Få svar på etablering af autocamperpladser på Camping-Fritid i Odense.

23 Jan 2018
1700 gange

Går du som privat, din kommune, jeres lystbådehavn, campingplads eller andet med planer om at skabe overnatningspladser indrettet og tilpasset for autocampere, uanset niveau og indretning, kan du møde repræsentanter fra AutoCamperRådet på Ferie-Fritids messen fra den 26. - 28. januar 2018 i Odense Congress Center.

AutoCamperRådet har til formål, at hjælpe interesserede med at skabe attraktive overnatningsmuligheder som autocamper parkering, på lystbådehavne, private pladser, Bondegårdscamping, og pladser udelukkende for autocampere ifølge campingreglementet. ACR er også rådgivende organ overfor kommuner, institutioner, organisationer og foreninger. Samtidig arbejder ACR også med politiske interesser som afgifter, sæsonnummerplader, kørekort, tempo 100 og så videre. Du kan kigge forbi, når det passer dig, eller du kan også lave en fast aftale med ACR på forhånd ved at sende en mail.

AutoCamperRådet er udelukkende baseret på frivillige kræfter uden kommercielle interesser. De har mange års erfaring i autocamperes adfærd og stor baggrundsviden omkring lovgivningen. Du kan finde AutoCamperRådet på DACFs stand (stand A-1207) under hele messen.

Website: www.autocamperraadet.dk
Facebook:www.facebook.com/Autocamperraadet/
Kontakt ACR:

Læs også: Information fra AutoCamperRådet

Bedøm denne artikel
(6 bedømmelser)