Autocamper mafia snyder intetanede kunder og tjener millioner

28 Apr 2018
3217 gange

I Nordrhein.Westfalen, Tyskland driver “Autocamper mafiaen” deres lyssky forretning. Den kriminelle bande sælger brugte autocampere til intetanende kunder, men autocamperne kan ikke registreres. Grunden - Autocamperne er stjålet og kunderne er blevet snydt for ialt 15 millioner Euro, gennem de sidste to år.

Medlemmer af banden stjæler autocamperne og sælger dem til intetanende kunder, som sidder tilbage med store lommesmerter og ar på sjælen over at være blevet snydt. Kunderne kommer i kontakt med svindlerne på internettet, der vil sælge dem en billig autocamper, men når kunden vil registrere camperen kan de ikke det, fordi den er stjålet.

Det drejer sig om britisk-irske og sydeuropæiske gerningsmænd, mest fra familie klaner. Klanerne driver deres “virksomhed” i Frankrig og Nordrhein-Westfalen, hvor de sælger deres stjålne køretøjer. Svindelnumrene er godt organiseret, da “kunderne” har fået udleveret køretøjspapirerne, der også er stjålet fra trafikkontore.

En “kunde” kan berette at han noget usædvanligt skulle afhente sin autocamper, af mærket Rapido i Frankrig, som han havde købt for 41.000 Euro. Autocamperen var blevet stjålet i Frankrig, og forsikringsselskabet havde udbetalt erstatning til den tidligere ejer, og nu ønsker forsikringsselskabet camperen tilbage. Med hjælp fra en advokat kæmper den uheldige køber nu for at få camperen frigivet og så han kan få nummerplader på sit køretøj, som indtil videre står på en græsplæne uden nummerplader. Denne og de andre som er blevet snydt, har nok ikke mange chancer i den sag. Kilde: Bild og Focus.de

Bedøm denne artikel
(4 bedømmelser)