Januar 2020

Da bøderne er høje i Frankrig, er det værd at bemærke at vejbestemmelserne i Frankrig for køretøjer med en totalvægt på mere end 3,5 t eller en længe på mere end 7 meter er anderledes end reglerne her i landet. 7 meter reglen gælder derfor også for autocampere under 3,5 t der måler mere end 7 meter i længden.

Vi oplever ofte, at der hvor det er muligt pga langsomt kørende trafik i de inderste spor, benyttes også både tredje og fjerde vognbane til overhaling med autocampere. Køre du i Frankrig bør du derimod være opmærksom på 7 meter grænsen. Vejbestemmelserne i Frankring siger at man kun må benytte de to vognbaner længst til højre, hvis køretøjet har en totalvægt på mere end 3,5 t og/eller også er over 7 meter lange.

Den franske “Artikel R412-25” siger følgende “Når en vej har tre eller flere baner, der er tildelt den samme trafikretning, er det forbudt at køre køretøjer, hvis samlede tilladte vægt på mere end 3,5 t eller køretøjet / vogntog overstiger 7 meter i længden i andre vognbaner end de to vognbaner, der er tættest på den højre kant af vejen.”

Denne regel har derfor også betydning for autocampere der har en totalvægt på 3,5 t, men måler mere end 7 meter i længden.

Den samme regel gælder, når man kører i en rundkørsel, som i Frankrig har to eller flere vognbaner. Vejbestemmelserne i Frankrig siger, at de før nævnte køretøjer kun må benytte den højre vognbane, det vil sige den yderste bane.

Brug af den forkerte vognbane og med det forkerte køretøj kan det blive dyrt: Der skal betales 450 Euro i bøde som øges til 1.500 Euro, hvis der er dårlige vejrforhold som tåge, sort is, sne osv.

Kilde: egifrance.gouv.fr

 

 

Udgivet i Information

Autocamper overnatningspladser er i Tyskland for alvor kommet på tale. De er for fyldte, kan ikke bookes på forhånd - det er sådan mange autocamperturister beklager sig og det på grund af det stigende antal autocampere. Charmen ved spontane rejser, der ikke planlægges på forhånd kan derfor risikere at forsvinde. Siden Caravan Salon 2019, høres det oftere og oftere, at en smartphone kan hjælpe med en passende app. TopPlatz køre et testforløb med “Stellplatz Ampel” der som et lyskryds fortæller om der på en autocamperplads er god plads (grøn), om der stadig er pladser til rådighed (mindre end 25 procent ledige) med indikation gult og ved markering med rødt er pladsen helt fuld og nærmeste ledige pladser popper op som alternativ.

Andre ideer med booking på forhånd med et enkelt klik, ses også som en del af en løsningsmodel fra andre. For tiden køre eller har der kørt spørgeundersøgelser i tykt og tyndt i forbindelse med autocampernes overnatningsmuligheder. Sidste offentliggjorte spørgeundersøgelse kommer fra tyske Reisemobil International, der bla. gik tæt på “digitalisering af autocamperpladser”.

Her spørger Reisemobil International bla. Ind til om respondenterne har en internetbaseret smartphone eller tablet med på autocamperturen. Svaret kan ikke være mere klart, end at det har 99 procent. Når der spørges indtil, hvad autocamperturisterne bruger deres smartphone til, svare 92 procent at den benyttes til at foretage telefonopkald til familie og venner, mens kun 6 procent benytter den til at finde overnatningspladser på.

Foretrækker du autocamperpladser eller campingpladser til overnatning?

Spørgsmålet er gennem de sidste mange år det mest benyttede, og intet har ændret sig. 54 procent af autocamperturisterne foretrækker autocamperpladser, 6 procent campingpladser, men 40 procent benytter begge muligheder.

I 2018 lavede dwif på universitetet i München en undersøgelse med lidt udvidet indhold. Her svarede 56,3 procent at de adspurgte at de foretrak autocamperpladser, 23,7 procent parkeringpladser med mulighed for overnatning, 9,6 procent ved indkvarteringer og spisesteder, 5,3 procent ved fritidsaktiviteter, 2,8 procent på campingpladser og 2,3 procent andre steder.

I 2017 lavede det tyske magasin Promobil deres undersøgelse og her svarede 52 procent at de foretrak autocamperpladser, 22 procent camping-/autocamperpladser, 12 procent fricamper/autocamperpladser, 7 procent campingpladser, 5 procent autocamper-/campngplads/fricamper og 2 procent fricamper

Når autocamperturisrnen i Tyskland planlægger en tur, satser 51 procent på en bestemt autocamperplads og 49 procent gør det ikke.

På trods af at autocamperpladser er en mangelvare, vil 67 procent af respondenterne ikke booke deres overnatningsplads forlods, mens 33 procent går glip af denne mulighed.

På spørgsmålet om muligheden for at kunne se om der er ledige pladser, mener 63 procent at det er en god idé, mens resten ikke mener at det er nødvendig.

Reisemobil International ville også gerne vide, om de adspurgte kørte direkte til autocamperpladsen eller om de besøgte steder på vejen. 22 procent mener at at en afstikker er vigtigere end selve autocamperpladsen. 29 procent tager den direkte vej til autocamperpladsen, mens 49 procent kun tager den direkte vej, hvis de er bange for at komme for sent til en ledig plads.

Autocamperturister focusere også på andre væsentlige ting, såsom prisen. 75 procent af de adspurgte svare at prisen for en overnatning er vigtigt. 74 procent vil gerne have muligheden for at tømme toilet, mens 62 procent mener at store pladser til parkering er vigtigt. 61 procent stemmer for tømning at spildevand er vigtigt, 57 procent siger forsyning af fersk vand og endeligt mener 56 procent at rolig beliggenhed i naturen også er vigtig.

Kilde:Reisemobil International

Udgivet i Information

På et pressemøde, der blev afholdt på CMT messen i Stuttgart af producent sammenslutningen CIVD, ser branchen ikke at ønsket om autocamperferie stopper her og nu. Industrien rapporterer om nye rekorder atter engang.

Især autocampere, men også campingvogne ligger i tidens trend, en ferieform som flere europæere end nogensinde før med individualitet, nærhed til naturen i moderne køretøjer, har taget til sig. Dermed er scenen sat til en meget optimistisk branche for 2020.

Ifølge ledende personer i CIVD skyldes den store trendy succes, at branchen er på vej væk fra det tidligere camping-image, der nu overskygges af billedet af en livsstil. Mens autocampere for de der før rejste rundt var tidsfordriv for pensionister, har flere og flere aktive unge og familier nu opdaget uafhængigheden på fire hjul. Fordelene er indlysende og tydelige, da både autocampere og campingvogne tilbyder individualitet, istedet for masseturisme og muligheden for at køre ud i det blå.

Undersøgelser fra tyske markedsforskningsinstitut Growth from Knowledge (GfK) viser at Millennials, der er personer fra midt 20 og midt 30, vil blive den største enkeltgruppe for ferieformen. Det ses bla. på de sociale medier, hvor oplevelser der deles under hashtagget #vanlife, viser hvordan trendy og seje ferier med kassevogne og campingvogne tager sig ud nu. Autocamper- og campingvognsferie har i de sidste år oplevet en positiv ændring i image og har etableret sig som et attraktivt feriealternativ til krydstogter og pakkerejser.

Ifølge CIVD forventer 56 procent af virksomhederne i campingvognsmarkedet stigende indenlandsk efterspørgsel og for autocampere 79 procent. De resterende på henholdsvis 44 - og 21 procent forventer en omsætning på nuværende niveau. Dette endda med udsigter til et bremset forbrug i forhold til Brexit og øget skat på autocampere i Sverige.

Ikke kun de nye autocampere voksede i antal. Salget af brugte autocampere i 2019 med 9,3 procent flere autocampere og 10,5 procent flere brugte campingvogne i forhold til 2018, alene i Tyskland. Det faktum, at der ikke var flere køretøjer der skiftede hænder, skyldtes ikke en mangel på efterspørgsel, men snarere en en utilstrækkelig forsyning af efterspurgte køretøjer.

Tyskland havde ved indgangen til 2019, 630.000 autocampere inklusiv ombyggede køretøjer og kommer i 2020 op over 700.000 autocampere inkusiv ombyggede køretøjer. 53.922 fabriksnye autocampere blev det til i Tyskland 2019, hvilket er +15,1 procent i forhold til året før. 26.941 fabriksnye campingvogne, der er et plus på +10,7 procent. For første gang sælges der nu dobbelt så mange autocampere i Tyskland i forhold campingvogne.

Alle disse positive udmeldinger sætter ligeledes kravet til flere af de typer af tilpassede overnatningspladser, som dette segment efterspørger under pres. Der mangler i den grad pladser for mere end en overnatning og det er medvirkende til at priserne på autocamperpladser stiger. Derfor er de forskellige typer af overnatningspladser et must. Kun øget konkurrence kan holde priserne i ro, men det kræver også bedre rammebetingelser, for at få private initiativtagere til at gå igang. Godkendelses tider på flere år medvirker heller ikke just til at gøre noget godt for autocamperturister. Det samme kan man sige om beslutningstagerne manglede evne til at se forskel på camping og autocamper adfærd. Danmark står i undersøgelsen fra GfK som det land efter Tyskland, Frankrig og Holland som autocamperturister og campister helst vil besøge inden for de næste få år. det forpligter, hvis Danmark vil satse på denne type turister.

Kilde: CIVD

Udgivet i Information

ETRUSCO UDVIDER SIT PRODUKTSORTIMENT MED INTRODUKTIONEN AF “VANOLO” DEN NYE CAMPER VAN. ”VANOLO” HAR VERDENSPREMIERE PÅ CMT I STUTTGART.

Det italienske brand Etrusco fortsætter med at øge deres sortiment, for at imødekomme kundernes behov. Derfor introducerer Etrusco nu en helt ny camper van serie ”Vanolo”.

De moderne camper vans fra Etrusco tilbyder alt, hvad du behøver for en aktiv rejselivstil. De kompakte udvendige dimensioner, det rummelige interiør og det lyse, moderne design gør den nye camper van serie uimodståelig. Det er desuden muligt at tilkøbe et pop-up tag, som skaber to yderligere sovepladser.

Den nye “Vanolo” serie er tilgængelig i 5 forskellige grundrids.

CMT PREMIERE: VANOLO CV 600 DB

Vanolo CV 600 DB imponerer med et åbent layout. Takket være de kompakte ydre dimensioner er Vanolo camper van CV 600 DB den perfekte rejsepartner til både det hektiske storbysliv og den fredelige natur. Camper vanen, som er tilgængelig i en limited edition farve “campovolo”, imponerer med sit unikke, moderne design.

Den nye model har verdenspremiere på CMT i Stuttgart fra 11. til 19. januar 2020 på Etrusco-standen i hal 1.

CV 600 DB

Længde / bredde / højde: 599 / 205 / 258 cm
Vægt i køreklar stand: 2.830 kg
Tilladte antal personer: 4
Sovepladser: 2 + 1 (tilvalg)

De resterende camper vans som lanceres:

De resterende fire camper vans som lanceres I “Vanolo”-serien tilbyder også masser af komfort og stil.

Et funktionelt tekøkken, et pladsbesparende badeværelse og et rummeligt soveområde sikrer at du føler dig

hjemme, uanset hvor i verden du befinder dig. Det moderne design og den høje funktionalitet gør ”Vanolo” til den perfekte rejsepartner til en aktiv ferie.

CV 540 DB

Længde / bredde / højde: 541 / 205 / 258 cm
Vægt i køreklar stand: 2.830 kg
Tilladte antal personer: 4
Sovepladser: 2 + 1 (tilvalg)

CV 600 BB

Længde / bredde / højde: 599 / 205 / 258 cm
Vægt i køreklar stand: 2.830 kg
Tilladte antal personer: 4
Sovepladser: 2 + 1 (tilvalg)

CV 600 SB

Længde / bredde / højde: 636 / 205 / 258 cm
Vægt i køreklar stand: 2.830 kg
Tilladte antal personer: 4
Sovepladser: 2 + 1 (tilvalg)

CV 640 SB

Længde / bredde / højde: 599 / 205 / 258 cm
Vægt i køreklar stand: 2.975 kg
Tilladte antal personer: 4
Sovepladser: 2 + 1 (tilvalg)

Etrusco er et mærke fra Erwin Hymer Group.

Link: Etrusco

Udgivet i Autocamper nyheder

Det tyske autocampermagasin Promobil, har mange års tradition for at lade lderes æsere vælge årets mest populære autocampere. Vinderne blev præsenteret på CMT messen 2020. Ikke mindre end 16.403 respondenter deltog i årets valg, hvor der var ikke mindre end 223 autocampermodeller og 23 basiskøretøjer at vælge imellem fordelt over ti kategorier. På grund af prisforhøjelser har enkelte køretøjer i foregående års topplaceringer måtte skifte kategori.

I kategorien “Campingbusser uden bad” er det igen i år VW California der besætter førstepladsen. VW California er ligeledes den mest solgte camper i Danmark, efterfulgt af Ford Nugget på andnpladsen og Mercedes Marco Polo på en tredje plads.

Som mest populære i kategorien “Campere med bad”, måske bedre kendt som kassevognssegmentet, kom Malibu Van igen ind på en 1. plads, med Pössl Prime på en 2. plads. På en 3. Plads, 1,5 procent efter Pössl kom VW Grand California.

I klassen “Delintegrerede op tll 60.000 euro”, løb HymerExsis-t for tredie år i træk med 1. pladsen med Dethleffs Globebus T på en andenplads og Carado T på en tredjeplads.

I de dyrere “Delintegrerede over 60.000 euro” havde læserne valgt Carthago Chic C-Line T med den strømlinede Niesmann + Biscoff Smove på en 2. plads. På en 3. Plads kom igen en model fra Carthago, nemlig deres C-Tourer.

I klassen “Helintegrerede op til 80.000 euro” kom Hymer Exsis-i ind på 1. pladsen, og føges af den helt nye Weinsberg Cara-Core på anden pladsen. På en 3. Plads kom Knaus Van I.

Kategori “Helintegrerede over 80.000 euro”. Selv med repræsentation af tre modeller hver fra Carthago og Hymer, var dette ikke nok til en førsteplads der gik til Niesmann + Bischoff Arto med Carthago Chic E-Line I på anden pladsen, og Carthago C-Line på en tredieplads.

Niesmann + Bischoff havde ligeledes i kategorien “Liner” deres model Flair på en førsteplads. Dermed havde Niesmann + Bishoff alle deres modelsegmenter repræsenteret med 2 førstpladser og en 2. plads.

På Promobils hjemmeside kan du se flere placeringer og kategorier, som blandt andet Alkove, Basiskøretøjer og udstyr.

Link: Promobil

Udgivet i Autocamper nyheder

Siden Søndervig Camping i 2017 anlagde 12 tilpassede pladser til autocampere på Søndervig Camping, der blev en stor succes fra starten, med 100 autocampere til åbningen. Siden har værtsparet Lise og Robert Kroning inviteret autocampere til et arrangement med flere programsatte indslag. Sæsonen 2020 er ingen undtagelse så sæt kryds i kalenderen den 1. - 3. Maj 2020 og meld jer/dig til på email adressen længere nede på siden. Program indsat og download som PDF fil.

Program for autocamperweekend på Søndervig Camping 1. maj - 3. maj 2020

Fredag den 1. maj

20.00-21.00: Velkomst i teltet med hyggesnak og sang. Vi byder på et glas vin og chips.

Lørdag den 2. maj

10:30: Fælles cykeltur til Nr. Lyngvig Fyr – ca. 15 km.

16.00-17.30: Ølsmagning i teltet på pladsen – øl fra Hvide Sande Bryghus. 80 kr. pr. person (tilmelding ifm. tilmelding til autocamperweekend)

Niels Sangill, som ejer og driver Hvide Sande Bryghus, kommer og fortæller om bryggeriets historie. På Hvide Sande Bryghus brygger de specialøl efter egne opskrifter og tapper selv øllet på eget tapperi. Der er et fast udvalg på ca. 8 forskellige typer. Derudover er der forskellige sæsonøl og specialbryg til større kunder. I løbet af ølsmagninger bliver der mulighed for at smage ca. 5 forskellige øl.

18.30: Fælles spisning. Tag selv mad med eller bestil mørbradgryde med ris (ca. 80 kr. pr. person). Vi sælger fadøl fra Hvide Sande Bryghus samt sodavand.

20.00-22.00: Hyggemusik i teltet ved Palle Persson

Søndag den 3. maj: 8.00: Fælles gåtur til Vesterhavet (ca. 3 km.).

Tilmelding til

Prisen er 298 kr. for 2 nætter pr. autocamper inkl. adgang til alle faciliteter. Inkl. 4 rundstykker lørdag og søndag morgen, ekskl. strøm og bad. Gratis WIFI

Vi håber at se mange til en dejlig autocamperweekend.

De bedste hilsner Lise og Robert Kroning

Forbehold for mindre ændringer i programmet

Website: soendervigcamping.dk

Facebook:facebook.com/soendervigcamping/

Program: Download

Udgivet i Information

Med Nova EB fokuserer La Strada på en, for autocampere speciel opbygning, i en ekstrem holdbar Monocoque konstruktion baseret på glasvævsarmeret plastik. Høj isolering, helt tæt og elegante linier er beløningen for den ekstra indsats.

Indretningen i Nova EB er skræddersyet til to personer. Det nye flagskib er baseret på Mercedes Sprinter med baghjulstræk, og med mulighed for både firehjulstræk, automatgear, adskillige hjælpesystemer, 127 møbel stoffer, del- og hellæder, lader udstyrslisten for kompakte “Landyacht” ikke noget tilbage at ønske.

Med et design i GFK opbygning, lægger udviklerne vægt på klare linier med så få forstyrende bolte, klapper, håndtag og hængsler som muligt. Indvendige hængsler til låger og klapper uden håndtag men med moderne Push-to-Open låsemekanisme. Tilslutning til den eksterne strømforsyning er nu i den bagerste garage. Kablet føres igennem den aflukkelige åbning i gulvet. De udvendige klapper til gas og toiletrummet låses op med trykknapper ved indgangen til den bagerste garage. De to døre i garagen åbnes med en fjernbetjening. Indgangsdøren i GFK opbygningen er blevet udvidet markant. Mørklægning af vinduer smelter sammen med det udvendige look. Et stort vindue i bagenden tillader lys of luft ind i bagenden. Ventilationsgitteret til køleskabet er malet i vognfarven. Den nye La Strada sætter således standarder med hensyn til udvendigt design.

Også i det Indre af Nova EB er solidt. De elegante møbler og indretning varierer, med mange elementer i mælkhvid optik. Indirekte belysning giver et hyggelig aften lys. For første gang er La Strada designet med enkeltsenge i Nova serien. Dimensioner af sengene er 200 og 189 cm i længden og 80 cm i bredden. Et Froli-tallerkenfjedersystem og de kolde skummadrasser sikrer en god nats søvn i begge senge. Om nødvendigt kan de to senge forbindes med et ekstra element til at danne et enkelt stort liggen område. Under fronten af sengene er der store opbevaringsrum til foldet tøj og et skab til tøj på bøjler. Der er en garage der kan rumme cykler og anden voluminøs bagage.

Køkkenet og badeværelset er placeret midt i Nova EB. To store udtræks skuffer, en bestikskuffe, en åben hylde og to vægskabe der udgør pladsen til køkkenredskaber. Madvare og drikke kan opbevares i et køleskab på 80 liter med automatisk valg af energi under et to-brænder komfur med piezo-tænder. En ekstra bordplade, der kan foldes ud til venstre for køkkenblokken, er meget nyttig. Modsat køkken er badeværelset der har et toilet, skabe til hygiejneartikler og et standardvindue. Hvis vasken er foldet op, er der et rummeligt brusebad, der adskilles med en foldevæg i plast.

Den L-formede siddegruppe ligger lige bag førerhuset. Nova EB har fire sæder med tre-punkts seler til brug under kørsel. Der er Isofix til børnesæder. SKA komfort sæder med pneumatisk lændestøtte og sædeopvarmning. Siddekonditionering er endda tilgængelig til polstring i fuldt læder. 

Med en længde på 6,99 meter er det den største La Strada nogensinde, der er bygget til luksussegmentet, og som stadig er kompakt. Med en standard totalvægt på 4,1 ton er der en lastreserve på 710 kg - tilstrækkelig til en to-personers indretning af denne størrelse.

Den tyske grundpris for La Strada, Nova EB med 120 kW (163 hk) motor er 100.930 euro. Ud over ABS, ASR, ESP, kørelys, krydsvindhjælp og centrallås til førerhuset, inkluderer standardudstyret også en isoleret og opvarmet spildevandstank, et badeværelsesvindue og en passende markise. 

LA Strada pressemeddelelse

Link: La Strada

Udgivet i Autocamper nyheder

Affinity Camperan er en helt ny Camper, der produceres i Ozkorow, Plonia, Polen. Det nye mærke er grundlagt af Globe-Travellers tidligere autocamperdesigner og direktør Jacek Jaskot.  Økonomisk står svenske Kabe AB bag Affinity, og her er der som bekendt tale om om en partner med stor erfaring indenfor branchen.

Designeren Jaskot´s aftryk ses tydeligt med et fastmonteret glasfiber tag og et smukt udvendigt design og et moderne interiør med stor omhu på detaljerne samt holdbare materialer i høj kvalitet.

Affinity er velegnet til vinterbrug, og har en isoleret dobbeltbund. Der kan vælges mellem Truma Combi 4E til  gas og elektrisk drift eller Truma 6 dieselvarmer. Vandsystemet er helt frostsikkert.

Helt enestående i dette segment er  L-formet køkken med en relativ stor håndvask, et gaskomfur med to brændere, et 90 liter Domestic kompressorkøleskab og en stor bordplade medvirker til at gøre dette køkken til et af de mest komfortable i kassevognssegmentet.

Kassevogns segmentet er opbygget på basis af enten Fiat Ducato eller Peugot Boxer. Den største forskel er indretningen i forhold til andre Campervans i kassevognskonceptet. Den har en langsgående dobbeltseng i bagenden i førersiden, der kan justeres i højden, og derved får komfortabel plads til to cykler. I det forreste område kan bænken til to personer. Sengen kan skubbes tilbage, hvilket giver yderligere 30 cm plads omkring køkkenet.

Siddegruppen i camperens forreste del kan konverteres, således at bænken bliver til en køjeseng. Den nederste seng er 1,82 meter lang og 67 cm bred og den øverste seng er endda 10 cm længere. Det giver muligheden for at forældre med deres teenagerbørn kan bruge campere til feriebrug.

Et kompakt badeværelse er placeret i bagenden ved siden af sengen i passager siden. Prisen og yderligere detaljer bliver først frigivet på CMT messen i Stuttgart fra den 11. - til den 19. Januar 2020.

L/B/H: 6,40 /2,10 / 2,80 meter

Køreklarvægt: 3050 kg

Pris fra 68.990 Euro inkl 120 Ah bodelbatteri, markise, mørklægningspasienner og trådløs mobilteleforn oplader.

Kilde: Affinity RV

Link: www.affinity-rv.eu 



 

Udgivet i Autocamper nyheder

Mobilitet og logistik i byer står overfor store udfordringer. Der kræves handling på grund af de globale klimabeskyttelsesmål, men også på grund af kravene til luftkvalitet eller yderligere at øge trafiksikkerheden. Samtidig øges væksten i byer og tætheden især i bymidten. Det er derfor nødvendigt, at trafikken bruger den disponible plads så effektivt som muligt.

Den tyske bilindustri - Der Verband der Automobilindustrie (VDA) støtter op om nye koncepter til styring af parkeringspladser i Tyskland. Et system med et stift gebyr er forældet. industrien i Tyskland mener ikke det er helt nok at male markeringer til indeling på parkeringspladser. VDA mener at der er behov for overordnede kommunale koncepter, der tilbyder borgerne daglige alternativer. Integrationen af digitale løsninger er vigtige, f.eks for at finde en gratis parkeringsplads.

VDA mener at kommunerne i Tyskland bør have mere spillerum til at prissætte parkeringspladser. Byer og kommuner bør hæve priserne for parkeringspladser inden for rammerne af mobilitetskoncepter, der kan gå ud over blot betaling af administrative tjenester.

De stramme juridiske rammer for gebyrer tillader i øjeblikket ikke Tyskland at benytte den faktiske værdi af brugen af den begrænsede offentlig plads.

For især at kunne udnytte de indre byområder vil det også være fornuftigt "at differentiere priserne for parkering", sagde VDA-administrerende direktør Kurt-Christian Scheel"Dette kunne aktivt kontrollere trafikstrømme og trafikmængder og opnå en mere jævn brug af parkeringspladser.”

”Alle løsninger skal dog være socialt forenelige, den personlige indkomst og aktivssituationen må ikke forhindre deltagelse i mobilitet,” sagde VDA's administrerende direktør. Derfor er hverdagens mobilitetsalternativer, såsom offentlig transport eller innovative mobilitetstjenester, som f.eks. deling ved Ridesharing eller Ridehailing, vigtige. For at forhindre uønskede sociale virkninger gennem nye prisfastsættelsessystemer, kunne priserne for beboerparkeringstilladelser forskydes afhængigt af indkomst. Under alle omstændigheder bør byerne bruge en sådan ny ramme med en fornemmelse af proportioner.

VDA, som bidrager til debatten om brugen af det offentlige rum i byer med sit koncept, foreslår også øget betegnelse af særlige parkeringspladser og reducerede parkeringsafgifter for elbiler samt specielt reserverede parkeringspladser til deling f.eks af service/ håndværkersektoren.

Dette er for at tage højde for forbedret klimabeskyttelse. Leveringskøretøjer tildeles også særlige parkeringspladser for at forhindre parkering i anden række og for at øge flow i trafikken.

Endelig skal kontroller og sanktioner gøres mere effektive for bedre parkerings forvaltning, sagde Scheel: ”Regler overholdes kun, hvis bøder når et mærkbart niveau. Forøgelsen af bøderne for ulovlig parkering, som for eksempel på cykelstier, er omhandlet i ændringsforslaget til den tyske færdselslov, er derfor et skridt i den rigtige retning. Det ville være værd at overveje også at implementere ulovlig parkering på for eksempel leverandør parkeringspladser. "

Kilde: VDA

Udgivet i Information

Camping-Specialisten der hidtil har haft adresse i Lind ved Herning, flytter til Silkeborg. Dermed flytter også de to autocampermærker fra Kabe og Weinsberg som Camping-Specialisten er forhandler af.

Den 6. Januar åbnes dørene til et spritnyt campingcenter på 2.600 m2 med plads til både flere modeller i udstillingen og service. Efter mange år i Herning har Camping-Specialisten rykket teltpælene op og er rykket til helt nye rammer i Silkeborg. Med et grundareal på 26.000 m2 kan der fremadrettet tilbydes hotelopbevaring af di vogn, et nyt top moderne serviceværksted og gode finansieringsmuligheder.

Lørdag den 18. - og søndag den 19. Januar er der åbningsfest fra 11-16 i de nye omgivelser.

Den nye adresse for Camping-Specialisten er:

Funder Dalgårdsvej 1
8600 Silkeborg.

Website: www.camping-specialisten.dk/

Udgivet i Information