Premiere på Ferie For Alle: VW Grand California fra 699.000 kr

20 Feb 2019 Volkswagen Danmark
464 gange
Grand California 600 og Grand California 680 Grand California 600 og Grand California 680 Foto: Volkswagen

Den ikoniske California har fået en storbror med navnet Grand California, der giver campingbus-konceptet en ny dimension. Med Grand California udvider Volkswagen Erhvervsbiler sit program af autocampere med en model i 6 meters-klassen, der har baderum, stort soveområde bagest i bilen og en køjeseng til børn (ekstraudstyr). Den nye autocamper kan opleves i Danmark for første gang på Ferie for Alle i Messecenter Herning den 22.-24. februar.

Volkswagens nye flagskib indenfor campingbusser lanceres i to versioner henholdsvis en Grand California 600 og en Grand California 680. Tallene dækker over totallængden (cm) på de to biler, men de er ikke kun forskellige målt på længden. Grand California 600 er højere og har to sovepladser med en dobbeltseng på tværs bagest i kabinen, men som ekstraudstyr kan den bestilles med en sovesektion i en alkove over førerpladsen. Grand California 680 er lavere og er udelukkende designet til to personer og har derfor en stor dobbeltseng placeret på langs bagest i kabinen. Fælles for begge versioner er, at de kommer udstyret med en 177 hk 2,0 TDI-dieselmotor, 8-trins automatgear og forhjulstræk, og priserne for Grand California 600 starter ved 699.000 kr. og 737.000 kr. for Grand California 680.

Det lyse interiør og de gennemtænkte løsninger i Grand California bevarer de egenskaber, som allerede har gjort den mindre Transporter-baserede California til en storsællert. Dekorelementerne på skabene er i Grand California generelt holdt i hvid. Dette farvevalg giver en lys, rummelig atmosfære i samspil med de oplukkelige campingvinduer på bagenden og på siderne samt de store tagluger over dobbeltsengen i bagenden og i opholdskabinen. Alle campingvinduer er udstyret med todelte plisségardiner (myggenet og mørklægning). Til førerkabinen forefindes der et nydesignet mørklægningskoncept.

Rig på innovative detaljer

Standardudstyret omfatter ud over køkkenet og det rummelige baderum (830 x 830 mm) også detaljer som udvendig belysning over skydedøren. Den ligeledes standardmonterede tilslutning til en udvendig bruser (med indstillelig vandtemperatur) på bagenden gør livet på campingpladsen perfekt. Et elektrisk betjent trinbræt kører ud under skydedøren ogletter ind- og udstigningen, mens et todelt myggenet i skydedøren ligeledes er en del af standardudstyret.En innovativ feature er styringen af højttalerne i opholdskabinen via Bluetooth (ekstraudstyr). På den måde kan man uafhængigt af infotainmentsystemet lytte til musik via en smartphone, tablet eller bærbar pc.

Grand California er udstyret med sæder foran, der kan drejes 180 grader rundt, så du sidder ansigt til ansigt med passagerne på den 2-personers sæderække i opholdskabinen. Familier med små børn vil sætte pris på ISOFIX-holderne samt Top Tether til bagsædet. Et stort spisebord byder på rigeligt med plads til et måltid for fire personer. Køkkenudstyret omfatter et udtrækkeligt 70-liters-køleskab inklusive fryseboks (også med adgang udefra via skydedøren), et gaskomfur med to blus, en vask samt forskellige skabe, skuffer og udklappelige opbevaringsrum.

Veludstyret baderum

En væsentlig forskel i forhold til T6 California er, at Grand California er udstyret med et baderum. Ud over toilet og bruser er baderummet blandt andet udstyret med en klapbar vask, holder med fastgørelse til badeartikler, et skab med integreret toiletpapirholder (beskytter mod fugt), håndklædeholdere og en tagluge til udluftning. Grand California har plads til 110 l ferskvand.Lyskontakten leder man forgæves efter – belysningen tændes automatisk via en bevægelsessensor – som standard.

Som ekstraudstyr fås der ud over køjesengen og det derover integrerede panoramatag også detaljer som et ekstra tagairconditionanlæg i bagest i bilen, en markise, en cykelholder til montering bagpå, campingbord og campingstole (kan opbevares i fløjdørene). Det standardmonterede gasvarmeanlæg kan som ekstraudstyr også udvides til at fungere som gas-strøm- og diesel-strøm-baseret varmeanlæg. Et solcelleanlæg til taget samt en satellitparabolantenne (tv-modtagelse) og et LTE-Wi-Fi-hotspot (router) vil også kunne fås.

Grand California vil også kunne fås med assistent-, komfort- og infotainmentsystemerne fra Crafter. Assistentsystemerne omfatter blandt andet områdeovervågningssystemet „Front Assist“ med citynødbremsefunktion, vognbaneassistenten „Lane Assist“, vognbaneskiftassistenten „Blind Spot-Sensor“, udkørselsassistenten „Rear Traffic Alert“, den sensorstyrede sidebeskyttelse, parkeringsstyreassistenten, fartpilot med ACC (adaptiv fartpilot) og bakkameraet „Rear View“.

Autocampere som Grand California kører jorden rundt. Derfor vil Volkswagen Erhvervsbiler også tilbyde den nye model med 4MOTION-firehjulstræk i kombination med den 177 hk stærke 2,0 TDI-dieselmotor.

Du kan opleve en Grand California 680 på Ferie for Alle messen den 22. – 24. februar. Du kan finde mere information om Grand California på www.volkswagen-erhvervsbiler.dk

Læs mere HER