Artikel filtreret på dato: Juni 2019

Fiat Ducato er stadig det mest benyttede basis køretøj i autocampere. Tre ud af fire solgte autocamper er baseret på Fiat Ducato. Fiat har netop præsenteret den nye Fiat Ducato der lanceres i 2020 med ny dieselmotor der opfylder den nye Euronorm 6d, intelligent generator, elektronisk styret brændstofpumpe der samlet set garanterer energi og brændstofbesparelse, samt 9-trins automatgearkasse..

Modeller:

Fiat Ducato 2020 leveres med fire diesel varianter, hvor de to i midten får lidt flere hestekræfter og et større drejningsmoment.

En 120 hk (88kW) 2,3 liter Multijet 2: 2.750 omdr./min med et maksimum på 32o Nm ved 1400 omdr/min. Leveres kun med manuel gearkasse.

140 hk (103 kW) 2,3 liter Multijet 2: 3.500 omdr./min med et maksimalt drejningsmoment på 350 nM ved 1.400 omdr./min. Leveres både med manual og automatisk 9-trin gearkasse.

160 hk (118) 2,3 liter Multijet 2:  3.500 omdr./min med et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm med 9-trins automatgear ved 1.500 omdr./min. Leveres både med manual og automatisk 9-trins gearkasse. 160 hk Multijet 2 har en forstærket krumtapaksel, andre stempler og og modificeret turbolader.

180 hk (134 kW) 2,3 liter Multijet 2 med et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm med manuel gearkasse og 450 Nm med automatisk 9-trin gearkasse.

136 hk Natural Power (101 kW) på Methan (gas): 2.730 omdr./min med et maksimalt drejningsmoment på 350 Nm ved 1.500 omdr./min.

Ducato Electric er den første model af den art fra Fiat Professional.Pilotprojektet udvikles sammen med store udvalgte kunder til forskellig anvendelse.

Den nye Fiat Ducato 2020 kan leveres med 9-trin automatgear for første gang. Fiats nye automatiske transmission leveres med tre drev. “Eco”, “Normal” og “Power”. I “Eco” tilstand skifter gearkassen til et skiftemønster, der er designet til at reducere brændstofforbrug og emissioner. Tilstanden “Power” giver optimal ydelse med skarpere gas respons og gearskifte, mens “Normal” giver balance mellem økonomi og ydeevne.

Den nye Ducato bliver forsynet med et 7” infotainment system der understøttes af Apple CarPlay og Android Auto. Satellit navigationen kan med det nye infotainment system programeres med køretøjets dimensioner, hvilket gør det muligt for systemet at vælge ruter, der automatisk undgår veje, der ikke passer til køretøjets størrelse.

Sikkerhed:

Med vægt på det sikkerhedsmæssige, bliver der nu mulighed for et større tilbud at sikkerheds assistenter.

Blind Spot Assist (BSA) identificere køretøjer der ikke er synlige for føren, Rear Cross Path detektion (RCP) Identificere køretøjer der nærmer sig fra siden under manøvrering, Fuld bremsekontrol (FBC) identificere overhængende fare for kollision, advarer føreren og udløser automatisk nødbremsning, Lane Departure Alert  System (LDWS) der vurdere om køretøjet forlader banen den køre på, og advare føreren,  Trafikskiltegenkendelse som benytter indbygget kamera og viser dem på et indbygget display, Fjernlygtegenkendelse og meget mere.

Disse er kun tilgængelig mod et tillæg i prisen.

Fiat Pro

Udgivet i Autocamper nyheder

Bandholm Strand Wohnmobilstellplatz i Bandholm på Lolland er nu så langt, at de er klar til at klippe snoren og åbne Bandholm Strand Wohmobilstellplatz, fredag den 14. Juni kl. 14.00!

Snoren klippes af formanden for AutoCamperRådet Helmut Madsen. Bommen er åben fra kl. 12.00 snoren klippes kl. 14.00 Autocampere kan overnatte gratis fra d. 14.06 frem til lørdag 15.06 kl. 12.00. Værterne Birgithe og John vil servere en kop kaffe/the og kage til alle fremmødte kl. ca. 14.30 - 16.00 

Kig forbi. Alle er velkommen!

TopPlatz

Facebook

Adresse:

Strandparken 10
4941 Bandholm,
Lolland, Denmark
Highlights info row image  21 47 74 56
Udgivet i Information

Vézére dalen er ca. 40 km lang og beliggende i det sydvestlige Frankrig i Perigord distriktet. Floden Vézére er biflod til Dordogne floden og området er præget klipper i kalksandsten.

I Vézére dalen ligger Les Eyzies med 900 indbyggere, der er omgivetaf mange grotter og huler med forhistoriske tegninger og det var også her at CroMagnon-manden blev opdaget. Derfor er dalen klassificeret som verdensnaturarv af UNESCO. Abri de Cro-Magnon i Les Eyzies blev fundet i 1868 i forbindelse med anlæggelse af en vej. Her dukkede der under udgravningen adskillige fossiler op, der viste sig at være fem individer fra de tidlige Homo Sapiens og senere blev der ligeledes fundet rester af Neandertalere.

Vézére dalen er blandt de smukkeste i Europa. Den berømte, Lascaux hulerne (nær Montinac), ligger to timers kørsel fra Bordeaux, blev opdaget i 1940 af fire drenge ved et tilfælde, da en hund de havde med, faldt ned i grotten og kunne ikke selv komme op. Hulemalerierne der var i hulerne var helt enestående og de var klar over at de havde fundet noget særligt. Senere blev det fastslået at hulemalerierne er omkring 17.000 år gamle. I 1963, for at forhindre nedbrydning af hulemalerierne, blev den permanent lukket, men genskabt ned til mindste detalje 200 meter væk, og det gør det muligt at udforske et grottesystem, der også går langs en underjordisk flod, med mange af de hundredevis af dyrebilleder, der blandt andet viser mammutter.

Området i Dordogne har nogle af Frankrigs mest maleriske byer, heriblandt Les Eyzies der ligger i et meget smukt område. Selve byen ligger langs en hovedgade hvor bagerste række huse er bygget ind i klipperne og hvor andre af de charmerende huse er bygget langs flodbreden. Les Eyzies benyttes ofte som base for at udforske regionen og er det perfekte sted for ture i menneskets dal, en af de rigeste i verden på levn fra oldtiden.

Er man i området kan man lige kigge forbi Château de Cayx i landsbyen Cayx. Slottet ejes af den danske dronning Margrethe 2. Det ligger 75 km fra Les Eyzies

Link: Lascaux Dordogne

Les Eyzies med autocamper:

Området er præget af mange autocamperpladser og rigtig mange campingpladser. I Les Eyzieg er  der en rummelig autocamper parkeringsplads med skygge til 50 autocampere for 6 Euro for en overnatning plus 2 Euro for vand og gratis tømning. Maksimalt ophold 48 timer. Lige ved centrum af byen og langs floden. Omkring hjørnet ligger det forhistoriske museum og Cro-Magnon hulerne. Butikker, bager og slagter samt restauranter lige i nærheden.

GPS Adresse: N 44.93791, E 1.01004 / N 44°56'16", E 1°00'36"

Adresse:

Aire de Camping-Car 

Promenade de la Vezere, 
24620 Les Eyzies-de-Tayac, 
Aquitaine [24-33-40-47-64] / Frankreich

Google Maps

 

Udgivet i Autocamper Ture

Allerede inden starten på sæsonen 2020, præsenteres den nye Bürstner Lyseo M harmony Line, baseret på Mercedes-Benz Sprinter. Autocamperen forener Bürstners mærke værdier med harmonisk indretning, ergonomiske løsninger og intelligent rum udnyttelse, som ikke før er set på et Mercedes chassis.

Bürstner Luseo M er et kompakt køretøj på under 7 meter som fås både med manuel og automatisk gearkasser. Lyseo M er bygget på et Mercedes Sprinter højramme-chassis med baghjulstræk. Camperen kan ligeledes leveres med Mercedes teknologi som sidevindsassistent, hill start assistent, aktiv bremseassistent med mere.

Bürstner Lyseo M er Mercedes i Bürstner stil med en usædvanlig indretning, materialer i høj kvalitet og nye postringskombinationer. Nyudviklet Skyroof ( Ikke i forbindelse med sænkeseng). Med sit lys- og vidueskoncept virker Lyseo M i dagtimerne rummelig og lys og bliver om natten til en en hyggelig oase, der takket være de nye vario rollos skærmer mod nysgerrige blikke. I soveområdet er vægbeklædningen med nyudviklet stemningslys et blikfang.

Lyseo M starter med to indretninger - 660 og 690 G der hver især kendetegnet med deres udnyttelse af rummet.

Lyseo M 660

660 har en seng i længderetningens ene side (Fransk seng) med praktisk ind- og udstigning, der er gjort mulig med den reducerede garderobe og med valgfri sænkeseng over siddegruppen. Derved giver det sovemulighed for fire personer. Det store køkken fås med ovn-komfur kombination. Et nyudviklet flex badeværelse med svingbar vask sørger for en rummelig bruseoplevelse.

Lyseo M 690 G

En perfekt autocamper til 2 personer med enkeltsenge og der kan udvides med en enkelt sammenklappelig seng. Det rummelige koncept for denne indretning. Stort badeværelse med bevægelsesfrihed. Langkøkken med ca 103 cm arbejdsplads og separat komfur og vask

I begge modeller er der god bagageplads, og LED belysning. Magnetliste og magneter på glas. Startprisen for begge modeller er 66.990 Euro eller ca 850.000 kroner.

Den nye Bürstner Lyseo M præsenteres på Caravan Salon i Düsseldorf 2019

Se mere: Flyer Lyseo M Harmony Line

Bürstner


Lyseo M Harmony Line 690 G

Udgivet i Autocamper nyheder

Producenterne står i kø i øjeblikket for at præsentere deres 2020 program og således også luksus mærket Carthago, der lige har præsenteret deres 2020 nyheder.

Den nye Mercedes-Bentz Sprinter kommer nu også hos Carthago fra 2020. Modelserien E-Line / S-Line udvider med innovative og ekslusive højteknologiske komponenter og tilvalg af Mercedes-Benz Sprinter som nyt basis køretøj på E-Line, indretninger og komfortudstyr.

Europas førende autocamper premiummærke præsenterer sine nyheder for modelåret 2020. I centrum står “New Generation” af modelserien Chartago E-Line / S-Line. Modelprogrammet udvider med den nye Mercedes-Benz Sprinter som basis køretøj. Højtydende forlygter med LED teknologi og bodelsbatterier med Lithium-Ion teknologi der forsyner højteknologiske komponenter. Udover Fiat på Alko lavramme chassis (E-Line) kan kunderne nu vælge Sprinter som basis og Iveco Daily (S-Plus).

Begge har fået en ny front med bla LED lygter og et mere sporty look. Forruden er blevet hele 13 centimeter højere, hvilket giver et endnu bedre overblik. I førerhuset er instrumentbrættet redesignet og der er mærkbare ændringer gennem siddegrupper, baderum og soveværelse. Møblerne har fået helt nyt design der findes i to varianter. Kombinationen af alle de nye tiltag resulterer i en uovertruffen fascinerede autocamper.

Carthago Chic E-Line kommer med fire Sprinter - og fem Ducato modeller. Carthago S-Plus tilbydes i tre modeller.


Carthago E-Line med nyt interiør 2020.

Yderligere nyheder i 2020 fra Carthago

C-Compactline og C-Tourer. Her får de smalle integrerede modeller fra Carthago en ansigtsløfning (Facelift) med blandt andet en helt ny front og slanke mål, premium teknologi og den laveste vægt i sin klasse. I foryngelseskurene har C-Compactline også tabt et par kilo. C-Tourer delintegreret fås med Skyview tagvindue over siddegruppen

Carthago Chic C-Line er Carthagos bedst sælgende modelrække. Denne model kan bestilles fra 2020 med Mercedes-Benz Sprinter. Den “overlegne” modelrække fås fra 2020 med LED forlygter og som ekstra med Lithium-Ion batterier.

Carthago liner-for-two med sin eksklusive to-personers indretning er skræddersyet til luksusrejser for par. Ekstra udstyrspakke kaldet  Office & TV hvor to personer uafhængigt af hinanden kan bruge rummet i førerkabinen og siddegruppen til at se fjernsyn eller lave kontorarbejde.

Cathago


Carthago C-Tourer 2020

Carthago C-Compactline 2020

Udgivet i Autocamper nyheder

Knaus kan nu supplerer den succesfulde L!VE serie, med en integreret model. Siden Introduktionen af L!VE modelserien i 2018, er der allerede delintegrerede og alkovemodeller med navnene TI, Wave og Traveller. Ifølge Knaus CEO Gerd Adamietzki er den nye L!VE I en slags videreudvikling af den halvintegrerede og dermed den perfekte model til at skifte til kategorien af integrerede autocampere.

Tit og ofte bestemmer man sit køb ud fra købsprisen og den er for denne nye Live model kalkuleret relativt billigt. Den starter ved den tyske pris på 59.990 Euro. Hvis man i den pris forventer at sænkesengen og moderne LED lygter er sparet væk tager man fejl, det er inkluderet i standardudstyret.

Ikke desto mindre er der selvfølgelig udstyr der forbedrer komfort og udseende, men samtidig øger prisen, som blandt andet Style-pakke der indeholde  en krom gitter, carbon-look og sortgrå foliering og smarte paneler.

Teknisk set er Knaus L!VE I baseret på Fiat Ducato ligesom resten af modelrækken. I 2020 vil der være to versioner, modellen 650 MEG og 700 MEG med enkeltsenge og længder på 6,49 og 6,99 meter og begge med en tilladt totalvægt på 3.500 kg og derved kan indehavere af et B-kørekort føre bilen.

Autocamperen er udstyret med 4 selepladser, men kan som option huse 6 sengepladser og dermed 2 ekstra pladser til gæste besøg. Dette gøres ved at der mod et tillæg i prisen monteres et søjlehævebord der monteres ved L-siddegruppen. Hvide overflader på skabe, skuffer og døre, udstyret med metalhåndtag og soft-lock. Samlet set efterlader interiøret et højkvalitetsindtryk, der også suppleres af LED belysning.

Knaus har tænkt meget på detaljer som blandt andet opbevarings net, billetholder og holder for møntopbevaring.142 liter Slim Tower køleskab med energivalgs automatik eller som tilvalg det større køleskab på 177 liter i den større 700 MEG

Bege modeller i Knaus L!VE I serien kan mod ekstrapris leveres med ekstra komfortable forsæder. ALDE-varme pg gasflaske udtræk. Mulighed for cykelstativ monteret på chassiset og med en bæreevne på 100 kg.

Fra 2020 vil alle køretøjer fra Knaus Tabbert blive leveret med BWT (Best Water Technology) vandfilter.

Præsenteres på Caravan Salon i Düsseldorf fra den 30. August til den 8. September 2019.

Se mere under menupunket "Aktuelles" på Knaus website

Udgivet i Autocamper nyheder

Med modellen CaraCore får Weinsberg sin første integrerede camper, der ligger ud med tre grundplaner. Den nye i Weinsberg familien er en stilbevidst trendsætter og samtidig en model der kombinerer praktiske funktioner med moderne design. Ved første øjekast skiller den nye CaraCore sig først og fremmest ud med side markante forlygter og sin sporty front, standard sænkeseng, rummelig baderum der er det største i sin klasse og en fremragende pris der starter ved en tysk pris på 55.490 Euro.

Med i udstyret er LED-belysning, softlock skuffer, 17 tommer aluminiumsfælge, et 24 tommer LED-TV og 142 liter køleskab med automatisk energi valg, førerdør med soft-touch og elektrisk vindue.

De tre første modeller er baseret på to modellerne CaraCore 650 MF og CaraCore 650 MEG på 6,99 meter og den 7,41 meter lange CaraCore 700 MEG.

Weinsberg er datterselskab af Knaus Tabbert og billigere end modellerne i moderselskabet. Dette udmønter sig bestemt ikke i at autocampere fra Weinsberg virker billigere, men anses for at være solide køretøjer med et enklere design. Den nye Weinsberg CaraCore præsenteres på Caravan Salon i Düsseldorf fra den 30. August til den 8. September 2019.

Se mere på Weinsbergs hjemmeside HER

Udgivet i Autocamper nyheder

Den svenske autocamperforening - Husbilklubben har for sjette år kåret den bedste autocamperkommune i Sverige. Blandt de nominerede kommuner valgte klubbens 15.000 medlemmer Lysekil Kommune som årets autocamper kommune.

På Husbilklubbens årsmøde i Mariestad fremlagde klubbens formand Leif Edström resultatet af afstemningen om de nominerede 5 kommuner. Klubbens formand begrunder valget med, at Lysekil på mange måder har vist at autocampere er velkommen som gæster i kommunen. Ve konkrete tiltag har kommunen skabt gode betingelser for autocampere der kommer på besøg i Lysekil. Kommunen har forstået au autocamperturister er vigtige besøgende, ikke mindst for den lokale økonomi.

Lysekil har indset at autocamperturisme er en ny og stærkt voksende af mobilt rejsende, der også besøger kommunen uden for højsæsonen og derved forlænger områdets turistsæson.

I kommunen bemærkede man at autocamperturister ikke passer ind i billedet af den gammelkendte campingturist og derfor forsøgte at finde gode løsninger der passer til autocamperturisternes behov.

Elisabeth Törnblom fra Lysekil turistinformation mener at prisen har motiveret til yderligere tiltag for autocamper besøgende, og det allerede inden den kommende sommersæson. Dette tiltag munder ud i et nyt serviceanlæg med brusebad og toilet ved siden af pladsen, samt flere andre satsninger.

Kilde: Husbilklubben

Udgivet i Information

Med en specialmodel med navnet Grey Selection 150 og den nye delintegrerede LMC Element præsentere LMC deres nyheder for modelåret 2020.

LMC´s nye skud på stammen hedder “Element” og betegnes som ung, fleksibel og dynamisk. Det nye friske skud lanceres i første omgang i to grundplaner med modellerne T668 G og T758 G. Dynamiske køreevner, letvægt, fleksibel kendetegner de to nye i LMC familien.

Generøs rummelighed og kloge detaljer

Med den nye Element serie på Fiat Ducato vil LMC blande sig i indstigerrsegmentet fra 2020, hvor modellen T668 G er en delintegeret autocamper med en længde på 6,98 meter og en bredde på 2,32 meter i bredden. Den samme bredde har modellen T758 G, men den er lige under en halv meter længere med en samlet længde på 7,41 meter. Den længste model har en langsiddegruppe lige bag førerhuset, Et foldebord sikrer, at der er mere plads til at bevæge sig ved siddegruppen. Skuffen til den nyudviklede tv-enhed i indgangs området fungere som opbevaringsrum, der er tilgængelig inde- og udefra. Køkkenet imponerer med omhyggeligt koordinerede enheder og et komfur med tre brændere med glasafdækning og en vask. Bag køkkenet er det todelteIte XXL-format baderum, med separat bad og toilet. Multi-zone memory koldskum madrasser sørger for fremragende sovekomfort.

Ståhøjden i LMC Element er 2,12 meter. For at lette indgangen er den ekstra brede indgangsdør sænket og har lav indstigning. Døren er udstyret med affaldsbeholder, der er integreret i døren.

Tag og gulv i den opbyggede beboelsesdel er lavet af glasfiber. Et stort vindue i autocamperens T-Hood tillader dagslys til det indre. For bedre udsyn bagud, er de udvendige spejle udvidet. Til at komplimentere  standardudstyret fås der ti specialudstyrspakker som f.eks Avangarde-pakken der indeholder en garagedør og en opbevaringsrumsklappe på førerens side og vinterpakken der indeholder luftcirkuleretopvarmning og gulvvarme.

Yderligere to planløsninger følger med præsentation på CMT messen i Stuttgart i januar 2020.

LMC


LMC Element T758 G

Yderligere nyhed fra  LMC: Limited edition model Grey Selection 150

Med førerhus malet i den elegante farve “Expedition Grey” og Fiat Ducato chassis. Grey Selection 150 modellen har en samlet længde på 6,99 meter og en totalvægt på 3.500 kg. Ifølge LMC har modellen meget standardudstyr der normalt er til ekstrabetaling. Ud over det nye ude og indedesign er den udstyret med memory koldskumsmadrasser, rygventilerede møbler, tre gasbrændere, et 140 liter køleskab, et manuelt styret klimaanlæg. Den leveres også med Garmin navigator, cruisecontrol og stort skyroof. Der også multifuntionelle mørklægning af vinduer. Standard udstyret omfatter også opvarmede og isolerede spildevandstank. Markisen er udstyret med belysning.

Tre skræddersyede opgraderingspakker:

Udover de høje kvalitetsstandarder - som omfatter en tolv års tæthedsgaranti af den opbyggede bodel- tilbyder LMC tre skræddersyede opgraderingspakker med ekstraudstyr til Grey Selection 150. "Vinterpakken" omfatter gulvvarme, et vandbåret centralvarmesystem og kantsyet tæppe i førerhus og opholdsstue, for eksempel. "Chassis Design Pack" inkluderer Alufælge, ASR og ESP med Traction +, et multifunktionsrat og automatisk klimaanlæg i førerhuset. Den tredje pakke ekstraudstyr til denne LMC-Limited edition modellen er "Ready-til-Go" -pakken, som tilbyder en 20 "LED-skærm med triple tuner og en dvd-afspiller, et satellitsystem og en cykelholder til tre cykler.

LMC

 

Udgivet i Autocamper nyheder

Danmark har i årevis sukket efter flere autocamperpladser. Det går ikke særligt hurtigt i det meste af Danmark. Det samme kan man ikke just sige om Danmarks sydvestlige hjørne fra Tønder over Skærbæk til Rømø.

Den 31. maj havde Jyske Vestkysten en artikel om at et enig byråd i Tønder Kommune havde solgt "Hjemsted Oldtidspark / Hjemsted - Danernes Verden" ved Skærbæk, for omkring 1 million kroner. Planerne med salgtet er blandt andet en ny autocamperplads til 254 autocampere, der skal stå færdig i 2021, og skal udføres af en større gruppe af erhvervsfolk fra Skærbæk området.

Det lyder jo umiddelbart som en drøm, men i øjeblikket klumper flere nye autocamperplads tiltag sig samme på strækningen fra Rømø til Tønder, en strækning på kun 45 km. Inden for denne strækning vil der med den nye autocamperplads i 2021, og med de tiltag og projekter der ellers kendes i dag, være 721 pladser til overnattende autocampere, dertil kommer hvad der måtte være af bondegårdscamping, Pintrip konceptet og muligheder inde på - og Quick Stop på campingpladser mm.

autocamper-info.dk forelagde disse tal for det tyske marketingkoncept, TopPlatz, der har mere end 35 års erfaring i autocamperpladser og autocamperadfærd der kalder antallet for galskab, kedeligt og dumt med tab for nogle af investorerne til følge.

Det kræver omtanke, at tage den succes som området har haft gennem flere år og klone idéerne fra andre, i håbet om at det kan alle gøre med samme succes. Lignende eksempler fra både Tyskland og Holland viser, at det ikke har været en succes at gøre det i det omfang. Ingen har haft folk med kendskab til autocamper adfærd med på råd i en beliggenheds - og markedsanalyse, for at finde ud af hvor meget et relativt lille område kan bære angående autocamperturister og forventninger til antallet af besøg fra dem. Området har lige fået en autocamperplads med plads til 61 autocampere på Stellplatz-Vadehav, lige uden for Højer. Kommandørgården på Rømø, der er en campingplads, er i øjeblikket igang med 50 separate autocamperpladser. Rømø Familiecamping har uden for bommen 10 pladser og Oasen Rømø tilbyder 200 autocamperpladser. Tønder har en autocamperplads til 40 autocampere, Ballum Camping har en cirkelformet autocamperplads til 16 autocampere, Schackenborg Slot 10 pladser, Pazrtking Hjerpstedt i Højer med 10 pladser, Camperstop op til 70 autocampere ved Skærbæk Familie Camping og nu en planlagt autocamperplads med plads til 254 overnattende autocampere i 2021 lige ved dæmningen til Rømø.

Disse 721 standpladser til autocampere, repræsentere tilsammen en kapacitet på 21.630 månedlige autocamper overnatninger ved 100% belægning. At der kommer rigtig mange autocampere i området er udiskutabelt, men om det er i et antal der vil få alle autocamper operatører til at smile, er nok tvivlsomt. Svaret på opbakningen til de enkelte pladser ligger hos autocamperturisterne selv. Erfaringsmæssigt er mere end 70% af autocamperturisterne på egnen fra Tyskland og de vil helst se et oprørt Vesterhav med store bølger frem for et vadehavsområde som de selv besidder i rigelige mængder i Tyskland og Holland. De fleste autocamperturister kommer fra maj til septemper.

Hjælp hos marketingskoncepter i Tyskland bliver heller ikke en opgave til højrebenet, da disse for ikke at udvande deres egne koncepter, har minimumskrav i afstanden mellem de pladser de booster kunder til. Som bekendt er konkurrence sundt, men bevidst skabt overkapacitet !

Det er glædeligt at flere og flere kan se et potentiale i autocamperturisme, men kunne vi så bare få spredt pladserne, så der kommer bæredygtige pladser rundt i hele Danmark, hvor de efterspørges, så er dette jo en god drøm. Valget til at besøge tæt placerede pladser, det ligger hos autocamperturisterne selv. Erfaringer siger at beliggenhed og fritidsværdi er nøglen til succes, men også at for mange kokke fordærver maden. Optællinger af autocamper trafik kunne være retningsvisende i løbet af sommeren for hvad behovet i området er.

Side 2 ud af 2