Artikel filtreret på dato: Mandag, 07 maj 2018
Mandag, 07 maj 2018 00:00

Plads Tip - Maasholm ved Slien

Maasholm ligger ved Sliens munding og 58 km fra grænseovergangen i Padborg. Køre man ind gennem Slien fra Maasholm, møder man byerne Kappel og i bunden af Slien ligger Schleswig.

Maasholm opstod i 1600-tallet som et fiskerleje og var engang en ø. Også idag landes der fisk i Maasholm. De fredede Sli-kraner vidner om historien. Idag er der også en en lystbådehavn med plads til 450 lystbåde.

Maasholm har en særlig landsbyatmosfære og ikke så underligt har den givet byen titlen “ den smukkeste landsby i Slesvig-Holsten”.

Ved siden af den store lystbådehavn tilbydes der ophold for autocampere op til 40 køretøjer, med udsigt til de mange sejlbåde og Sli-mundingen med det karakteristiske fyrtårn. Pladsen er overvåget, der findes en kiosk og restauranter i byen. Hunde er tilladt og 300 meter fra pladsen er der en hundestrand. Der er mulighed for frisk vand, strøm tømmemulighed for spildevand samt toilet og bad. På en cykel- eller gåtur ud til fyrtårnet, mødes man af et større fuglereservat på vejen. Maasholm kan også byde på en rigtig slagter, et mindre supermarked og fiskebutik med friskrøgede fiske vare. Super sted for fred og ro i smukke omgivelser lige op til Østersøen.

Prisen er 12 Euro uden strøm og 14 Euro med strøm

Adresse:

Stellplatz am Seglerhafen
Uleweg 31,
24404 Maasholm
Tyskland

GPS koordinater:54° 40′ 59″ N, 9° 59′ 39″ E

Website: www.maasholm.de

Maasholm turist HER