"Landevejens lystsejlere" besøger Vejle

26 Mar 2018
2042 gange

Vejles Borgmester Jens Ejner Christensen byder velkommen til: Autocamperfolket og åbent camperarrangement den 7. april kl. 10.


I forbindelse med træffet vil der blive afholdt et åbent camper arrangement lørdag d. 7. april kl. 10.00 - 12.00, hvor interesserede har mulighed for komme og få en god campersnak med klubmedlemmerne samt, se de forskellige modeller og indretninger der er på en moderne autocamper. De autocampere der lukker dørene op flager og byder velkommen til interesserede.

Der vil i samme tidsrum også være repræsentanter fra turistguider fra VisitVejle og AutoCamperRådet til stede.

Autocamperklubben Campervenner besøger i weekenden 6.-8. april 2018 Vejle. Hvor klubben i samarbejde med Vejle kommune afholder et kombineret medlemstræf og generalforsamling på Rosborg Gymnasium. Der forventes en deltagelse på 80-100 autocampere som vil benytte bl.a. cirkuspladsen som parkeringsplads for de mange vogne.

Tidligere Byrådsmedlem Christa Laursen har skabt denne mulighed i samarbejde med Vejle Kommune og autocamperfolket.

Christa Laursen har i tæt samarbejde med en lokal autoritet på området John Ipsen, været meget inspireret af den eksplosion der foregår i øjeblikket omkring salg af autocampere i hele Europa, og Christa skubber stadigvæk på dette tiltag politisk, få nu etableret en bynær plads til disse "Landevejens lystsejlere" som hun kalder dem.

Christa Laursen har haft møde med både tidligere og nuværende borgmester, så Vejle kan blande sig ind i kampen om denne voksende form for moderne turisme, hvilket også var hendes afslutningsreplik til byrådskolleger, borgmester og forvaltning - Få nu trykket på den knap, der er midler til det og gevinsten viser sig hurtigt.

Handelslivet i Vejle vil kunne mærke et sådant tiltag, som hun siger: Autocamperne skal ikke blot kigge på Vejle by fra broen, de skal ned, mærke og gøre brug af det Vejle byder på, strøg, skove, strande, parker, fjord, restauranter, butikker og hygge og de skal føle sig velkommen. Som der stod i et tysk autocamper magasin for et par år siden om Vejle - Den lille by med den store udstråling.

I Danmark er der ca. 12.000 autocampere. I Tyskland er der ca. 500.000 autocamperer og i hele Europa nærmer vi os 2 millioner. Der er store muligheder for at tiltrække autocampere, det er et folk, der vil være bynært.

Med få midler kan man skabe en stor omsætningsforøgelse, idet folk med autocampere gerne bruger penge og ikke er specielt krævende. Med en god plads, hvor man har mulighed for spildevands- og toilettømning, påfyldning af frisk ferskvand samt bortskaffelse af affald og som er tilgængelig døgnet rundt, kan man tiltrække disse mobile turister og dermed skabe omsætning og arbejdspladser til gavn for lokalsamfundet påpeger formanden for Campervenner Finn Knudsen, der glæder sig til besøget i Vejle.

Vejle har seks autocamper pladser på Vejle Havn,men i byggerod og andet er det slet ikke optimalt, autocamperne kører videre til Juelsminde eller sydover hvor tilbuddene vokser med raketfart, derfor bør Vejle med på den bølge nu er Christa Laursens bedste råd til politikerne.

Der er dags dato tilmeldt 91 autocampere. 

Med venlig hilsen

Finn Knudsen, fm. for Campervenner, Christa Laursen, koordinator/arrangør, John Ipsen, arrangør

FotoCredits: VisitVejle

Bedøm denne artikel
(5 bedømmelser)