderledes ud i 2030. Man kan også spørge sig selv i lyset af de innovative idéer og tanker, hvorfor man overhovedet skal benytte en autocamper, hvis de nye tiltag betyder at man omhyggeligt skal planlægge en rundrejse og booke et år forud for at få plads. Man kan også spørge sig selv. Hvor blev charmen af? Eventyret? Spontaniteten?

Mange destinationer har på grund af altid fyldte autocamper parkeringspladser to problemer. På grund at rygter om at det er umuligt at få plads er autocamperpladsen pludselig ikke længere fuld eller den nærliggende by vågner op og ser deres egne muliheder. Autocamperturisme har meget med vand at gøre og det stimulerer nye destinationer som f.eks Holland, Danmark og Polen.

Ferie med autocamper er et bevidst valgt alternativ til organiseret ferie på campingpladser, hoteller, lejligheder, krydstogtsferie eller pakkerejser. Hvis ejerne af autocampere ville have disse ferietilbud kan de få det, da hele europa er fyldt med disse tilbud.

Autocamperturisme står - eller falder - på tilstedeværelsen af infrastruktur med forskelligartede pladser. Pladslandskabet skal forblive lige så farverigt og mangfoldigt som det allerede er, huller skal lukkes og nye destinationer findes. Trangen til perfektionisme med reservationer og mange tilbud som campingpladser har tilbudt i årevis er ødelæggende for autocamperturismen.

Husk på det er ikke mere end et årti siden at argumentationen lød, at autocampere kun havde brug for et plant funderet areal med mulighed for vandforsyning samt tømme muligheder og bortskaffelse. Autocampere har det hele med. Eneste forskel fra dengang og nu, er de mange nye komfortable autocampere og de kompakte typer, der højest kræver et toilet og et brusebad, hvilket også findes på de fleste rastepladser, så der er ikke meget forkromet tilgang til det. Keep it Simple !

Digitalisering

Kan digitalisering bidrage med til en mere afslappet autocamperplads situation? Skaffe nye autocamperpladser, det kan digitalisering selvfølgelig ikke, men man mener at den måske kan gøre livet lettere for gæster og operatører. Undgå at snuse rundt i timevis for at finde den næste ledige plads. Tese: Digitalisering kan hjælpe - i den rigtige dosis. Hvis man får en dosis der er for høj, kan det blive ubehageligt for “patienten”.

Målgruppen i autocampere med forskudt motivation

Det yngre klientel rejser ofte i kompakte Campervans. De er ofte sportsligt orienteret med det rette udstyr (cykler, windsurfing, kitesurfing, klatring, vandring etc.). Trenden for denne turisttype går mod længerevarende ophold med intens oplevelsesfaktor. De har samme bookingadfærd som fra airbnb, også ved reservation af autocamper parkeringsplads, der garanterer at der er plads på stedet. De har en naturlig digital brugsadfærd. Krav til autocamper parkeringsplads med alt hvad der kan styres og fungerer digitalt. Nøgleord - Smartphones er nøglen til lykke.

Autocampere er tilsluttet - autocamperplads 4.0

Autocamperturismens fremtid er tilsluttet netværk, fordi digitalisering muliggør en ny dimension af komfort og fleksibilitet. Autocamper turisme er netværk og det har man hos Erwin Hymer Group fundet ud af kan gøre ferien så behagelig som det overhovede er muligt.

Autocamperturismens fremtid er netværk. Det være sig mobilruteoverførsel, camping- og autocamperpladsdatabaser med booking indstillinger, til styring af alarmsystemer via smartphone: Yngre autocamperbrugere har klare forventninger til de næste udviklingstrin. Også fordi digitalisering muliggør en ny dimension,når det gælder komfort og fleksibilitet. Mangfoldigheden af funktioner i autocampere vil stige markant i de kommende år. Derfor skal betjeningen være mere simpel og intuitiv.

Næppe mange autocamper ferier begynder uden et navigationssystem og selv den tykke stellplatzbog i handskerummet er for længst skiftet til en app. En undesøgelse bestilt af Erwin Hymer Group, viser at tilslutningsmuligheder vil ændre camping og autocamperpladser radikalt i det næste årti.

Indtil Autocamperturisterne om aftenen indtaster koordinaterne på det næste feriemål, går til køjs og vågner op næste morgenpå en autocamperplads med havudsigt, går der nok lang tid. Imidlertid vil mange teknologier der formodes at muliggøre denne vision i fremtiden blive benyttet i de næste par år og vil sikre mere komfort på ferieturen. Dette siger konklusionen i den udgivne undersøgelse” Conected Mobile Home” der udkom i 2018.

De selvkørende autocampere

Vi er midt i en revolution. Med dette menes at autocampere er i overgangs fasen, hvor personen selv sidder bag rattet og ind i fasen hvor føreren bliver passager i køretøjet. Selvkørende Studier foregår på Wateloo University i Canada med en gruppe på 130 professorer fra seks fakulteter. Studerende og eksperter arbejdede her med Erwin Hymer Group om den første selvkørende autocamper, der nu er en realitet.

Kilder: Erwin Hymer Group, ADAC, ACI

Udgivet i Information

I Nordrhein-Westfalen er antallet af stjålne autocampere steget dramatisk i det forløbne år. Nu er det lykkedes politiet at slå til mod en tyvebande bestående af 15 personer. En sikret mobiltelefon har sat efterforskerne på det rette spor.

En professionel bande er ifølge efterforskere i Nordrhein-Westfalen anholt efter at have stjålet dyre autocampere med en samlet værdi på flere millioner Euro. Tyvene var især aktive i Rheinland, rapporterede politi og anklagere i Krefeld. Sidste år blev antallet af stjålne autocampere i Nordrhein-Westfalen næsten dobbelte i forhold til året før. 150 autocampere med en samlet værdi af næsten otte millioner Euro forsvandt.

På initiativ af den centrale efterforsknings kommision blev “California” grundlagt i Krefeldt af Landeskriminalamts. Denne “California” enhed rapporterede om en spektakulær succes efter bare syv måneders efterforskningsarbejde: En bande på 15 personer blev tilbageholdt. Den 44-årige påståede leder af banden og en 30-årig anden hoved mistænkt er begge i varetægt. Begge var allerede sigtet for anklager om alvorlig brugs- og banderelateret tyveri. Nu truer op til ti års fængsel.

Der er udstedt arrestordre på fire mistænkte der stadig eftersøges. Alle mistænkte er polakker. Optagelser fra overvågningskameraer viser bandens selvsikre adfærd. Hegn blev demonteret, elektronisk startspærreanordninger blev manipuleret og låse udskiftet. For at stjæle de dyreste modeller fra forhandlere, har tyvene opholdt sig på stedet og i ro og mag flyttet de udvalgte autocampere. På en nat kunne udbyttet være fire til otte autocampere med en gennemsnitsværdi på 50.000 Euro.

Mens den tidligere dømte 44-årige blev taget med begge hænder nede i kagedåsen i Dortmund, var den 32-årige ansvarlig for at rekruttere chauffører og købere. Transport af køretøjerne blev ledsaget af fortropper der skulle kontrollerer om der var polititjek på vejene. 72 køretøjstyverier tilskrives kun denne ene bande: Ud over 49 autocamperebiler, siges de også at have taget tre hestetransportere, seks lastbiler, tre biler og elleve varevogne. Samlet værdi: næsten 3,7 millioner euro eller ca 28 millioner kroner.

Kilde: jpe / dpa

Udgivet i Information

En helt ny undersøgelse fra GfK, der står for Growth from Knowledge, har vist det enorme potentiale der ligger i ferieformen med autocampere og campingvogne. Det største tyske markedsundersøgelsesinstitut har fundet, at knap en fjerdedel (22%) af de adspurgte kan forestille sig en at holde ferie med en autocamper eller campingvogn over de næste fem år. Hvis man regner dette om til det reelle befolkningstal i Tyskland, svarer det til 14,2 millioner tyskere. Overraskende er at Især personer mellem 23 og 37 år, samt personer med en indkomst over gennemsnittet har interesse i autocampere / campingvogne.

Millennials er især relateret til autocampere / campingvogne:

Især viser undersøgelsen at autocamper / campingvogn relationer fra Millennials, der med  23 procent af tyskerne er interesseret i en ferie med autocamper / campingvogne over de næste fem år, falder i aldersgruppen mellem 25 og 34 år. Langt de fleste af de interesserede er yngre end 45 år. ”Den gamle kliché” om at campingvogne og autocampere kun er til ældre og pensionister, er længe blevet tilbagevist. Især yngre mennesker er begejstrede for autocampere / campingvogne, som også et kig på de sociale medier viser. Millenials er personer der er født mellem 1980 og år 2000.

Uafhængighed og fleksibilitet samt nærhed til naturen gør brug af autocampere / campingvogne attraktive

Spørger man målgruppen, hvorfor de vil rejse med en autocamper eller campingvogn, er svarene helt klare. 72 procent oplyser, at de ønsker at være selvbestemmende og uafhængige, 71 procent ønsker at være i naturen og 70 procent sætter pris på, at de kan være fleksible og spontane.

Stort potentiale i køb og udlejning af fritkøretøjer

Spørges personer med relationer til autocampere / campingvogne, har mere end to tredjedele ikke deres eget køretøj. Næsten halvdelen af dem (42 procent) tænker dog på at købe en autocamper eller campingvogn (23 procent) i de kommende år. 36 procent har tanker på noget andet eller har endnu ikke bestemt sig. Blandt dem er personer mellem 23 og 37 år den største gruppe (34 procent). 4,7 millioner tyskere overvejer også at leje en campingvogn eller autocamper i de næste tre år. Også her er Millennials den stærkeste gruppe (38 procent). Dette potentiale, både hvad angår salg og leje af fritidskøretøjer, giver enorme muligheder for industrien til at fortsætte med at vokse i fremtiden.

De mest populære destinationer

GfK har også identificeret de mest populære rejsemål for autocampere / campingvogne. Tyskland er nr. 1. 85 procent af de adspurgte ønsker at rejse til deres hjemland. 58 procent ønsker at tage til Frankrig. 58 procent betragter også Holland som en attraktiv destination, 57 procent overvejer en rejse til Danmark og 56 procent rejser gerne til Italien.  Et af formålene ved ferien i fritidskøretøjer er at kunne rejse uafhængigt og være i stand til at rejse til forskellige destinationer fleksibelt - og det på en enkelt ferie. Kilde: CIVD

Se hele Studiet fra GfK HER

Udgivet i Information
Mandag, 09 September 2019 18:54

To nye forhandlere af Knaus autocampere.

Der er grøde i udvidelserne af danske autocampforhandlere. Fra 1. September 2019 er forhandlingen af Knaus autocampere blevet udvidet med ikke mindre end to nye Knaus autocamperforhandlere og er derved oppe på tre, alle beliggende i Jylland.

Campinggården Ormslev i Viby ved Århus og Antons Campingcenter i Videbæk skal sammen med PB Autocamper i Allingåbro fremadrettet repræsentere salget af de tyske Knaus autocampere.

Knaus tilbyder et bredt sortiment af autocampere, fra de kompakte små citycampere (CUV) og til de store autocampere med tandemaksel.

Alle Knaus modeller udstyres fra 2020 med BWT vandfilter for den højeste ferskvandskvalitet. Knaus blev på den netop afholdte messe i Düsseldorf vinder af prisen “Goldener Reisemobil” med modellen Van Ti Plus af Auto Bild Reisemobil. Knaus er for modellerne til 2020 blandt andet aktuel med den helt nye integrerede Knaus L! VE

Links:

Campinggården Ormslev
Antons Campingcenter
PB Autocamper
Knaus Danmark

Udgivet i Information
Side 1 ud af 2