Torsdag, 13 Februar 2020

Danmark kom ud af 2019 med et mersalg på +29,1% flere autocampere end i 2018. I tal betyder det 764 fabriksnye autocampere i 2019 mod 592 nye autocampere i 2018. I det sidste år (2017) med 60% registreringsafgift blev der solgt 347 nye autocampere. Der er på to år solgt 2,2 gange flere autocampere i Danmark med den nye afgift på 45%, præcis som formodet overfor daværende Skatteminister Karsten Lauritzen ved indsendelse af forslag til nedsættelse af autocamperregistreringsafgiften på vegne af ACR.

Knap så godt er det gået i Norge og Sverige i 2019. Sverige solgte på grund af ændringer i afgift -42,4% færre autocampere og Norge kom ud med et minus på -13,8% og så lige Finland med et lille minus på -0,5%.

Samlet set blev der i Europa solgt 131.758 fabriksnye autocampere i forhold til 125.042. Det udgjorde et plus i 2019 på +5,4% i forhold til til 2018.

Tyskland er stadig det bedst sælgende land i Europa, med ikke mindre end 53.922 i 2019, mod 46.859 i 2018. Det er en fremgang på +15,1%. Antallet af solgte autocampere i Tyskland er mere end Frankrig, der er det næstbedste sælgende autocamper land og som i 2019 solgte 23.767 nye autocampere.

Ifølge European Caravan Federation havde Tyskland ved starten af 2019 532.682 autocampere, dertil skal tillægges mere end 100.000 ombyggede køretøjer til autocampere ifølge dwif.de og tillagt salget for 2019 på 53.922 giver det et antal på ikke mindre en 686.604 autocampere alene i Tyskland. Det betyder at Tyskland i 2020 runder +700.000 autocampere og dermed ca. 33% af samtlige autocampere i Europa.

Campingvognssalget i 2019

Der er ligeledes godt gang i salget af campingvogne i Danmark, der solgte 2.551 fabriksnye campingvogne og det er et plus på +8,2% i forhold til salget i 2018. Der blev ialt solgt 26.941 i Tyskland der fik en stigning på +10,7%. Det betød at der for første gang er solgt mere en dobbelt så mange autocampere som campingvogne i Tyskland og endda med et plus på 40 autocampere. Total set blev der solgt 78.201 campingvogne i hele Europa og det udgør 59,35% af antallet af solgte autocampere, der som tidligere nævnt udgjorde 131.758 autocampere.

Ifølge European Caravan Federation var der pr. 31.12.2018, totalt registreret 2.008.487 autocampere. Dertil skal der retfærdigvis tillægges de 100.000 ombyggede køretøjer til autocampere som ikke er indeholdt i dette antal ifølge dwif. Sammenlagt med de 131.758 solgte i 2019, var der pr. 31.12.2019 samlet set 2.240.245 autocampere i hele Europa, når der ses bort fra eventuelle fejl i de enkelte landes antal.

Tyskland starter med raketfart i 2020

I 2017, altså for kun 3 år siden var salget januar måned på 1252 autocampere, i 2018 2085 fabriksnye autocampere, men hold nu fast. Her i januar 2020 blev der solgt 3101 nye autocampere. Det er en stigning på 48,7% i forhold til 2018. Også salget af campingvogne steg betydeligt i januar 2020. 1215 campingvogne, mod 944 i 2019. Det er en stigning på 28,7%. Kilde CIVD

Links:

European Caravan Federation

Europæisk salg af fabriksnye campingvogne og autocampere 2010 - 2019

 

Fabriksnye autocamper og campingvogns salg i Danmark 2010 - 2019

   

Udgivet i Autocamper nyheder
Torsdag, 13 Februar 2020 08:16

Lithium Batterier “made in China” og BMS

Den glubende appetit på den nyeste batteri teknologi, har skruet priserne på en af autocamperes aller væsentligste ingredienser, nemlig Lithium batteriet nedad til et betalbart leje.

I det hjørne af verden, hvor Bolivia, Chile og Argentina mødes, findes 75 procent af alle forekomster i verden af litiumkarbonat, en kemisk blanding skabt ved hjælp af litium, der udvindes ligesom salt.

Den største koncentration af Lithium findes i Bolivia. For år siden indgik præsidenten for Bolivia imidlertid en aftale med præsidenten i Iran, ikke just et venligt land for det meste af den frie ikke-muslimske verden, om at sælge alt Bolivias litium til Iran. Det største kommercielle udbud kommer fra Kina. Så hvis du vil købe noget med lithium, bliver du sandsynligvis nødt til at beskæftige sig med kineserne, enten direkte eller indirekte. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men pas på - Som så mange kinesiske ting er de muligvis ikke som de ser ud til.

Lithium er et ædelt og sjældent metal, som er vanskeligt at forfine. Der er mange forskellige kvaliteter af raffineret litium til rådighed for batteriproducenterne. For at blive mere konkurrencedygtige med lavere omkostninger, køber nogen producenter ofte mindre godt lithium for at være mere konkurrencedygtig. “Raw Lithium” af lav kvalitet kan være så meget som 220% lavere i pris end raffineret lithium af høj kvalitet. Naturligvis afspejles den færdige batterikvalitet i renheden af det litium der benyttes, da det er den mest aktive komponent. Et lithiumbatteri af lavere kvalitet fungerer ikke så godt og opvarmes mere end cellen med højere renhed, hvilket resulterer i en kortere batterilevetid.

Pas på med selv at forsøge at importere Litium batterier fra Kina

At købe kinesiske batterier fra et produktkatalog eller en specifikationsbeskrivelse kan give dig problemer. Kina har nogle af de bedste batterifabrikker i verden, der har fremragende produkter, men de har også nogen af de værste.

De bedste leverandører ledes af velkvalificerede ingeniører der har en PhD inden for materialevideskab eller elektrokemi, hvoraf mange har uddannet sig i Europa eller USA. De har foretaget enorme investeringer i fuld automatiserede produktionsanlæg, der er udstyret med japansk automatiseringsudstyr og arbejder under forhold der nærmer sig standarder i lokaler for produktion af halvledere.

De værste er ikke bedre end de værste smedeforretninger på de kanter, hvor hver eneste step udføres manuelt med kun få værktøjer, ingen automatisering, ingen aircondition, ingen proceskontroller, ingen kvalitetsstyring og ingen materiale teknologiske kendskaber og administreres med ansatte, hvis primære færdigheder er en hær af unge arbejdere uden nævneværdig uddannelse, der bor langt hjemmefra.

Link til de bedste batteri leverandøre i verden: Chinabrands

Garantiforpligtigelser:

For det første er der ingen garanti for hvormeget engelsk det kinesiske firma forstår. Hvad angår garanti vil det kinesiske firma fortælle dig hvad du gerne vil høre, men hvis uheldet er ude og batteriet svigter vil fabrikken kun give dig en del af dine penge tilbage. Den type studehandel er maget brugt i Kina. Nogle sender slet ikke penge tilbage. De accepterer ikke kundens ord om at batteriet har fejlet eller er svagt. De vil ofte insisterer på at der foretages elektriske målinger af batteriet og/eller billeder som bevis. Selv disse oplysninger trækker tænder. Mange producenter vil insistere på, at der er installeret  BMS system på batteriet og at kunden skal bevise at man ikke har overopladet eller overafladet batteriet, selv med BMS monteret. Der er mange skrækhistorier om kinesiske firmaer der trækker kunderne rundt i manegen indtil de giver op og til sidst dropper hele sagen uden at have fået en øre.

De største fordele ved Lithium batterier er:

  1. Vægt - op til 40% lettere
  2. Størrelse - mere kompakt
  3. Opladningseffektivitet - genopladningstider
  4. Ydeevne
  5. Livscyklus - typisk tre gange så stor som AGM-batterier
  6. Ikke at skulle bekymre dig om at forlade dem i uopladet tilstand.  

Faldgrupper:

  1. Dårlig kvalitet
  2. Dårlig pris eksponering
  3. Uforudsete omkostninger
  4. Forsinket levering
  5. Forsendelsesproblemer
  6. Mærkning og papirarbejde fejl
  7. Udskiftning på garanti


Foto: BMS på Super B Lithium Batteri

Lithium batterier og BMS

BMS står for Battery Management System. BMS er vigtigt for velfungerende Lithium batterier for at undgå Thermisk Runaway, brand og eksplosion. Ligeledes er det et forkert valg uden temperatur overvågning og UN 38,3 certificering (Transportgodkendelse), celler uden selvudligner mv.I autocampere bruges kun lithiumjernfosfatbatterier (LiFePo4) som indbyggede batterier.

Tidligere Mercedes CEO Dieter Zetsche siger til batteryuniversity.com om formålet med BMS:

  1. Sørge for batterisikkerhed og levetid, der er et must-have for Li-ion batterier.
  2. Oplysninger for funktion i form af ladningstilstand og sundhedstilstand (kapacitet)
  3. Hurtig advarsel og service. Det kan være høj temperatur, celleubalance eller kalibrering
  4. Angive levetid, når kapaciteten falder under den brugerindstillsede målgrænse

Ikke alle BMS tilbyder disse funktioner. De mest basale funktioner er batteribeskyttelse og visning af opladninstilstand (SoC)

At opbygge en bedre BMS er en udfordring, når man tænker på, at vi stadig mangler en pålidelig metode til at læse opladningstilstand. Aflæsning af den resterende energi i et batteri er mere kompliceret end dosering af flydende brændstof. Mens en brændstoftank har en fast dimension og leverer brændstof, der kan måles med stor nøjagtighed, reducerer et elektrokemisk opbevaringssystem dets størrelse, og de ind- og udstrømmende coulombs* kan ikke vurderes med stor nøjagtighed, når batteriet ældes.

  • *Coulomb er en SI-måleenhed for elektrisk ladning. Én coulomb er hidtil defineret som den ladning, som en strøm på 1 ampere leverer i løbet af 1 sekund.

BMS giver også beskyttelse ved op- og afladning; Det frakobler batteriet, hvis de indstillede grænser overskrides, eller hvis der opstår en fejl. Etablerede BMS-standarder er SMBus (System Management Bus), der bruges til hovedsagelig bærbare applikationer, såvel som CAN Bus (Controller Area Network) og den enklere LIN Bus (Local Interconnect Network) til bilbrug.

Stationære batterier var blandt de første, der omfattede overvågningssystemer, og det mest basale er spændingsovervågning af individuelle celler. Nogle systemer inkluderer også celletemperatur og strømmåling.

Indikering af en lille forskel i celletemperatur viser en advarsel om et problem, og måling af spændingsfaldet for hver celle ved en given belastning afslører cellemodstand. Udtørring, korrosion, pladeseparation og andre funktionsfejl kan således identificeres.

BMS er effektiv til at detektere anomalier. Mistet kapacitet er den mest forudsigelige sundhedsindikator for batteriet, og er vanskelig at vurdere, fordi spænding og indre modstand ofte ikke påvirkes. Evnen til at læse mistet kapacitet fra 100 til 70 procent ville være værdifuldt, men de fleste BMS kan ikke gøre dette effektivt, og batteriet kan blive anset som sundt selv om kapaciteten er faldet til 50 procent. De fleste BMS kan kun reagere på uregelmæssigheder, som falder uden for en skønnet kapacitet, såsom spænding forskelle mellem celler forårsaget af celle ubalancer og en ændring i indre modstand.

Nogle producenter af industrielle og medicinske enheder bruger et datostempel til at bestemme slutningen af batteriets levetid, mens andre overvåger cyklustallet. Selvom tællecyklusser kan være forenklede, findes der ingen faste regler, der definerer en cyklus, og nogle systemer kalder det simpelthen en cyklus, når batteriet er fuldt opladet. Dato stempling har den ulempe at de fremmer alt for tidlig udskiftning af batterier der sjældent benyttes, mens batterier der ofte er aktive kan være i brug for længe. Langvarig opbevaring giver batterierne meget kort levetid.

Et BMS tager et aftryk af det "kemiske batteri" under opladning og afladning og etablerer et "digitalt batteri", der kommunikerer med brugeren. Inden det bliver for “langhåret” kan vi konstaterer at et Lithium Batteri ikke bare er et Lithium batteri og sikkerhedssystemet BMS ikke er så enkelt og lige til, samt at disse samlet set gør forskellen på en billigt og et dyrt Lithium batteri. Du kan læse mere om emnet på Battery University HER

Hvorfor har ikke blybatterier brug for en BMS?

Men hvorfor har blybatterier (AGM, gelcelle, syre osv.) ikke brug for et lithiumbatteris styringssystem? For det første er det langt mindre sandsynligt, at de brænder eller ekspodere, hvis noget går galt med opladning eller afadning, simpelthen fordi deres indhold er mindre brandfarligt. Men hovedårsagen vedrører, hvordan cellerne opfører sig, når de er fuldt opladede. Bly syrebatterier består også af celler i serie; hvis den ene celle er lidt mere ladet end den anden, og derfor bliver fuldt opladet før de andre, vil den simpelthen føre strøm gennem cellen, mens den forbliver ved en rimelig spænding, mens de andre celler indhenter samme niveau. På denne måde "udjævnes cellerne", når de oplades.

Har litiumbatterier brug for en BMS?

Lithiumceller er det modsatte: når en celle er fuldt opladet, stiger spændingen pludselig og kan hurtigt nå farlige niveauer. Hvis dette kun sker i en celle, kan denne celle nå farlige spændinger, før den batteriets spænding er høj nok til at registrere som fuldt opladet. Det er således ikke tilstrækkeligt at kontrollere og overvåge batteriets totale spænding for lithiumbaserede batterier, da du skal kontrollere spændingen for hver enkelt celle, der udgør dette Lithium batteri - dette gøres af BMS. Så hvis du vil sikre dig, at dit litiumbatteribatteri er sikker og er brugbart i lang tid - har du brug for et kvalitet og pålideligt batteristyringssystem - BSM.

Priser i Kina kan med transport ikke betale sig

Priser på f.eks den kinesiske hjemmeside Alibaba viser f.eks Deep-lithium-ion-batteri 12V 100Ah LiFePO4-batteri med BMS / LED-indikator viser en lokkende pris på 268 USD optil 199 stk. Med en Dollar kurs på omkring 6,82 er det ikke til at stå for. Her tillægger der mellem 200-230 USD i fragt. Med  Told og 25% Moms, 498 USD, koster dette batteri ifølge skat.dk, en vejledende pris på 3898,00 kr. Vejledende fordi transportøren tager et transportgebyr for at fortolde varen. Dette er normalt ifølge skat 160-250 kr, der skal lægges oveni prisen. Det kan dårligt betale sig at røre ved, når man istedet for 4100 kr. Kan købe et Litium batteri for 4595,- kr med App overvågning og BMS, samt optimal funktion med MPP Tracker, laderegulator. Her er det mellemhandleren, sammen med producent der har produktansvaret. Det spare dig for bøvl hvis det skulle gå galt.

Links til tre blillige tilbud på Lithium fra 3800 - 6000 kr

Lithium Pro
Viva Energi 
Batterinet.dk

Links 

Teknologisk Institut
Battery University

Udgivet i Udstyr Artikler