Spørgeundersøgelse om autocamperadfærd fra Dansk Kyst og Naturturisme

17 Okt 2019
384 gange
Fokus på dansk autocamperturisme Fokus på dansk autocamperturisme Foto: Dansk Kyst og Naturturisme

Dansk Kyst og Naturturisme har gennem længere tid arbejdet med at definere en autocamperundersøgelse blandt danske  og udenlandske autocamperejere med det formål at indhente mere viden om, hvad der kendetegner denne målgruppe, herunder hvilke behov de har til autocamperovernatninger, hvilke overnatningsformer foretrækkes, hvornår på turen, til aktiviteter i området, rejsemønstre, forbrug og meget mere. Der findes lidt analyse af danske autocamperejere på området, men det er efterhånden ved at være af ældre dato, så der er behov for at få dette opdateret/valideret. Undersøgelsen udvides til også at dække udenlandske autocamperejere ift. deres rejsemønstre i Danmark. Her tænkes der på de nærmeste lande omkring Danmark. Tyskland, Norge, Holland og Sverige.

Besvarelser også på Autocamper Info

Som leverandør og løsning af opgaven med spørgeundersøgelsen er valgt EPINION og respondenter vil være anonyme. Besvarelsestiden ligger på ca 7 minutter. Spørgeundersøgelsen vil her i Danmark blive afholdt gennem de fire autocamperforeninger og autocamper-info.dk således at de mange autocamperejere der ikke er medlem af nogen autocamperforening også får mulighed for at deltage og give deres besvarelser. Derved kan alle deltage. Ligeledes er de udenlandske besvarelser af stor vigtighed, da det er derfra en øget autocamperturisme skal komme. Besvarelserne vil danne grundlag for anbefalinger om autocamperturisme i Danmark.

Tidspunkt for undersøgelsen

Spørgeundersøgelsen forventes at køre fra ultimo oktober / primo november. En udsøgt mulighed for at tilkendegive sine ønsker for autocamperturismen i Danmark og ligeledes fra autocamperturisterne i Tyskland, Norge, Holland og forventeligt også Sverige og deres forventninger til autocamper besøg i Danmark. Når spørgeundersøgelsen frigives, vil det være sammen med en informationstekst fra Dansk Kyst og Naturturisme og et link til spørgeundersøgelsen på EPINION.

Vi håber at rigtig mange vil bakke op om at få ny viden om autocampernes behov og ønsker, så vi kan få et autocampervenligt Danmark til glæde for hele bredden.

Allerede i januar 2019 udsendte Partnerskab for Vestkystturisme en analyse med ønsket om en større indsigt i autocamperturismen, herunder en viden om hvilket potentiale denne målgruppe repræsenterer. Den kan du læse HER

Link: Dansk Vestkyst og Naturturisme