Basiskøretøjer

Grundfundamentet i autocampere er de basiskøretøjer, som benyttes til opbygning af autocamperne. De stammer fra transportere som Fiat, Ford Transit, Mercedes Sprinter og Iveco Dayly med flere. Deres køreegenskaber er mere end nogensinde blevet mere sammenlignelig med personbilers. Herunder er beskrevet de mest udbredte typer som bliver brugt i autocamper industrien.

 

Fiat Ducato:

Mere end 70% af alle autocampere er baseret på Fiat Ducato. Grunden er enkel. Prisen passer til denne byggeform, som ingen andre. Fiat bygger på et specielt montage bånd chassiser til autocamper konfiguration, med stige formet chassiser og et lettere halveret stige-chassis. Ducato har en sporvidde på bagakslen på 1,98 meter, som giver de køreegenskaber, som gør en autocamper behagelig at køre i. På den nyeste generation er der monteret specielle fjedre på forakslen, som giver bedre kørekomfort ved højere last. Fiat fabrikkerne levere autocamper chassiser til totalvægte på 3,3, 3,5 og 4,0 tons. På 3,5 tons udgaven kan man vælge mellem "Light" chassis og et "Heavy"/Maxi-chassis. Maxi-chassiset har større hjul og større last reserver, og er derfor at anbefale. Da den samlede Fiat teknik er samlet i den forreste ende, åbner det store muligheder for autocamper producenterne, som montage af AL-KO chassiser "amc" chassiser, som tillader en totalvægt, som enkelt eller dobbeltakslet på mellem 3,5 og 5,5 tons. De nye motorer i Euro-5 versionen er en 115 Multijet, med 100 hk, til mindre autocampere, og 5 trins gearkasse. En 120/130 Multijet med 130 Hk. 2,3 liter motoren med 120 hk, bliver brugt til kassevogne og 130 hk udgaven til 3,5/3,85 tons autocampere. Begge modeller leveres med 6 trin gearkasse, De skulle ligeledes være mere brændstofbesparende en forgængeren, ca. 9 %. Næste skud på stammen er en Multijet 150, med en 2,3 liters motor på 147 hk, som passer godt til autocampere på op til 4,5 tons. Den kommer senere med en Comfort-Matic automatgearkasse. Den stærke motor er Multijet 180, med 177 hk i en 3 liters motor, og et drejningsmoment på 400 Nm. Til gengæld er den mere tørstig og 50 kg tungere end 2,3 liter motoren. Til dato den eneste motor med Comfort-Matic gearkasse. Ducato har to identiske søstre, begge fra Frankrig: Peugeot Boxer og Citroen Jumper.

Link: Fiat Ducato, Autocamper producenter som bruger Fiat

 

Ford Transit:

Ny Ford Transit som bruges blandt andet som en autocamper basiskøretøj, og med lavere brændstofforbrug og lavere vedligeholdelsesomkostninger - næsten for godt til at være sandt

Den nye transit Transit bliver leveret med en 2,2-liters Duratorq dieselmotor med tre effektniveauer - 100, 125 og 155 hk - til rådighed. Ford Transit forbruger i mellemstørrelsen omkring 6,4 liter pr 100 km ifølge Ford og udstøder kun 169 gram CO2 per kilometer. ECOnetic kalder bilproducenten, den nye teknologi. Ford har testet forbruget på i alt elleve millioner test kilometer. Dette svarer til 275 gange jorden rundt.

Nogle detaljer for endnu mere komfort. Disse omfatter for eksempel et rat, som kan indstilles i højden og længden. 230 - volt tilslutning til mobiltelefon eller bærbare computere. Den nye Transit har også betjenings systemet Ford SYNC, som giver dig mulighed for at styre multimediefunktioner.

En anden teknologi løsning er nødsituationopkald. I en alvorlig ulykke, vil alarmen automatisk via Ford SYNC -system give reddere ulykkes koordinaterne. Yderligere systemer omfatter belastning kontrol.

 

Link: Ford Transit,

 

Mercedes Sprinter:

Ingen andre transporter, med undtagelse af den tæt beslægtede søster VW Crafter fjedre så smidigt, har et så godt sikkerhedsniveau og så høj forarbejdnings kvalitet, som Mercedes Sprinter. Den kedlige side er at den er meget tungere og meget dyrere end Fiat Ducato. Mercedes har baghjulstræk, men kan leveres med 4 hjulstræk. 4x4 varianten fåes med tilladt totalvægt på 3,5 tons og 5,5 tons. Den mest almindelige er med baghjulstræk med stige formet chassis som dækker vægtklasserne 3,5 t, 3,85 t, 4,6 t og 5,0 tons. Efter ønske kan man bestille en Sprinter med AL-KO chassis, med et lavt tyngdepunkt, som er bredsporret på bagakslen, og som har et ophængt fjedre system, som har en yderst behagelig affjedring. Den kan leveres til 3,5 t, 3,85 t og 4,2 tons til AL-KO chassis. Helt ny er et dobbeltaksel chassis til 6 tons. En Mercedes Sprinter på AL-KO chassis vejer mere end 100 kg, i forhold til standard chassiset. Ud over en 6 trins gearkasse leves den også med en 5 trins automat gearkasse. Motorene starter med en 2,2 CDI med 129 hk til kompakte kassevogne og en 2,2 CDI med 163 Hk med 4 cylindre og er perfekt til autocampere i 3,5 tons klassen. Den smidigste motor på markedet er en 3,0 CDI med 190 Hk og det lave støj niveau er ren luxus. Det bedste bud til automatgear er V6 udgaven, som dog er mere tørstig. I en stor fuld integreret autocamper er forbruget på omkring 16 liter pr. 100 km.

Link: Mercedes Sprinter

 

Iveco Daily:

Storebroderen til Fiat Ducato, hedder Iveco Daily. Autocamper branchen kan ikke se bort fra Iveco, da ingen andre transporter fabrikanter laver en transporter, med en totalvægt til 7 tons. Den er ideel til store atocampere, som byder på stor lastevne. Daily chassiset er sammenlignet med et lastbil chassis meget let. Daily har en stabil stige ramme chassis og baghjulstræk. Den mest udbredte motor er en 3 liters Turbo-diesel med 170 hk. De er udstyret med automatgearet "Agile" eller en 6 trins manuel gearkasse. Til autocamper branchen bliver den mest produceret uden førerhus, beregnet til integrerede autocampere, men findes også i de store alkove typer.

Den tredje generation af Daily bruger 5 procent mindre end sin forgænger. Begge motorer samt aksel og gear er blevet tilpasset og optimeret til at gøre det. Ud over de reviderede serier tilbyde mere komfort på grund af bedre støjisolering og mere effektiv aircondition. Kommer i 2016 med Euro 6 motore.

Link: Iveco Daily

 

 

Renault Master:

De tider hvor de tidligere Master og Ford Transit var på toppen sammen med Fiat Ducato, er forbi. Derfor har Renault lavet en helt ny efterfølger, som er ligeså variabel som Ford Transit, Den nye Renault Master, fåes med både forhjuls- og baghjulstræk, og talrige hjulafstande. Den laves til autocampere på 3,5 t, 3,85 t og 4,5 tons. Den er udstyret med en meget lækker kabine. Niveauet er lidt højere end ved Ducato og Mercedes Sprinter. Materiale niveauet er højere end Fiat Ducato, men ikke så højt som Mercedes Sprinter. Som det første autocamper mærke, har Adria taget Renault Master til sig som basiskøretøj til delintegrerede autocampere. Også Pössl og Globecar, som bygger kassevogne har taget den til sig. AL-KO chassis er tilgængelig til Renault Master. Motoren er en 2,2 liters dCi 125 med 125 hk.. En god og elastisk motor med godt overskud til kassevogne optil 3,5 tons. Derudover er der en 2,2 liters cDi 150 med 146 hk. Opnår kun Euro-5 med partikelfilter som er ekstra udstyr, ellers Euro-4.

Link: Renault Master

 

Volkswagen T5:

VW med den officielle betegnelse T5 er ligeså kultagtig som sin forgænger. VW T5 er en moderne variant rig Transporter. En 2.0 liters dieselmotor med varianterne 86, 102, 140 og 180 hk. De 2 største motore fåes også med træk på alle 4 hjul og eller automatgear. VW T5 er et yderst komfortabelt køretøj, der nærmer sig mere en personbil end en transporter. De bygges også som campingbus med navnet California og California Beach. VW T5 fås endda med AL-KO chassis, med en totalvægt på 3,5 tons. den er bagpå forstærket med bremser fra Touareg. Motorene starter med 2.0 TDI med 102 hk til lette kassevogne som California Beach. Derefter kommer 2.0 TDI med 140 hk. Den bedste motor med 7 trins DSG gearkasse. Fåes også med 4x4. Sidste skud på stammen er 2.0 TDI med 180 hk. og dobbelt turbo. Til den tunge California det bedste bud, selv om prisen er noget højere. Rent luxus med DSG gearkasse.

Link: VW T5, VW California

 

Mercedes-Benz Viano:

Mercedes Viano, som er en aflægger af Vito, har det svært i kampen med VW T5. Med den nyeste udgave, er den kommet væsentlig nærmere. Mercedes bygger Wesfalia som Marco Polo, en kompakt camper med hævetag, der går direkte efter VW California. Motor starter Mecedes med en 2,2 CDI med 129 hk, en fornuftig motor uden det vilde overskud. I midten en 2,2 CDI med 163 hk, som også fåes med en 5 trins automat gearkasse. Den kratige er en 3,3 CDI med 225 hk. I udgaven som Marco Polo stopper hastigeden ved 190 km/t. pga. af hævetaget. Den er længere end VW T5, og der er mulighed for V6 motor.

Link: Mercedes Viano Marco Polo

 

Lastbil Chassiser:

Til de helt store brede og luxuriøse autocampere, af typerne Liner og Alkove benyttes lastbil chassiser. Det handler her om autocampere på mere end 7,5 tons og med en længde på omkring 10 meter. De er udstyret med alt tænkeligt luxus, og nogen af dem har endda bil garage til små biler bagi.

Iveco Eurocago:

 

Basiskøretøjet giver mulighed for totalvægte på 8, 9, 10 og 12 tons. Motorvarianterne er størelser på 220, 250 og 280 hk. Akselafstand på mellem 4,185 meter og 5,670 meter.

 

 

 

 

 

MAN TGL:

 

MAN TGL fåes med 8, 10 eller 12 tons. Motorene er med 4 og 6 cylinder motorene er med størrelser fra 150 til 250 hk. Akselafstand mellem 3,6 og 5,2 meter.

 

 

 

 

 

 

Mercedes-Benz Atego:

 

Sommetider ser man også Mercedes Atego, som autocamper. De fåes i vægtstørrelser på mellem 6,5 og 25 tons. Motorene yder mellem 156 og 238 hk. Leveres med akselafstand på mellem 3,620 og 4,820 meter.

Autocamper opbygning

Hvad angår isolering af autocampere, findes der forskellige koncepter.

Ved opbygning af en kassevogne, bliver stålpladekonstruktionen beklædt med isolationsmateriale på indersiden. De mest almindelige materialer er Extremisolator. Dette elastiske skum mestre også styrke i rundinger. Pladerne bliver enten klemt- eller limet fast. Det har ikke kun god isolationsevne, men er også støjdæmpende. derudover er det opløsningsmiddelbestandig, hvilket er vigtig ved limning, og det tåler uden problemer høje varme påvirkninger uden at blive porøs. Det er en kostbar adfærde at lave en ordentlig gennemgribende isolering på denne konstruktion. Det er meget svært at lave en isolering uden kuldebroer, da en kassevogne har mange afstivninger.

Bindingsværk- sandwich:

Meget brugt - til den billige ende af autocamper udbudet, og i alle afskygninger - er konstruktionen "bindingsværk" sandwich. De selvbærende sidevæge, består af et træbindingsværk, som for det meste er fyldt op med Styroform. For montering af døre, vinduer, møbler og klapper, bliver der i bindingsværket placeret forstærkninger, nøjagtig der hvor disse skal monteres. På ydersiden bliver de beklædt med aluminium eller GFK (glasfiber). På indersiden bliver de beklædt med tyndt krydsfinér. Til sidst bliver sidevæge og tag, limet og presset sammen, og opnår derved deres stabilitet.

Fordele:

  • Prisbillig konstruktion, som har eksisteret i årtier.
  • Høj stabilitet.
  • God isolations evne.

Ulemper

  • Ofte let bølget overflade.
  • Styroform optager vand ved beskadigelse af overfladen.

Sandwich uden træ:

Til dyrere autocampere er opbygningen næsten udelukkende lavet i en sandwich konstruktion, uden træ. Sandwichpladen består af hårdt sammenpresset isolations materiale, af forskellig art. På ydersiden er der fuldlimet en aluminiumsplade eller glasfiber, og på indersiden krydsfiner eller aluminium med en beklædning på. Til forstærkning bliver de områder hvor der kommer skruer i, skummet med ekstra hårdt skum. Også i områder, hvor sidevæge, tag og gulv bliver samlet er dette kunststof placeret. Denne konstruktion gør at man kan udskærer til vinduer, døre og klapper.

Fordele:

  • Meget glat overflade.
  • Meget god isolations evne.
  • Materialet optager ikke vand ved beskadigelse.

Ulmper:

  • Højere materiale pris.

Monocoque:

Et Monocoque opbygning, bliver kun brugt af enkelte producenter, da det er meget dyrt at lave. De bliver støbt af en gang i en form med GFK (glasfiber). GFK udgør de ydre sider, derefter bliver de skummet op til den ønskede tykkelse med PU-skum. Alt efter karosseridel optil 35 mm. Derefter bliver PU-skummet beklædt på indersiden med GFK (glasfiber). Så har man en yderst stabil og helt tæt konstruktion.

Fordele:

  • Absolut helt tæt, og op tager ingen vand ved beskadigelse.
  • Meget let.
  • Meget stabilt.

Ulemper:

  • I forhold til andre konstruktioner, dyrt.

 

Der sker noget med opbygningen af autocampere

Holdbare, stabile, bedre isolerede - nye materialer og teknologi til autocamper opbygning i middelklassen. Find ud af hvad der er i væggene, og hvad fordelene er.

Hvad sker der i autocamper branchen: Træ-fri vægge, tag som modstår hagl, og fjerner muligheden for rådne gulve, er der flere producenter som tyr til.

Verden var indtil for nylig ret simpel. De som købte en autocamper i den nederste eller midterste ende af pris skalaen, kunne næsten helt sikkert antage, at der i opbygningen var en træ ramme med Styropor isolering. En teknik, der oprindeligt blev udviklet til campingvogne og er blevet brugt der i årtier.

En autocamper er en kompleks sag. Ligesom en krop, hvor de forskellige dele har en funktion. Bliver man i den verden, er væggene eller siderne at sammenligne med huden. De har ikke kun en beskyttende virkning. De isolere, giver stabilitet og holder det hele sammen, og er i sidste ende også udsat for skader. Solstråling, hårdt vejr, og alder. Listen kunne blive ved. For at holde disse udfordringer på afstand, har naturen udviklet et sindrigt system, som også autocamper producenterne benytter sig af: Anvendelsen af lag med forskellige egenskaber og funktioner.

Kvalitet og egenskaber:

Disse lag variere alt efter det benyttede materiale. De mest benyttede materialer er aluminium, EPS, XPS, PU, træ og glasfiber, i fagsproget kendt som GfK. Især det sidste bliver mere og mere benyttet, pga den store modstandskraft mod hagl og stenslag. Det får producenterne til at benytte det på tage og i bunden. F.eks forsyner Bürstner deres nye delintegrerede Nexxo og Travel Van med en side - og bundkonstruktion uden træ. Lignende er sket med Dethleffs seneste Advantage. LMC har videreudviklet deres autocampere med den nye Long-Life-Technology og hele 12 års tæthedsgaranti. Til bunden bruges GfK og XPS skum. Siderne yderst af aluminium, som isolering XPS skum og inderst af krydsfinér. Opbygning uden træ betyder derfor ikke ubetinget, at der overhovedet ikke benyttes træ, men hentyder til at der ikke benyttes træ i den midterste del af “Sandwichen”. Her blev der tidligere benyttet bindingsværk af nåletræ, og i mellemrummene EPS, også kendt som Styropor eller “Flamingo”. Fra denne klassiske konstruktion tager flere producenter nu om dage afstand fra, og benytter i stedet for XPS skum.

XPS skum er meget stift, så det er muligt at spare på bindingsværket. Desuden optager XPS så godt som ingen fugt, helt i modsætning til ESP som optager vand og diesel og holder på det i skum og andre dele i længere tid. Dette bliver et problem hvis det kommer i kontakt med træ, fordi kun tørt træ gennemgående er stabilt. Lykkedes det fugten at komme ind i træet, rådner det med tiden og skader autocamperen. Reparation er en bekostelig affære, i værste fald kan det betyde en totalskade. I kampen mod råd er kunststoffer som PU og XPS i modsætning til træ, langt foran. Ser man på holdbarhed og dets fordele i forhold til træ: Bæredygtighed i brug af råvarer, billig pris, og relativ simpel forarbejdning.

I stræben efter at forhindre råd, gør at brugen af PU-lister betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge træ.
Men pas på: Til forstærkning af møbel montering, hvor sikkerhedsseler skrues fast eller ved døre og klapper, benytter nogen producenter stadigvæk træklodser, men det forhindre dem ikke i at kalde opbygningen for “træ fri”. Udskiftningen af trælister ses også optisk, da det yderste aluminiums lag bliver glattere at se på, og får dem til at se ud som autocampere fra luksusklasse producenter.

Sammenbygningen af sandwichpladerne er et vanskeligt punkt i opbygningsteknik. Det ligger i at opfylde flere funktioner. At overgangen fra en sandwichplade til en anden med sikkerhed er tæt. En anden vigtig opgave for kantforbindelser af opbygningsplader, er at sørge for hvor stiv og stabil opbygningen bliver. Forbindelserne blev tidligere skruet sammen og forseglet. Idag bliver de i højere grad limet sammen og kun delvist skruet sammen.
For stabilitet af sammenskruening spiller bærematerialet en afgørende rolle. En sammenskruening i isoleringsmaterialet holder ikke. Derfor er kanterne i sandwichpladerne i midten monteret med lister af træ eller komprimeret skum, som kan holde skruerne. Kantlister af træ findes for det meste i den billigere ende af autocamper markedet.

Træ er blevet brugt der, igennem mange år. Det er let at forarbejde, er relativt let og det kommer der sammen med klæbematerialer solide forbindelser ud af. Denne klassiske kantforbindelse ser man f.eks hos Sunlight og Carado: Kanterne sættes stumt mod hinanden og bliver skruet sammen og bliver forseglet med en tæthedslim. En Clips sørger for at samlingen holder.

En anden metode for kantforbindelse er stille kanterne på profiler, lavet af aluminium. Til disse aluminiumsprofiler bliver vægge, tag og bund limet sammen, hvilket giver en vridningsstabil forbindelse. Disse profiler møder man i autocampere fra det midterste og luksus autocamper segmentet som f.eks Eura Mobil og Carthago.
Nu er profiler ikke bare profiler. I praksis er ingen af dem ens. Eura Mobil benytter f.eks en halvprofil, som ikke går igennem til indervæggen. Det hjælper på isoleringen og kuldebroer undgås.

En anden type begrænsning af kuldebroer er det system som Carthago repræsentere. Det kaldes ring-anker profiler som forbinder væg og bund til inderrummet. Et GfK indlæg på alu beklædt indervægge og et ekstra skum lag, som minimere kuldebroer i stor udstrækning. Væg og tagforbindelsen er anderledes: Sidevæggene er buet foroven, og derefter limet sammen med taget. En profil dækker sammenføjningen og giver eksta stabilitet. For at sidevæggene overhovedet kan bøjes rundt, bliver XPS skummet skåret op og fyldt op med klæbestof.
Noget lignende er det også hos Hymer. Men her er taget bøjet nedad og derefter limet til væggen. Samlingen dækkes af en kunststof profil, som går en stykke med af væggen. Komplekse konstruktioner afviger ikke kun fra mærke til mærke, men kan også gøres på forskellige måder på den samme model.

Monocoque opbygning:

Er en "skal" opbygning, som er et alternativ til sandwich konstruktion. Her er vægge, tag og bund støbt ud i et, uden sammenføjninger. Monocoque er meget kompliceret, dyrt og benyttes ikke ret meget. Grundmaterialet er glasfiber - GfK, som kan formes på mange måder. En støbeform af opbygningen, sprøjtes med en såkaldt Gelcoat, som udgør overfladebelægningen senere. Så beklædes formen med harpiks imprænerede måtter, lavet af glasfiber og uden at lave luftblære. Derefter skal det hele hærde. Monocoque autocampere er f.eks La Strada , Wingamm og Wanner.

Uanset hvilken slags opbygning og på hvilken måde autocampere er lavet, gælder det om at autocamperen skal være tæt og stabil.
GfK bunde og tage, træfrie opbygninger. Kantsamlinger uden kuldebroer. Ser man på nyhederne fra autocamper branchen, er det tydeligt at der lægges vægt på mere sofistikerede opbygninger. De tider hvor man byggede de klassiske træ-styropor er i vid udstrækning forbi, og det er godt.
Det vil være ønskeligt at tendensen slår igennem helt ned i de billigere segmenter. En tæt og holdbar konstruktion skal være et must i alle ender af skalaen.

Materiale beskrivelse:

  • Aluminium: letmetal, som ofte anvendes som yderste lag. glans lakeret overflade, følsom over for små ridser og buler, genbrugs venlig, Alu korrosion (tæring) muligt. Bruges ligeledes som profillister på opbygningsdele, samt materiale til sideskørter, sjældent som en bærende konstruktion i vægge.
  • EPS: Ekspanderet polystyren, sælges med handelsbetegnelse Styrofoam. Almindeligt anvendte isoleringsmateriale i autocampere, meget let og billigt i indkøb.
  • GfK: glasvævs forstærket kunststof, der benyttes som det ydre lag, samt til store formdele (forreste del af den hel integrerede) til autocampere. Relativt modstandsdygtigt over for hagl og sten, let at reparere, misfarvning og ridser muligt, ofte mat overflade.
  • Træ: Ofte brugt som bærende bindingsværk lavet af nåletræs lægter, dels til fastsættelse af vinduer og døre, dels som en kanter til at skrue opbygningspladerne sammen. Krydsfiner bliver også brugt som inderste lag i sandwichen, og brugt som indvendig og udvendig side i bunden.
  • PU: polyurethan, et plastmateriale, er som opskummet meget stabil samt hårdt og er meget effektiv vægisolering, indtage i produktionen. Bruges som PU lister, for at pladekanter kan yde den nødvendige stabilitet ved at skrue eller limning.
  • Sandwich: Betegnelse for væg, tag eller gulvpaneler, der er limet af forskellige materialer. Er oftes tre lag: ydre lag, isolering og indervæg.
  • XPS: ekstruderet polystyren, almindeligt handelsnavn er Styrofoam, styrodur eller RTM-skum, som regel farvet blå. Stift og kun lidt trykfølsomt, isolerende materiale, som praktisktalt ikke absorberer vand.


Og hvem anvender så hvad:

Producent Vægge/Tag/Bund 1)
Isolering Kanter 2)
Adria GfK/GfK/GfK 3) XPS 4) Kunststof 5)
Bürstner Alu/Gfk/GfK 6) XPS 7) Kunststof 8)
Carado/Sunlight Alu/GfK/Træ ESP Træ
Carthago Alu/GfK/GfK XPS Kunststof, Alu-profiler
Chausson/Challenger GfK/GfK/Træ ESP Træ
Concorde Alu/Alu/Alu XPS Kunststof
Dethleffs Alu/GfK/GfK 9) XPS 10) Kunststof 11)
Eura Mobil GfK/GfK/GfK ESP Alu-profiler
Frankia GfK/GfK/GfK XPS Kunststof, Alu
Hobby Alu/GfK/GfK 12) ESP 13) Træ 14)
Hymer Alu/Alu 15) /GfK PU Kunststof
Knaus Alu/GfK/GfK XPS 16) Træ 17)
Laika Alu/GfK/GfK XPS Alu-Profil
LMC Alu/GfK/GfK XPS Kunststof
Morelo Alu/GfK/GfK XPS Kunststof
Niesmann+Bischoff Alu/GfK/Alu XPS Kunststof
Phoenix Alu/GfK/GfK PU Kunststof
Pilote Alu 18) /GfK/GfK XPS Alu-profiler, Træ 19)
Rapido GfK/GfK/GfK XPS Kunststof, Træ 20)
Roller Team GfK/GfK/GfK XPS, ESP Kunststof, Træ
Weinsberg Alu/GfK/GfK ESP Holz
  • 1. Yderbeklædning
  • 2. Yderkanter til forbindelse mellem sider, tag og bund.
  • 2 .- 3. - 4. Compact, Coral og Sunliving modeller. Bunden i træ, Nedsænkede dele i garage, er beklædt med GfK, Vægisolering ESP, kanter i træ.
  • 6. Argos, Argos Time, Ixeo, : Træ
  • 7. - 8. Argos, Argos time, Ixeo, Ixeo Time, Nexxo Time: Væg isolering ESP, Kanter træ.
  • 9. Globebus og Trend: Gulv træ
  • 10. Evan, Globebus og Trend: Isolering ESP
  • 11. Evan, Globebus og Trend: Træ
  • 12. Premium: Alu/Alu/Træ
  • 13. Siesta Edition: ESP
  • 14. Siesta Edition: Kunsstof
  • 15. B-klasse, B-SL, Premium Line og Star Line: GfK tag standard. Andre modeller GfK tag mod merpris.
  • 16. Sky Ti, Sky Traveller og Sky Wave: ESP
  • 17. Sky I: Kunststof
  • 18. GfK sider mod merpris
  • 19. Fra 7 meters længde: Bund - Sider - Forbindelser: Kunststof, Fra udstyrsniveau Emotion: Træ fri
  • 20. Bund - Sider - Forbindelser i Kusnststof, Serie 6/8/70/9 Tagkanter af træ.

El-forsyning

Elektricitet i autocampere: TV, navigationssystem, indvendig belysning eller udstyr kun til 230 Volt - alle har brug for en elektrisk livsnerve. Hvis du ikke vil have at din autocamper skal føles kratftløs, så kan du læse her, hvordan du får leverancen af strøm optimeret i en autocamper.

En autocamper uden strøm går ikke. Kabinen er fuld af elektriske apparater og lamper. Elektronisk styret satellitsystemer tager TV signaler ned fra himlen med tryk på en knap. Selv en moderne gasvarmer forsyner ikke autocamperen uden elektricitet. Den elektriske udgift er i en autocamper derfor generelt højere, end i en privat husinstallation.

Allerede i den prisbillige alkove model tilbydes passagererne ikke blot én, men mindst to elektriske kredsløb. Alle faste apparater eller lys trækker deres strøm fra køretøjets beboelsesbatteri, der opererer ved en spænding på 12 volt. Via stikdåser kan tilsluttes yderligere 12 volt enheder. Parallelt med 12 volt strømforsyningen, er der et 230 volt system. Det bliver opladet via laderen fra bodelsbatteriet, men er adskilt fra bobatteriet med et skillerelæ. Forbindelse med 12 volt eksisterer kun gennem elboksen i autocamperen.

Startbatteriet på 12 volt i basiskøretøjet er uafhængigt, en tredje el-forsyning. Uden skillerelæ ville man kunne forbruge bilens batteri indtil der ikke er strøm nok til at starte autocamperen.

Normalt kan du gå ud fra det faktum, at elektronikken i bunden autocamperen er godt organiseret, og selv om der er fejl på dele af det elektriske system, kan det i de fleste tilfælde levere strøm til resten af autocamperen. Vigtigt er det at det er ordentligt vedligeholdt og ikke er fyldt med “gør det selv” løsninger, som ikke tager højde for, hvordan det elektriske system er dimensioneret. Det elektriske system, uanset om det er 12 eller 230 volt, er opdelt i oplagring, konvertering, og til slut er der det som almindeligvis kaldes forbrugeren. Ledningsføringen er et eksempel på kontrol og sikkerhed. Til at generere elektricitet når autocamperen er på vej sker forsyning via køretøjets generator, solcelle paneler, vindmøller eller en brændstof-dreven generator.

Ud over det er der et eksternt stik, hvorigennem camperen får kontakt til det offentlige el-net. Et eller flere om bobatterier tager imod og gemmer strømmen. Afhængigt af den elektriske opgave, kan forskellige batterityper anvendes. På forbrugersiden, er installationer såsom lamper, køleskabe, eller trin alle i 12 volt teknologi. Der er også eksterne enheder såsom farve-tv plus parabol, kølere eller endda en rejsestøvsuger til enten 12 eller 230 volt forsyning. Enheder som kan indstilles via en omskifter til den respektive spænding på 12 volt er tilpasset camping segmentet. Hvis ikke - kan en elektrisk omformer også kaldet en inverter benyttes. Disse enheder danner 230 Volt vekselstrøm (AC) af 12 volt jævnspænding (DC). Således kan enheder benyttes, som normalt kun kan bruges på netspændingen 230 Volt. Normalt køber man sin autocamper, kun med et fabriksfremstillet elektrisk standard system og er derfor undertiden dårlig elektrisk kørende. Mange autocamper fabrikanter giver køberen mulighed for at bestille en kraftigere batterioplader eller større/flere batterier. Hvis det er nødvendigt, er det også muligt efterfølgende at opgradere den eksisterende installation. Endelig er det behovene hos køberne, som bestemmer hvor meget de har brug for. Strøm i autocamper er en meget individuel sag, der kan beregnes uden problemer. Som autocamper bruger ved du selv ved bedst, hvad det aktuelle forbrug er, og hvor længe det kan køre inden det skal oplades. Strømforbruget af alle forbrugere lægges sammen for at finde det daglige behov for strøm i autocamperen, målt i watt-timer (Wh). Dette tal er en teoretisk værdi. I praksis bør man tage hensyn til faktorer såsom selvafladning af batteriet, tab i kabler og lignende. At gange det daglige behov med en empirisk værdi, er den såkaldte sikkerhedsfaktor. I blyakkumulatorer er denne faktor på 1,7, med Gel-batterier kun 1,3. Nok om anvendt fysik. Når det daglige forbrug er regnet ud, kommer der igen en individuelt faktor ind i ligningen: Ønsket om selvstændighed. Hvem der ønsker at sikre, at strømforsyning leverer strøm i mindst tre dage med aktuelle behov, må ved et daglig forbrug på f.eks 50Ah anskaffe et Gel batteri med en kapacitet på 195 Ah. Mobile strømforsyninger (generator, solcelle paneler, ect.) kan påvirke dette resultat, samt evt. strømforsyning på autocamperpladsen. Du skal også beregne alle de små forbrugere, såsom LED, sikkerhedsventiler og lignende. Også belasningen/slidtage af batteriet. Når alle disse punkter er på plads, så ved du hvor meget strøm du har brug for en behagelig ferie i en autocamper.

Kilde grafik: Schaudt

Vandforsyning

Autocampere er monteret med selvstændig vandforsyning. Så er det daglige brusebad og opvask en selvfølge. Vandforsyningen leverer vand til toilet, håndvask i bade/toiletrum, bruser og køkkenvask. Desuden leverer vandtanken også vand til varmtvands beholderen.
Ingen vand uden kilde. I autocampere er der installeret en stor kunstoftank, som opbevare vandet, som bliver fyldt op via en udvendig tilslutning med aflåst dæksel. De indeholder typisk omkring 100 til 120 liter, store autocampere flere gange mere. De er oftest monteret i dobbeltsæder ved siddegrupper, eller under gulvet i en dobbeltbund. Spildevandstanken oplagre til gengæld alt det brugte vand, inden det tømmes ud ved en sanitets station. Alternativt bruger man i mindre køretøjer, campingbusser bærebare vandbeholdere på 10 til 20 liter. Vigtigt er det at man holder en god hygiejne i sit vandsystem.


Dykpumpen:


For at få vandet pumpet op i hanerne, skal man have en pumpe mellem vandhane og vandtank. Den billigste mulighed er en dykpumpe som hænger i en slange i vandtanken. En kontakt på armaturet aktivere pumpen, og så flyder vandet. I modsætning til en standard gennemstømningspumpe har dobbeltpumpen (Twin-pumpe) en større kapacitet (liter/min), samt at den yder et større vandtryk. Den er ligeledes sikret mod pumpefejl. Hvis der er fejl på den ene, overtager den anden, så vand tilførslen er sikret, dog med et væsentligt forringet vandtryk.

 

 

 

Fordele:

  • Let installation.
    God til mindre autocanpere. Tandempumper(Twin) god til større køretøjer.
  • Ved utætheder i systemet pumper den ikke.

Ulemper:

  • Ustabil når der er snavs i vandet. Filter på pumpen anbefales.
  • Mindre kapacitet, end en Trykpumpe.

 

Trykpumpe:

En anden pumpetype er trykpumpen. Når en vandhane åbnes, sker der et trykfald, som aktivere trykpumpen. Deres kapacitet er dykpumpen overlegen. De er til gengæld dyrere, men holder længere. For at holde trykket konstant i alle haner, er der lige efter pumpen indsat en trykudlignings beholder. Denne billige del, forhindre gennem sin buffer funktion at pumpen starter tit, og sænker vandforbruget.

 

 

Fordele:

  • Yder et stort vandtryk, og giver en stor vandmængde.
  • Konstant gennemløb, især med udligningsbeholder.
  • Anbefales til større autocampere.

Ulemper:

  • I tilfælde af en utæthed starter pumpen, hvis ikke der er en skilleafbryder.
  • Dyr istallation.
  • Pumpe dyr.

 

Varmvandsbeholder:

Vandforsyning i en autocamper er rigtig dejligt, men muligheden for et dejligt varmt bad er i mange tilfælde guld værd.
Dette er i en autocamper muligt med en varmtvandsbeholder, som primært bliver opvarmet med gas. De fleste er monteret med et integreret anlæg fra Truma, som opvarmer luft og paralelt opvarmer vandet i beholderen optil 70 grader. Også køretøjer som ikke er leveret med denne praktiske kombination, får efter monteret en gas eller strøm opvarmet beholder. Dette er med til at give uafhængighed, når man rejser med autocamperen.

 

 

 

 Toitettet:

Virkelig uafhængig er med med en autocamper med eget toilet. I små autocampere har man et såkaldt bærebart toilet- Porta Potti, som man tager ud af skabet og benytter når det er påkrævet. Fastmonterede toiletter med kassetter er med vandskyl som standard. I de dyrere autocampere er toiletterne endda med keramikskål. Direkte under toilettet sidder kassetten, hvor toiletbesøg opsamles. Den tages ud af en serviceklap udefra og tømmes ved sanitet stationen.

Autocamper opvarmning

Der er selvfølgelig varme i en autocamper. Her er beskrevet de 2 mest almindelige opvarmning/varmtvands kilder.

Luftvarme:

En stor del af autocamperen er udstyret med luft opvarmning, for det meste med gas som brændstof. De er lette at finde plads til i underskabe eller bagagerum. En ventilator blæser varmen igennem slanger, som bliver fordelt rundt om i vognen. Trumas combi model C-serien, er monteret med en integreret varmtvands beholder. Den køre på gas og behøver ingen serviceeftersyn. En speciel variant Combi D-serie, kører på diesel, som den får direkte fra diesel tanken. Disse er at foretrække, hvis man køre meget om vinteren, da gas mængden er mere begrænset end diesel.

Fordele:

  • Hurtig rum opvarmning.
  • Let.
  • Simpel og hurtig udbygning.
  • Lille strømforbrug

Ulemper:

  • Til sammenligning med ALDE noget højere gasforbrug.
  • Relativ støjende.
  • Svingende rumtemperature, afhængig at termostatens justering. Køre uregelmæssig.

 

ALDE:

 

 

Alde varme er et eksklusivt alternativ til luftvarme. En brænder varmer vand op, som pumpes rundt i rør og radiatorer, nøjagtig som i en beboelse. Opvarmningen sker lidt langsommere end luftvarme, men giver et væsentligt bedre indeklima og en mere behagelig varme.

Fordele:

  • Behagelig, konstant rumtemperatur.
  • Efter opvarmnings fasen, er strøm og gasforbruget mindre.
  • Varmeveksler funktion under kørsel.
  • Motorvarme mulig.
  • Gulvvarme mulig.
  • Radiatorer kan bruges til at tørre håndklæder på.
  • Lugtfri.

Ulemper:

  • Opvarmning langsommere end luftvarme
  • Tungere end luftvarmeren.
  • Væsentlig dyre end luftvarme.

Energiforsyning med gas.

Ingen komfort i en autocamper uden gas. Energikilden er sikker og alsidig. Ingen energikilde er så alsidig som flydende gas. Et mix af Propan og Butan, egner sig bedst til varme, køl, opvarmning af vand og grill. For det meste er autocampere udstyret med 2 stk. 11 kg gasflasker/1o kg letvægts flasker. Der er komprimeret energi nok til 3-4 uger til at holde køleskab og varmt vand igang, samt til køkken brug. Om vinteren ser det anderledes ud. Kører gas varmen konstant, skal man regne med 2-4 dage til en flaske. Det giver en udfordring at få dem fyldt, hvis man rejser i et land, hvor en anden gasflaske type bliver anvendt, men det er en god ide, at have et adapter fyldesæt med. I de lande man har gasflaske til bliver flaskerne bare ombyttet. En standard gasflaske for Europa ville være god idè, men der intet som tyder i den retning. Gasflasker har det med at løbe tør midt om natten, så for at undgå at skulle ud og skifte gasflaske, kan man tilkøbe en automatisk omskifter til 2 gasflasker. De er desuden monteret med en "Crash sensor" som lukker for gassen i tilfælde af et uheld. Det muliggør at man kan køre med varme og køleskab tændt.

 

Kilde grafik: Reimo

Autocamper køleskabe og gasblus

Et godt måltid kræver friske råvare. Køleskabe i autocampere sørger ikke kun for kolde øl og at smøret ikke er ved at løbe væk. Der findes 2 forskellige køleskabstyper, hvor forskellen er pris og kapacitet. Man kan enten vælge et køleskab eller en køleboks, med enten Absorption køle teknologien eller Kompressor køleskabet.

Absorption køleskab:

Ni ud af ti autocampere benytter absorption køleskabe til at nedkøle drikke- og madvare. Deres fordel er at der fuldstændig lydløse. Det fungere både på 12 volt, 230 volt og gas. De betegnes også som tre-vejs køleskabe. Alt efter model sætte man køleskabet på den ønskede enegi form, på Dometic køleskabe på automatik, hvor det selv vælger energiform. I stilstand køre det på gas. Når man køre slår det over på 12 Volt fra bilbatteri eller hvis man tilslutter autocamperen til 230 volt, køre det automatisk på 230 volt. Hvis man vælger at køre på gas under kørsel skal der være monteret en såkaldt Crash sensor, som afbryder for gassen ved uheld. Ulempen ved denne type køleskab er at det kun når en nedkøling på 30 grader under omgivelses temperaturen. Altså ved en inde temperatur på 40 grader er en øl eller smør ikke koldt.
Man kan ved at montere en blæser, placeres ved øverste luftgitter, afhjælpe det til en bedre temperatur.



Fordele:

  • Absorption køleskabe er rummelige.
  • Kan køre på både gas, 230 volt og begrænset (motor i gang) på 12 volt.
  • Er lydløst.
  • Lavt gasforbrug.

Ulemper:

  • Skal videst muligt stå i vater (<8 grader skævt)
  • Køler kun til 30 grader under omgivelses temperaturen.
  • Ved 230 volt højere el forbrug end kompressor køleskab.
  • God ventilation nødvendig.

 

Kompressor køleskab:

    Et kompressor køleskab har ikke de samme temperatur problemer som absorption køleskabet. Selv ved tropiske temperature er der lave temperature til opbevaring af f.eks fisk. Ulempen er at det kun kan køre på enten 12 volt eller 230 volt. Det har en let brummende lyd både nat og dag. Det har et forbrug på ca. 40 Watt, men da det køre 8-10 timer om dagen kræver det stor batteri kapacitet. Her vil brændstofceller være et godt supplement. Man skal bare have på det rene at man i de 2 typer vælger mellem et køleskab og en køleboks.

 

 

Fordele:

  • Kompressorkøleskabe er rummelige
  • Køler meget godt ved høje omgivelses temperature.
  • Funktionere alle steder.
  • Lavere strømforbrug ved 230 volt end absorption køleskabet.

Ulemper:

  • Let summen når det køre.
  • Det kan ikke køre på gas.
  • Hvis der ikke er mulighed for 230 volt, kræver det store batteri kapacitet.
  • Ved høj temperatur i autocamperen, bruger det op til 35 Ah mere om dagen
  • Relativ dyrt.

 

Madlavning på gasblus:

Madlavning laves i en autocamper på et gasblus oftest med 2 eller 3 gasblus. Madlavning med gas er er anderledes end på et komfur hjemme. Det bringer bringer f.eks hurtigere vand i kog. Pladsen er mere trang end et traditionel komfur hjemme, så gryder, potter og pander skal have en mindre størrelse, hvis man skal have flere ting i gang på samme tid.