Artikel filtreret på dato: Torsdag, 07 Marts 2019

I sommeren 2018 var der stor fokus på måden Silkeborg Kommune håndtere det stigende antal autocamperturister på, og bølgerne gik højt.

Silkeborg Kommune har hørt kritikken fra alle sider.

Nu har Silkeborg Kommune udset sig seks kommunale parkeringsområder, hvor enkelte af de nuværende parkeringspladser til almindelige personbiler kan udvides og forbeholdes tl autocampere. For nogle af pladserne drejer kun om at opmærkningen ændres, mens der andre steder først skal regnes på, hvad det vil koste at etablere parkering for autocampere, siger man i Silkeborg Kommune.

Bevillingen af penge til ialt 40 pladser er endnu ikke på plads, men man skønner i Silkeborg Kommune, at det vil koste i omegnen af 605.000 kr.

Pladser uden overnatning.

Mens der var opbakning til flere parkeringspladser for autocampere, var der til gengæld ikke opbakning til overnatning på pladserne.

Der er i færdselsloven ikke forbud mod overnatning i parkerede køretøjer, men for at undgå overnatning i autocamperne, vil kommunen indføre 2 timers tidsbegrænset parkering mellem klokken 22 og 06, så det derved undgås at overnatte.

Ejeren af Silkeborg Sø Camping & Feriehus, Henning Kristiansen er godt tilfreds med den løsning. Han mener at det er i orden at autocamperne kan parkere bynært, men mener ikke overraskende, at de skal overnatte på campingpladser.

Spørgsmålet er, om Silkeborg Kommune med en nyvunden status som outdoor-hovedstad og en outdoor-strategi kan leve med at være blacklistet blandt en gruppe købedygtige turister, der bare vil blive flere og flere af i årene, der kommer? Den kommende sommer vil vise om Silkeborg igen kommer på landkortet på de sociale medier og den skrivende presse. Det eneste der er helt tom snak, er at opfordre andre i autocampere til at køre uden om Silkeborg, da udenlandske autocamperturister fylder mere end besøget af danske autocamperturister.

Tal fra bla Oasen Rømø viser at, af de godt 18.000 af totalt 24.200 overnattende autocampere, der igennem 7 måneder 2018 benyttede plads 2 & 3 med automatbetaling var 15.162 tyskere mod 610 danskere. Der var 623 fra Holland og resten var  spredt ud over andre lande, endda 3 fra USA. Der er i disse tal ikke tale om personer men køretøjer.

På Silkeborg Søcamping & Feriehuse ved Henning Kristiansen, har campingpladsen foreløbigt reageret med 2 luksuspladser for autocampere som forsøgsordning, med bla 40 kvm træterrasse, bord - bænke sæt og parasol. Campingpladsens ejer vil gerne tilbyde selvbetjente autocamperpladser uden for sin campingplads, og er i dialog med Silkeborg Kommune om at inddrage et stykke jord til selvbetjente autocamperpladser.

Visit Silkeborg vil informere bedre.

Visit Silkeborg langer ud efter campingbranchen med ordene om at de »ikke været helt bevidst om at anerkende, at autocampere ikke ønsker at være campister, men at de i deres egen optik er noget andet,« er indholdet i et notat fra Visit Silkeborg.

Visit Silkeborg har noteret sig tre indsatsområder, der omhandler justeringer af de nuværende tilbud, at campingbranchen selv kan løse de overnatningsbehov, som autocampere efterspørger. Desuden skal man være bedre til at informere om Silkeborgs tilbud for autocampere. 

ACI

Som i andre erhverv der har befolkningen og turister som målgruppe, hjælper det ikke at spænde ben for at målgruppen kan tilbydes den vare de efterspørger. En vare som et købedygtigt publikum i hele Europa tilbydes i tusindvis. Finder man ikke den vare man søger er det logisk at den efterspørges andre steder. Man må gøre sig lækker overfor autocamperturisterne, der hellere end gerne vil besøge Silkeborg, der høre til blandt de aller smukkeste områder i Danmark. Mange campingpladser andre steder, har set fremtiden for sig og formået at tiltrække autocamperturister, uden for selve campingpladsen, og til priser der er helt OK. Det upopulære campingpas ser ud til at være afgået ved døden, så med den rigtige beliggenhed, prissætning og at omverdenen kender til mulighederne, har adskillige campingpladser gode muligheder for denne målgruppe. Kort og godt: Uden de rigtige vare på hylderne, ingen kunder.

Læs mere på mja.dk

Beslutningsprotokol punkt 42 omhandler Beslutning om steder til parkering for autocampere HER

Planlægningshjælp til overnanatning i autocampere HER