Fredag, 06 December 2019

Den VW Crafter baserede autocamper - Grand California, er den nye store autocamper fra Volkswagen Erhvervskøretøjer. Serie produktionen af den nye camper begyndte i foråret og nu er nummer 1000 allerede rullet fra produktionslinien på den nye fabrik i Września (Polen).

Den er blevet leveret til en kunde i Tyskland, der valgte en Grand California 600 i tofarvet 'Candy White / Cherry Red’. Jubilæumscamperen er udstyret med en ekstra seng under loftet over camperens halvdinette siddegruppe og panoramatagvinduer.

Af andet valgfrit udstyr i model nummer 1000, er Media radio/navigations systemet og solcelle systemet på taget. Autocamperen er udstyret med en standard 130 kW / 177 hk turbo diesel (TDI) motor, sammen med 8-trins automatgea der er standard.

Christiane Engel, der er direktør for fabrikken i Września: ”Det er en særlig udfordring at bygge en autocamper som Grand California. Fordi forskellige mennesker skal have tilpasset disse køretøjer til de små og store eventyr. Alt på bilen skal passe perfekt - og det tager vi os af i Września. For mig er de første 1.000 enheder i denne nye serie et bevis på denne globetrotters fremtid."

Et samlebånd der er forbeholdt Grand California er blevet indrettet i den polske fabriks produktionsanlæg. Produktionsdriften på det særlige samlebånd omfatter tagmontering, karrosseriændring og slutmontering. Køretøjerne testes også i en “sprinklerbås” for at sikre at de er vandtætte og derefter forsætter de gennem en omfattende kvalitetskontrolprocedure.

Camperen fås som Grand California 600 (6,0 meter lang, tværgående seng bag) og Grand California 680 (6,8 meter lang, langsgående seng bag). Foruden et fuldt udstyret køkken har de to modeller et vådrum (toilet, brusebad og håndvask), praktiske detaljer såsom et udvendigt lys over skydedøren, tilslutning til udendørs bruser (inkl. slange og brusehoved), et elektrisk trin ved skydedøren, myggenet i skydedøren og autocampervinduer der kan åbnes, mørklægnings-rullegardiner, op til seks USB-tilslutninger, fire 230V-stik og Cross Wind Assist. Også monteret som standard: et digitalt betjeningspanel i opholdsrummet, hvorigennem alle centrale camper funktioner styres centralt.

Grand California køretøjerne, der produceres i Polen sælges over hele Europa. De største markeder er Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Polen, Sverige, Schweiz, Spanien og UK.

Kilde: VW-press

Hjemmeside: Volkswagen Erhvervsbiler

Udgivet i Autocamper nyheder