At finde den rigtige autocamper kan være en jungle. Er man førstegangskøber kan mængden af informationer virke overvældende. Mængden af muligheder er mange.
Herunder kan du læse om de grundliggende overvejelser man bør foretage før det første besøg på en messe eller hos en forhandler.
At købe en dyr autocamper, skal forberedes godt. Beslut dig/jer for hvilke kriterier der vigtig for dig/jer. Denne øvelse kan være temmelig tidskrævende, men er en meget god ide for at forhindre at få købt den forkerte autocamper, og et et fejlkøb på så dyrt et køretøj er udelukket.

De grundliggende spørgsmål er:

  • Hvilken slags ture vil i tage med autocamperen ?
  • Hvor mange personer er som regel med?
  • Hvor meget plads ønsker i jer indendørs ?
  • Hvilken længde og bredde føler i jer trygge ved at køre med?
  • Købe en ny eller brugt autocamper ?
  • Hvor vil i rejse hen ?

Hvilken slags autocamper i skal vælge afhænger også af rejsemål og rejse længde.
Dem som vælger varmere egne som rejsemål, vil formodeligt opholde sig meget udendørs.
Autocamperen kan da reduceres væsentligt hvad angår køkken, bad/wc og soveafdeling. Opholdsafdelingen bliver mindre benyttet. Der kan her spares på længede og vægt.

Ved rejser til køligere egne derimod, er det en fordel med et større opholdsareal.

Ved kortere rejser, som f.eks weekender, kan man godt nøjes med en mindre udgave. Vejret vil på kortere ture være mere forudsigeligt og medbragt oppakning kan begrænses derefter.

Rejser i flere uger eller måneder kræver en forudgående planlægning af medbragt oppakning og kræver mere udstyr. Ønsker om at kunne trække sig tilbage indendørs vil være noget man i højere grad skal tage med i overvejelserne. Det kræver så mere opholdsrum.

Autocampere skal på den ene side være rumlige, så man føler sig godt tilpas. På den anden side kræver store autocampere mere plads i trafikken og køremæssig kunnen.
Autocampere er for at sikre ståhøjde, næsten altid mere end 2 meter høje. De kan altså ikke komme ind i en garage eller et parkeringshus.
Autocampere over 6 meter´s længde fjerner sig fra totalvægten for et B kørekort til 3500 kg. eller har stærkt forringet lastevne. Når du står ved udvælgelse af en autocamper er det meget vigtigt, at du har øje for lastevnen og ikke kun lader dig forblænde af køretøjet selv.
Autocampere kræver mere plads i trafikken end en personbil. De har en større venderadius og kræver større parkeringspladser end de normale parkeringsflader på 2,5x5 meter.
Autocamperen skal have en størrelse så alle medrejsene har nok plads til at sove og bo på, ellers kan rejselysten hurtig blive sat på en prøve, med mulig salg til følge.
Nogle købere overvejer at gøre personbilen overflødig, og skaffer sig af med personbilen, når de køber en autocamper. Der skal du tage højde for at : Købe en autocamper med en max bredde på 2 meter og en max længde på helst ikke over 6 meter, af hensyn til parkerings muligheder på almindelige parkeringspladser. og parkeringshuse. Til gengæld øger du muligheden for at bo centralt.

Det er muligt at tilbringe kølige og kolde dage i en autocamper, men autocamperen skal være forberedt til det. Det kræver en god isolering af opbygningen og producenterne har da også opbygninger til at opfylde dette krav. Det afspejler sig da også på prisen. Kraftigere varmeanlæg til at kunne varme autocamperen op selv ved meget lave temperature. Isoleringsmåtter til forrude og sideruder. Vinterdæk og snekæder som er lovbefalet at medbringe i flere lande.

Når man har fået startet projekt “autocamper” op, skal du have styr på økonomien, og have købet tilpasset så det passer til pengepungen. En autocamper er mere end en ferieform, den er en hobby. Hvis man sammenligner en autocamper contra ferielejlighed/hotel vil det altid halte lidt. Her er argumenterne.

  • Autocamperen kan, næsten, altid stå der hvor det falder en bedst.
  • Hotel/ferielejlighed skal for det meste bookes i god tid, derved forsvinder det spontane.
  • Med en autocamper er det altid muligt at være spontan.


En autocamper har en ret komplex konstruktion og det betyder derfor:
At det er en fordel at have fagkundskaben - læs forhandleren - i umiddelbar nærhed.
Derved er det også lettere, med kort varsel at få foretaget gastest, tæthedsprøve, garanti arbejde og ændringer. Der er kort vej til løsning af problemer som skader og fejl.

Det er en rigtig god ide at leje en autocamper magen til eller næsten magen til, for kun der kan man finde ud af om man er på rette spor. En køretur i en halv time giver absolut ingen indsigt i om valget er rigtigt. Prøv den evt. i en kold periode.
Hellere ofre 50.000 mere end at tabe 150.000 på et fejlkøb.

FACIT:

  • Svar på spørgsmålet om hvor mange personer autocamperen skal købes til.
  • Overvej om autocamperen skal kunne bruges til hverdag, som erstatning for en personbil til kørsel i byen og til indkøb.
  • Overvej om det skal være en ny eller brugt. Der er mange penge at spare på en brugt og de er monteret med udstyr.
  • Overvej om autocamperen skal kunne bruges på råkolde dage, da autocamperen skal købes, så man kan holde varme i vognen under disse forhold.
  • Prøv først om der er en forhandler/serviceværksted i nærheden af hvor du bor, og om denne forhandler har det ønskede fabrikat.

 

Køb af en autocamper skal planlægges godt, sæt dig ned med din familie, og find ud af hvad og hvilke krav du forventer af en autocamper. Hvilke spørgsmål du bør have klar før besøget hos forhandleren.

Ny eller brugt?

Der er ikke kun nye autocampere, men også mange velholdte brugte. En klar fordel ved valg af et nyt køretøj er, at du kan vælge din drømme autocamper på indretning og udstyr. Når du køber en brugt autocamper er der normalt kompromiser. Det ydre er ikke optimalt, men det indvendige er - og omvendt. Så i sidste ende er det en sag for din tegnebog!

Forhandler eller privat?

Uanset om du ser dig om hos en forhandler eller en privat for at finde et passende køretøj, bør du overveje at tage en med som har kendskab til autocampere, det kan som ofte være ganske nyttigt, især hvis du vælger at købe privat. Købet hos forhandleren har den fordel, at du normalt får en brugtbil garanti og der tilbydes tjenester.

Udstyr: Hvor vigtigt er luksus for mig?

Reglen er: "Funktion fremfor udseende." Jo mindre opholdsrum, jo større mobilitet. Hvis du kører meget bør du begrænse plads og komfort, og omvendt. Tænk primært på tilstrækkelig bagageplads til din bagage og sammenlign størrelsen af køkken og sanitære faciliteter med dine krav.

Hvor mange senge har vi brug for?

Det er værd at overveje, om du ønsker en adskillelse mellem forældre og børneområdet. Én ting står klart: Det er meningsløst at spare på sengeplads. En nat helt tæt er til at holde ud, ikke tre uger!

Hvornår køber jeg?

Det billigste tidspunkt er i månederne oktober til december. Der er muglighed for gode pris reduktioner.

Campingvogn eller autocamper?

Begge typer har fordele og ulemper. Hvis du er i tvivl bør du prøve en autocamper eller en campingvogn !

Ved valg af autocamper er lastevnen ekstrem vigtig. Man slæber en del med sig på tur, men må se i øjnene at det er begrænset hvor meget man tage med sig på rejse, især hvis man vælger an autocamper med en totalvægt på 3500 kg. Men også udhænget bag bagakslen, spiller en rolle. De to ting til sammen har noget med manøvredygtighed at gøre.
For at holde egenvægten nede, anstrenger producenterne sig meget for at bruge lette materialer. Reduktion i vægt kan være at man har fjernet reservehjulet, eller mængden af vand i vandtanken. At man benytter letvægtsgasflasker i stedet for stål flasker. Ved at benytte 2 letvægtsflasker kan man reducere vægten med op til 17 kg.
Mange autocampere bliver tilbudt med forskellige total vægte. En 6 meter autocamper med såkaldt Maxi-chassis, kan såfremt pålæsningen tillader det, erhverves med en totalvægt på 3500 kg. Men kan også erhverves med en totalvægt på 4250 kg. Det giver mere last reserver, men kræver til gengæld et C kørekort.
Producenterne opgiver i deres brochure deres vægt, med en tolerance på +/- 5 %. I følge de Europæiske bestemmelser hedder det at: Tolerancen på +/- 5 % betyder at egenvægten i køreklar stand, ved en opgivet vægt på f.eks 3000 kg må have en tolerance på mellem 2850 og 3150 kg. Dette kan i værste fald forringe lastevnen med 150 kg. Ikke mange autocampere bliver solgt med fabrikkens standard udstyr. Det er derfor vigtigt at man på listen over ekstra udstyr, er opmærksom på vægten på det ekstra udstyr man ønsker i vognen. Være kritisk ved udvalget, og vudere nødvendigheden af valget. Være opmærksom på om autocamperen vægt er opgivet som egen vægt eller i køreklar stand. Køreklar stand er en norm som betyder at der udover egenvægten, er indregnet: En føre på 75 kg., dieseltank fyldt 90%, vandtank fyldt 100 %, Varmtvandstank fyldt, ca. 12 kg., 2 fyldte 11 kg gasflasker og et el-tilslutnings kabel på ca. 4 kg.
I billedet høre også tilladte akseltryk. Forkert vægt på akslerne kan påvirke styreevnen. Det er vigtigt at det akseltryk, som producenten opgiver ikke bliver overskredet. Hvis man ønsker at medbringe en scooter i en garage, kan den være udslagsgivende, og endnu værre, hvis hvis den står på et stativ bag på autocamperen. Disse køretøjer er ikke egnet til autocampere med en totalvægt på 3500 kg. De kræver stærkere fjedre og et MAXI-chassis, samt en totalvægt på 4250 kg.
Også udstyret inde i vognen vejer, her er det lettere at spare på vægten. Borde, stole og evt cykler fås i lette udgaver. Service og køkkengrej fås også i lette udgaver, og tag ikke mere med en der er personer i autocamperen. Hvis man vil invitere naboen, er det almindeligt brugt at tage sit eget med.
Autocampere er normalt længere, bredere og højere end en personbil. Når man køber en autocamper, skal man vide hvad størrelsen betyder og tilpasse købet derefter.
En kassevogns autocamper som har et grundareal på ca. 5x2 eller 6x2 meter, skal bruge mere plads end en personbil, når man skal finde en parkeringsplads. Hvis man anskaffer sig en større autocamper, må se i øjnene at en parkerings flade på 5x2,5 meter, ikke er tilstrækkelig. Det skal dog siges at der flere steder bliver indrettet parkeringsbåse som har plads til autocampere. Desuden har rigtig mange byer uden for landes grænser indrettet autocamperpladser, meget tæt på centrum, eller tæt på transportmuligheder.
Hvis man køber en autocamper over 6 meter, skal man være opmærksom på at bro- og færgepriser er højere. vær opmærksom på at i priserne, medregner man i længden også cykelstativer.
Med i overvejelserne skal man også have med, at jo længere autocamperen er, jo større er venderadius. 18 meter er ikke unormalt. Udhængets længde efter bagakslen, giver udslag i hvor let det er at manøvrere camperen.