Artikel filtreret på dato: Onsdag, 10 Juli 2019

Raste- og parkeringspladser benyttes ofte af autocamper turister til en enkelt overnatning, men i flere lande er det nu blevet for meget, da autocamper antallet hele tiden er stigende. Det er visse steder så voldsomt, at det ikke er muligt for andre brugere at benytte raste- og parkeringspladserne. Først var det Spanien og Portugal, så den franske ø - Korsika og nu Norge. Den norske TV-station NKR bringer idag en artikel fra Norge.

Autocamperne står tæt på de norske rastepladser. Nu har det norske “Vegvesenet" fået nok og har lavet forbud. Det kan man idag læse i en artikel på norsk TV - NRK´s hjemmeside. NRK siger at mange turister er desperate for at kunne holde gratis og da norsk TV besøgte Skjevlingneset ved Bergsøysundbrua. Her er der er fyldt med autocampere om sommeren. Indtil videre er der lavet forbud mod parkering i mere end to timer ved Skjevlingsneset og Trollstigen, der er meget overbefolket af overnattende autocampere, der vil bo billigt, som de selv siger.

Nu har den norske stats vejvæsen grebet ind og opsat skilte på de omtalte rastepladser med to timers parkering, der som de siger”burde det være nok til at hvile, raste og set sig omkring. Det er ikke nogen campingplads, siger de i Vegvesnet”

Hovedargumentet fra Vejvæsnet er at flere af rastepladserne ikke længere fungerer som de var ment, nemlig et hurtig hvil og til at få strukket benene. Ved Trollvegen har lastbilchauffører haft svært ved at finde plads, når de skulle afholde deres lovpligtige hvil.

Der bliver med opsætningen af skiltene sat spørgsmålstegn ved om det er i strid med allemandsretten. Allemannsretten gælder overalt, også retten til færdsel. Men nu mener man i Norge at autocamperturismen er blevet et problem og føler sig nødsaget til at regulerer.

Statens Vegvesen i Norge følger situationen fra dag til dag, da der her i sommer har været ekstremt mange autocampere der benytter rastepladserne til overnatning, men foreløbig drejer det sig kun om disse to steder.

Læs hele artiklen fra NRK: HER

Udgivet i Information