Fremragende besøg og salg på Caravan Salon 2019.

08 Sep 2019
162 gange
Fremragende besøg og salg på Caravan Salon 2019. Foto: Messe Düsseldorf / ctillmann)

Autocamper og campingbranchens hjerte har nu banket de sidste 10 dage i Düsseldorf på Caravan Salon 2019. Verdens største messe for autocampere og campingvogne overgik endnu engang sin rekord fra 2018 og satte i 2019  en ny rekord på alle områder. Caravan Salon 2019 var enestående begivenhed med tilfredse besøgende og udstillere, fremragende salgstal og en helt fantastisk atmosfære på hele udstillingsområdet.

Mere end 268.000 besøgende mod 250.211 i 2018, mere end opfyldte arrangørenes forventninger og ikke mindst udstillernes. Især i de to weekender var antallet af besøgende stort. Caravan Center der er P1 parkeringspladsen med plads til 3.500 besøgende gæstekøretøjer var booket over det meste af messens varighed. Caravan Salon vokser kontinuerligt og understreger sin relevans for branchen, både som forretningsplatform, men på samme tid også som en oplevelse for hele familien. Det er ikke kun alle de de nye køretøjer og produkter der gør Caravan Salon unik. De besøgende vil se den nyeste teknologi og udvikling inden for branchen, med de nyeste trends, innovationer og visioner for de kommende år.

I CIVD der er producenternes fælles organ, er man yderst tilfredse med forløbet, rekordbesøgstal og  den generelle atmosfære i hallerne med udstillere der kunne melde om stort salg og besøgende. Messen viste også at producenterne arbejder intenst med nye drifttyper, løsninger inden for vægttab og mange fremtidige emner. Branchen ser meget positivt på fremtiden.

645 udstillere fra 31 lande præsenterede deres inovationer og aktuelle modeller i 13 haller og udendørsområder. På mere end 214.000 kvadratmeter blev der vist ca. 2.100 fritidskøretøjer, tilbehør, teknisk udstyr, markiser og mobilhomes til campingpladser. Derudover blev der præsenteret campingpladser, autocamperpladser og rejsedestinationer.

Også i Turisthallerne kunne TopPlatz glæde sig over en enorm efterspørgsel med især mange besøgende fra Holland og Spanien. Mange ville også i forbindelse med planlægning og investering, høre om muligheder for autocamper parkeringspladser. Standen havde registeret en høj andel af nye kunder og helt nye i branchen, Der var stor tilfredshed med special forumet om autocamperpladser, som hele branchen i Tyskland støtter op om og som ihærdigt arbejder for flere pladser af denne type.

Den 59. Caravan Salon i Düsseldorf finder sted den 28. August (Mediedag) til den 6. September 2020.

Kilde: Caravan Salon