Efter 50 år er Woodstock ikon genopstået: VW “Light Bus”

11 Aug 2019
513 gange
Legendarisk Woodstock ikon -  VW "Light Bus" Legendarisk Woodstock ikon - VW "Light Bus" Foto: VW Newsroom

Hvad er psykedelisk og gik fra 0 til 100 km/t på omkring 40 sekunder, kunne rumme et tournéband, passagere, bruges til overnatning og kendt i surferkulturen fra 60’erne og fremefter? En Volkswagen Type-1 mikrobus med et specielt kendt ikon. I 1969 blev Dr. Bob Hieronimus tilbudt 1000 USD for at dække en 11-vinduers VW T1 Deluxe fra 1963 med symboler, astrologi, fredlige budskaber og himmelske legemer. Det var mange penge dengang. Opgaven var bestilt af Bob Grimm, der havde en Baltimore rock-gruppe i 60’erne med navnet “Light”, og det var ham der kørte “Light Bus” til Woodstock festivalen, dengang i august 1969.

To myter mødes. Woodstock - myten og Volkswagen T1 “Light Bus”.

Mudder, musik og 400.000 mennesker: På Woodstock-festivalen for 50 år siden blev den alternative beatnik- og hippie-bevægelse et massefænomen. “Woodstock” står stadig for kærlighed og fred, for Jimi Hendrix, Joe Cocker, Canned Heat, The Who, Grateful Dead, Joan Baez, Crosby, Stills, Nash & Young, Credence Clearwater Rivival og Janis Joplin. Hele festivalen opnåede kultstatus, og et par billeder fandt deres vej ind i den kulturelle hukommelse da Jimi Hendrix med sin guitar spillede hans version af "Star Spangled Banner", og unge mennesker der griner og danser i regnen med deres bare fødder plantet dybt i mudderet, men også  en af de mest kendte VW busser i verden, The “Light Bus”. En Volkswagen T1, vild og anarkistisk og malet med esoteriske symboler i livlige farver.

I anledning af 50 års jubilæet planlagde en af de oprindelige arrangører, Michael Lang, en ny udgave af festivalen der skulle afholdes fra den 16. til den 18. August 2019, for at mindes begivenheden 50 år tidligere. Festivalen blev imidlertid aflyst i slutningen af juli måned på grund af en række omstændigheder.

Volkswagen bussen er et hus på hjul

Det var på grund af jubilæums festivalen at eftersøgningen efter den originale VW “Light Bus” med en 40 hk luftkølet motor begyndte. Den var utrolig populær blandt datidens hippier, da den var billig og let at reparere og så kunne den transportere en masse mennesker. I 2017 startede jagten med deltagelse af dokumentar produceren John Wesley Chisolm, Bob Grimm og Dr. Bob Hieronimus. Efter en 6 måneders eftersøgning, med meget støtte bla. fra VW, blev sporet koldt. I stedet fandt man en 1963 T1 (T1 blev produceret fra 1950 til 1967) der matchede originalen og derved blev den legendariske VW “Light Bus” genoplivet og blev helt som den originale.

Light Bus blev berømt fordi mange mennesker forstod dens budskaber om kærlighed og vi er alle et folk på denne jordklode. Det står simpelt hen for hele ideen om hippiebevægelsen.

Dr Bob Hieronimus, der ejede originalen betegner VW bussen som et hus på hjul, der var velegnet til folk, der ikke havde ret mange penge. Man kan rejse i den og møde andre mennesker og det i sig selv er fantastisk. Det tog ham og en lille gruppe kunstnere seks måneder at male den nye “Light Bus” - kærlighedens bus.

Lidt ærgerligt at VW “Light Bus” og Woodstock festivalen ikke blev genforenet på 50 års dagen.

Læs mere om denne ikoniske VW på links herunder:

"Light Bus" er tilbage

Woodstock legendariske "Light Bus" genopstår 50 år senere

Bob Grimm´s Woodstock oplevelser