Autocamper Info

Autocamper Info

Hjemmeside adresse: http://www.autocamper-info.dk

Bo i en autocamper landsby ? I både Holland og Tyskland oprettes der autocamper landsbyer, der er beregnet til de autocamperejere, der rejser i en stor del af året og ikke længere har behovet for en fast bolig, men alligevel har brug for en mindre hjemmebase i hjemlandet. At være i stand til at møde familie og venner og som postadresse til offenlige myndigheder. I øjeblikket er der kendskab til tre af den slags autocamper landsbyer i Holland og mindst en i Tyskland. Der er tale om tidligere campingpladser eller i tæt forbindelse med eksisterende campingpladser, hvor interesserede kan købe en hytte på lejet jord.

Fordelen er at man er tilmeldt kommunen hvor denne form for Camper Village er beliggende, under forudsætning af at man er bortrejst 120 dage om året. På pladsen Camperpark Village i Arcen er der tale om grundarealer på omkring 300 kvm, her kan man derefter vælge en hytte inden for lovens rammer, der opfylder ens behov. Der er parkering af autocamperen direkte ved hytten og der reklameres med et lavt bidrag, samt 2 års aften abonnement til Themabad Arcen. Permanent ophold er ikke tilladt i “autocamperbyerne”. Kortetover grunde der er optaget i Camperpark Village hunne tyde på at det er populært. Se kort HER

Tilsvarende i Tyskland

I den tyske by Weiskirchen, Scwartzrindersee, Saarland har en tidligere campingplads fået nyt spændende liv. Den tidligere fastliggerplads er blevet mere eller mindre ryddet, moderniseret og udlejet til mennesker, for hvem deres eget hus er blevet for stort. De rejser meget med f.eks autocamper, de er pensionister, og at rydde sne og slå græsplæne passer ikke ind i det levemønster. De vil gerne have komforten fra en moderne ældrebolig, med en lille have og følelsen af camping sammen med ligesindende.

Når de ikke lige er på tur med autocamperen, behøver de ikke have en bil stående til rådighed for at komme til byen eller til læge, det klare ejeren af området, som køre dagligt til indkøb, læge mv i stedets minibus.

Til området høre en fritids sø og en Biotop sø med sjældne planter og dyr. Beboelses området består af 320 grundarealer på mellem 200 og 500 kvm. Der er en autocamperplads og et Vinhotel som består af en beboelsestønde og en sanitær tønde, med bad og toilet.

Husene på grundene kan købes nøglefærdig eller som medbyggerprojekt. Der er en afgift på 172 Euro om måneden, som indeholder administrations omkostninger, gadebelysning, affald og vejhold. Husene på grundene er efter eget valg og ligger på 20 til 35.000 Euro og er på mellem 50 og 95 kvm. Til beboerne høre også et fælleshus til forskellige aktiviteter.

Lovgivning i Danmark.

Den 18.marts 2014 vedtog Folketinget efter 3. Behandling “Lov om sommerhuse på fremmed grund”. Ved sommerhus forstås i denne lov fritidsboliger af enhver art, f.eks. traditionelle sommerhuse, fritidshuse og feriehuse, hvor der ikke er tilladelse til helårsbeboelse

Links:

  • Camper Village i Arcen. Denne autocamper-landsby i Limburg ligger på Résidence Arcen Spa, ved siden af ferieparken Klein Vink.
  • Camperdorp Landgoed Overbetuwe i Heteren. Denne autocamperlandsby i Gelderland ligger ved Olmenhoeve hyttepark.
  • Lejrby Kurenpolder i Hank. Denne landsby beliggende i udkanten af Brabantse Biesbosch har tolv hytter. Beboere kan registrere sig i den kommunale administration i Werkendam Kommune.
  • Top Totaal - leverandør af hyttetyper
  • Schwarzrinderseen i Tyskland

Den VW Crafter baserede autocamper - Grand California, er den nye store autocamper fra Volkswagen Erhvervskøretøjer. Serie produktionen af den nye camper begyndte i foråret og nu er nummer 1000 allerede rullet fra produktionslinien på den nye fabrik i Września (Polen).

Den er blevet leveret til en kunde i Tyskland, der valgte en Grand California 600 i tofarvet 'Candy White / Cherry Red’. Jubilæumscamperen er udstyret med en ekstra seng under loftet over camperens halvdinette siddegruppe og panoramatagvinduer.

Af andet valgfrit udstyr i model nummer 1000, er Media radio/navigations systemet og solcelle systemet på taget. Autocamperen er udstyret med en standard 130 kW / 177 hk turbo diesel (TDI) motor, sammen med 8-trins automatgea der er standard.

Christiane Engel, der er direktør for fabrikken i Września: ”Det er en særlig udfordring at bygge en autocamper som Grand California. Fordi forskellige mennesker skal have tilpasset disse køretøjer til de små og store eventyr. Alt på bilen skal passe perfekt - og det tager vi os af i Września. For mig er de første 1.000 enheder i denne nye serie et bevis på denne globetrotters fremtid."

Et samlebånd der er forbeholdt Grand California er blevet indrettet i den polske fabriks produktionsanlæg. Produktionsdriften på det særlige samlebånd omfatter tagmontering, karrosseriændring og slutmontering. Køretøjerne testes også i en “sprinklerbås” for at sikre at de er vandtætte og derefter forsætter de gennem en omfattende kvalitetskontrolprocedure.

Camperen fås som Grand California 600 (6,0 meter lang, tværgående seng bag) og Grand California 680 (6,8 meter lang, langsgående seng bag). Foruden et fuldt udstyret køkken har de to modeller et vådrum (toilet, brusebad og håndvask), praktiske detaljer såsom et udvendigt lys over skydedøren, tilslutning til udendørs bruser (inkl. slange og brusehoved), et elektrisk trin ved skydedøren, myggenet i skydedøren og autocampervinduer der kan åbnes, mørklægnings-rullegardiner, op til seks USB-tilslutninger, fire 230V-stik og Cross Wind Assist. Også monteret som standard: et digitalt betjeningspanel i opholdsrummet, hvorigennem alle centrale camper funktioner styres centralt.

Grand California køretøjerne, der produceres i Polen sælges over hele Europa. De største markeder er Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Polen, Sverige, Schweiz, Spanien og UK.

Kilde: VW-press

Hjemmeside: Volkswagen Erhvervsbiler

For tredje gang i træk modtager et Hymer-køretøj den tyske designpris for enestående design. I år overbeviste Hymer B-klasse MasterLine I 780 den internationale jury og blev udnævnt til "Vinder" i kategorien fremragende produktdesign i kategorien Personbiler. Præmieceremonien finder sted den 7. februar 2020 som en del af Consumer Goods Fair Ambiente 2020 i Frankfurt am Main.

Hvert år hædre German Design Award virksomheder, designere, arkitekter og agenturer, der skiller sig ud med deres innovative designløsninger og unikke designtrends. Hymer B-klasse MasterLine I 780, der blev lanceret i begyndelsen af året, imponerede juryen med en succesrig kombination af moderne opbygningsteknologi og nye designelementer. 

"Vi har formået at skabe nye design accenter til MasterLine, især udvendigt," siger Christian Bauer, administrerende direktør for Hymer GmbH & Co. KG. "Vi er meget glade for, at dette arbejde ikke kun appellerer til vores kunder, men også til international design."

Køretøjsserien, der er af høj kvalitet, scorede frem for alt med en succesrig kombination af moderne karosseriteknologi og nye designelementer. Hymer B-klasse MasterLine tilbyder avanceret opbygnings-teknologi i kombinationen med Mercedes-Benz Sprinter powerhead og det prisbelønnede Hymer SLC-chassis. Særligt slående er det ydre af det integrerede, udviklet i samarbejde med StudioSYN. 

Hjemmeside: Hymer.com

På vegne af Dansk Kyst og Naturturisme gennemfører Epinion en undersøgelse af autocamperturister i
Danmark.
 
Dansk Kyst og Naturturisme har valgt at forlænge udersøgelsen, der skal give et mere præcist overblik over autocamperturisters prioriteringer og adfærd i forbindelse med autocamperturisme i Danmark. Undesøgelsen er enestående på den måde at autocamperturister fra Tyskland, Holland, Norge og Sverige får samme mulighed for at besvare spørgsmålene, således at udenlandske autocamperturisters behov og adfærd ved besøg i Danmark også afdækkes. Undersøgelsen forlænges til den 12.december 2019. Benyt dig af lejligheden og muligheden til at give din mening til kende !
 
Undersøgelsen har fokus på at få indsigt i de danskere, der tager på autocampertur (enten i egen eller lejet
autocamper) i hhv. Danmark og udlandet. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med de fire
autocamperforeninger i Danmark (DanskAutoCamperForening, DK-AutoCam, Campervenner og Danmarks
Frie AutoCampere), AutoCamperRådet og AutocamperGruppen.
 
For at sikre et retvisende billede er det meget vigtigt, at du deltager, og vi håber derfor, at du vil bruge ca. 10
min. på at svare på spørgsmålene. Din besvarelse er anonym, og du kan deltage frem til den 12. december
2019. Deltag i lodtrækningen om et gavekort på kr. 500,00
 
 
Du kan deltage ved at trykke på følgende link:
 
På forhånd mange tak for hjælpen.
 
Med venlig hilsen,
Dansk Kyst- og Naturturisme
 

Højt oppe i en lille isoleret dal, 1920 meter over havet, ligger den lille og idylliske by, Sulden eller Solda, som den hedder på italiensk. Sulden er en bjerglandsby i Sydtyrol, Norditalien, der er klemt inde mellem høje bjerge, blandt andet det gigantiske Ortler, der med sine 3905 meter er det højeste i  Østalperne. Det er i den tysktalende region Sydtyrol, og man glemmer ofte, at man er i Italien, fordi alting virker så østrigsk. Dog er venligheden om muligt større, priserne lavere og udvalget af pizza bedre. Idyllen, hyggen og skiløbet er i særklasse.

Bjerglandsbyen med omkring 400 indbyggere er beliggende i den vestlige del af Sydtyrol og dermed et populært vandre-, cykel- og skiområde. Her ligger også den nyåbnede Caravan Park i 1.920 meter´s højde i Sulden, hvilket gør den til en af de højeste beliggende autocamperpladser i Europa.

Den smukt anlagte autocamperplads på 8300 kvm ligger på Suldenbach og hører til Alpina Mountain Resort, hvor mobile rejsende ikke kun går ud for at spise, men slapper af efter en solid vandre- eller skitur i den tilhørende indendørs pool og sauna. Hvis du ikke har dine egne ski, kan du leje dem der. Også et supermarked, en bank og postkontoret ligger inden for gåafstand.

Sulden er fantastisk sommer som vinter. Er du til alpint skiløb råder Sulden over 44 km pister og med pisterne beliggende fra 1900 meter op til 3250 meter er her meget snesikkert. På trods af ski områdets størrelse, råder Sulden over 2 kabinelifte der hver tager 110 personer, samt mindre kabinelifte. Selv om sommeren kan man stå på ski her.

Om sommeren er området perfekt til vandreture i alle kategorier, med enkle højalpine gletsjerture. Alle har mulighed for at nyde det smukke bjerglandskab med vandre- eller mountainbiketure gennem tætte skove, enge og lunde til bjerghytter. Det legendariske Stelvio-pas er altid det højeste punkt i cykelløbet Giro d´Italia.

Du behøver ikke selv medbringe udstyr til området, der tilbyder både E-cykel- og skiudlejning.

De luksuriøse og smukke omgivelser har dog en pris: En nat koster 24 Euro inklusive strøm, vand og bortskaffelse. For brug af sanitære faciliteter vil der blive opkrævet 10 Euro for to personer - også for swimmingpool og sauna. Derudover kommer skatten med 1,05 Euro pr. Person.

Adresse:

Caravan Park, Alpina Mountain Resort
Solda 111, 
39029 Sulden
Sydtirol - Italien

Hjemmeside: www.alpina-mountain-resort.it

GPS-koordinater: 46 ° 31'48 "N / 10 ° 34'59" E

Google Maps

Vi har hørt om det hvert år, igennem adskillige år. I Spanien er de igen ikke så glade for det meget store antal autocampere, der “bare” parkere langs deres kyster. Denne gang er problemet flyttet til Torrevieja mellem Alicante og Catagene, hvor indbyggerne og myndighederne er trætte at autocamper parkering på uhensigtsmæssige placeringer langs kysten. Det kan man læse på spaniaposten.no og det spanske medie diarioinformacion.com

Autocamperene står parkeret på rad og række ved kysten nord for Torrevieja på kyststrækningen ved Alfredo Nobel. Med den nuværende lovgivning har politiet ikke myndighed til at nægte autocamperne at parkere i området, mindre autocamperne opsætter borde, stole, markise mv. Hvis autocamperne holder på stranden i Spanien, er det ikke kommunen der har loven med sig, så de kan heller ikke bede autocamperne om at flytte sig. Det er staten (Costas) der råder over kysteområder og strande.

I Spanien høre alt maritimt og kyster ind under “Costas” der er Generaldirektoratet for kyst og hav - Dirección General de Sostenibilidad de la Costa y del Mar (DGSCM) der er det styrende organ for det spanske miljøministerium - Ministerio para la Transición Ecológica (MITECO), der blandt andet står i spidsen for alt maritimt og sammen med de lokale bysamfund koordinere forbud, projekter og kysternes bæredygtighed. Strandpromenaden er derfor statslig og høre derfor også under “Costas”.

Dirección General de Sostenibilidad de la Costa y del Mar (DGSCM) er nu gået i dialog med rådhuset i Torrevieja for at finde en løsning. Ifølge statslovgivningen kan de mange involverede i det spanske system kun handle, hvis det lokale politi har konstateret at der benyttes stole, borde og andre løsøregenstande. Den regionale administration, der er typisk for Spanien, er noget mere restriktiv og kan forhindre overnatning, selv i det privat rum, med mindre der er udstedt en tilladelse. Det er heller ikke muligt at parkere på offentlig ejendom, transitarealer og beskyttelsesområder i det maritime rum, der er omfattet af kystloven. To politi myndigheder, en maritim- en regional og en kommunal myndighed ! Der er tale om både statslig- og regionale lovgivninger.

Problemet er ligeledes, at stederne i Torrevieja som autocamperne parkere på, er i områder hvor der findes en “micro-naturpark” på ni hektar med følsomme planter og blomster. Til trods for dette parkerer turisterne deres autocampere i disse kystområder. Ikke så underligt kommer der mange autocampere, når det omtalte sted er tilmeldt på Campercontact, Park4Night mv. af begejstrede autocamperturister, men ikke af de knapt så begejstrede spanske myndigheder.

Borgmesteren har anmodet om rapporter fra provinstjenesten i “Costas” og naturparken i lagunerne ved Torrevieja og La Mata, der er to af de mest benyttede autocamper områder, hvor de bliver i dage på samme sted og nogle gange endda uger. Byrådet anbefalede allerede for tre år siden at der blev opsat skilte for at signalere at der ikke kunne parkeres  i de omtalte områder, men de er aldrig blevet opsat.

“Costas” - inspektionsafdelingens indsats har været næsten ikke eksisterende. En enkelt kystinspektør har opsynet med et stort kystområde, men i andre kommuner har de måtte gribe ind og nu er de i dialog. Så et eller andet sker der i Torrevieja.

Allerede i marts 2019 skrev mediet diarioinformacion.com, at byrådet i Torrevieja var igang med at forberede specifik regulering af de områder der benyttes til autocamper parkering langs kyster og i bugter i området og der i flere tilfælde benyttes som interimistiske campingpladser.

Byen Torrevieja er i løbet i de sidste tre år blevet en meget populær destination, fordi turisterne har fundet frie og relativt sikre pladser ved havet. Desuden har der ikke været nogen sansionsforanstaltninger fra hverken Guardia Civil eller Policía Local.

I andre områder på den spanske kyst, har den spanske stat, der har ansvaret for kystområderne sammen med kommunerne allerede reguleret den utilsigtede anvendelse af offentlige arealer til parkering af autocampere. Samtidig med, at man på den spanske kyst forsøger at regulerer parkeringen i autocampere, anerkender de spanske byer langs kysten også at de mange turister besøger og øger handlen i deres byer. De er derfor også godt for den spanske turisme i vintermånederne.

I Spanien er det ikke tilladt at sove “bare sådan”. Noget andet er hvad visse turister mener de er i deres fulde ret til. Under visse betingelser er  Wild- / Fri camping tilladt nogen steder, hvor kontrollen ikke er så alvorlig, mens det i mange områder i Spanien kun må foregå på specielt udstyrede autocamper parkeringspladser. Kyster inden for en vis afstand og Nationalparker er No Go. Men lige præcis de forskellige lovgivninger i regionerne, gør det ikke altid er  let at forstå hvad der er lovligt og hvad der ikke er.

Vintertid i Spanien er lig med Fri Campere, og så længe myndighederne ikke griber ind vil Fri Campere / Wild Camping være den foretrukne mulighed, og griber man for hårdt til værks vil de bare flytte andre steder hen. Derfor går de spanske myndigheder også med erfaring fra “nullerne” mere lempeligt til værks og regulerer sig ud af problemerne istedet for at jage dem væk. Før i tiden tog rigtig mange autocamperturister også videre til lande i Nordafrika, som blandt andet Marokko, men det lader til at være gået næsten i stå pga af sikkerhedsproblemer i Nordafrika efter det Arabiske Forår i 2010-11.

Borgmesteren José Manuel Dolón bebudede allerede i maj 2018, at kommunen ville genneføre en regulering af autocampere, der tager hensyn til Dekret 6/2015 der indeholder regulering af camping- og overnatningsområder for autocampere med transit ophold i Valencia regionen. Borgmesteren ønsker regulering af den frie anvendelse af autocampere, der er foreneligt med autocampernes ophold i det offentlige rum og til glæde for områdets borgere.

Set i lyset af problematikken og informationer fra flere lokale myndigheder, ser borgmesteren sig nødsaget til regulere den turismeform der konstant vokser. Ligeledes har byen rettet henvendelse til andre kommuner der har eller har haft lignende udfordringer. Borgmesteren ønsker ligeledes gæstfrihed og ser også muligheder i anviste pladser, hvor autocamperne lovligt kan opholde sig. Dekret 6/2015 nævner i den forbindelse, områder der udelukkende er for overnatning i autocampere med en varighed på 48 timer.

Ny autocamperplads overholder ikke tilladelsen.

I det forløbne år er en parkeringsplads for autocampere poppet op mellem et boligkomplekset Eliseos Playa i Mar Azul i den sydligste del af kysten ved Torrevieja. Den er på 5.500 kvadratmeter og til 85 autocampere og den annonceres gennem sociale netværk. Den har allerede udløst klager fra naboer. Pladsen er beliggende mellem 10 boligblokke, der er kendetegnet ved faverige facader og er bygget for 30 år siden med 600 ejere. Beboerne har over de sidste år kunne se hvordan arealet, der før var beplantet, forsvandt. Blandt andet forsvandt en beskyttet palmeart, forbindelses veje mellem boligblokke forsvandt og to ramper der før var med trapper er blevet ændret så autocampere kan køre ud og ind.

Protesterne fra de omkringliggende ejendomme har allerede kastet sig ind i kampen mod pladsen. Der er opkøbt nærliggende lokaler, hvor der er mulighed for toiletbesøg og tømning fra autocamperne. Der tilbydes vaskemaskine, brusere, overvåget pool og WiFi og kun 50 meter til stranden, for kun 7 Euro om dagen.

I ansøgningen for parkeringspladsen hed det sig at det drejede sig om en tilpasset parkeringsplads, der ville give en eksklusiv service til beboerne og at parkeringen ikke var kommerciel. Under dette påskud fik ansøgerne en tilladelse i 2018. Nu har det vist sig at den reelle aktivitet er langt fra ansøgningens formål.

Virksomheden der har anlagt pladsen har draget fordel af at trække autocamperturister til for de omtalte 7 Euro med udsigt til havet. Ifølge netmediet diarioinformacion.com vil pladsen blive lukket hvis ikke den lever op til den givne tilladelse.

Links:

Decreto 6/2015

spaniaposten.no

diarioinformacion.com

Ulovlig autocamperplads

European Caravan Federation (ECF) har netop frigivet de sidste nye salgstal for fabriksnye autocampere i hele Europa. Samlet set blev der i hele Europa solgt 115.150, mod 108.655 fabriksnye autocampere i samme periode 2018, og det er et plus på +6,0 procent. Salget for hele 2018 var på 125.042, så en ny rekord er med sikkerhed på vej igen. I de nye tal står Skandinavien for både den største stigning og det største fald i salgstallene. I Danmark steg slagstallene igen i 3. Kvartal og det med +40,9 procent. Det er i tal 682 fabriksnye autocampere mod 484 i 2018, men på nær 12 er det en fordobling i forhold til 2017, der var det sidste år med 60 procent afgift og hvor salget for hele 2017 var 347 helt nye autocampere. Afgiftnedsættelsen har som antaget haft en stor effekt på salgstallene. Sverige derimod, står for det største fald med -49,1 procent, der er et fald fra 6.854 til 3.490 nye autocampere ifølge ECF. Norge sår for det andet fald i Europa med -12,4 procent, der er et fald fra 3.659 til 3.206 enheder. De har de to lande helt logiske grunde til.

Tyskland står igen som den ubestridte topscorer med 47.543 nye campere mod 41.036 i 2018. Der er en stigning på +15,9 procent. Frankrig står som den anden største aftagere af autocampere med et salg på 20.799, der er en stigning i forhold til 2018 på +1,7 procent. Altså stadig stigning i antallet af autocampere i Europa på nær Norge, Sverige og de lande som ECF betegner som “Andre”.

På trods af salgsstigning af autocampere er der ligeledes gode takter i salget af campingvogne der trods alt sælges mere end 3 gange så mange af i Danmark. Efter 3. Kvartal er er der ifølge ECF solgt 2.278 helt nye campingvogne, der er en stigning på +8,5 procent. Til ammenligning sælger Tyskland tæt på dobbelt så mange autocampere i forhold til campingvogne. Efter de tre første kvartaler blev det til 23.769 campingvogne og 47.543 autocampere.

Ved udgangen af 2018 vil der være mere end 130.000 nye autocampere på de europæiske veje og det giver ligeledes udfordringer i overnatningspladser for målgruppen og det meget varierende behov under ordnede forhold og brug af disse populære køretøjer. Dertil kommer alle de brugte køretøjer der har fået nye ejere. (Kilde: European Caravan Federation)

Se mere HER

En ny handleplan skal skabe grundlaget for, at Danmark kan udvikle sig til et af Europas bedste rejsemål for outdoor-turisme. Det skal blandt andet ske gennem udvikling af udvalgte outdoor-tilbud, en sammenhængende infrastruktur og et varieret udbud af kommercielle naturoplevelser.

Med en styrkeposition som cykelland og gode muligheder for blandt andet vandring, lystfiskeri og vandsport rummer Danmark et stort potentiale som rejsemål for outdoor-turister. Flere steder i Danmark er der foretaget markante investeringer i udvikling af oplevelsesrig natur og gode friluftstilbud de seneste år, og nu er tiden kommet til at omdanne områderne til attraktive ferietilbud, der kan skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser i dansk turisme.

Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme i dialog med repræsentanter fra blandt andet Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen og Danske Destinationer udarbejdet en handleplan, der har til formål at skabe rammer, retningslinjer og modeller for udvikling af en forretningsorienteret outdoor-turisme. Handleplanen skal sikre de bedste betingelser for, at Danmark kan udvikle sig til et af Europas bedste rejsemål for outdoor-oplevelser.

"Turisme er vigtig for Danmark og er med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. Ikke mindst i landdistrikterne og i det vidunderlige Vandkantsdanmark, hvor turisterne gerne vil ud og opleve den danske natur, og hvor flere grønne oplevelser til turisterne kan være med til at gøre Danmark til en mere bæredygtig turistdestination. Handleplanen for outdoor-turismen er på den måde et vigtigt element i den videre udvikling af en konkurrencedygtig kyst- og naturturisme i Danmark," lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup, der i dag fik overrakt handleplanen af Dansk Kyst- og Naturturisme.

Fem konkrete anbefalinger

Handleplanen har til formål at fremme en fælles bæredygtig retning, i økonomisk såvel som ressourcemæssig forstand, for udvikling af outdoor-turismen. Planen indeholder derfor fem centrale anbefalinger, som kan bidrage til at indfri det store potentiale.

Anbefalingerne drejer sig dels om at prioritere udvikling af destinationer og styrke rammerne for stærke outdoor-tilbud i udvalgte naturområder, dels om at opbygge en sammenhængende infrastruktur og dels om at skabe et varieret udbud af rentable oplevelser blandt andet gennem etablering af kommercielle erhvervsklynger.

I handleplanen fremgår det desuden, at der er behov for et større vidensgrundlag for at sikre en bæredygtig udvikling, som også på længere sigt er til gavn for både gæster, erhverv og lokalsamfund.

"Kyst- og naturturismen i Danmark rummer flere destinationer med potentiale til at udvikle et internationalt, konkurrencedygtigt tilbud af outdoor-oplevelser. Derfor skal vi turde prioritere steder, som har de rette ambitioner og grundlag for at opbygge attraktive aktivitetsmuligheder og kommerciel service i de områder, hvor gæsterne i forvejen opholder sig," forklarer bestyrelsesformand i Dansk Kyst- og Naturturisme, Kjeld Zacho Jørgensen, og uddyber:

"Dertil kommer et behov for at udvikle en sammenhængende infrastruktur med fokus på hensigtsmæssig drift, så vi kan bevare den høje kvalitet, som vi også fremadrettet vil være kendte for, og give endnu flere gæster adgang til gode oplevelser i naturen. Handleplanen indeholder desuden en række forslag til tiltag, der skal bidrage til udmøntningen af de enkelte anbefalinger."

Handleplanen for outdoor-turismen i Danmark blev præsenteret ved et officielt arrangement mandag den 25. november 2019 ved Slettestrand Feriecenter i Fjerritslev. Her præsenterede bestyrelsesformand i Dansk Kyst- og Naturturisme Kjeld Zacho Jørgensen og direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme Jens Hausted handleplanen for dagens fremmødte, som erhvervsminister Simon Kollerup kvitterede for.

Fakta om Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplanen er udarbejdet af Dansk Kyst- og Naturturisme i dialog med Erhvervsministeriet, Miljø- og fødevareministeriet, Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Danske Destinationer, Dansk Turismefremme, Friluftsrådet, Danmarks Nationalparker og en række private erhvervsaktører.

Handleplanen indeholder fem centrale anbefalinger:

  1. Prioritér udvikling af stærke outdoor-destinationer
  2. Styrk rammerne for outdoor-tilbud i udvalgte naturområder
  3. Opbyg sammenhængende infrastruktur
  4. Tænk kommercielt og skab rentable forretninger
  5. Tilvejebring systematiseret data til vidensbaseret produktudvikling

Læs Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Kilde: Dansk Kyst- & Naturturisme

Som en sikkerhedsforanstaltning tilbagekalder Thule sine TO 8000 og TO 9200 Omnistor markiser med en 220 volt rørmotor. Årsag: Markiserne kan åbne utilsigtet og ukontrolleret.

Det drejer sig om om alle Omnistor markiser af typerne TO 8000 og TO 9200 med 220 Volt rørmotor der produceret  mellem den 1. Juni 2016 og 30. Juli 2019. I sjældne tilfælde  kan åbne utilsigtet og ukontrolleret. Thule påpeger, at andre elektriske markiser eller de der betjenes med håndsving ikke påvirkes af tilbagekaldelsen.

Du kan kontrollere om din markiser er påvirket af tilbagekaldelsen som følger: Se på markisens produktionsmærke, hvoraf det vil fremgå hvornår den er produceret. På figuren herunder findes et eksempel på datoen den 30. Januar 2019 -> 300119.

Hvis du er berørt og bor i et europæisk land (undtagen Tyskland), skal du udfylde registreringsformularen med de oplysninger du finder på produktionsmærkatet, samt dit køretøjs mærke og stelnummer eller sende en mail til Thule Omnistor med alle informationerne til email:  

Efter anvisninger fra Thule kan du aftale tid med din forhandler som vil udskifte rørmotoren med en forbedret version. Du finder flere informationer på følgende link:https://www.thule.com/da-dk/safety-notices/recall230v 

Image of a barcode for Thule Omnistor 9200

Det er 50 år siden Weinsberg lancerede sin første autocamper - en kompakt autocamper med et pop-up-tag baseret på Fiat 238. Og det er grunden til, at Weinsberg fejrer denne milepæl med "50 Years Limited Edition" på CaraTour 600 MQ.

Den oprindelige fra 1969 var overraskende rummelig og fleksibel med en længde på kun 4,60 meter: På den ene side en fuldt udstyret autocamper, på den anden side en varevogn med fornem lastvolumen. Maksimal komfort på basis af et erhvervskøretøj uden voluminøse opbygninger - Det grundliggende koncept for CUV har altid været populært og vellykket.

Weinsberg’s Jubibilæums CUV, en CaraTour 600 MQ på 5,99 meter, imponerer med dets elegante moderne interiør: Elegante lyse sølv-grå toner dominerer interiørdesignet - køkkenbordplader, bord og delvis læder i siddegruppen med accenter i antracit. Det begrænsede udgave af interiørdesign suppleres med specielt polstring med Activestoff og "50 Years" logo broderi.

Ud over det almindelige CaraTour-udstyr har Limited Edition det bredeste udvalg af ekstraudstyr: "50 Years Limited Edition" udvendigt logo, speciel stafferinger, speciallakering Campovolo grå, 6d TEMP-motor 2,3 liter , 140 hk, totalvægt 3,5 ton, manuel aircondition, elektrisk justerbare og opvarmede udvendige spejle, cruise control, 16-tommer letmetalsfælge, insektsbeskyttelses i sidedør, markise, rat med radiokontrol og radioforberedelse inklusive højttalere.

Desuden er der i jubilæumspakken en alt-i-en-navigationsenhed inklusive DAB + og camping-software, bakkamera, head-up display, Truma iNet-system, passager-airbag, højdejusterbar fører- og passagersæder, Captain Stole med dobbeltsidede armlæn, Remis front- og sidevindueisolering og mørklægning, vindue der kan åbnes inkl. rullegardin i toilet, elektrisk trin samt BWT-vandfilter.

44.750, - Euro er den tyske pris for denne specielle model. Dette resulterer ifølge Weinsberg en besparelse på 9.640, - Euro sammenlignet med produktionsmodellen med passende udstyr.

Forhør hos de danske Weinsberg forhandlere om den danske pris og muligheden for eventuelt at se den på Ferie for Alle 2020. “50 Years Limited Edition” præsenteres til januar på CMT messen 2020 i Stuttgart.

Link: Weinsberg