Onsdag, 25 Marts 2020

På grund af grænselukninger i forbindelse med Corona-virus, sidder hundredevis af autocamperturister fast i Marokko. Det melder flere tyske og franske medier. De var ikke nået til den spanske enklave Ceuta i det nordlige Marokko inden grænsen lukkede. Der er rapporteret om mere en 400 autocampere ved grænsen til enklaven Ceuta i mandags og omkring 70 mere på havneområdet, da færgeforbindelserne til det europæiske fastland, der nu er lukket.

Ceuta har 80.000 indbyggere og er forbundet til Europa med færge. Den korteste rute over Gibraltar strædet tager ca 40 minutter.

Spanien lukkede allerede sine grænser natten til tirsdag i sidste uge, hvor de mobile feriegæster stadig havde tilladelse til at rejse ind i Spanien fra Ceuta og Melilla. Mandag meddelte den spanske regering i Madrid at der ikke længere var mulighed for at krydse grænsen.

Flere har ventet i to dage på havnefronten, hvor det i øjeblikket regner og de hygiejniske forhold er blevet forværret katastrofalt på kort tid. Der er tilsyneladende mangel på sanitære faciliteter og drikkevand blandt de mange rejsende. Det har betydet at de strandede autocamperturister er begyndt at tømme deres toiletter i grøften i vejsiden eller det omkringliggende område. 

De mange autocampere ved den spanske enklave i Ceula er bare et samlingspunkt og problemet er lang større. Der er stadig autocampergæster på campingpladser i den sydvestlige del af Marokko. Den tyske ambassade i Rabat har opfordret rejsende til hurtigst muligt at tage afsted til grænsen og se sig om efter en autocamperplads eller campingplads med strøm og mulighed for vandforsyning nær grænsen og derfra følge udviklingen.

Marokanerne forsøger at lette på situationen for dem der venter, så de indsamler affald flere gange om dagen. Til gengæld er de rejsende bekymrede, da det er vanslkeligt at følge anbefalinger om afstand mellem personer. De marrokanske myndigheder har gjort det klart at de ikke ønsker at ligge hindringer i vejen for dem der ønsker at forlade landet. Problemet ligger på den spanske side. Til gengæld har det spanske indenrigsministerium i en erklæring meddelt, at alle EU-borgere har tilladelse til at forlade Spanien. Anderledes ser det ud med at komme ind fra et ikke EU-land. Ligeledes vil borgere fra EØS lande have samme retigheder som EU-borgere. Spanien har i deres tiltag lukket grænserne i 30 dage, det betyder for situationen, at transit fra Nordafrika forsat er suspenderet.

Links:

Quest France
Spiegel.de
Le Monde du Camping-Car

 

Udgivet i Information