Artikel filtreret på dato: Torsdag, 20 april 2017

Det er ikke mere end godt en uge siden, at autocamper-info.dk kunne berette om, at autocamper pladsen Oasen Rømø atter havde udvidet, så pladsen nu kunne rumme ca. 170 autocampere.

Når det drejer sig om autocampere, går tingene ufatteligt hurtigt på Rømø. Påsken, der var lige så kold som sidste år, afskrækkede ikke autocamper folket. På trods af vejret betød Påsken en dramatisk stigning af besøgende autocampere.

Faktisk nærmede Oasen Rømø sig en fordobling i forhold til sidste år, med fyldt plads 1 og 2, samt godt og vel halv fyldt plads 3. Det får nu den betydning, at den annoncerede Service bygning på den nye Plads 3, der først var annonceret til efteråret.

Arbejdet med de nye badefaciliteter, toiletter, sauna og skyllefaciliteter, er så småt gået igang idag, og skulle kunne stå færdig inden sommerferien.

Autocamperpladsen Oasen Rømø, er produktet af det skeptikere mente var helt umuligt at lave i Danmark, virkeligheden vil noget andet, det beviser den kæmpe succes som autocamperpladsen viser. De selvsamme skeptikere mener at det “bare” er fordi den ligger på Rømø.

Rømø er en dejlig plet på det danske landkort, ingen tvivl om det, men Danmark rummer flere steder hvor dette turist eventyr kan udspille sig, og der mangler autocamperpladser i Danmark. ja faktisk i hele Europa. Det viser alle de informationer der strømmer ud i Tyskland, der er det land der rummer de fleste autocampere i Europa.

Aldrig har så mange private vist interesse for at få en del af autocamper turismen, og det er i sig selv et sundt tegn for autocamper turismen i Danmark. Campingpladser, der ikke længere afkræver campingpasset CKE, og skaber funderede pladser for autocampere.

Links: Oasen Rømø

Udgivet i Information

Pressemedsemeddelelse:

En autocamper er ikke længere et sjældent syn på vejene, og står det til ejerne af Søndervig Camping, må autocampere også gerne blive en endnu større del af livet på pladsen.

I år har de fordoblet antallet af pladser specielt indrettet til autocampere, så der nu er 12, og det bliver fejret over en hel weekend.

”Ideen om at markere det opstod, da vi gik og gjorde pladserne klar, og så udviklede det sig til at blive en hel weekend for autocampere,” fortæller Lise Kroning, der sammen med sin mand Robert Kroning driver Søndervig Camping.

Foreløbig har over 50 autocampister meldt deres ankomst. Hele campingpladsen – og ikke kun autocamperpladsen – tages derfor i brug til arrangementet. Ideen er, at dem, der har lyst, kan vise deres autocamper frem for de andre – og også gerne for andre nysgerrige, der måske drømmer om at holde ferie på hjul.

”Det er et fantastisk tiltag. Det er dejligt med en campingplads, der er åben over for de behov, vi som autocampister har. Det er vigtigt at bakke op om det, så vi kommer selvfølgelig med til åbningsweekenden,” siger Dorthe Jensen, der sammen med sin mand Finn ofte er på tur med deres autocamper.

Lise og Robert Kroning kan mærke, at der er flere og flere danskere, der får en autocamper. Nogle vil gerne bruge friheden til at parkere hvor som helst i Danmark, men der er mange, der gerne vil overnatte på en autocamperplads eller en campingplads, hvor de kan bruge faciliteterne – selv om de i princippet har det hele i en autocamper.

”Derfor har vi lavet tilbud, der er tilpasset autocampisterne. Hos os kan de selv vælge, om de blot vil overnatte, eller om de vil have den store pakke med adgang til det hele,” siger Robert Kroning.

Alle er meget velkomne lørdag eftermiddag, hvor der er officiel åbning og mulighed for at få en god snak om livet som autocampist.

Yderligere oplysninger:
Robert og Lise Kroning, Søndervig Camping, 9733 9034

Program for autocamperweekenden

Fredag 28. april
20.30: Fælles ankomst i vores opholdsrum

Lørdag 29. april
13.00: Officiel åbning af autocamperpladsen med tale og hejsning af vores nye autocamperflag. Turistdirektør Sebastian Schaper klipper den røde snor.

13.30-16.00: Åben autocamper. Kom og se, hvordan folk har indrettet sig i deres autocamper og få en snak om livet som autocampist.

Anette og Jens Erik fra Dancamper i Horsens viser to autocampere frem.

Mød også Dansk Autocamper Forening.

20.30: Bålhygge med sang og friskbrygget kaffe.

Søndag 30. april
08.00: Fælles gåtur til stranden for de morgenfriske.

NB: Ingen CKE Campingpas ! (red)

Link: Søndervig Camping

Udgivet i Information