Salget af nye autocampere i Danmark steg med 59,7 procent i 3. kvartal

12 Nov 2018
369 gange
Stærk stigning i autocampersalget i de ni første måneder Stærk stigning i autocampersalget i de ni første måneder Foto: CIVD presse

I de ni første måneder af 2018 er der i Danmark solgt 484 fabriksnye autocampere, med en fremgang på ikke mindre end 59,7 procent i forhold til 2017 i samme periode, hvor antallet var 303 autocampere ! Det er er Europas største procentmæssige fremgang ! De flotte tal stammer fra European Caravan Federation, der er den europæiske sammenslutning af både campingvogn- og autocamperproducenter.

Kigger vi tilbage på 2016, ja så er der en fremgang fra 213 autocampere i de ni første måneder til 484 i 2018. Sikke en udvikling ! Danmark er med på autocamperbølgen. På trods af høje registreringsafgifter og grønne ejerafgifter er den kraftige stigning dog stadig i beskedent antal set i forhold til alle vores nabolande og danske autocampere udgør med ca 10.000 autocampere over 2000 kg, ifølge Danmarks Statestik, og med ca 2 millioner autocampere i hele Europa, mindre end 0,5 procent af det totale antal autocampere i Europa.

Tyskland som er markedsledende i Europa, slår den ene rekord efter den anden og sælger tæt på dobbelt så mange autocampere som campingvogne. I det ni første måneder blev det til 41.036 helt nye autocampere og det er lig med et plus på +14,3 procent. Ser vi på de andre skandinaviske lande steg Finland med +12,1 procent og 1.359 nye autocampere, Sverige med 6.278 autocampere, et plus på +10,1 procent, og Norge med en stigning på 14,3 procent og 3.659 fabriksnye autocampere. Holland som har en afgift på autocampere mellem 37-38 procent, solgte 1.850 autocampere, der er en fremgang på +13,4 procent.

Samlet set blev salget af autocampere i hele Europa på 108.136 autocampere, der giver et samlet plus på +12,4 procent.

Helt så rosenrødt ser det ikke ud når det drejer sig om campingvogne, hvor antallet af campingvogne nåede et antal på 65.644 campingvogne, der er et fald på 0,7 procent for hele Europa. Set med danske øjne blev det til 2.100 campingvogne der er et et plus på +1,8 procent.

Nu bliver det spændene at se, hvor langt årets resultat når over de 500 nye autocampere. I 2017 var årets resultat 347 nye autocampere. Hvad vi så ikke har tal på er det stærkt stigende antal brugte autocampere, der årligt skifter hænder.

Autocampere
Campingvogne

Kilde: European Caravan Federation