Mandag, 04 November 2019

Med knap 2 måneder tilbage at 2019, røre messerne 2020 med camping og autocampere allerede på sig. autocamper-info.dk bringer her et overblik over hvad, hvor og hvornår der er mulighed for at komme i forårsstemning med et stort udvalg af 2020 modellerne. Går du i købstanker er det med at komme ud af startshullerne, hvis du/i vil være sikre på at at kunne få leveret den model med præcis det indtræk og præcis det fabriksmonterede udstyr der ikke kan eftermonteres på en værksted efter levering. Udbudet af messer inden for camping og autocampere er i år halveret. Messen i Aalborg er der kun hvert andet år.

Camping 2020 i Aalborg

Året 2020 første messe foregår i Aalborg - Camping 2020, der allerede åbner i dagene fra fredag den 10. Januar - søndag den 12. januar. Camping 2020 og det sker i Aalborg Kongres & Kultur Center.

CAMPING 2020 er Danmarks store specialmesse med alt til campinglivet på mere end 7000 kvm. Her byder 120 udstillere indenfor med masser af services, knowhow og inspiration til køb af nyt udstyr, herunder alt fra liggeunderlag, småtelte og køkkenservice til teltvogne, campingvogne og autocampere.

Messen er også kendetegnet af stor opbakning fra Danmarks mange campingpladser, som i høj grad er med til at skabe en særlig hyggelig atmosfære på messen. Messen der afvikles hvert andet år havde i 2016, 12.000 besøgende i 2016.

Link: Camping 2020

 

CMT messen i Stuttgart 2020 løber fra den 11. - 19. januar, 2020

På mere end 75.000 kvm hal areal til camping og autocampere, er CMT 2020 den største nogensinde og er dermed verdens største messe for turisme og fritid. Hele seks haller udelukkende med campingvogne og autocampere der tilsammen udgør 1.000 køretøjer. Der plejer traditionen tro at dukke verdensnyheder op på messen.

Ekspert tips og know-how til autocamperpladser

Går du med tanker om at åbne en autocamper parkeringsplads, som er en mangel vare i store dele af Europa på grund af det stærkt stigende autocamper salg, der går hastigt mod 2,1 million i hele Europa, afholder CMT messen deres, såkaldte og populære CMT Stellplatz Gipfel.

Mandag den 13. januar vil det vestlige kongrescenter i Stuttgart messecenter blive brugt til at møde turist- og destinations ledere, plads operatører og kommunale beslutningstagere for at finde ud af mere om opførelsen af autocamper parkeringspladser. Under overskriften "hvordan fungerer autocamper parkeringspladser?"giver kendte eksperter tips til optimal planlægning og indretning af pladser, kommunale repræsentanter rapportere om finansierings muligheder, mens Camping og autocamperplads operatører deler ud af værdifulde erfaringer.

Link: CMT messe

CMT

Ferie For Alle 2020

Ferie for Alle 2020 i Herning hallerne. Ferie - og rejsebranchens foretrukne mødested med 60.000 besøgende. 60.000 kvm fyldt med køretøjer, udstyr, golf og ferierejsemål i 14 haller, hvoraf 9 haller og 31.000 kvm er fyldt med camping, autocampere mm.

På Campingmessen finder du samtlige campingvogns- og autocampermærker der er repræsenteret i Danmark, samt alt inden for fortelte, tilbehør, telte og teltvogne. Her finder du alt fra de ypperste luksusvogne til standardvogne samt nyheder og premierer på nye modeller.

Med masser af forhandlere samlet på ét sted har du en unik mulighed for at danne dig et overblik over modeller og pris, før du beslutter dig for, hvilken campingvogn der er den rigtige.

Link: Ferie For Alle

Logo ferie for alle 2020

Øvrige tidligere camping og autocamper messer i Danmark

Bella Fri, Camping- og Fritidsmesse i Bella Centeret, der plejer at være i januar, ser ikke ud til at være tilgængelig i 2020, under henvisning til messens hjemmeside HER

Ligeledes ser det ud for Ferie Fritid i Odense Congress Center, der på deres hjemmeside skriver følgende:” Efter seks gode år trækker Ferie-Fritid stikket og siger tak for nu. Det har været en fornøjelse at inspirere danskerne til kommende ferier og fritidsaktiviteter, og vi håber, at det har skabt mange skønne ferieminder. Link HER

Udgivet i Information