Artikel filtreret på dato: Lørdag, 09 juni 2018

Til trods for at autocamper overnatninger udenfor autocamperpladser i Tyskland udgør 27 procent - 13,5 millioner overnatninger, og autocamperturisme er Europas hurtigst voksende segment, føler Danmark ikke, at det er umagen værd at satse på dette segment separat i udviklingsplan for Vestkystturisme. Hvis autocamperturisme er indtænkt, er det inden for rammerne af campingpladser !

Udviklingsplan for Vestkysten

En fælles udviklingsplan for Vestkysten sætter retningen for en langsigtet, bæredygtig udvikling af turismen på Vestkysten. Visionen er klar: Danmarks Vestkyst skal i 2020 være blandt Europas førende kystferiedestinationer.

Partnerskab for Vestkystturisme har i dag den 8. juni offentliggjort en ny udviklingsplan, der skal gøre Vestkysten til en drivkraft for turismevæksten i Danmark. Én af planens centrale elementer er udpegningen af 18 udvalgte feriesteder, hvor turismeudviklingen fremover skal koncentreres.

Udviklingsplan for turismen på Vestkysten er et initiativ i Regeringens Nationale Strategi for Dansk Turisme, der har som mål at tiltrække en tredjedel flere turister til Danmark og øge den samlede turismemæssige omsætning i Danmark til 140 mia. kr. frem til 2025.

Naturen som hovedattraktion

Udviklingsplanen for turismen på Vestkysten indeholder i alt 19 initiativer inden for følgende 5 indsatsområder:

  • Koncentration af turismeudviklingen i 18 stærke feriesteder
  • Naturen som hovedattraktion
  • Mere og differentieret overnatningskapacitet
  • Strategisk investeringsfremme

De 18 udpegede feriesteder er: Skagen, Hirtshals/Tversted, Lønstrup, Løkken, Blokhus, Slettestrand/Thorupstrand, Klitmøller/Vorupør, Thyborøn, Thorsminde, Søndervig, Hvide Sande, Bork Havn/Nymindegab, Henne, Vejers, Blåvand, Fanø, Rømø, Højer.

Førende kystferiedestination i Europa i 2025

Den fælles vision med udviklingsplanen er, at den danske vestkyst allerede i 2025 er blandt de førende kystferiedestinationer i Europa. Målet er, at turismen på Vestkysten skal nå op på 23 millioner overnatninger i 2025, en årlig vækst på 3,3 pct. ligesom omsætningen skal øges med årligt 4 procent og nå op på 22. mia. kroner i 2025. 

Projektets følgegruppe

  • Erhvervsministeriet
  • Kommunernes Landsforening (KL)
  • Naturstyrelsen
  • Kulturministeriet
  • VisitDenmark
  • Campingrådet (Under konkurs - Afløses af ocff.dk ?, RED)
  • Feriehusudlejernes Brancheforening (Vicedirektør Poul Fejer Christiansen - fhv Campingrådet, RED)
  • Dansk Industri
  • Dansk Erhverv
  • HORESTA

Af materialet omkring - Udviklingsplan for Danmarks Vestkyst, fremgår autocamperturisme ikke særligt tydeligt ?

Heller ikke når det drejer sig om involverede relevante eksterne partnere, ses repræsentanter fra det autocamper polititiske Danmark.

  • Interesse organisationer: Dansk Cykelturisme, Dansk Surf og Rafting forbund, Sport Event Danmark, Dansk Ornitologisk forening, Danmarks Nationalparker, Danmarks Sportsfisker forbund, DGI, Dansk Ride Forbund, Dansk Vandrelaug m.fl.
  • Brancheorganisationer: HORESTA, Feriehusudlejernes Brancheforening, Campingrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri m.fl.
  • Turisterhvervet herunder overnatnings- og oplevelsesudbydere, attraktioner, museumsorganisationer m.fl.
  • Kystdirektoratet
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Innovationsfonden, TrygFonden, Friluftsrådet, Lokale- og anlægsfonden og andre fonde

Dette kan vise sig at være en fejl af de helt store, hvis ikke autocamperturisme er repræsenteret, da der efter det konkursramte Campingrådet, er lavet et nyt tiltag, under navnet Outdoor-Camping-Ferie-Fritid, eller slet og ret OCFF, der pønser på det de kalder for “Regelsæt for autocampere” og “Stop unfair konkurrence fra kommuner/kommunale selskaber“

Campingpladserne er sultne, hvilket også ses af talene fra turisme på Vestkysten, der i perioden fra 2008 er faldet med ca 5 procent. Man må antage eventuelle beregninger, hvor autocampere indgår, er de indregnet som overnatninger på campingpladser, som Campingrådet altid ønskede det og sikkert også OCFF ønsker det. Autocamper overnatninger på campingpladser, udgør kun omkring 5 procent. Kilde: Videncenter for Kystturisme - 2014.

autocamper-info.dk minder om Markedschef Mads Schreiners, fra VisitDenmark´s ord i DR P4 Syd den 5. April, 2018:


Mads Schreiner der er Markedchef hos VisitDenmark i Tyskland, blev spurgt om, hvad det er for et autocamperturist potentiale vi i Danmark går glip af. Mads Schreiner bekræfter at potentialet er kæmpestort og at Tyskland selv tager en trediedel af campingmarkedet. Ligeledes udtaler Mads Schreiner, at Tyskland har den infrastuktur, som tilbyder den frihed som autocamperturister efterspørger. Ligeledes har Frankrig, Kroatien, Italien og Spanien erhvervet på deres side. Danmark til gengæld er ikke helt med på det med infrastrukturen.

Det er vigtigt at vide at autocamper folket elsker friheden og ikke vil tvinges ind på helt normale campingpladser, så det kræver special designede holdepladser ved f.eks attraktioner og Sceneri Spots, som eftersørges meget. Vi har fantastiske ruter og oplevelser i Danmark, så det vi mangler er bedre infrastuktur og så få fortalt i at det er der, samt en massiv større indsats i markedsføring.
Kilde: Dansk Kyst og Natur Turisme

Links: Udviklingsplan for Kystturisme, Partnerskab for Kystturisme, OCFF, Overnatning og turismeforbrug ved Danmarks Vestkyst