Tur Tip - Les Eyzies, Dordogne lige midt i fortiden.

Les Eyziers, Frankrig Les Eyziers, Frankrig Foto:Lascaux Dordogne

Vézére dalen er ca. 40 km lang og beliggende i det sydvestlige Frankrig i Perigord distriktet. Floden Vézére er biflod til Dordogne floden og området er præget klipper i kalksandsten.

I Vézére dalen ligger Les Eyzies med 900 indbyggere, der er omgivetaf mange grotter og huler med forhistoriske tegninger og det var også her at CroMagnon-manden blev opdaget. Derfor er dalen klassificeret som verdensnaturarv af UNESCO. Abri de Cro-Magnon i Les Eyzies blev fundet i 1868 i forbindelse med anlæggelse af en vej. Her dukkede der under udgravningen adskillige fossiler op, der viste sig at være fem individer fra de tidlige Homo Sapiens og senere blev der ligeledes fundet rester af Neandertalere.

Vézére dalen er blandt de smukkeste i Europa. Den berømte, Lascaux hulerne (nær Montinac), ligger to timers kørsel fra Bordeaux, blev opdaget i 1940 af fire drenge ved et tilfælde, da en hund de havde med, faldt ned i grotten og kunne ikke selv komme op. Hulemalerierne der var i hulerne var helt enestående og de var klar over at de havde fundet noget særligt. Senere blev det fastslået at hulemalerierne er omkring 17.000 år gamle. I 1963, for at forhindre nedbrydning af hulemalerierne, blev den permanent lukket, men genskabt ned til mindste detalje 200 meter væk, og det gør det muligt at udforske et grottesystem, der også går langs en underjordisk flod, med mange af de hundredevis af dyrebilleder, der blandt andet viser mammutter.

Området i Dordogne har nogle af Frankrigs mest maleriske byer, heriblandt Les Eyzies der ligger i et meget smukt område. Selve byen ligger langs en hovedgade hvor bagerste række huse er bygget ind i klipperne og hvor andre af de charmerende huse er bygget langs flodbreden. Les Eyzies benyttes ofte som base for at udforske regionen og er det perfekte sted for ture i menneskets dal, en af de rigeste i verden på levn fra oldtiden.

Er man i området kan man lige kigge forbi Château de Cayx i landsbyen Cayx. Slottet ejes af den danske dronning Margrethe 2. Det ligger 75 km fra Les Eyzies

Link: Lascaux Dordogne

Les Eyzies med autocamper:

Området er præget af mange autocamperpladser og rigtig mange campingpladser. I Les Eyzieg er  der en rummelig autocamper parkeringsplads med skygge til 50 autocampere for 6 Euro for en overnatning plus 2 Euro for vand og gratis tømning. Maksimalt ophold 48 timer. Lige ved centrum af byen og langs floden. Omkring hjørnet ligger det forhistoriske museum og Cro-Magnon hulerne. Butikker, bager og slagter samt restauranter lige i nærheden.

GPS Adresse: N 44.93791, E 1.01004 / N 44°56'16", E 1°00'36"

Adresse:

Aire de Camping-Car 

Promenade de la Vezere, 
24620 Les Eyzies-de-Tayac, 
Aquitaine [24-33-40-47-64] / Frankreich

Google Maps