Breaking News - Parkering på NyHavn 2 i Middelfart godkendt.

09 Maj 2018
1001 gange

Middelfart kommune og politiet godkendte onsdag den nye P-plads, for blandt andet autocampere, på NyHavn 2 i Middelfart. Dermed opfylder projektet reglerne ifølge vej- og færdselsloven. Når lidt tekniske problemer mellem betalingsbom og betalingsstander er på plads, aktiveres parkeringen på pladsen, hvor campervenner i Pinsen er inviteret til indvielse af havnen. Der er her onsdag aften kun få ledige pladser tilbage. Flot opbakning fra autocamper folket. Flemming Lunde (Campervenner) dukkede op, da undertegnede søndag eftermiddag havde et møde med Bo Sørensen, i forbindelse med autocamper parkering, hvilket Bo Sørensen udtrykte stor tilfredshed med, uden at det har noget med godkendelsen idag at gøre.

Perfekt beliggenhed for autocampere:

Med tilladelsen åbner muligheden for den perfekte beliggenhed for autocamperbesøg i Middelfart, få hundrede meter fra strøget og den gamle bydel og få meter til Lillebælt. Bedre bliver det ikke. 150 kroner eller 12 kroner i timen bliver prisen for overnatning eller timebetaling og for autocampere, vand samt toilet og bad. Beliggenheden af tømme faciliteter og den endelige bygning til bad, toilet og en sejlerstue er endnu ikke på plads.

Der er givet midlertidige tilladelser til at benytte den nuværende indkørsel ved parkeringshuset. Den gælder indtil der er en afklaring med et eventuelt projekt på nabogrunden. En for kommunen vigtig hæk, skal først etableres til efteråret.

Sanitet

Bo Sørensen har ligeledes fået en 6 måneders dispensation til en toiletvogn, der netop er opsat på arealet, ved siden af Kulturøen. Bo Sørensen glæder sig over den nye linie fra Middelfart kommune og håber at den fortsætter til glæde for begge parter.

Hvalsafari

Ud over Middelfart med den gamle bydel, vil der være mulighed for hval safari (Marsvin) og fiske ture med båd, og for de modige Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro

 FotoCredit: VisitLillbaelt

Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)