Februar 2020

Forår er lig med uddeling af priser / awards og nu har 3.700 læsere i det tyske autocamper magasin Promobil valgt Tysklands mest populære autocamperpladser. For pladsvalget drejer det sig om gammel kærlighed der aldrig ruster, mens andre er nye.

I det store antal autocamperpladser i Tyskland, havde 100 pladser muligheden for at vinde “Stellplätze des Jahres 2020”. Blandt årets nominerede pladser var flere nye pladser mens andre har holdt sig populære igennem flere år og dermed bevist at kvalitetspladser er langtidsholdbare.

I det tyske koncept har alle pladsstørrelser en chance, idet pladserne er delt op i fire kategorier: Optil 30 pladser, fra 31 til 50 pladser, 51 til 80 pladser og fra 81 pladser og derover.

I kategori A op til 30 pladser

  1. Wohnmobilpark Haltern am See, med 30 pladser til en basispris på 11 Euro
  2. Komfortplatz am Kurpark med 21 pladser til en basispris på 11,50 Euro
  3. Wohnmobilstellplatz Schleuseninsel Wilhelsmshaven med 30 pladser til en basispris på 10 Euro

Kategori B fra 31 til 50 pladser

  1. Reisemobilpark Urbachtal i Neukirchen med 47 pladser til en basispris på 11,50 Euro.
  2. Wohnmobilstellplatz Andech med 40 pladser og en basispris på 14 Euro
  3. Stellplatz bei der Waldsee Therme i Bad Waldsee med 39 pladser til en basispris på 8 Euro.

Kategori C fra 51 til 80 pladser

  1. Stellplatz an der Marina Coswig (Anhalt) med 60 pladser til en basispris på 17 Euro
  2. Stellplatz am Schiffertor, Stade med 79 pladser til en basispris på 13 Euro
  3. Reisemobilpark Sagter -  Ems med 55 pladser til en basispris på 10 Euro

Kategori D for mere end 80 pladser

  1. Reisemobilhafen Twistesee, Bad Arolsen med 150 pladser og en basispris på 13 Euro
  2. Reisemobilhafen Bad Dürrheim med plads til 216 autocampere og en basispris på 10,50 Euro
  3. Stellplaz Alpencamp am Wank, Garmish Partenkirchen med 110 pladser til en basispris på 12 Euro

Specialpris fra fagjury 

  1. Stellplatz an der Rügenbrucke, Stralsund med 72 pladser og med en basispris på 16 Euro
  2. Reisemobilpark Saarburg med 100 pladser til en basispris på 11,50 Euro
  3. Wohnmobilpark HEICamp, Öringen med 60 pladser og en basispris på 16 Euro

Placeringerne 4 til 10 frigives senere. Promobil havde i 2019, 3860 pladser tilmeldt kun i Tyskland

Kilde: Promobil

Fredag, 28 Februar 2020 15:01

Vintercamping slog alle rekorder i Herning

Årets Ferie for Alle blev et tilløbsstykke med 63.363 ferieglade besøgende på Skandinaviens største feriemesse. Vintercamping var traditionen tro også populært, og i år kunne man fejre et rekordantal vogne på pladsen ved MCH Messecenter Herning, hvor 843 vogne og 1.865 gæster camperede i forbindelse med Ferie for Alle.

Trods gråvejr, regn og blæst var rekordmange vintercampister på plads til Vintercamping i Herning, da Ferie for Alle i weekenden løb af stablen i MCH Messecenter Herning. Hele fem dage før messestart holdt de første campingvogne klar foran messecentret, og da bommen til vintercampingpladsen blev hævet onsdag, var de første 120 vogne klar til at køre ind.

I alt deltog 1.865 vintercampister i 843 vogne, hvilket er en rekord og samtidig en stigning på 99 vogne sammenlignet med Vintercamping under sidste års feriemesse. Den store tilslutning gør MCH's vintercampingplads til Europas største i vinterperioden. Populariteten skyldes blandt andet, at Vintercamping i forbindelse med Ferie for Alle af mange anses som en kickstart på campingsæsonen, fortæller Søren Sørensen, der nu har været lejrchef for Vintercamping 13 år i træk.

- Der var en rigtig god stemning på pladsen. Folk var glade og så frem til at komme på messe. Der er altid mange gengangere, der gerne vil holde de samme steder år efter år, så det er populært. Det er en stor campingplads, vi skal have op at stå og få til at fungere for en forlænget weekend, men med et smil på vejen og et effektivt samarbejde lykkes det altid, fortæller han.

Søren Sørensen har ansvaret for pladsen, mens hans søn Anders Sørensen står som lejrchef i receptionen. De har hver deres campingplads, i henholdsvis Svendborg og på Langeland, men under Ferie for Alle samles hele familien bestående af tre generationer i Herning for at drive den store vintercampingplads. Vintercamping er arrangeret af DCU og MCH, og campingpladsen har været en fast del af Ferie for Alle siden 1999.

Stor købslyst og tilstrømning til danske campingpladser

Det var ikke kun Vintercamping, der kunne tiltrække mange besøgende under Ferie for Alle. Indendørs var de ni campinghaller også velbesøgte. Her stod et bredt felt af udstillere klar med både nyheder og alle de kendte mærker; fra campingvogne til autocampere, telte, tilbehør og campingpladser.

- Ferie for Alle har været en rigtig god oplevelse for branchen. Der var rigtig mange besøgende, også købsinteresserede besøgende, og generelt har man solgt mere, end man traditionelt plejer at gøre, lyder det fra Jens Brendstrup, direktør for Camping Outdoor Denmark, brancheforening for hele camping- og fritidsbranchen, der også kan berette om stor interesse for de danske campingpladser på messen.

- Sidste år oplevede de danske campingpladser en øget tilstrømning af både tyske og hollandske turister, og at dømme ud fra den øgede interesse på Ferie for Alle regner vi også med, at der er flere danske turister, der holder ferie herhjemme i år. Det skyldes primært vejret, blandt andet de høje temperaturer sydpå, der gør Danmark til en mere og mere attraktiv destination.

Næste Ferie for Alle kan opleves 26.-28. februar 2021 i MCH Messecenter Herning. Messen er Skandinaviens største feriemesse og byder på flere end 1.100 udstillere fra både ind- og udland.

Udgivet i Information

Campercontact har en af de mest populære App´s og hjemmeside, når det gæler overnatningsmuligheder i autocampere i hele Europa. Campercontact har i den skrivende stund 33.304 placeringer til overnatning og ophold både gratis såvel som betalbare pladser og tømmemuligheder i ikke mindre end 60 lande.

Campercontact, der er ejet af Europas største autocamperforening NKC, med mere end 50.000 medlemmer i Nederlandene, har netop offentliggjort “Årets autocamperpladser 2020” i de lande med flest pladser, og der er valgt ud fra den højeste gennemsnit og mindst 15 individuelle anmeldelser i 2019.

Nogen autocamperturister foretrækker placeringer midt i naturen, andre parkeringsfaciliteter i udkanten af en by, hvor aller nødvendige faciliteter er til rådighed. Autocamperpladser findes i alle mulige varianter, men for den enkelte autocamperturist kan kun en være den allerbedste variant.

Formålet med prisuddelingen som “Årets autocamper parkeringsplads” er for at forbedre kvaliteten af overnatning for autocamperturister. De mange tusinder steder kan findes på på Campercontact´s hjemmeside eller på deres App. For at være  berettiget til prisen som “Årets autocamper parkeringsplads” skal den enkelte plads have fået mindst 15 anmeldelser på campercontact.com. Autocamperpladserne med den den højeste  gennesnitslige bedømmelse vinder prisen i de deltagende lande og kan kalde sig “Årets autocamper parkeringsplads” i et år. Brugerne af pladserne bedømmer deres ophold med karakterer mellem en og ti, der står for fremragende. På nær Belgien, er landene de lande der tilbyder de fleste tilmeldte pladser og priserne spænder mellem gratis og 35 Euro, set på tværs af landene.

Autocamperturisterne vælger Landgoed Hizzard i Friesland som bedste plads i Holland 2020. Campingpladsen i Lollum scorer højest med 9,76 på Campercontact.com. Det er første gang, at en autocamperplads vinder prisen to gange.

Besøgende sætter i Holland pris på Camperplaats Landgoed Hizzard for sin smukke beliggenhed omgivet af natur. Der er fred, faciliteterne er pæne, og der er megen opmærksomhed på gæsterne. Denne camperplads ligger på en tidligere gård, midt i det frisiske landskab og i nærheden af landsbyen Lollum, og du får brug for en reservation for at overnatte på denne plads. Selvom ejerne Piet og Martha Kaastra også vandt prisen i 2018, er de endnu en gang yderst beæret over at modtage prisen. "Vi forventede ikke, at vi ville vinde den igen og synes, det er fantastisk, at vi er så værdsatte af vores gæster." Der er mere en 1800 steder i Holland på campercontact

Anden og tredje plads

Campererf Kweetal kom ind på andenpladsen i Sydholland. Denne autocamperplads i Schelluinen scorer i gennemsnit 9,63. Tredjepladsen går til Camperplaats De Wellinghoeve i Groessen, som scorer to hundrededele lavere.

Andre europæiske vindere i årets europæiske autocamperplads 2020.

Frankrig med 7530 valgmuligheder havde - Aire de Camping-Car Labarraque i  Orriule - Nouvelle-Aquitaine fået en score på 9,67 ud af 10.

Tyskland har på Campercontact 5748 tilmeldte muligheder. Den højeste gennemsnitsscore og dermed vinder blev pladsen Höhenblick i Oberbrombach - Rheinland-Pfalz, med et gennemsnit på 9,56 ud af 10.

Italien har 4779 tilmeldte og på førstepladsen er Area Camper Kartodromo Matera i Matera - Basilicata. Autocamper besøgende har givet denne plads et gennemsnit på 9,68.

Spanien har tilmeldt 2037pladser og den mest populære plads blandt gæsterne er autocamperpladsenFinca Levantri i Dolores - Comunidad Valenciana med en gæste score på 9,73

Belgien er med, på trods af kun 400 pladser. Godt naboskab eller mange belgiske medlemmer i NKC? Med en score på 9,45 løb autocamperpladsen Natuur Mobilhome Parking i Meeuwen-Gruitrode - Limburg med førstepladsen.

Se alle placeringer HER

Havde Danmark været med..så ?

Ifølge campercontact.com er der i Danmark 754 pladser inkl. 52 tømmepladser, 438 er autocamperparkering af forskellig art og 264 tilmeldinger kommer fra campingpladser.

Af de 264 campingpladser har kun 22 campingpladser fået over 9,00 i score og kun en har fået 15 eller flere anmeldelser over en score på 9,00. Den campingplads er Hillerød Camping med en score på 9,00 for 34 anmeldelser.

Blandt autocamper (parkerings) pladser har 23 fået 9,00 eller mere i score. Ifølge Campercontacts kriterier ville Katrinegård ved Åbenrå med en score på 9,2 for 98 anmeldelser få førstepladsen, Tove og Ole Søjbjerg i Varnæs ved Åbenrå med en score på 9,2 og dags dato 51 anmeldelser ville få andenpladsen, tæt efterfulgt af Niels Christian Dahl i Toftlund med en score på ligeledes 9,2 fra 47 anmeldelser få tredjepladsen.

Højest placerede lystbådehavn på Campercontact, beliggende i Danmark, er i øjeblikket Ejerslev Havn på Nykøbing Mors med en score på 9,1 for 37 anmeldelser.

Autocamper parkering typer

Ifølge campercontact.com, udgør de 438 steder under kategorien “Wohnmobilstellplätze” følgende placeringer: På mix-parkering 105, ved restauranter 6, hos private 131, specielle pladser til autocampere 92 og på lystbådehavne 104. 174 pladser har 1-5 pladser, 204 pladser har 6-20 pladser og 60 pladser har plads til 21 eller flere autocampere. Ifølge Campercontact må autocampere kun opholde sig 1 dag på 104 af pladserne, 1 til 6 dage på 72 og 7 dage eller længere på 227.

Faciliteter

187 af 438 pladser oplyser at de har mulighed for bortskaffelse af spildevand, 207 at man kan tømme kassettetoilet og 306 at der er mulighed for påfyldning af ferskvand, 281 at der er tilslutning af strøm, 290 at de tilbyder WC og 224 at de tilbyder bad. 318 tilbyder affaldshåndtering.

124 pladser er gratis, 27 optil 10 Euro - 75 kr og 277 tager mere end 10 Euro - 75. 170 skriver at camping ikke er tilladt.

 

Kompakte autocampere er populære. I 2020 havde “Danish Camping Award” valgt at dele autocampere op i to kategorier. Hobby Vantana K 65 ET On Tour er en autocamper i kassevognsegmentet eller Van som de også kaldes, og den vandt i kategorien Autocamper Vans. Vinderen som Hobby selv betegner som en indstiger model, tilbyder alt hvad hjertet begære af komfort. Den har en startpris med enkelt senge på kun 499.950. I den pris kommer modellerne på basis af FIAT Ducato 2,3 l - 120 Multijet, Euro 6d-TEMP, 2,287 ccm, 88 kW / 120 hk, uden start/stop teknologi, Fiat light chassis, originale 15” Fiat stålfælge, 75 liter dieseltank

Hobby Vantana Ontour kommer standard med en hel del udstyr såsom: El-opvarmede elektriske sidespejle, bordcomputer, dieselpartikelfilter, ESP incl. ASR Hillhold og TRACTION+, fører- og passagerairbag, elektriske vinduer, stænklapper foran, centrallås med fjernbetjening, fører- og passagersæde med armlæn "Captains Chair" - drejelig og højdeindstillelig, gardin ved for- og sideruder, hylde over førersæderne, B6-varmeisolering og XPS skum, GFK bund med XPS isolering, myggenetsplissé for skydedør, opbevaringsplads i gulvet, øskner i garage, fuldt udtrækkelige skuffer, rustfri stålvask, 2 gasblus, glasafdækning og elektronisk tænding, koldskumsmadrasser - delbar, vippebar sengebund, kompakt toiletrum med integreret brusekabine, bruseforhæng, udtrækkelig håndbruser, oplukkeligt vindue i mælkeoptik på toilet, 95 Ah AGM forbrugsbatteri, Hobby betjeningspanel, LED belysning i beboelse, TRUMA Combi 4 inkl. 10 L varmtvandsbeholder og frostsikringsventil.

Hobby Vantana opfylder enhvers grundliggende behov. Udover Ontour modellen er der også mulighed for modellerne De Luxe og Premium, der adskiller sig hvad angår motorspecifikationer, udstyrspakker og sporty design udvendig.

Forhandles af:

Heiselberg Auto, Esbjerg
Silkeborg Caravan Center

Link:

Hobby

Udgivet i Autocamper nyheder

Niesmann + Bischoff er en en af Europas førende producenter af ekslusive autocampere, der går fra succes til succes. At autocampere fra Niesmann + Bischoff er et af top mærkerne, ses bla. I  den nylige afholdte “Årets populære autocampere” i Tyskland, hvor Niesmann + Bischof autocampermærket fik ikke mindre end tre topplaceringer af de tyske autocamper ejere og interesserede i magasinet Promobil med deltagelse af mere end 16.000 respondenter der kunne vælge årets populære autocampere. Niesmann + Biscoff der producere tre modelrækker, fik i 2017, 2018, 2019 og nu i 2020 en 1. Plads for deres Niesmann + Bischoff Flair i kategorien “Liner”. I 2018, 2019 og nu 2020 en 1. Plads for deres model Arto i kategorien “Integrerede over 80.000 Euro” og en 2. plads i 2017 og ligesom i 2018, 2019 og igen i 2020 en 2. Plads for deres model Smove i kategorien “Delinegrede over 60.000 Euro” samt en 1. plads i 2017.

Niesmann + Bischoff har en liste af anerkendende priser

I 2014 vandt Niesmann + Bischoff med både Flair og Arto det største britiske autocampermagasin MMM´s  “MMM Award” for de bedste luksus autocampere

Vandt i 2015 prisen “ Red Dot  Design Award, 2015”, der er den største verdensomspændende produktkonkurrence for design i høj kvalitet.

Arto vinder “German Design Award, 2016”. I prisen berømmes arbejde, hvis design afslører særligt vellykkede aspekter - en pris, der hædre engagementet hos virksomheder og designere

N+B Flair fik i 2017 “Plus X Award” for høj kvalitet, design, komfort og funktionalitet. Med mere end 600 internationale deltagende mærker, betegnes Plus X Award som den mest betydningsfulde innovationspriser for teknologi, sportslighed og livsstil, og er ment som en orienteringshjælp for slutbrugere.

Ligeledes i 2017 vandt Flair “ German Design Award, 2017”. Juryens begrundelse var blandt andet at Flair formår at besejre konkurrende mærker i topkvalitet og at den har bevist at den kan det.

Desuden har Niesmann + Bischoff i 2019 modtaget prisen for den mest familievenlige virksomhed med over 100 ansatte i Mayen-Koblenz området.

Niesmann + Bischoff har hævet baren

Firmaet har base i Polch, nær Koblenz og Mosel, i den tyske delstat Rheinland- Pfalz og har udviklet sig til autocampere i luksusklassen. Virksomheden har siden 1996 været en del af Erwin Hymer Group. Siden da er firmaet gået fra succes til succes.

Niesmann + Bischoff tilbyder i øjeblikket tre produktserier, hvoraf to er videre udviklet og en er ny. Flair (1994), Arto (1998) og Smove der er fra 2016. At der er lagt vægt på en høj kvalitet og et enestående design har fortjent givet virksomheden de mange priser og udmærkelser.

Niesman + Bischoff er pionerer når det drejer sig om sikkerhed i autocampere og stadig de eneste på markedet der i Liner segmentet har Airbags som standard. De er et af de få producenter der har udført crashtest på deres autocampere. Link: YouTube

De nuværende modeller har givet Niesmann + Bischoff et kæmpe løft i forhold til tidligere modeller og det skyldes ikke mindst Design-Schmiede Studio SYN, der har designet de tre nuværende modeller bestilt af Niesmann + Bischoff. Resultatet er blevet til en ægte komfort oplevelse med sporty linier. Design-Schmiede Studio SYN står også bag en større del af Hymer Gruppens andre modeller inden for campingvogne og autocampere samt ligeledes den højt roste Vision Venture fra Hymer, der er et unikt bud på fremtidens autocamper.

Innovation er en integreret del af Niesmann + Bischoff og virksomheden søger hele tiden nye forbedringer. N+B produktudvikling har også fundet ud af at de klassiske kunder; dvs pensionerede par over 60, er ved at blive indhentet af familier med børn, der ønsker at tilbringe deres fritid i luksuriøse autocampere. Også hos forhandlernes udlejningsafdelinger mangler denne type modeller indtil videre.

En smart investering

Hagl, trægrene og det vi kender alt for godt, nemlig vedvarende regn - taget på en autocamper skal kunne modstå en hel del . Brugen af glasfiberarmeret plast med ekstra højt indhold af glasfiber og en høj grad af tæthed, er med til at give en optimal beskyttelse af et af autocamperes mest udsatte steder og medvirker til at gøre taget robust og ridsefast, ligesom mange andre benyttede komponenter, takket være den høje stivhed i campingkassens opbygning og høj kvalitet af møblerne. Sammenlagt giver det en lydløs kørsel unden nogen for for raslen og knirken.

For at opnå en høj standard er valget af materialer afgørende, som f.eks valg af træfilm til møbler er ridsebestandigt, at møbel polstring kan holde til mange tusinde slidcyklusser og at valget af skum til sideflader har en høj siddekomfort. Det er smart investering, når der er betalt for et særdeles holdbart produkt. Ganske vist dyrere end mange andre mærker, men til gengæld en god investering i et produkt der kan holde til at blive brugt, og en lang levetid med en høj gensalgsværdi. Her er der tænkt løsninger helt ned i detaljen.

Link: Niesmann + Bischoff


Foto: Niesmann + Bischoff

Udgivet i Autocamper nyheder
Søndag, 23 Februar 2020 23:10

Årets autocamper i Danmark 2020

Danish Camping Award 2020 valgte på Ferie for Alle, Weinsberg CaraCore 700 MEG til årets autocamper 2020. Med Weinsberg CaraCore er det lykkedes Weinsberg en fornem indtræden i de integrerede autocamperes rækker. Autocamperen ser rigtig godt ud og viser, hvormeget plads og muligheder en fuldt integreret autocamper har, med sænkeseng, med mange opbevaringsrum og det store badeværelse gør CaraCore til en bedre integreret autocamper, som opfylder de behov som familier og entusiaster vil nyde og have stor glæde af.

Denne nye integrerede autocamper har ligeledes en forbløffende lav startpris og dermed i en helt særlig klasse for sig selv. Value for money er vel det rigtige at sige om Weinsberg CaraCore.

Priser fra 649.900 kr. Priseksempel: Weinsberg CaraCore 700 MEG med 180 hk fra 723.900 kr

Link:

Weinsberg
DK prisliste 2020
Forhandlere

Udgivet i Autocamper nyheder
Søndag, 23 Februar 2020 19:48

Rejsedrømme indfriet på Ferie for Alle

Gråvejret var i weekenden skiftet ud med masser af ferieinspiration, rejseråd og fantastiske messetilbud på Skandinaviens største feriemesse. Her blev indfriet alverdens feriedrømme, da 63.362 rejselystne og ferieglade besøgende lagde vejen forbi MCH Messecenter Herning. Messen bød på besøgsfremgang, og udstillerne kunne melde om stor købelyst blandt de ferieglade fremmødte. Messen bød på besøgsfremgang fra omkring 61.000 i 2019 til de 63.362 i 2020.

Feriedrømme skabte købelyst på Ferie for Alle

Solsenge, safaridyr og svømmebassin var for en weekend flyttet ind i MCH Messecenter Herning, der 21.-23. februar åbnede dørene til hele verden ved Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle. Messen bød på en besøgsfremgang på 2.044, da 63.363 ferieglade gik på opdagelse blandt de 1.170 udstillere, som stod klar til klæde de besøgende på til næste weekend-get-away, udlandseventyr, golfrejse, campingferie - og alt derimellem - med gode tilbud, inspiration og udstyr til ferien.

Årets partnertema var charterbranchen, og hos TUI var der søndag stor begejstring. Charterbureauet havde som noget nyt indrettet sin stand som et oplevelsesunivers med en virtuel 5D-ferieoplevelse, Instagram-væg og børneområde, og det gav pote, fortæller pressechef Mikkel Hansen:

- Det er en af de bedste messeoplevelser, vi nogensinde har haft. Vi har fået enorm god respons, og salget er gået over al forventning. Det er imponerende at opleve, hvordan MCH år efter år formår at tiltrække så mange mennesker, og derfor er det også en weekend, vi har set frem til rigtig længe, siger Mikkel Hansen, som desuden fremhæver det personlige møde med kunderne:

- Ferie for Alle er vigtig for at skabe nærvær mellem rejsebureau og kunder, og den forståelsesramme, vi får ved at møde kunderne ansigt til ansigt, er hel unik, for det giver et bedre indblik i deres behov og ønsker.

Hotelkæde med rekordsalg

Det var ikke blot de udenlandske charterdestinationer, der var i høj kurs på årets Ferie for Alle. Også Danmarkshallen var et tilløbsstykke for de besøgende, der her kunne opdage nye destinationer, attraktioner og udflugtsmål til næste ophold under hjemlige himmelstrøg. Blandt udstillerne i Danmarkshallen var landets største hotelkæde, Small Danish Hotels, der kunne melde om rekordsalg.

- Det er altafgørende for os som udstillere, at danmarksferien har så stort og varieret en produktportefølje som mulig på messen, for det trækker flere gæster til. Og så er det op til os at få vores del af kagen her i Danmarkshallen, og det er i dén grad lykkedes for os i år, hvor vi har sat salgsrekord fredag og lørdag, hvor vi har solgt mere, end vi plejer under hele messen, fortæller Jørgen Christensen, direktør hos Small Danish Hotels.

Stor aktivitet i campinghallerne

Campingentusiasterne har heller ikke holdt sig tilbage på årets feriemesse, som bød på livlig aktivitet i de ni campinghaller. Hos Intercamp, der løb med tre priser ved Camping Award fredag aften, er deltagelse på Ferie for Alle et af virksomhedens vigtigste markedsføringstiltag.

- Det er vigtigt for os at være med på feriemessen for at vise vores del af ferieparadiset frem. Vi har haft nogle meget positive messedage, hvor vi har oplevet et rigtig godt salg. Samtidig har de besøgende været meget opsøgende, så vi er også nået ud til en masse potentielle kunder, hvilket kan give grobund for salg i tiden efter messen, hvor vi også plejer at have rigtig travlt, siger Steen Rasmussen, indehaver af Intercamp.

MCH glæder sig sammen med udstillerne

At udstillere i de forskellige temaområder har fået stort udbytte af messen vækker glæde hos ledelsen i MCH A/S, der også takker de mange besøgende for opbakningen.

- Ferie for Alle favner bredt, og derfor glæder vi os over positive udsagn fra de forskellige brancher, da vores tilfredshed som arrangør altid vil være ligefrem proportional med udstillernes udbytte, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, der samtidig sender en varm tak til de besøgende, der for tredje år i træk talte flere end 60.000 på de tre dage.

- Tak for besøget til de 63.363, og tak for at I sammen med udstillerne har cementeret Ferie for Alles position som Skandinaviens største feriemesse.

Næste Ferie for Alle kan opleves 26.-28. februar 2021 i MCH Messecenter Herning.

Link: Ferie for Alle

Udgivet i Information

Turister i Tyskland skal for fremtiden være opmærksom på ændringer den tyske færdselslov.  Dato for iførelse endnu ikke fastsat. Fremlagte ændringer der vedrøre, ulovlig parkering på fortove og cykelstier, hvor bøderne sættes op fra 15 til 100 Euro. For fremtiden kan bilister der foretager ulovlig brug af nødsporet se frem til en bøde mellem 200 og 320 Euro og kørselsforbud i en måned.

Overskridelse af hastigheden med 21-25 km/t i byområder giver en måneds kørselsforbud i Tyskland, samt 1 point (punkt) i Flensborg og en bøde på 80 euro. I landområder fra 26 - 30 km/t, 100 euro og 2 punkte i Flensborg, samt 1 måneds kørselsforbud.

For fremtiden kan enhver der ikke danner en "Rettungsgasse" (redningsvej) se frem tll strengere bøder. De der ikke giver plads til udrykningskøretøjer kan se frem til mindst 240 euro, 2 punkte (point) og en måneds kørselsforbud.

For femtiden skal motorkøretøjer holde en mindste afstand til cyklister, fodgængere og e-scootere på mindst 2 meter uden for byerne og 1,5 meter i byerne. Hidtil har den tyske færdselslov kun angivet  en “passende afstand”

Inddrive bøder fra udlandet:

EU har vedtaget et system, der gør det muligt at inddrive bøder på tværs af landegrænser uanset bødens størrelse.

En bøde er særlig irriterende, når du kommer fra ferie, og bøden fra ferien allerede venter på dig i postkassen. Det betyder ikke noget, om det er Tyskland, Italien, Frankrig eller Spanien. Det der er vigtigt er, at det pågældende land er medlem af EU .

Bøder varierer fra land til land, men hvis det pågældende land befinder sig i EU, er det ikke ualmindeligt at inddrive overtrædelsen  tværs af grænserne. Faktisk kan det ende i retten, hvis du ikke betaler den udenlandske bøde.

Kan udlændinge forbydes kørsel i Tyskland?

Alle bilister, der f.eks kører i Tyskland, skal overholde den tyske færdselslov (StVO). Kan en trafikovertrædelse i et andet EU land kan medføre kørselsforbud?

Svaret lyder: Ja, et kørselsforbud kan også udstedes mod udenlandske trafikanter 

Hvordan noteres et kørselsforbud for udlændinge?

I henhold til § 25, stk. 3, StVG hedder det at hvis du er bosiddende uden for Tyskland, er kørselsforbudet noteret på kørekortet med et klistermærke. Er man bosiddende i Tyskland, bliver kørekortet inddraget i perioden for kørselsforbudet.

Er der sanktioner, hvis udlændinge kører alligevel?

Ja, for derved drejer det sig om en kriminel handling. Kørsel uden køretilladelse udløser en bøde- eller fængselstraf.

Skal udlændinge forbydes kørsel i Tyskland?

Generelt er udlændinge på køretur i Tyskland ikke anderledes stillet end tyske bilister: Et kørselsforbud gælder derfor også for udlændinge. Så der er Ingen fribilletter til de, der har erhvervet deres kørekort i et andet land.

Kørselsforbud for udlændinge, der er bosiddende unden for Tyskland.

Kørselsforbud for udlændinge, hvis bopæl ikke er i Tyskland, men i andre lande, noteres kørselsforbudet i det udenlandske kørekort. Til dette formål er det tilladt for de tyske myndigheder at beslaglægge kørekortet. Kørekortet vil efter nærmere anvisning fra de tyske myndigheder få klæbet et klistermærke på kørekortet, der angiver hvornår køreforbudet slutter.

“Punkte” gælder også udlændinge?

Point systemet i Flensburg gælder også udlændinge. Point afhænger af forseelsen.  Får man 1 point for overtrædelser ad gangen er disse aktive i 2,5 år. 2 point ad gangen er aktive i fem år og 3 point ad gangen er aktive 10 år i Tyskland, 1-3 point udløser ingen konsekvenser, 4-5 udløser en påmindelse, hvis omkostninger man skal betale, 6-7 point udløser en advarsel, som man også skal betale for, overstiger man 7 point, har formaninger og advarsler ikke hjulpet og kørekortet indrages og længden af inddragelsen bestemmes af rettet og må forventes at vare mindst 6 måneder.

Færdselsstyrelsen om køreforbud

Hvis du har et dansk kørekort, og du er frakendt førerretten eller du i udlandet har fået kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbuddets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, skal du aflevere kørekortet eller forevise dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne myndighed er i besiddelse af kørekortet.

Links:

ADAC
Færdselsstyrelseen
Bußgeldkatalog 2020

Udgivet i Information

Hele ti forskellige priser blev overrakt til Danish Camping Award, der blev afholdt for fjerde år i træk i forbindelse med Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning fredag aften. Alle vinderne kan opleves på Skandinaviens største feriemesse i weekenden 21.-23. februar.

Der blev uddelt priser og hæder på åbningsdagen for Ferie for Alle, da hyldestshowet Danish Camping Award traditionen tro fejrede campingbranchen på Skandinaviens største feriemesse.

I år havde man valgt at udvide feltet, så flere nye priser blev overrakt til awardshowet.

- Vi har haft et rigtig bredt felt i år med over 50 nominerede vogne og 350 nominerede campingpladser. Det siger jo noget om, hvor meget camping har at byde på. Der er virkelig noget for alle. På grund af det store udbud og de mange muligheder inden for branchen, har vi valgt at udvide Danish Camping Award, så der er ti priser i alt, fortæller Anne-Vibeke Isaksen, der er landsformand for Dansk Camping Union og medlem af præsidiet for, samt initiativtager til, Danish Camping Award.

Både virksomheder, enkeltpersoner og vogne blev honoreret med de eftertragtede campingpriser, som blandt andet talte Årets Campingvogn for familier, Årets Autocamper samt Årets Campingplads i kategorierne Klassisk, Resorts og Outdoor.

Glade prismodtagere

En af prisshowets helt store vindere blev INTERCAMP A/S, der både kunne lade sig hylde som vinder af Årets Autocamper, Årets Campingvogn for familier samt Årets Campingvogn for par med 'Knaus Sport & Fun Black Selection'. Sidstnævnte blev af juryen beskrevet som værende vanskelig ikke at knuselske med afsæt i såvel design som funktionalitet.

Det var da også med stor glæde og en vis overraskelse, at Steen Rasmussen og Kim Godballe fra INTERCAMP A/S modtog priserne på scenen.

- Det er en fantastisk anerkendelse at få. Det var en kæmpe overraskelse for os, at det lykkedes os at vinde, for det var virkelig et stærkt felt, vi var oppe imod. At vi vinder tre priser er helt vildt, og det er slet ikke gået op for os endnu. Når du vinder, forpligter det, så vi tager arbejdshandskerne på - i første omgang på Ferie for Alle, sagde de glade prisvindere.

Den prestigefyldte kåring Campingprisen 2020 gik til Mads Lund fra Danline for sit arbejde på at håndtere den digitale udfordring, de danske campingpladser møder fra udenlandske aktører. Juryen understregede i den forbindelse, at branchen har brug for Mads Lunds tekniske snilde med brugeren og kunden i centrum for at sikre sektorens vækst.

Aflæg vinderne et besøg på Danmarks største campingudstilling

Til Danish Camping Award blev toppen af campingbranchen fejret af flere end 300 fagfolk, men vinderne kan også opleves på Ferie for Alle, der er én af årets største campingevents. Her mødes både garvede campingentusiaster og nybegyndere for at se de seneste nyheder og markedets førende campingvogne, autocampere og teltvogne samt tilbehør og ikke mindst campingpladser. Campingudstillingen fylder hele otte messehaller, hvor de besøgende kan få al den rådgivning, inspiration og information, de har brug for i forbindelse med campingferien.

Ferie for Alle foregår 21.-23. februar 2020 i MCH Messecenter Herning. Messen er Skandinaviens største feriemesse og byder på flere end 1.100 udstillere og besøges af omkring 60.000 ferieglade mennesker.

FINALISTER ÅRETS CAMPINGVOGN FOR FAMILIER 2020

  • Adria Adora 573 PT Supreme Edition
  • Weinsberg 540 UEH
  • Tabbert Rossini 620 DM  
  • Fendt 650 SKM Saphir
  • Knaus Sport 500 KD

Vinderen af Årets Campingvogn for familier 2020 er Tabbert Rossini 620 DM.  

FINALISTER ÅRETS CAMPINGVOGN FOR PAR 2020

  • Dethleffs Nomad 490 BLF
  • Sprite Cruzer 635 SR 
  • Kabe Imperial 560 XL KS
  • Knaus Sport & Fun Black Selection 
  • Adria Astella 704 HP

Vinderen af Årets Campingvogn for par 2020 er Knaus Sport & Fun Black Selection.

FINALISTER ÅRETS AUTOCAMPER 2020

  • Benimar Tessoro 483 
  • Hobby V 65 GE Optima On Tour Edition 
  • Carthago C-Tourer 144LE
  • Adria Compact Plus DL
  • Weinsberg CaraCore 700 MEG

Vinderen af Årets Autocamper 2020 er Weinsberg CaraCore 700 MEG.

FINALISTER ÅRETS AUTOCAMPER 2020 - VANS

  • Hobby K 65 Van On Tour 
  • Mc Louis Van 4
  • Hymer Camper Van Free 600 
  • Pössl Trenta
  • Adria Supreme 640 SLB

Vinderen af Årets Autocamper 2020 - Vans er Hobby K 65 Van On Tour.

FINALISTER ÅRETS DANSKE CAMPINGPLADS 2020 - RESORTS

  • Jesperhus Feriepark
  • Hvidbjerg Strand Feriepark 
  • Hasmark Strand Camping
  • Feddet Strand Resort
  • CampOne Bøjden Strand

Vinderen af Årets Danske Campingplads 2020 - Resorts er Hvidbjerg Strand Feriepark.

FINALISTER ÅRETS DANSKE CAMPINGPLADS 2020 - OUTDOOR

  • Tranum Klit Camping
  • Blokhus Klit Camping
  • Skyttehusets Camping & Cafe
  • Drejby Strand Camping
  • Camp Møns Klint

Vinderen af Årets Danske Campingplads 2020 - Outdoor er Skyttehusets Camping & Cafe.

FINALISTER ÅRETS DANSKE CAMPINGPLADS 2020 - KLASSISK

  • Hillerød Camping
  • Svendborg Sund Camping
  • Fur Camping
  • Ribe Camping
  • Henne Strand Camping & Resort

Vinderen af Årets Danske Campingplads 2020 - Klassisk er Ribe Camping.

FINALISTER ÅRETS UDENLANDSKE CAMPINGPLADS 2020

  • Camping Nature Park l'Adechois, Frankrig
  • Worferlgut Camping, Østrig
  • Marina di Venezia, Italien
  • Zaton Holiday Parc, Kroatien
  • Camping Südsee Camp, Tyskland

Vinderen af Årets Udenlandske Campingplads 2020 er Camping Nature Park l'Adechois, Frankrig.

FINALISTER ÅRETS CAMPINGTRÆKKER 2020

  • Mercedes-Benz CLA Shooting Brake
  • Skoda Superb 
  • Seat Tarraco 
  • Citroën C5 Aircross
  • VW Passat Variant 

Vinderen af Årets Campingtrækker 2020 er VW Passat Variant.

CAMPINGPRISEN 2020

Vinderen af Campingprisen 2020 er Mads Lund fra Danline.

Link: Ferie for Alle

Udgivet i Information

Der er ikke noget som den frihedsfølelse, der følger med at tage vejen i retning af et eventyr med masser af oplevelser. Vanskeligere er det for autocamperturister at finde et sted at slå sig ned om natten. At rejse med autocampere er ikke længere forbeholdt pensionister, men flere af de såkalte millennials end nogensinde bliver forbundet med det amerikanerne kalder for “Road Trippers”, der er på udkig efter oplevelser uden for de traditionelle pladstyper. Vanlife er et af de nyeste hits for brug af campere.

Ligegyldig hvor i verden man kigger hen, udvikler en tæt underskov af pladstyper sig. Meget anderledes end typiske campingpladser. I Europa er der skilte mod overnatning forbudt og overfyldte autocamperpladser. Således også i USA, hvor den 33-årige Joel Holland er ejer af det amerikanske modspil til  f.eks France Passion og danske Pintrip med konceptet Harvest Host. I Amerika er der plads til det hele, således at USA´s 10 millioner RV´s (autocamper), har forskellige muligheder at vælge imellem. Selv verdens største supermarkedskæde, Woolmart, med 11.000 butikker tilbyder på mange af deres parkeringspladser en gratis overnatning med tilladelse fra en kvalificeret person og mod at der købes forsyninger som en form for tak, når det er muligt og det er også sådan det europæiske koncept er tænkt. Det er dog ikke et krav og det er uden brug og mulighed for noget som helst.

For 79 USD om året, er der adgang til 1004 pladser på 426 vingårde, 119 bryggerier / destilerier, 262 landbrug, 197 museer og andre attraktioner. For 119 USD om året er der udover førnævnte, ligeledes adgang til 357 golfbaner og “country clubs”, spa-faciliteter og restauranter.

Prisen indeholder gratis app, interaktivt kort, detaljeret ruteplalægning, Host søgning, upload af fotos, månedlig newletter med alt nyt om Harvest Host værter.

Værterne findes hovedsaglig spredt over hele USA, men der er også værter i Canada, Alaska og Baja California (Mexico).

Alle klasser af autocampere er tilladt. Forudsætningen er dog at køretøjer skal være uafhængige: Autocampere skal have et toilet og en lukket tank til spildevand. Dumping af “Gråt vand” spildevand på værtenes grundareal er ikke tilladt. Porta-Potti accepteres men må ikke tømmes hos værterne. Minibusser, telte, overnatning i almindelige personbiler og lastbiler er ikke tilladt. Til gengæld er der mulighed for reservationer.

Harvest Host blev grundlagt i 2009 af Don og Kim Greene og føres idag videre af Joel Holland. Der har været indslag om Harvest Host i “Good Morning America”, Lonely Planet, Popular Mechanics, Trailer life, delish.com og mange flere. Joel Holland har for tidligere bedrifter blevet hædret som bla. "Top 25 Entrepreneurs Under 25” af BusinessWeek Magazine, “Young Entrepreneur of the Year” af the United States Small Business Administration, og “Entrepreneur of the Year” i Greater Washington DC Region af Ernst & Young.

Bemærk: Det er vigtigt at bemærke, at RV-parkering natten over er forbudt ved hvilestop ved vejene i USA, undtagen i følgende stater:

  • Arizona
  • Arkansas
  • Connecticut
  • Illinois (kun på Illinois Toll Road)
  • Indiana (kun på Indiana Toll Road)
  • Kansas
  • Nevada
  • Ny mexico
  • New York (kun i nødsituationer)
  • Ohio (kun på Ohio Turnpike)
  • Oklahoma
  • Oregon (14-timers grænse)
  • Texas
  • Virginia

I alle andre stater risikerer overtrædere af dette forbud at få en bøde, hvis de bliver taget på stedet.

Andre overnatningsmuligheder i lejet autocamper i USA:

Motorhome USA
Camping USA
KOA

Link:

Harvest Host
Facebook

Side 1 ud af 2