Artikel filtreret på dato: februar 2018

Der skrives efterhånden dagligt om forurenende køretøjer. Meget røg om ingenting ? Næppe - Diesel bidrager med en væsentlig del af skylden af nitrogenoxid emissionerne (NOx), det er et faktum, men vi har brug for diesel - i hvert fald nogle år endnu.

Undersøgelser fra tyske ADAC (FDM i Danmark) viser, at SCR eftermonteringsystemer er meget egnede til NOx reduction, og et ægte alternativ til køb af blandt andet en ny camper med Euro 6, især da autocamperejere trækker ind mod byerne, hvis de skal have noget ud af deres besøg. autocamper-info.dk bringer i slutningen af denne artikel et link til hele ADAC’s rapporten, der er på tysk og på 95 sider.

Nu vil tyskerne have skabt en lovmæssig ramme, som giver befolkningen sikkerhed ved indkøb af nye køretøjer og på vegne af de 15 millioner dieseldrevne køretøjer, der allerede eksistere med Euro 5.

ADAC i Württemberg har overfor trafikministeriet i Baden-Würtemberg, bevist at opgradering af Euro-5 dieselbiler er yderst effektivt. De testede køretøjer havde et reduceret udslip på mellem 70 procent i byområder og 90 procent mindre uden for byerne.

ADAC test af SCR-systemer med RDE

Til testen blev der benyttet Opel Astra, en Mercedes B-klasse og især interesant for autocamper ejere, en VW T5 og en Fiat Ducato. Alle køretøjer blev med hver sit system. Fiat Ducato blev eftermonteret med et HJS-System. Resultatet af testen viser at et SCR system ( Selective Catalytic Reduction ) med AdBlue indsprøjtning, nedsætter NOx udledningen betydeligt. Målingerne blev foretaget med mobile måleapparater ved normalt vejtrafik ( Real Driving Emissions, RDE).

Evalueringen viser at især Fiat Ducato med HJS-systemet udleder markant mindre NOx. I byområder faldt udledningen af forurenende stoffer med 53 procent og med 78 procent uden for byområder. Med SCR-eftermontering vil køretøjer med Euro 5 dieselmotorer kunne undgå kørselsforbud.

I kombination med software opdatering, kan hardware opdateringen bidrage med en NOx-reduktion på over 50 procent. Det er nok til de fleste byer. Det virker hvis man vil gøre noget, og i Tyskland mener man at regeringen må ryde vejen for eftermontering.

Omkostningerne ved at installere et SCR system ligger mellem 1.400 og 3.300 Euro, afhængig af system og timeforbrug. Ifølge ADAC bør dem regning ikke overlades til forbrugerne. Producenterne burde, for ikke at miste kundernes tillid, deltage i dækning af omkostningerne.

Producenterne har udtalt at systemet ikke virker efter hensigten og er for dyrt. Producenterne har det endelige ansvar for de dårlige resultater på Euro-5 køretøjer og den dårlige luft i byerne, men bilproducenterne afviser kategorisk at betale alle omkostningerne. En løsning kunne være at bilproducenterne, regeringen og køretøjsejerne deles om omkostningerne. Hvad det ender med står endnu ikke klart.

Afhængig af motor effekten, vejer hele systemet mellem 25 og 45 kg. Derudover skal der tilføjes AdBlue. HJS har et forventet forbrug på 4 liter AdBlue pr 1.000 km og skal tilses i forbindelse med eftersyn hver andet år.

Systemerne er testet flere gange og HJS systemet der var monteret på Fiat Ducato, blev blandt andet afprøvet på Euro 4 køretøjer. Resultatet får derfor ejere af ældre dieselbiler til at håbe, fordi teknologien har virket overbevisende. Bilendustrien tøvede først, men er nu taleparat. Politikkerne ? De er stadig uenige - endnu.

Nu venter godkendelseskriterierne. Du kan læse om virkemåder og se måleresultater i ADAC rapporten i fuld længde HER

Læs også Promobil artikel om ADAC rapporten

Udgivet i Information

Luften bliver tykkere og tykkere over Frankrig. I den sidste tid har franske medier skrevet om så høj luftforurening, at der i nærmeste fremtid, kan indføres dieselforbud i 24 af Frankrigs 101 Departementer. Først udelukkes miljømærket Crit’Air 5 og her har Paris som den første af de større byer udelukket Crit'Air 5, ligesom Strasbourgh og Grenoble sandsynligvis følger trop. Myndighederne anbefaler at man alligevel køber miljømærke 5.

I 2018 vil der blive indført nye miljøzoner, og de kan sagtens komme til at gælde et helt Departement og træder i kraft afhængigt af hvor slem luftforurening er på et givet tidspunkt. Det drejer sig især om Departementerne rundt om regionalhovedstæderne Oleans, Chartres, La Roche-Sur-Yon, Annecy, Chambery og mange flere. Vil Frankrig snart have flere miljøzoner end Tyskland ?

Især vintermånederne er luftforureningsmåneder - ikke fordi at der udledes flere forurenede stoffer, men fordi vejforholdende begunstiger de forurenende stoffer.

Deusuden har EU-Kommisionen forpligtet sig til at gribe ind overfor, at nogle lande længe har overskredet grænserne. Den franske miljøminister opfordre derfor byer til at arbejde hurtigere og fremlægge deres konkrete foranstaltninger inden udgangen af marts 2018. Det er af den grund, at der indgår 24 Departementer i bestående og kortfristede miljøzoner.

Kørselsforbud fra den ene dag til den næste.

Tiltag fra flere Departementer er allerede igang, da flere og flere Departementer har indført miljømærket Crit’Air for at bremse luftforureningen, men samtidig kan der, hvis partiklerne Nitrogenoxid (NOx) eller Ozonforurening er særligt høje, udstedes forbud mod visse Euronorm klasser, og de kan udstedes med dags varsel.

Det specielle ved de nye zoner, er det der kaldes kørselsforbud i tilfældet af af ekstrem luftforurening. Der er ingen foruddefinerede områder, inden for en zone. Hvert tilfælde afgøres individuelt og kørselsforbudet er kun gældende i den periode, hvor luftforureningen er på sit højeste.

ZCR og ZPA miljøzoner.

Frankrig har anført to forskellige slags miljøzoner. En permanent eller en midlertidig begrænsning.

Trafikbegrænsningszonerne “zones à circulation restreinte – ZCR” gælder for permenente miljøzoner med Crit’Air og reglerne skærpes fra år til år. Om få år forventes det at kun kategori E og 1 færdes her. Dieselbiler kan iøjeblikket ikke opnå disse to kategorier.

Luftbeskyttelseszonerne “zones de protection de l’air – ZPA“ er geografisk større områder, der kan berøre flere kommuner eller metropoler (større byer) ad gangen. Disse zoner aktiveres kun ved forhøjet luftforurening, og de er som regel aktive i nogle dage ad gangen.

ZPA-zoner har dog en mulighed, der omfatter et helt departement. I disse såkaldte ZPAd “zone de protection de l’air départementale – ZPAd“ er det først i tilfælde af forhøjet luftforurening, at man definerer de enkelte, lokale områder, hvor man vil indføre nogle begrænsninger for trafikken.

Hent eventuel Green-Zones APPen gratis i din APP Store: Hvor findes der miljøzoner? Hvilke typer kørselsforbud gælder for hvilke typer køretøjer og på hvilke dage? Hvilke miljømærkater findes der, og hvordan kan jeg bestille dem?

Kilder: Crit'AirDe franske ZCR- og ZPA-miljøzonerUrban Acces Regulations in Europe

 

Udgivet i Information

I Slovenien har vejafgift for køretøjer over 3,5 t, skulle betales i kontanter eller med kreditkort. Fra 1. april 2018 træder nye regler i kraft. Fra denne dato skal de berørte køretøjer benytte en såkaldt “DarsGo - Unit”, der er en transponder, der er sat fast på indersiden af forruden. Denne gør det muligt at beregne vejafgift automatisk, dermed undgår man at stoppe ved betalingsanlægget.

“DarsGo - Unit” anskaffes på en servicestation fra selskabet DARS eller online på en hjemmeside fra selskabet. Der beregnes et oprettelsesgebyr på 10 Euro. Nærmere oplysninger fås via en særlig hjemmeside, der i øjeblikket er tilgångelig på slovensk og engelsk, sam en tysksproget flyer.

Transponderen fungerer på samme måde som den østrigske “Go Box”, men den kan ikke købes i Østrig. Boksen er som omtrlt kun for køretøjer over 3,5 t, og dermed også autocampere over denne vægtegrænse. For køretøjer op til 3,5 t ændres der ingenting. For dem gælder den almindelige Vignette fortsat.

Mere info: www.darsgo.si

Udgivet i Information

20 års jubilæumsudgaven af Ferie for Alle blev fredag morgen åbnet med en kærlighedshyldest til Spanien fra blandt andre Pilou Asbæk. Dermed er tre dage med feriedrømme og oplevelser for alle sat i gang i Herning.

Hvad end man drømmer om safari i Afrika, en ny campingvogn eller en golfrejse til Thailand, så bliver der masser af inspiration at hente de næste dage, når den 21. udgave af Ferie for Alle byder indenfor i MCH Messecenter Herning. Messen åbnede fredag morgen med rekordmange udstillere, og det var derfor en synligt stolt administrerende direktør, der bød velkommen.

- Vi har meget at fejre i dag, både udstillerrekord og en rund fødselsdag. Ferie for Alle i sin nuværende form fylder 20 år. I 1998 startede det nuværende Ferie for Alle med 167 stande og 23.134 besøgende. I år kan vi præsentere det største antal udstillere nogensinde - nemlig 1.215 fordelt på 401 stande, sagde Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, og sendte samtidig en stor tak til udstillerne for deres opbakning og for den energi og de mange ressourcer, der lægges i standene.

Georg Sørensen sendte også en stor tak til årets partnerland, Spanien, som er et af de lande, der har været med hvert år siden starten i 1998.

Blandt årets nye lande på Ferie for Alle er Uganda, Namibia, Portugal og Egypten.

Kærlighed til Spanien

Som en del af den officielle åbning af Ferie for Alle var freelance journalist og Spanien-ekspert Jørgen Laurvig én af messens åbningstalere. Han fortalte om sin kærlighed til landet, som han har besøgt fast gennem årtier. Han fremhævede blandt andet landets mange Michelin-restauranter og den autentiske mad som eksempelvis paella og den berømte iberiske skinke, men understregede også den brede vifte af kulturtilbud lige fra fodbold til smuk arkitektur.

Selvom Jørgen Laurvig har besøgt store dele af Spanien, har han dog aldrig besøgt Mallorca og De Baleariske Øer, og derfor gav han ordet videre til områdets kulturambassadør; skuespilleren Pilou Asbæk. Pilou Asbæk er opvokset med tætte bånd til ferieøen, hvor hans forældre siden 2001 har haft kunst- og kulturcentret CCA. Det var derfor ikke uden stolthed, at Pilou Asbæk fortalte om sin kærlighed til området:

- Jeg er ekstremt stolt over titlen, for jeg elsker både kultur og Mallorca. Nu får jeg chancen for at kombinere de to ting, og vise verden hvad jeg har vidst de seneste 28 år: at Mallorca er en vidunderlig ø, et magisk sted, en kulturperle - himmel på jord.

Pilou Asbæk åbnede i samarbejde med administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, og turistchef fra Den Spanske Stats Turistbureau, Raúl Castro Cano, Ferie for Alle 2018.

Hæder til branchens bedste

I forbindelse med åbningen af Ferie for Alle uddelte Danske Rejsejournalister traditionen tro de eftertragtede priser Årets Rejsejournalist og Havfrueprisen. Årets Rejsejournalist 2018 blev fotograf Karsten Bidstrup, der med sin passion for både Afrika og Antarktis har skrevet flere end 400 rejseartikler og fotograferet 115 forsider i 35 lande.

Havfrueprisen, som tildeles en person eller virksomhed, der har bidraget med noget særligt for indlandsturismen, gik i år til Tirpitz-museet i Blåvand. Museet, som er tegnet af Bjarke Ingels Group, har siden åbningen i sommeren 2017 haft flere end 200.000 gæster.

Priserne blev uddelt af formand for Danske Rejsejournalister, Anne-Vibeke Isaksen.

FAKTA

Ferie for Alle 2018 foregår i MCH Messecenter Herning fra 23. til 25. februar. Messen er Skandinaviens største feriemesse og byder på 1.215 udstillere på fem områder: Udland, Danmark, Camping, Udeliv og Golf. Messen finder sted én gang om året og besøges af op mod 60.000 ferieglade danskere.

Ferie for Alle er åben fra klokken 10.00 til 18.00 fredag og lørdag. Søndag fra klokken 10.00 til 17.00. Læs mere på ferieforalle.dk.

Foto: MCH/Lars Møller

Udgivet i Information
Fredag, 23 februar 2018 00:00

Westfalia - nyt mærke hos DanCamper

DanCamper er blevet dansk forhandler af Westfalia camper vans. Se fire modeller på Ferie for Alle i Herning.

I mere end 65 år er Westfalia blevet produceret i Tyskland. Det hele startede tilbage i 1951, med en ordre fra de udstationerede engelske styrker, der bestilte et ”VW-rugbrød”, der skulle kunne fungere som et hjem.

Det blev en så stor succes, at en regulær produktion blev sat i værk. Westfalia er gennem årene blevet bygget på alt fra VW Transporter til VW Crafter, Mercedes og Fiat Ducato. Den dag i dag står Westfalia stadig for kvalitet, innovation og ny teknologi.

DanCamper i Horsens er blevet forhandler af Westfalia i Danmark, og allerede til Ferie for Alle messen i Herning, har de nogle stykker med. Anette Kallesøe fra DanCamper fortæller,

”Nu hvor de mindre vanmodeller bliver mere og mere populære, har vi været på udkik efter endnu et kvalitetsmærke inden for vans. Vi har længe haft kig på Westfalia, da vi jo godt er klar over, at det er noget af det ypperste inden for det segment. Heldigvis faldt aftalen på plads, og vi kan allerede nu vise Westfalia frem på Ferie for Alle”.

Anette fortsætter, ”På Ferie for Alle har vi fire forskellige Westfalia modeller med. Amundsen 540D Offroad, Columbus 600D, Club Joker og Sven Hedin. Så der er gode muligheder for at danne sig et indtryk af hvad Westfalia har at byde på”.

Den nye Sven Hedin fra Westfalia: Artikel fortsætter under billeder
Westfalis Sven Hedin 2  Westfalia Sven Hedin 3

Westfalia Sven Hedin 4  Westfalia Sven Hedin 5

Westfalia Sven Hedin 6  Westfalia Sven Hedin 7
 

De senere år har det hovedsageligt være 50+, der købte autocampere. Nu er en ny kundegruppe på vej frem, nemlig unge mennesker og børnefamilier, der sagtens kan se sig selv med en lille vanmodel. Denne type autocamper er nem at komme rundt med, kan parkeres stort set alle steder og kan samtidig fungere som familiens anden bil – eller eneste bil.

Westfalia 4X4 Amundsen  Westfalia 4X4 Amundsen
4X4 Amundsen - 5,7 m lang - med 4-hjulstræk

”Med op til fire komfortable sovepladser, køkken, bad og toilet i alle vognene, kan en Westfalia bruges både som det mobile hotelværelse, som familiens mobile feriebolig, og også til fritidsinteresser som f.eks. surf, ski og kajak” fortæller Anette og fortsætter,

”Udover Westfalia har vi hos DanCamper et bredt udvalg af nye og brugte autocampere i mange størrelser og prisklasser. Langt de fleste står udstillet i vores store indendørs udstilling. Her kan man i ro og mag, og tørskoet, kigge på de mange løsninger der er.” fortæller Anette smilende og afslutter: 
- "Men kig forbi Ferie for Alle i Herning, eller besøg vores flotte butik. Vi står altid til rådighed med svar på dine spørgsmål. Og da vi selv er aktive autocamperfolk, ved vi hvad vi taler om og kan rådgive på en personlig og professionel måde”.

Kilde: Dancamper

Link: Westfalia

Udgivet i Autocamper nyheder
Torsdag, 22 februar 2018 00:00

Vinderne af Danish Camping Award 2018

Danish Camping Award er netop afviklet, som optakt til Ferie for Alle i Messecenter Herning, der afvikles d. 23.-25. februar. 

Hele seks priser er uddelt til Danish Camping Award.

Årets Campingvogn 2018 og Årets Autocamper 2018
De nominerede campingvogne og autocampere findes ved, at alle importører/producenter indstiller den model, som de mener, er deres bedste bud på en vinder. Det skal være en 2018-model, og der lægges vægt på innovation og ”Bedst til prisen”. Vinderen findes herefter ved, at en fagjury sammen med to DCU-medlemmer (campister) giver de nominerede campingvogne/autocampere point uafhængigt af hinanden.

De nominerede campingvogn er:

  • Adria Adora 502 UL
  • Sprite Basecamp
  • Kabe Imperial 560 XL KS
  • Bürstner Premio Life 430 TS
  • Caravelair Allegra Home 560
  • LMC Vivo Energy 493 E
  • Eriba Living 470
  • Dethleffs c’go 495 QSK
  • Tabbert Vivaldi 560 TDL Finest Edition
  • Weinsberg CaraOne 740 ICE Edition
  • Hobby De Luxe 515 UHK
  • Fendt Tendenza 495 SFR
  • Polar 560 CTV Customized

Finalister Årets Campingvogn 2018:

  • Dethleffs c´go 495 QSK
  • Fendt 495 SFR Tendenza
  • Caravelair Allegra home 560  
  • Hobby De Luxe 515 UHK
  • Sprite Basecamp

Vinderen Årets Campingvogn 2018 Fendt 495 SFR Tendenza

De nominerede autocampere er:

  • Adria Coral Axess S 670 SL
  • Illusion XMK 695
  • Knaus L!VE TI 650 MEG
  • Weinsberg CaraLoft 650 MEG
  • Hymer Exsis I 678
  • Carado I 447 Emotion
  • Sun Living Lido S 65 SL 

  • Dethleffs Globebus I 007
  • Sunlight I 68
  • Campster
  • Elnagh Baron 73 G
  • McLouis Nevis 79 G
  • Chausson Flash 716
  • Carthago Compactline I 144 LE
  • Eura Mobile Profila RS 720 EB

Finalister Årets Autocamper 2018

  • Carthago Compactline I 144 LE
  • Hymer Exsis-I 678
  • EuraMobil Profila RS 720 EB
  • Sunlight I 68
  • Adria Coral Axess S 670 SL

Vinderen Årets Autopcamper 2018 er EuraMobil Profila RS 720 EB

Årets Campingtrækker findes ved, at en lang række biler testes i to dage på hhv. landevej og lukket bane med campingvogn på krogen af en fagjury bestående af motorjournalister udvalgt af DCU samt to DCU medlemmer (campister).

Finalister Årets Campingtrækker 2018:

  • Peugeot 5008
  • Renault Captur
  • Alfa Romeo Giulia
  • Volvo XC 60

  • Nissan Qashqai

Vinderen Årets Campingtrækker 2018 er Nissan Qashqai.

I kategorierne Årets Udenlandske Campingplads og Årets Danske Campingplads 2018 nominerer læserne af DK-Camps nyhedsbrev og DCUs nyhedsbrev campingpladser i begge kategorier. Herefter stemmer en fagjyru bestående af danske og udenlandkse campingplads eksperter uafhængig af hinanden.

Finalister Årets Udenlandske Campingplads 2018

  • Camping Parc Nature l´Ardechois, France
  • Piani di Clodia, Italy
  • Resort Krk, Croatia
  • Camping Las Dunas, Spain
  • Camping Woferlgut, Bruck, Austria


Vinderen Årets Udenlandske Campingplads 2018 er Piani di Clodia i Italien.

Finalister Danske Campingplads 2018

  • Hvidbjerg Strand Feriepark
  • Sannes Familiecamping
  • Hillerød Camping
  • Bøsøre Strand Feriepark
  • Ribe Camping

Vinderen Årets Danske Campingplads 2018 er Hvidbjerg Strand Feriepark.

Til Danish Camping Award uddeles også prisen Campingprisen 2018, der går til en person, der anerkendes for en hel særlig indsats for campingferie i Danmark. Det kan enten være en fra Camping Branchen, eller en der arbejder med campingpladserne. Campingprisen 2018 går til CEO Morten Kjeldsen fra Isabella, bl.a. for sin store indsats med at samle branchen efter campingrådets lukning i efteråret 2017.

Værter ved Danish Camping Award: 
Ferie for Alle
, Jysk Fynske Medier, 
Camping Branchen
, DK-Camp, 
Dansk Camping Union

  • Sponsorer
  • Isabella
  • Gjensidige
  • Kosan Gas
Udgivet i Information

Ved et arrangement, med uddeling ag af Camping Awards i Herning, torsdag den 22. februar, blev årets autocamper 2018, blandt andre priser, afsløret af Anne-Vibeke Isaksen. For autocamper kåring er det nyt, da årets autocamper tidligere har været mod slutningen af messen.

Eura Mobil Profila 720 EB blev årets autocamper 2018 i Danmark. Camperen stammer fra en af de tyske producenter, der har længst historik i autocamperbranchen.

RS står for Roof Sleeper, bedre kendt som sænkeseng. Det betyder at autocamperen har overnatningsmulighed for 4 personer. Profila RS 720 EB er den succesfulde planløsning i ny form, og kombinerer elegant interiør, med nye funktionelle fordele, som mere bevægelsesfrihed gennem et større åben område i den bagerste del af camperen. Runde former på køkkenet er medvirkede til større bevægelsesfrihed.

Autocamperen er udstyret med dobbeltbund, hvor også tanke er placeret. Profila RS 720 har en vandtank på hele 140 liter og spildevandstank på 100 liter. Tankene er isoleret og opvarmet og med dobbeltebund er camperen ideel for både sommer som vinterkørsel. Profila har gulvvarme, så du uden at fryse, kan gå barfodet omkring.

Der er ved enkelt sengene i bagenden, separat bad og toilet. Under enkeltsengene finder man en rummelig garage, og hylder til diverse medbragt udstyr.

Eura Mobil Profila RS 720 EB er forsynet med en rummelig siddegruppe, med vendbar bordplade. Bordet i siddegruppen kan fås så den kan sænkes og det giver mulighed for ombygning om natten til yderliggere 2 sovepladser. Vær dog opmærksom på at denne autocamper er udstyret med 4 selepladser. Der må derfor kun køres med 4 personer.

Eura Mobil er opbygget i glasfiber, og limet sammen med teknik fra flyindustrien, og har 10 års tæthedgaranti og 3 års møbelgaranti. Profila serien er komfortable autocampere, der byder på komfort og value for money.

Camperen har en køreklar vægt på 3.030 kg, der er beregnet ud fra en medbragt vandmængde på 25 liter vand. En længde på 7,41 meter, bredde 2,32 meter og en højde på 2,86 meter. Plads til 2x11 kg gasflasker, og monteret med 80 Ah Gel batteri.

Basisprisen på Eura Mobil RS 720 EB med 130 hk ( Fiat 35L) er 764.980 kr. Fås  med møbler i to træ varianter, en lys og en mørk.

Prisliste Autocamp, Låsby, Eura Mobil Website

Se den på Ferie for Alle fra den 23. - 25. februar, 2018, Stand 8000 i hal K

 

Udgivet i Autocamper nyheder

De mange kendte mærker og det store udvalg i forskellige prisklasser er årsagerne til at mere end 90.000 kunder har besluttet sig for at blive kunde hos Skandic & Nordic Reisemobile. På grund af det årelange samarbejde med forskellige banker er det også muligt at opnå attraktive og fair lånemuligheder for næsten alle kunder.

15 års erfaring inden for værkstedsservice, autocamper- og campingvognteknik samt serviceydelser og taksering ved skader for så mange forskellige mærker er vel enestående her i Norden. Dette er også kun muligt med en meget høj grad af tekniske uddannelser hos de pågældende producenter. Alene på værkstedet er der beskæftiget 3 uddannede mestre.
Med vores værkstedsmester har vi formentlig den eneste autoriserede taksator for autocampere/campingvogne her i Nordtyskland. Skader og værdiansættelser bliver udført professionelt.

Pga den høje, tekniske standard på værkstedet er det også lykkedes os at blive den eneste Premium forhandler for Goldschmitt og AL-KO. Det betyder, at vi er det eneste firma her i Nordtyskland, der kan/må tilbyde luftfjedre, fuldluftfjedre, undervognsbehandleringer og hydrauliske støtteben for Goldschmitt eller AL-KO. Med vores nye kontrolapparat kan vi også GRATIS tilbyde digitalt at veje køretøjerne samt vejning af for og bakakslerne, hvilket efterhånden er blevet et meget vigtigt punkt når det gælder læsningen af autocamperen eller campingvognen pga frygt for overvægt.

Gennem vores årelange erfaring kan vi betjene næsten alle mærker på vores værksted. Og vi kan tilbyde garanti- og serviceydelser for de 9 forskellige mærker, som vi repræsenterer - Vi tilbyder det endda for kunder, der ikke nødvendigvis har købt hos os!

Hvad der også kendetegner Skandic & Nordic Reisemobile er at vi kantilbyde uddannelse for vores montører, og vores 3 lærlinge er uddannet inden for området motorkøretøj- og campingvogn/autocamper teknik. Dette er muligt grundet et rigtig godt samarbejde med ”Handwerkskammer Flensburg”.

For vores velassorterede campingbutik, som vi også har haft i 15 år, var vi så heldige sidste år, at vinde ”Jens Stöcks” til vores team. Herr Stöcks har mere end 30 års erfaring inden for branchen med campingtilbehør og har udvidet kvalitets- og serviceområdet inden for vores firma. Alt inden for tilbehør samt fortelte af forskellige mærker er ikke noget problem for os.
Relativ nyt i vores tilbud er leje af autocamper. Vi tilbyder både autocampere for 6, 4 eller 2 personer.

Til allersidst vil vi takke alle vores kunder for jeres tillid, og vi ser frem til endnu flere år sammen med jer i autocamper- og campinglivet.

Mange hilsner
Jeres Skandic & Nordic Team.

Skandic & Nordic
Reisemobile GmbH
Skandinavien-Bogen 4
24983 Handewitt

Telefon:+49 4608-9729955
 
Udgivet i Information
Tirsdag, 20 februar 2018 00:00

MAN Van TGE 4x4 - Camper til Dual Use

Oprindelig var MAN Van TGE tænkt som følgekøretøj til tung transport, og som rullende hotel til transportens Crew. Grunden for MAN til at gå et skridt videre, var simpelthen at vise, at de kunne.

MAN er heller ikke uerfaren med rekreative køretøjer. Allerede for 90 år siden præsenterede MAN den første “weekend bil” på en offentlig messe. Som dengang, bygges camperen på fabrikken i Plauen, der ligeledes beskæftiger sig med team køretøjer til kendte sportsklubber, VIP-Shutles til statsoverhoveder, tourbusser til musikere og autocampere i specialklassen, f.eks terrængående typer. Desuden levere MAN Chassiser til flere producenter af luksus autocampere, samt kendt for deres lastbiler og busser.

Nu udbygges ekspertisen til, indtil videre, to små autocampere, der i fremtiden indebære individuelle campere. De to prototyper der blev præsenteret på CMT messen i 2018, benytter sig af MAN TGE 4x4 kassevogn, med standard akselafstand og forhøjet tag. På motorsiden er MAN TGE 4x4 forsynet med en 1.968 cc dieselmotor med 130 kW / 177 hk.

I den første prototype er den grundliggende idé, variabilitet og Dual Use for to personer, præsenteret med klassisk grundplan og fast indbygget indretning. Der er ikke tale om rejsefærdige autocampere, men med en solid basis og meget rum for specielle ønsker fra slutkunden. Frem for alt drejer det sig om, at dual systemet er aftageligt.

MAN er VW ejet og MAN TGE er grundliggende baseret på VW Crafter

Link: MAN Van

Foto: MAN

Udgivet i Autocamper nyheder

De danske forhandlere af autocampere oplever en kæmpe efterspørgsel i disse år.

Hvor der tidligere blev solgt 150-175 enheder om året, er dette tal vokset med flere hundrede procent det seneste år. Det er der flere årsager til.

Aktiv ferie tæt på naturen

For det første er Danmark nu godt igennem krisen, og mange har fået plads i budgettet til at købe en sådan bil. For det andet er mange modne par skiftet fra en sejlbåd til en autocamper. Hvor man i de yngre år oplevede verden fra søsiden, har man i en senere alder lyst til at designe sine egne ferieture på landjorden.

Ligeledes er golf er en meget populær fritidsbeskæftigelse for mange. Kombinationen af autocamper og muligheden for at køre rundt og prøve mange forskellige baner er et hit.

Udbuddet af autocampere til en meget rimelig pris er blevet meget større de senere år. Et eksempel på dette er Hymer Gruppens fabrik Capron, der producerer mærkerne Carado og Sunlight, hvoraf sidstnævnte vandt prisen som årets autocamper i 2017. To mærker hvor kvalitet og en gunstig pris går op i en højere enhed.

Afgiftsnedsættelse booster salget

Den seneste afgiftsnedsættelse fra 60 til 45 % har naturligvis skubbet yderligere til den store optimisme i branchen. Jan Kaspersen, CEO i Erwin Hymer Group Nord i Vejle, udtaler:

”Det har virkelig været noget af en efterspørgsel, vi har oplevet de sidste par år, folk har virkelig fået øjnene op for den ultimative frihed, som en autocamper kan tilbyde. Mange mennesker har været på adskillige charterture med ”all inclusive” og ønsker nu at opleve noget andet og mere”.

”På årets to første messer i Bella Centret og i Odense Kongrescenter har efterspørgslen været enorm, og vi har sat alle sejl til for at vise et maksimalt udvalg på Ferie For Alle i Herning. Vi og vore forhandlere udstiller Hymer, Dethleffs, LMC, Sunlight, Carado, Cliff, Vlow, Globecar og Roadcar, så der burde være noget for enhver smag”, slutter Jan Kaspersen.

Erwin Hymer Group Nord Aps

Udgivet i Autocamper nyheder
Side 1 ud af 2