Brugt autocamper - Råd og vejledning før køb.

15 Sep 2014
7293 gange

For mange autocamper købere, er en brugt autocamper alternativet til en ny. Efterfølgende er hjælp til, hvad du skal tage dig i agt for.
At købe populære brugte autocampere er en måde at spare tusinder af kroner på. Hvordan ser det hele ud når du går på jagt efter en brugt ønske autocamper? Bliver der lokket med reele køretøjer til billige penge eller er der tale om brugte ildelugtene lig på fire hjul ? Som ved køb af personbiler må du også her skelne skidt fra kanel, sålededes at der ikke kommer ubehagelige overraskelser.
Der er mange niveauer af priser. Evt. “børnesygedomme" er udbedret. På minus siden er så, at farvevalg og indretning måske ikke matcher smagen, men der er gode chancer for at finde drømme autocamperen, og udvalget er stort. Om foråret er brugte autocampere meget efterspurgte, især de autocampere der er til at betale. Ægte klassikere er altid efterspurgte. På dette punkt adskiller autocampere sig ikke fra store kunstværker. Selv second hand modeller finder hurtigt en ny ejer. En behagelig situation for dem, der vil sælge en brugt. Hvis du har udset dig en model skal du være hurtig.
Tidspunktet for at købe en brugt autocamper, kan give udslag på prisen. Typisk vil efteråret være et godt valg. Den generelt store efterspørgsel svækkes noget i efteråret. Dette styrker købers forhandlingsposition. Hertil kommer, at udlejere sortere i deres flåde af køretøjer som ofte sælges til en del under markedsværdien.
Afskrivningen på autocampere er størst de første år, og lavere de efterfølgende år. Typiske markedspriser kan findes ved at afsøge internettet. På relevante portaler i Tyskland findes omkring 85 procent af alle handlerne via internet. Tilbud fra private sælgere er normalt billigere, i modsætning til forhandlerne, som i mange tilfælde er det sikre valg. Dette er er dog i stor grad en tillidssag.
Priser er næste altid til forhandling - også somme tider lidt overdrevet. De bedste handler gøres på mindre populære modeller.
Hvis nogen i den første forårssol tager ud for at søge efter brugte autocampere, må de somme tider gnide sig i øjnene. Der hvor forhandleren for nylig havde mange brugte autocampere, er der nu frisk revet grus.

Første skridt:

Har du fundet den udvalgte rejseledsager henne om hjørnet ved en forhandler, en annonce eller på internettet, må du først finde ud af om det papirmæssige er i orden. Er ejerforholdet i orden. Er sælgere den som står på papiret.
Er autocamperen regelmæssigt efterset, og kan det dokumenters.
En autocamper er ofte 3 meter høj, og køber skal ved selvsyn sikre sig at om opbygningsdelene er intakte og at fugt indtrængen ikke er begyndt og for fysiske skader. På taget skal du specielt være opmærksom på tagluger og kantlister. Specielt kantlister er steder hvor fugt kan sive ind gennem beskadiget eller sprød fuge/tætningslister. Skruer i kantprofiler ved overgang fra tag til sidevæge skal have intakte forstærkninger, for at dække samlinger. Disse er profillister som er monteret med tætningsbånd, som forhindre fugt i at sive ned til skruer og skruehuller som samler autocamperen. Tætningslister omkring vinduer skal være elastiske.

Dårlig lugt afsløre råddent håndværk:

Er opbygning og tag iorden, skal det indre inspiceres. Her tæller det første indtryk. Møbler og betræk siger noget om, hvordan den tidligere ejer har behandlet sin autocamper. Godt slidt polster og nedslidte madrasser kan udskiftes, men udgiften skal medregnes i prisen. Lugter der muggent og klamt skal alarmklokkerne ringe. Der kan være fugt og råd i autocamperen. Tjek alle loftluger og vinduesrammer, gennemføringer til varme, køleskab, alt inderbekædning. Også opmagasinerings rummene skal tjekes for vandrande. Også bløde pletter på gulve kan skyldes fugt. På toilet og baderum skal siliconefuger tjekes. Er der trukket vand igennem fugerne i baderummet kan det gå ud over gulv og væg.

Funktionskontrol:

Indendørs skal alt udstyr afprøves, herunder 230 volt stikdåser -at batteriet er iorden. Alle lamper skal funktionere, vandpumper i køkken og baderum. Det samme gælder for toilet skyl. Slanger og vandbeholder skal være hygiejnisk. Komfuret skal brænde med ensartet blå flammer. Ved at afbryde gassen på spærreventilen skal brænderne slukke med det samme efterfuldt af en lille knagelyd. Afprøv varmeapparat og varmtvandsbeholder. Køleskabet er normalt absortionteknik og skal køle med det samme. Afprøv køleskabet i alle funktioner med gas og strøm.. Alle døre og vinduer, loftluger og klapper skal kunne åbne let. Test sikkerhedsseler.

Basiskøretøj skal være køreklart:

I det samlede billede gælder også bildelen. Ved at prøve autocamperen kan du danne dig et billede af om gearskift, motor, bremser med videre er i orden. Tjek af bildelen er den samme som ved køb af en brugt bil.

Vær kritisk når du udsøger dig en brugt autocamper. Undersøg autocamperen grundigt, især hvis det er en ældre model. Købet kan udvikle sig til økonomisk mareridt, hvis ikke du ser dig for. Brug evt. checklisten på denne side så kan det ikke gå helt galt.

Checkliste ved køb af brugt autocamper:

Udendørs:

  • Opbygning tør og uden skader?
  • Vinduer-tagluger og afdækninger intakt ?
  • Belysning i orden?

Indendørs:

  • Ingen grim lugt eller skimmel?
  • Ingen fugtpletter og bølger i beklædning?
  • Vandsystemet i orden og rent?
  • Gasanlæg og hovedhane iorden.(gastest)?
  • Elektrisk anlæg og bodel batteri ok?
  • Møbler, betræk rent og helt?
  • Baderum/toilet ser hygiejnisk ud?
  • Check køleskab?
  • Er der foretaget tætheds -/fugtighedstest?
  • På godkendte pladser er tre-punkts sikkerhedsseler?

Bildelen:

  • Dæk mønster og alder(revner)?
  • Motor går jævnt og uden mislyde?
  • Kobling ok?
  • Bremser i orden?
  • Nysynet?
  • Ingen rust i bærende dele?
  • Få en prøvetur?
  • Check totalvægt og last, af hensyn ti kørekort?
  • Er der restgæld i camperen?
  • Serviceeftersyn overholdt?

Husk ved køb af brugt autocamper eller for den sags skyld en ny: FORLANG dokumentation for vægtafgift/grøn ejerafgift. Kan forhandleren ikke skrive det korrekte tal ind i slutsedlen, så køb din autocamper et andet sted!

Søgning efter brugte autocampere i Danmark kan foregå på 123camp.dk, Den Blå Avis eller i Tyskland på Caraworld.de, mobile.de. Her der der et godt overblik over markedet.

 

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)