Hymer bliver den største kunde til den nye Mercedes Sprinter

Hymer synes fast besluttet på at spille Sprinter-kortet. En aftale der er indgået med Mercedes, vedrører levering af flere tusinde af de nye generation Sprinter. Med denne leveringsaftale bliver Hymer, Mercedes Sprinters største kunde. Den første Sprinter ventes i de kommende uger og vil være en del af autocamper programmet fra Hymer 2019. 

Mercedes og Hymer har samarbejdet aktivt i udviklingen af den nye variant af Sprinter, som er skræddersyet til autocampere. Mindre tunge og en højere lastkapacitet opfylder forhjulstrækversionen de særlige behov til autocampere. Mercedes kan nu også levere Sprinter som “Triebkopf”, hvilket vil sige kun førerhuset med forhjulene og klar til kørsel med motor og tank. Allerede på et tidligt stade i udviklingen var Hymer med i udviklingen af den nye Sprinter.

Autocamper konstruktørene får frie hænder til at opbygge autocampere med alt bag kabinen. Dette er et et helt nyt vækstmarked for Mercedes, hvor Hymer bliver den største kunde til Mercedes Sprinter.

De første Sprintere kommer til Hymer i Bad Waldsee i de nærmeste uger, for at blive ombygget til autocampere. Mercedes og Hymer har samarbejdet i over 40 år. Den allerførste Hymer havde også Mercedes som basiskøretøj.

Med den nye Sprinter, vil Mercedes styrke sin position på det blomstrende autocamper marked. I Europa blev ca. 111.000 køretøjer indregistreret i dette segment i 2017, hvilket svarer til en vækst på 15% i forhold til året før. 

Hymer.dk, Mercedes-Benz.dk

 

Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)