Afgørelse i købet af Hymer koncernen efter bedrageriet i Roadtrek.

01 Feb 2019
569 gange
Entegra RV fra Thor Industries Entegra RV fra Thor Industries Foto: Thor Industries

Efter uregelmæssigheder i Erwin Hymer Group North America, begået af ansatte i den canadiske Roadtrek, har Thor Industries og EHG afsluttet genforhandlingen af købet, men aftalen omfatter ikke Hymers nordamerikanske forretning.

Begge parter meddelte den 1. Februar 2019 at Thor Industries har gennemført erhvervelsen af Erwin Hymer koncernen men uden Hymers nordamerikanskeforretning og til en pris der ligger 170 millioner Euro under den oprindelige købspris og en reduktion af aktier for 180 millioner Euro, som selskabet ellers havde i den oprindelige købsaftale.

I en pressemeddelelse udtalte Martin Brandt, administrerende direktør for Hymer koncernen “ Lukningen af salget af EHG til Thor markerer starten på den næste vækstfase for vores virksomhed. Vi ser frem til at begynde at arbejde sammen og lære af hinanden, og yderligere forbedre vores forretningsprocesser for at levere overbevisende produkter til vores kunder og deres familier”

I januar kunne Hymer bekræfte et om uregelmæssigheder i EHG NA, der bestod i et falsk salg i det canadiske datterselskab Roadtrek. Mindst 1700 fakturaer med en værdi på 90 Millioner Euro var blevet manipuleret med godkendelse fa firmaets top.

Bedrageriet satte derfor er stopper for gennemførelse af fusionen der ellers var forhandlet til en pris på 2,3 milliarder Euro, og nye forhandlinger tog form som nu er endt med at parterne er nået til enighed om en justering af købsprisen.

Thor industries bliver efter erhvervelsen af Hymer koncernen verdens største producent af af rekreative køretøjer.

Fakta:

Thor Industries består af et større antal selskaber og er en af verdens største RV producenter:

Airstream, Bison, CreossRoads, Cruiser RV, DRV, Dutschmen, Entegra Coach, Erwin Hymer Group, Heartland RV,  Highland Ridge, Jayco, Keystone RV, K-Z, Redwood RV, Starcraft RV, Thor Motor Coach, Venture RV,

Erwin Hymer Group består af et hav af kendte brands:

3Dog, Buccaneer, Bürstner, Carado, Kompas, Dethleffs, Elddis, Eriba, Etrusco, Hymer, Laika, LMC, Niesmann+Bischoff, Sunlight, Xplore, McRent, Rent Easy, Goldschmitt, Movera.

Kilde: Thor pressemeddelse

Links:

Thor Industries

Erwin Hymer Group