Autocamper Nyheder - Alt om autocampere

VW California er solgt i mere end 160.000 eksemplarer verden over og ligeledes den mest solgte camper i Danmark. Nu er tiden inde til at den større VW Grand California, der er bygget på VW Crafter, prøver kræfter med den virkelige verden og i den forbindelse har pressen været inviteret til Grand Canaria for ved selvsyn at gennemgå og teste den nye camper fra Volkswagen. Testen blev foretaget i den mindste version på 6 meter og en startpris på 699.000 kr. Den 80 cm længere model med enkeltsenge koster fra 733.000 kr. Trods den forholdsvis høje pris, er den allerede som basisudgave godt udstyret.

Udgift sikkerhed

En af fordelene ved VW Grand California er det store forhandlernetværk, der under garanti servicere din camper uanset hvor den er købt. Volkswagen har vejhjælp, der er et gratis tilbud fra Volkswagen, der yder hjælp 24 timer i døgnet både i Danmark og i udlandet. Det kræver kun at det sidste foreskrevne store eftersyn er foretaget hos en autoriseret Volkswagen Servicepartner.

For at der ikke skal herske tvivl om den del, tilbyder VW et service- og reparationsaftale i op til 5 år. Modsat mange andre autocamper producenter, står VW bag både bil- og campingdelen og trods fabriksgarantien på 2 år, dækker en service- og reparationsaftale for kun godt 200 kr om måneden, både bil- og campingdel i 4 år og 80.000 km og både service og reperationer. Den kan udvides til 5 år og km antallet kan øges, hvorefter prisen ligedes øges. Det er ret enestående for køb af en autocamper og giver en god tryghed.

Er pressen begejstret?

Det er den i aller højeste grad. Således stiller engelske TopGear følgende spørgsmål: Volkswagen Grand California anmeldelse: “Den bedste camper van der kan købes for penge?” Svaret er: “Ja, hvis du har råd til at købe en”

Tyske Autobild: Grand California på vej. “Vi er begejstret!”

autoexpress.co.uk: “Crafter er en af de bedste store camper vans på markedet, så det kommer ikke som en overraskelse, at Grand California også køre skønt”.

FDM: “Camping på første klasse”

The Telegraph: Volkswagen Grand California anmeldelse: “Den ultimative luksuscamper - komplet med bad og toilet “

ADAC: “Den kunne vi lide. Camperen køre behageligt dynamisk. Selv med sin størrelse er Grand California let at håndtere også ivanskeligt terræn”

Promobil: Den vil skabe sig sit publikum og med VW Grand California, er verdens hidtil mest solgte camper (California), stærkere end nogensinde, allerede bedømt ud fra den første prøvetur.

Grand California konceptet

Grand California 600 har to sovepladser med en dobbeltseng på tværs bagest i kabinen, som ekstraudstyr kan den bestilles med en sovesektion i en alkove over førerpladsen.
Grand California 680 er udelukkende designet til to personer og har derfor en stor dobbeltseng med langsgående enkeltsenge placeret på langs bagest i kabinen.

Motoren er i begge modeller en 2.0 liter diesel, der til efteråret kommer med sidste nye miljø teknologi. Der er automatgear som standard i begge modelle, der også fås med træk på alle fire hjul.

Modellen 600 måler 5,98 m i længden, 1,83 m i bredden og 3,03 meter i højden og på trods af den rellative beskedne størrelse, er den ifølge FDM´s testpanel for lang og for høj til at bruge som hverdags bil !

Læs FDM testen HER

Autobild Video fra Grand canaria test

VW Grand California

Prisliste

Udgivet i Autocamper nyheder

Saarburg er en by i Trier-Saarburg-distriktet i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, på bredden af Saar-floden. Saar er en biflod til Mosel og løber i det vestlige Tyskland og nordlige Frankrig med sine ialt 246 km. Floden har givet navnet til delstaten Saarland, og var tidligere vigtig for transport af stål, jern og kul, samt fiskeri og stadig vinavl.

Ved floden ligger Saarburg med sine 6.700 indbyggere og er den dag i dag vinmetropol og kendt for dyrkning af Riesling druen. Kendt som turistattraktion, hvor Leukbach floden løber ind igennem byens centrum og skaber et 20 meter højt vandfald. Vandfaldet er resultatet af et projekt fra det 13. århundrede om at omdirigere Leuk gennem byens centrum og for foden af vandfaldet drev vandfaldet tidligere vandmøllehjul. Idag er mølleværket museum. Vandfaldet er med sine omkring 20 meter et af de største vandflad i byer. Fra 1770 til 2003 var der et klokkestøberi i Saarburg, der er bevaret som museum og kan besøges.Byen er præget af meget velbevarede bygninger der præger den gamle bydel der krydses af små gader og der med Leuchbach floden har fået tilnavnet “Lille Venedig”.

Saarburg med autocamper

Saarburg er ligeledes et perfekt besøg værd med autocamper, der i udkanten af Saarburg råder over autocamperpladsen “Reisemobilpark Saarburg” med plads til 100 autocampere. Byen kan besøges til fods (20 min) eller på cykel (7-8 min) langs floden. Det er muligt at reservere plads, bestille morgenbrød, og der er Biergarten. Pladsen er belyst, frisk vand forsyning, strøm, bad og naturligvis bortskaffelse af spildevand og toilet.

Pris efter sæson, 8 -11,50 Euro inkl. bortskaffelse af spildevand og toilet, WC,WiFi og evt. hund. Strøm: 50 cent/kWh, Vand: 1 Euro, Bad 1,50 Euro/4 min

Pladsen modtager ligeledes klubtræf med op til 40 køretøjer undtaget på helligdage og forlængede weekender.

Afstande: Luxembourg (L) 36 km,  Nancy (F) 124 km, Trier 24 km, Bernkassel-Kues an der Mosel 70 km.

Saarburg
Womoclick Video

Adresse:

Reisemobilpark Saarburg 
Am Saarufer 18, 
54439 Saarburg, 
Rheinland-Pfalz / Deutschland

GPS Koordinater: N 49.60113, E 6.55533 / N 49°36'04", E 6°33’19"

Hjemmeside: Reisemobil Saarburg

Tirsdag, 28 maj 2019 19:13

Fornyelser i Dethleffs Trend familien

Dethleffs Trend har udviklet sig til en bestseller i Dethleffs autocamper program og det er ikke så underligt fordi Trend modelllerne er overbevisende med kvalitet og meget udsyr, som er alt andet end en selvfølge i prisklassen. Allerede nu er Dethleffs ude med, hvad der kan forventes i i det kommende modelår.

Dethleffs Trend får i det nye modelår to nye planløsninger i den delintegrerede og integrerede bestsellerserie. En planløsning med enkeltsenge og rummelig garage i bag samt en planløsning med queensseng og en lækker loungesiddegruppe. Begge planløsninger holdess under en længde på syv meter og en tilladt totalvægt på 3,5 t.

Det største medlem i Trend familien er Trend alkove A 7877-2, der til det nye modelår får en makeover, som får modellen til at fremstå i et mere  fancy look og yderligere tilbehør.

Den nye planløsning Trend T/I 6757 DBL

Denne queenssengs planløsning kommer med en lounge siddegruppe og er skabt for dem der faldet for modellen T eller I 7057 DBL, men ønsker en autocamper på mindre end syv meter. Den nye Trend T/I 6757 DBL opfylder dette ønske med en længde på 6,95 meter og en teknisk tilladt totalvægt under 3,5 t. Den moderne og nye indretning af siddegruppen som lounge med bænke på langs overfor hinanden giver camperen en usædvanlig rumfølelse og stor bevægelsesfrihed. Et andet highlight i planløsningen er det store baderum, der kan adskillelse fra bodelen ved hjælp af skydedøre. Mens sænkesengen er standard i de integrerede, er der i T 6757 DBL mulighed for at bestille en sænkeseng med plads til to personer.


Dethleffs Trend I 6757 DBL

Den nye planløsning Trend T/I 6617 EB

Dette grundplan havde allerede premiere i 2019 på CMT messen i Stuttgart. Der er tale om en populær kompakt planløsning med enkeltsenge og en totallængde på 6,96 meter, en tilladt totalvægt på under 3,5 t og en rummelige garage i bag til pladskrævende ferieudstyr, takket være en stor nyttelast reserve. Trend T/I 6617 EB har et stort badeværelse inklusiv brusekabine, der ved indstigning i køretøjet giver en stor rumfølelse takket være en fri synslinie helt ned til bagenden. Den delintegrerede kan bestilles med en sænkeseng, der i den integrerede findes som standard.


Dethleffs Trend T/I 6617

Trend A 7877-2 med nyt look

Denne model er det længste Trend-familiemedlem på 8,,60 meter, der i det nye model år ikke kun får et facelift, men også får mange ny praktiske detaljer. Familiemodel er et passende ord til denne alkove, for der er plads til at rejse og sove op til seks personer. Med sin dobbeltbund er den ligeledes vinterduelig og egner sig til at rejse hele året rundt. Med en tilladt totalvægt på 5 tons er der her tale om en autocamper med meget plads til hele familien og en overdådig nyttelastreserve.

Den nye alkovemodel er blevet opgraderet og fremstår mere frisk og moderne med varm trædekor og Welsh White. Køkkenet har fået ny bagvæg i lakeret plexiglas der er baggrundsbelyst der giver køkkenet en glansfuld atmosfære. Autocamperen kræver et C1/C kørekort.


Dethleffs Trend A 7877-2

Dethleffs

 

Udgivet i Autocamper nyheder

Ifølge en ny rapport fra Teknologis Institut er en ny dieselbil langt mindre forurenende og sundhedsskadelig end at køre en ny benzinbil. Årsagen skal findes i nye dieselbilers effektive partikelfilter. I testen er benyttet en Peugeot 308 1,5 BlueHDI på diesel der udleder 46 gange færre partikler end en Peugeot 308 1,2 PureTech på benzin.

Dieselbiler står for det meste som den store synder i den offentlige debat om dieselbilers skadelige effekter på miljøet og er grundliggende årsag til miljøzoner. Det mener Interdan der har bestilt rapporten og er import- og distributør af  Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi.

Den nye rapport fra Teknologisk Institut giver anledning til at aflive myter om dieselbiler og istedet skeldne mellem gamle og nye.

”Dieselbiler har gennemgået en omfattende teknologisk udvikling, og som det fremgår af rapporten, så er partikeludledningen fra den testede dieselbil hele 46 gange mindre end den testede benzindrevne bil og 35 procent lavere end omgivelsesluften,” siger Kenneth Hansen, adm. direktør hos Interdan Bil A/S.

Målingen der blev foretaget af Teknologisk Institut, viste at det gennemsnitlige antal partikler i dieselbilens udstødningsgas blev målt til 8.287 p/ccm, der svare til 2,1% af benzinbilens partikeludledning, der blev målt til 389.554 p/ccm. Testen viste også at dieselbilens partikeludledning i gennemsnit var 35 % lavere end omgivelsesluften og at benzinbilen til gengæld var 26 gane højere. Testen viser også at begge bilers resultater af udledning af partikler ligger inden for Euro 6d-temp normen.

Udenlandske undersøgelser konkluderer det samme

Dieselmotoren er og bliver den mest effektive og miljøvelige personbilsmotor der findes, når man har kvælstoffilterne under kontrol. Det konkluderer man bl.a. hos Karlsruher Institut für Technologie (KIT). Og i en større tysk undersøgelse fra 2019 viser ADAC, den tyske pendant til FDM, at moderne dieselmotorer er renere end benzinbiler, når det kommer til udledning af skadelige partikler.

”Det er ikke kun den nye rapport fra Teknologisk Institut, der understreger, at nye dieselbiler forurener mindre end nye benzinbiler. Samme resultater ses i andre internationale undersøgelser. Derfor er det også nødvendigt, at debatten køres ind på det rigtige spor, hvor beslutninger baseres på fakta og ikke på myter, der undlader at skelne mellem gamle og nye dieselbiler,” siger Kenneth Hansen.

Rapporten  fra Teknologisk Institut vurderer, at årsagen til dieselbilens væsentlige udledning skyldes, at den er udstyret med et effektivt partikelfilter.

Fakta om testen

Teknologisk Institut har på vegne af K.W. Bruun Import A/S udarbejdet en sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft fra en Peugeot 308 1,5 BlueHDi og 308 1,2 PureTech. Testen er foretaget i marts 2019.

Instituttet gennemførte en testkørsel på 76 km omkring Aarhus med partikelmåleudstyr. Med den kørte rute og hastighed svarede Euro 6d grænseværdien til en gennemsnitlig partikelkoncentration på ca. 940.000 p/ccm for benzinbilen og 480.000 p/ccm for dieselbilen.


Læs rapporten i sin helhed HER

Udgivet i Information

Det kan du læse i et notat fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet.

Autocampere må parkere på alle parkeringspladser, så længe autocamperen kan holde inden for p-båsen.

Hvis man indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

Læs mere om reglerne for færdsel, parkering og campering med autocampere.

Regler for færdsel, parkering og campering med autocampere

Veje inddeles lovgivningsmæssigt i tre vejtyper: 1) Offentlige veje (statsvejene og kommunevejene), 2) private fællesveje og 3) private veje, som har hver sine regler.

Hovedreglen er, at man må køre med motorkøretøjer, herunder autocampere, på offentlige og private fællesveje. Private veje, uanset ejeren, må man kun køre på, hvis man har fået lov.

Der er forskel på at campere og at raste. Campering må kun foregå på campingpladser.

Autocampere må parkere på alle parkeringspladser, så længe autocamperen kan holde inden for p-båsen. Autocampere, der er for store til at parkere på almindelige parkeringspladser, skal anvende særligt afmærkede autocamper-parkeringspladser eller parkere på andre måder, men lovligt.

Nedenfor uddybes de vigtigste forhold i f.t campering hhv. at raste med autocampere.

  1. Campering med autocampere

    Det følger af sommerhuslovgivningen og vejlovgivningen, at campering alene må ske på campingpladser. Dette gælder også for autocampere, campingbiler, campingvogne, telte og lignende transportable konstruktioner. Der sondres i lovgivningen mellem at ”campere” og at ”raste”. At raste betyder, at man parkerer for at hvile sig - fx hvis man sover, slapper af eller indtager mad med henblik på at kunne fortsætte sin kørsel forsvarligt. Hvis man derimod indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

    Sommerhuslovgivningen1 skal sikre, at campering sker under ordnede forhold og med den nødvendige infrastruktur og de rette faciliteter til rådighed. Kommunen er myndighed og kan kun give tilladelse til udlejning af arealer til campering/campingpladser på mindst 100 campingenheder. Myndighederne kan stille krav til indretning og anvendelse af campingpladser.

  2. Adgang til anden mands jord

    Mark- og vejfredsloven gør, at man kun må gå, køre mv. ind på andres ejendom, fx skov, mark eller have, hvis man har fået lov af ejeren eller gennem lovgivningen.

    Som eksempler på, at man har fået lov til i visse situationer at færdes på andres ejendomme kan nævnes:

    - Lov om offentlige veje, som gælder for offentlige veje og offentlige stier

    - Lov om private fællesveje, som gælder for private fællesveje og enkelte private veje

    - Naturbeskyttelsesloven, som giver offentligheden ret til at gå, cykle eller ride i naturområder – men ikke tilladelse til at køre med motoriseret køretøj i naturområder, heller ikke på private veje (skovveje, markveje o.a.), ved parkering mv.

  3. Færdselslovgivningen

    Færdselsloven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Færdselsloven giver rammerne, for hvordan man må færdes, herunder med motorkøretøjer, mens retten til, hvor man må køre på offentlige veje og private fællesveje, fremgår af vejlovgivningen. Færdselsloven gælder derfor også f.eks. på stranden, idet der er adgang for almindelig færdsel, nemlig fodgængere. Køretøjer defineres i loven.

    Køretøjsart i bekendtgørelse om detailforskrifter. En campingbil er indrettet til beboelse. Det gælder biler med en totalvægt på såvel over som under 3500 kg.

    Vejafmærkningsbekendtgørelsen. Autocampere er angivet med et særligt symbol, som også dækker en campingbil. Der er en lang række færdselstavler, som autocampersymbolet kan bruges sammen med. Det gælder fx ved parkering, hvor den blå færdselstavle med ”P” kan bruges sammen med symbol for autocamper. Når den kombination er vist, så gælder parkeringspladsen eller p-båse kun for autocampere. Autocampere kan også benytte øvrige parkeringspladser eller p-båse, hvis autocamperen kan holde inden for båsen. Se de forskellige færdselstavler og det, de betyder. 



    Eksempel: Parkeringsplads forbeholdt autocampere


  4. Vejlovgivningen 

    Det er den enkelte vejmyndighed, der beslutter, om der skal laves parkeringsmuligheder for autocampere. 

    Vejmyndigheden er Vejdirektoratet for statsvejene og kommunerne for kommunevejene og private fællesveje. Grundejeren er med visse undtagelser i byerne normalt vejmyndighed for private veje.

    Private veje forvaltes af mange forskellige grundejere, fx Naturstyrelsen (skovveje), kommuner (veje i parker), private fonde eller private personer (husejere, ejere af skov- og landbrugsejendomme m.fl.). Der er kun tilladt at køre og parkere på private veje/grunde, når grundejeren har givet sit samtykke. Grundejeren kan, så længe en adgang ikke er fastlagt gennem særlig hjemmel, selv fastlægge rammerne for færdsel med motorkøretøjer på hans ejendom. 

    Vejmyndigheden og politiet. Det er vejmyndigheden, der finder ud af, hvor der er mulighed for at lave parkeringspladser, herunder for autocampere. Det kan være på parkeringspladser i centrum af byer, ved strande eller lign. Politiet skal inddrages for at lave parkeringspladser på offentlige veje og private fællesveje. Du kan finde en oversigt over særlige kommunale parkeringsregler på link 

    Hvor er de offentlige veje (statsveje og kommuneveje)? Via dette link kan man se veje og stier i hele Danmark. Der er bl.a. oplysninger, om det er en statsvej eller en kommunevej, ligesom nogle af de private fællesveje fremgår af oversigten.

    Link: Naturstyrelsen

Nyhed fra Sunlight der i 2020 i anledning af mærkets 15 års jubilæum markere dette med jubilæumsmodellerne T 68 og T 69 L der får tilnavnet XV Edition. Med længder på henholdsvis 7,35 m og 7,40 m er der i begge modeller sovepladser til 5 personer. Jubilæumsmodellerne er kendetegnede ved forskelligt ekstraudstyr og et sortmetalic farvet førerhus, chassis-komfort pakke, rammevinduer, multimedia pakke, parabol antenne, Cykelstativ ligeledes i sort metalisk, 22" TV, Vindue over siddegruppen, 2 udendørs garage døre, stort køleskab med separat fryser, læderrat, cruisecontrol, LED kørelys, ekstra stikdåser, passager airbag .

I følge oplysninger skulle de være på markedet til efteråret. Kun den tyske pris kendes og de kommer til at ligge på 58.599 Euro og inklusivt det omtalte ud

Sunlight

Udgivet i Autocamper nyheder

I centrum af Costa del Sol åbner der mange nye autocamperpladser og en af dem er autocamperpladsen “MuliCar” der åbnede i februar 2019. Den hollandske familie Brummelhuis har stået for en ny autocamperplads - Campere Area MiluCar i spanske Torrex-Costa med plads til 28 autocampere og placeret direkte ved stranden på den modsatte side af kystvejen N-340, hvor bla. også strandrestauranten José Jimenez ligger. Pladsen ligger hævet i terræn med fri hav udsigt ved afkørslen til Torrex-Park. Det tog den hollandske autocamperplads operatør ni måneder at få tilladelser på pladsen.

Den hollandske pladsoperatør taler også tysk, engelsk og spansk og ligeledes er pladsens hjemmeside. Området Torrox-Costa er populært blandt autocamperturister. I de sidste mange år har autocampere haft ophold forskellige steder i byen og dette er i mellemtiden blevet forbudt, de fleste steder.

Torrox-Costa er en kystby med en langstrakt boulevard og mange forskellige restauranter. På stranden finder du de mange Chiringuitos, spanske restauranter, der specialiserer sig i friske fiskeretter. Ved siden af fyret er hundestranden "Playa canina", hvor hunde får lov til at gå og svømme i havet.

Torrox-Pueblo ligger kun få kilometer væk, og er en autentisk spansk landsby med mange hvide huse, der er typiske for denne region. I landsbykvarteret kan du nyde de forskellige tapas eller en café con leche i selskab med lokalbefolkningen.

Nerja er kendt for sin smukke udsigt fra Balcón de Europa og den tilstødende Plaza de España. Lige ved centrum er de berømte huler, Cueva de Nerja. Afstanden autocamperpladsen til Malaga er 45 km.

Pladsen er forsynet med serviceplads med bortskaffelse og forsyning. En container udgør enkelte toilet og bade faciliteter. Autocampere har trods alt det hele med selv !

Prisen for overnatning på Camper Area MuliCar er 11,50 Euro for en overnatning. I Juli og August 13,50 Euro. Priserne er uden strøm. Prisen er inkl. 2 personer og 1 husdyr, WiFi, snatitære ydelser og serviceområdet. Som så mange andre steder i Spanien afhænger pris af opholdes længde med 11,50 Euro for de første 7 dage og fra 8 til 14 dage, 10,50 Euro. Fra 14 dage eller mere 9,50 Euro. Strøm (10A) afregnes med 3 Euro for de første 4 kWh og derefter 40 cent pr kWh. Bad koster for 5 min. - 1 Euro, og der betales i en automat. Reservation er muligt via pladsens hjemmeside.

Busholdeplads lige ved autocamperpladsen og indkøb et lille supermarked i gåafstand. Bestilling af morgenbrød i receptionen. Centrum 1,5 km.

Adresse:

Camper Area MiluCar 
Caretera El Peñoncillo S/N, 
29770 Torrox Costa, 
Andalucia 
Spanien

GPS Koordinater:  N 36.73259 / W 3.94293 - N 36°43’57" / W 3°56'35"

Hjemmeside: milucar.es

I Bandholm på Lolland, åbner den nye autocamperplads, beliggende på en tidligere campingplads nu dørene for autocampere. Det sker Grundlovsdag den 5. juni. 

Pladsen på Sydhavsørene er idyllisk og roligt beliggende direkte til vandet og 5 minutters gang fra Bandholm, der huser restaurant ved hotellet, indkøb og en lille havn med færgeforbindelse til Askø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Sejltid kun 25 minutter. Askø er forbundet med Lilleø med en 700 meter lang dæmning. Ved siden af færgelejet ligger Danmarks ældste badeanstalt samt ferskvandskilden midt i havnebassinet

Bandholm huser også Danmarks første privatbane der blev indviet i 1869 og køre mellem Maribo og Bandholm. Bandholm, med sine knap 600 indbyggere,er beliggende 8 km nord for Maribo. Lige udenfor byen ligger Knuthenborg Safaripark der har flere end 1000 dyr fordelt på 70 dyrearter bla. den Sibiriske TIger. De lever frit i parken, der er opdelt efter deres naturlige leveområder.  Bandholm Frugtplantage har gårdbutik, hvor der kan købes marmelade, most og eddike.

Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz ejes af Birgithe og John Pedrsen, der også ejer Kragenæs Marina Lystcamp, der er Camping og Marina i et. Færge afgår fra Kragenæs til en af småøerne Fejø eller Femø

Der er plads til omkring 50 autocampere på “Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz” med uhindret udsigt ud over havet til den ene side og et højt levende hegn der tager af for vinden til den anden side. I første omgang er toiletter og bad i de gamle bygninger. Pladsens tekniske udstyr er fuldstændig fornyet. Der er strøm på alle pladser, et helt nyt forsynings- og bortskaffelsesområde samt W-Lan, turistinformation og affaldshåndtering.

Afstande: Knuthenborg Safaripark 10 km, Maribo 10 km, Sakskøbing 15 km, Kragenæs Marina Lystcamp 15 km, Bandholm Frugtplantage 2,7 km, Rødby Færge 25 km, København 153 km, Hamborg 196 km.

Priser:

150,- kr pr autocamperr, Strøm 5,- kr pr kW/h, Bad/ 4 min 10,- kr., Vand 50 liter 5,- kr, Varmt opvanskevand 5,- kr, Fri WIFI - kode fås pr SMS

GPS Koordinater:
54°50’23.4”N,  11°28’45.5"E / 54.839819, 11.479301

Adresse:

Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz
Strandparken 10
4941 Bandholm
Lolland

Telefon: +45 5493 7056
Mobil +45 2147 7456
E-Mail:
Hjemmeside: bandholm-stellplatz.dk   /   
www.marinalystcamp.dk

Den hollandske autocamperforening NKC (Nederlandse Kamperauto Club) er europas største autocamperforening med ikke mindre end 51.000 medlemmer. Det er mere end 5 gange så mange medlemmer, som der er autocampere i Danmark ! I Holland er antallet af autocampere steget fra 65.473 i 2010 til 118.753 ved indgangen til 2019. Samtidig driver NKC ligeledes europas mest benyttede portal for overnatningsmuligheder for autocampere i europa med knap 29.500 muligheder for overnatning i 51 lande og har ikke mindre end 320.000 unikke besøgende om måneden. Campercontacts App har ikke mindre end 165.000 brugere.

Europas største autocamperforening har ikke mindre end 55 faste medarbejdere og 244 frivillige. Hollænderne har på trods af besværlig manøvrering i den hollandske lovgivning, når det drejer sig om overnatning uden for campingpladser, haft autocampere i mange år. Alligevel er Danmark overhalet indenom og har ifølge Campercontact.com, 702 autocampermuligheder uden for campingpladser. Heraf er 166 gratis, 178 koster optil 10 Euro og 356 til mere end 10 Euro. Inklusiv campingpladser har man i Holland 1552 pladser.

Undersøgelser som NKC har lavet, fordeler alderen på autocamperbrugere i Holland med 33% der er mindre end 55 år, 30% der mellem 56-65 år og 37% der er +66 år. Autocamperturisterne benytter i gennemsnit 3 dage på hver plads..

Hvad værdsætter de hollandske autocamperturister? Svarene for undersøgelse i 2017 siger, frihed, fleksibilitet, at rejse rundt og være selvforsynende ! Bliver de spurgt om hvilke aktiviteter de fortager sig, siger 28% besøg i naturen, 23% siger attraktioner, 48% vandre, 52% cykelture og 46% spiser ude.

Spørger man hollænderne til hvilke ferietyper de benytter deres autocamper, svare 30% at de cruiser gennem landene, 29% er til kystferier og 17% til byferier. Når det kommer til overnatningssteder, siger 55% campingpladser, 39% autocamper parkering og 6% andre steder.

Hollændere i autocampere køre i gennemsnit 7600 km om året og deres foretrukne besøgslande er i rækkefølge: Tyskland, Holland, Frankrig, Belgien, Spanien, Luxemburg, Østrig, Italien, Danmark nr 9 og Portugal.

På spørgsmålet om brug af faciliteter (regelmæssigt - ofte): 74% - Tømning af toiletter, 69% - Tømning af spildevand, 62% - Strøm, 58% vandforsyning, 58% WI-FI, 53% brusebad, 52% toilet.

De hollandske autocamperturister forbruger i gennemsnit dagligt - 67 Euro, der fordeler sig som 18% til overnatning, 8% til spontan shopping, 19% til restaurantbesøg, 10% til aktiviteter, 22% til indkøb og 24% til brændstof.

Hele 40% har haft autocampere i mellem 10-20 år, 29 % i mere end 20 år, 25% i 2-10 år og 6% i 0-2 år. Modsat i Danmark har Holland ligesom Norge og Sverige mange autocamper data. Fordelingen af autocampere i Holland fordeler som 40% delintegrerede, 25% integrerede, 11% alkove, 20% kassebiler, 3% hjemmebyggede og 1% andre typer.

4% rejser alene, 82% med en partner, 14% med børn og 20% med husdyr. På spørgsmålet til hvorledes autocamperen benyttes hen over året, svare 33% at den benyttes om foråret, 36& om sommeren, 23% om efteråret og 8% om vinteren.

Udbredelse af autocamper parkering:

NKC er i besidelse af 10 specialister der er tilknyttet et projektkontor for autocamperpladser, der giver svar på relevante spørgsmål i Holland og Belgien (Flanderen). Som i Danmark konstaterer man også her at ikke alle kommuner og private interesserede er klar.

På NKC hjemmeside kan man bla. læse, at hver kommune har en bestemmelse i sin lokale forordning (APV) for parkering af autocampere. Der er endda kommuner, der kræver at autocampere ikke må parkeres på synlige steder fra vejen.

Det lokale politi kan bruge verbaliserende tilgangbaseret på APV forordningen. Det gælder derfor om at være opmærksomme på de lokale regler. Andre kommuner giver tilladelse  til længere parkering på vejen.

Anderledes ser det ud med et P-skilt og et “autocamper” skilt.  NKC hjælper derfor private, kommuner og leverandører med gratis, uforpligtende rådgivning om opbygning og anlæggelse af autocamperpladser og parkering. Specialisterne følger op på prjekter.

NKC

https://www.nkc.nl/media/4076403/nkc-infographic-nederlandse-campers-2019.pdf

https://www.nkc.nl/media/4011219/lr3-nkc-infographic_de-camperaar.pdf

https://www.nkc.nl/media/4017841/nkc_infographic2019.pdf

Udgivet i Information

AL-KO chassis til autocampere er tilgængelig på Fiat, Peugeot, Citroën, Volkswagen, men nu også Mercedes Benz Sprinter, Power-head (BM910). Power-head varianter tilgængelig som 2- eller 3-aksel version.

AL-KOs lette chassiser er særligt imponerende på grund af deres højere nyttelastkapacitet, optimal køredynamik og fremragende kørekomfort. Resultatet er en betydelig stigning i sikkerheden. Det innovative AL-KO Vehicle Technology koncept er baseret på et varmgalvaniseret letvægts chassis og bredspor chassis med uafhængig hjulophæng. 

Det lette AL-KO chassis har en tilladt totalvægt på op til 4.500 kg (2-aksel) eller 5.500 kg (3-aksel), hvilket giver en markant højere nyttelast.

Det elektroniske stabilitetsprogram ESP er også tilgængelig for AL-KO chassis 2- og 3-aksler, baseret på Mercedes-Benz Sprinter. Den nye Mercedes-Benz Sprinter med AL-KO lette chassis tilbyder også et væld af andre intelligente førersystemer.

Fra 2020 kommer bla. en helt ny Frakia Neo på det nye AL-KO chassis til Sprinter.

AL-KO

Udgivet i Autocamper nyheder
Side 1 ud af 2