Artikel filtreret på dato: Søndag, 13 maj 2018

Würzburg, er en meget smuk forbindelse mellem historie, kultur og vin. Residens- og universitetsbyen, der er malerisk beliggende på begge bredder af Main-floden, udmærker sig ikke blot med livlig stemning og en udsøgt charme. Den er også berømt som hjemsted for Frankens vinavl og ikke mindst som et sted med usædvanlige seværdigheder.

Würtzburg er også udgangspunkt for kør selv ruten - Romantische Straße der snor sig fra Würtzburg i Franken til Füssen i Bayern ved Alperanden til Østrig. Denne rute er spækket med pladser til autocampere.

Den 27. april 2018 åbnede Forsynings- og Trafikselskabet (WVV) parkeringspladsen - Parkplatz Friedensbrücke som autocamper parkeringsplads. Pladsen er også kendt som Viehmarktplatz. Det har hele tiden være muligt for autocampere at parkere på timebasis uden faciliteter. Nu er der blevet plads til 30 autocampere med strøm direkte ved de 30 pladser, vandforsyning og bortskaffelse af spildevand og kemi toilet. Prisen er 3 Euro i timen. For en hel dag og med overnatning er en prisen maksimalt 12 Euro. Maksimalt ophold 48 timer.

Pladsen liger helt ned til floden Main og byens centrum er kun 1 kilometer fra autocamperpladsen. Desuden er der forbindelse med Würtzburger Straßenbahn til centrum. Snyd ikke dig selv for et besøg i Würtzburg, der ellers kun er et målepunkt for hvor langt ned i Tyskland man er nået.

Adresse:
Wohnmobil-Stellplatz Friedensbrücke
Mainausstraße
D-97070 Würzburg

GPS koordinater: N 49.79708,  E 9.92302 - N 49°47'49",  E 9°55'23"

Links: www.wvv.de, Romantische Straße, Campercontact