Artikel filtreret på dato: august 2016
Onsdag, 31 august 2016 00:00

Hvor overnatter man med en autocamper?

Disse spørsmål besvares her, således at nye autocamperejere, kan få et indtryk af hvilke muligheder der er.
De der ejer en autocamper, hvad enten det kun er en lille camper, som f.eks en VW bus eller en 5 tons tung tre-akslet autocamper, vil spørgsmålet umiddelbart hurtigt kunne besvares, men det opleves ofte, at folk som ikke ejer en autocamper spørger: “ Sig mig, hvor overnatter du egentligt”. Det spørgsmål bliver besvaret i det følgende.

Vi skal først lige korrigere lidt i første afsnit, også de der kender spørgsmålet er slet ikke i stand til at svare så hurtigt, for der er en række måder, at gøre det på. Vi starter med klassikeren.

Campingpladsen - her er ikke så meget at forklarer. Er også kendt blandt telt turister, campingvogne og hytteudlejning. Selv om standarder kan være forskellige fra sted til sted, ved vi nogenlunde hvad der kan forventes, om det er i Marokko eller i Lapland.

Autocamperpladser - Og her er det det ikke længere så nemt, når du “bare” skal forklare, hvad en autocamperplads er. De spænder fra privatejede autocamperpladser med morgenbrødsbestilling til offentlige parkeringspladser, når et hvil er nødvendigt for fortsat sikker kørsel.

Derved antager man også at autocamper turisterne bringer penge til byernes kasse, hvis man kan overnatte der. Enten gennem et gebyr på autocamperpladsen og/eller ved at spise ude om aftenen eller besøge byen. I løbet af de sidste år er en hel del autocamper parkeringspladser blevet oprettet.

Til ikke altid lige stor glæde, er det ikke altid rart, at når dagen går på held, så ved man stadig ikke hvor man kan, må eller vil overnatte.

Lige så forskellige at områderne er, er også tilbudene på autocamper overnatning.

Autocamper parkering udpeget som parkeringsplads. Her kan der være mulighed for at bortskaffe spildevand og toilet, samt få frisk vand påfyldt. Strøm skal ikke forventes. Ofte finder man denne slags pladser, ved svømmehaller og sportspladser. Nogle af dem er uden betaling, men dette kan ikke nødvendigvis forventes.

Autocamperplads med forsyning og bortskaffelse, samt strøm. Såvel strøm som vand har man ikke brug for dagligt, men det ophøre på et tidspunkt. Så er det godt at det er tilstede. Der findes talrige muligheder. Via møntindkast kan man få frisk vand, og man kan slippe af med brugte vand. Strøm fås via et kabel med trepolede CEE stik, som man som autocamper turist altid bør have med sig. Her kan betaling for plads være uden vand og strøm, hvilket er praktisk, da man kun betaler for det man forbruger.

Autocamperplads med bomanlæg. Ses ikke så ofte, og har også bortskaffelse, friskvands forsyning, samt strøm. De har den fordel, at personbiler ikke blokkere pladserne. Disse pladser er altid betalbare, og bommen betyder også at gratister sniger sig ind sent på aftenen og køre tidligt næste morgen, for at undgå betaling, udelukkes.

Komfort autocamperpladser. I de senere år har mere komfortable autocamppladser indfundet sig på markedet. Her er forventningerne højere, hvad faciliteter angår. Bortskaffelse, vandforsyning og strøm er en selvfølge. Sanitetsbygning med et begrænset antal toiletter og bade muligheder. Her nærmer vi os i nogle tilfælde campingpladser uden telte og campingvogne, og som oftest er de da også lavet efter regler for Campingreglementet. Efterspørgslen efter denne pladstype er stærkt stigende, også set i lyset af at autocamper ejere bliver yngre og autocampere bliver mere og mere kompakte.

Autocamper Parkering på havne - I de senere år har autocampere og lystbådehavne fundet hinanden. Autocampere og Lystbåde har meget tilfælles, når det drjer sig om adfærd. Dette giver sig også udslag i, at sejlere der af en eller anden grund har forladt båden, føler sig tiltrukket at autocampere. En parkeing i et havne miljø, er tæt på det optimale for bla gamle sejlere og andre med hang til vand og både. Havne pladser har både bortskaffelse, forsyning og strøm, samt toilet og badefaciliteter.

Hvordan genkender man en autocamperplads ?

Hvis du ser dette autocampersymbol UE33,9 eller M42 i Danmark, som undertavle, er det et temmeligt godt tip, men det er ikke ensbetydende med at der må overnattes. Dette vil fremgå af skiltning. Kan være en almindelig parkeringsplads, med tilpassede parkeringsbåse til dagsparkering.

Autocamperpladser findes i relevante, databaser på internet og i bogform, med informationer, koordinater, priser mv.

De fleste pladser findes i Tyskland, Frankrig og Italien, men også Holland, Luxemburg, Spanien og Danmark røre på sig.

Frie Campere (Wild Campers) - Det er et spørgsmål om ikke at tvivle på, hvad man må og ikke må. Nogle ønsker bare at overnatte, og det afviser andre kategorisk. Det afhænger vel også af dagen, stedet. Har jeg brug for strøm eller vand ? Skal jeg tømme ? Er der en autocamperplads i nærheden? Kan du svare nej til det hele, og det er et lovligt ophold ? Så er det i orden at benytte sig af denne mulighed, måske i udkanten af bykernen.

Med det øgede salg af autocampere i hele Europa, bliver disse muligheder færre og færre, da lokale parkeringdirektiver udelukker denne autocamper adfærd. Vælg aldrig en afsides beliggende parkeringplads til formålet.

Hvorfor bliver er forbudende stigende ? Det er ganske simpelt. Også hos autocamper turister er der sorte får, der efterlader deres skrald, tømmer hvor det passen dem og tage vand hvor det passer dem. Griller hvor det er forbudt, og overnatter hvor det er forbudt. Heldigvis er ikke alle sådan, men de få ødelægger det for mange.

Også de frie campere, bør opdeles i to grupper. Der er nemlig dem som aldrig overnatter på en rasteplads, og dem som ikke går af vejen for det. Det er unægteligt også meget lidt charmerende. Uro om natten af køretøjer der kommer og kører. En tommelfingerregel blandt garvede fricampere siger, at jo længere du kommer Middelhavet, jo mere skal man tænke sig om, hvor man parkere. I Spanien, Sydfrankrig og Italien bør du undgå at overnatte på motorvejsratepladser.

Især nye autocamper ejere har med denne artikel fået et overblik over hvad der hvad, og har nu muligheden for at følge den linie som ligger bedst til den enkelte, hvadenten det er en campingplads eller en simpel parkeringsplads.

LÆS: Fri Camper og overnatning i Europa

Lørdag, 27 august 2016 00:00

Innovativ Hymer S-klasse i 2017

Hymer udvikler i sammenarbejde med Promobil læsere en ny integreret autocamper: På Caravan Salon 2016 kan mellemstadiet på en ny S-Klasse ses. Læserene har netop været på en prøve turné med den.

Stor og holdt i fine, mørke metalliske nuancer, præger Hymer studiet der er placeret i hal 17 på Caravan Salon 2016 “Hymer hallen”. I nogen tid, har Hymer producenten arbejdet med nogle Promobil læsere på den nye S-klasse, for at lave et kup, hvad angår innovation og brugervenlighed til at lykkes.

Hymer S-klasse: massiv, lineragtig helintegreret

En sådan udvikling tager sin tid, når man ønsker at gøre alting rigtigt. Da læserne allerede har været på turné med den 5,5 tons tunge integrerede, og da noget vil blive ændret indeni, kan den nye topmodel kan ikke besigtiges indeni, desværre.

Det massive exteriør på den Integrerede autocamper på Mercedes Sprinter med tvillinghjul tiltrækker allerede alles opmærksomhed. Mest slående er de nye forlygter på førerhuset, og det udviklede aflange vindue i bagenden, kunne tyde en grundplan med tværstillet Queensbed.

Den nye Hymer S-klasse er bestemt ikke en kompakt autocamper: Længden af ​​køretøjet er estimeret til 8 meter, og bredden er omkring 2,40 meter. Om der er en åben toiletafdeling med separat bruser indeni, kan man kun gætte.

Efter sigende på Hymer´s stand i Düsseldorf, bliver den nye Hymer S-klasse lanceret omkring uge 20, 2017

Link: Hymer

Udgivet i Autocamper nyheder
Fredag, 26 august 2016 00:00

Kompakt Flair Liner med højeste komfort

Niesmann + Bischoff viser på Caravan Salon 2016, den hidtil korteste Flair version. Det nye og niende grundris i serien har to enkeltsenge i den bageste del. Stærk efterspørgsel efter enkeltsenge har været grundlaget for Niesmann + Bischoff Flair 830 LE.

Niesmann og Bischoff Flair 830 LE er den mindste luksusliner i sin serie. På trods af sine 8,30 meter, har den en totalvægt på 7,49 tons. Basiskøretøjet er baseret på en Iveco Daily 3,0 l, med 180 hk. Basiskøretøjet er med en udvidet akselafstand (4,55 meter i stedet for 4,35 meter), og derfor har den kun lidt bag udhæng. Dette siger producenten, øger kørekomforten.

Layoutet af Flair 830 LE giver enkeltsenge i det bageste og en L-formet siddegruppe i midten af køretøjet. Mellem dem er badeværelse med bruser og bord med håndvask. Gaderobeskabet er både et højskab og er placeret under ene seng og i den rummelige bageste garage. Pris for denne Liner i Tyskland: 155.870 EUR ell 2,219 millioner med afgift. Længde 830 cm, Bredde 2,39 cm, højde 334 cm.

Link: Niesmann+Bischoff

 

Udgivet i Autocamper nyheder
Onsdag, 24 august 2016 00:00

Vejle får 6 autocamperpladser om 14 dage

For nylig kunne autocamper-info.dk informerer om, at der kommer 6 nye pladser på havnen i Vejle inden udgangen af 2016. I Vejle kommune rider man den dag man sadler hesten, så nu lyder den seneste information på, at der inden for 14 dage er etableret 6 pladser på Vejle havn og at pladserne administreres af Vejle Lystbådehavn.

Der er gået ca. en måned siden at autocamper-info.dk tog kontakt til Byrådspolitikeren Crista Laursen og forelagde hende problematikken. Efter at have lavet en storleverance af information var Crista klar til at rejse sagen i Teknisk Udvalg, hvor der også kom ytringer af gammelkendt art, men da Crista Laursen følte sig godt klædt på og forberedt, kørte toget hurtigere end normalt i kommunalt regi, og modstand blev skudt ned. Det har udviklet sig til at blive en politisk varm kartoffel, at autocamper turister, mødes med en bøde på 650 kr, hvis de parkere i Vejle by, så allerede nu er kommunen gået igang med forbereddelserne til de 6 pladser på Vejle havn, som også får strøm og tømmefaciliteter. Indtil videre skal faciliteterne på Vejle Lystbådehavn benyttes i form at bla. bade og toilet faciliteter. Senere opstår der sandsynligvis en mulighed i det nedlagte Carlsberg depot

autocamper-info.dk har nu taget skridt til at hjælpe Lystbådehavnen videre, så vi får lavet de tiltag der skal til for at tiltrække autocamper turister og 6 pladser lyder ikke af så meget, men der er enighed i både kommunen og Lystbådehavne om, at dette kun er begyndelsen, til noget større, så fra 0 til 6 pladser på en måned må vel siges at være flot, og langt over standarden for kommunal kommunikation om autocamper overnatningmuligheder.

Igen bevises det at der på trods af totalt overnatningsforbud i Vejle by, er en mulighed med en mindre tilføjelse i parkeringsdirektivet og skiltning for resten. En tak til Max Watson, DACF som bidrog med 10 gode grunde til ikke at benytte en campingplads, og Kim Pedersen. Campervenner for opbakning og besøg på Juelsminde Camping.

Ud over Vejle har autocamper-info.dk haft møde med campingpladsen i Juelsminde, som har fået muligheden for at lave en autocamperplads uden for campingpladsen, på en nedlagt busterminal på omkring 2800 kvadratmeter, ca 150 meter fra havnebassinet.

På mødet var de to nye forpagterpar meget positive, og vi kvitterede med deres positive indstilling med at sende en fortrop afsted i september, bestående af 28 autocampere fra autocamperklubben “Campervenner”, som på deres østkyst tur, besøger Juelsminde Camping, som godt er klar over at den slags skal etableres uden brug af campingpas, og en tilpasset pris for indholdet i den udbudte vare. Juelsminde skriver også på deres hjemmeside,: Autocamperplads med egen ind -og udkørsel (etableres i løbet af 2016). Når autocamperpladsen i Juelsminde bliver en kendsgerning, vil Juelsminde sammen med Lystbådehavnen kunne tilbyde pladser til ca. 40 autocampere.

Links: Vejle Amts Folkeblad, Crista Laursen, Juelsminde Camping

Søndag, 21 august 2016 00:00

Concorde Carver 890 RRL (2017)

En 4-værelses lejlighed på fire hjul fra Concorde, med modellen Carver 890 RRL. Takket være en rundsidegruppe bagerst i camperen og en sænke seng kan Lineren byde på badeværelse med separat stue, soveværelse og arbejdsrum.

Concorde præsenterer Carver 890 RRL 2017, en luksusliner med et typisk Alkove grundris. Det mest slående er den drejede 90 grader vendte rundsidegruppe i bagenden af ​​køretøjet, der til dato kun er blevet bygget til Alkovemodeller. Hvis du sidder i rundsidegruppen, kan tv-skærmen ses fra alle pladser eller det moderne køkken med rummelige skabe og masser af opbevaringsplads.

Fortsætter man fremad i Concorde Carver 890 RRL, kommer man ind i luksuriøst bedeværelse med kvart cirkel bruser, Porcelæns toilet og et gulv til loft garderobeskab. Selvfølgelig kan du lukke af på begge sider af badeværelset.

Før badeværelset ligger i Concorde Carver 890 RRL førerhuset, med sænkeseng med to langsgående enkeltsenge - som kan sænkes elektrisk med tryk på en knap. En polstret trappetrin giver nem adgang til “soveværelset”, med TV nr 2.

Det forreste område har mere at byde på: Her er ikke kun cockpittet og soveværelset. Med sænkesengen hævet, er der herunder et lille arbejdsrum. På begge sider er der monteret skænke med udtræks bordplader, som gør rummet til enten kontor eller tilbagetræknings rum på grund af de to drejebare førestole, hvor også soveværelset TV også kan ses.

Basis køretøet på Concorde Carver 890 RRL er Iveco Daily med en 3 liters Euro-6 motor, manuel gearkasse og 150 hk. Basisprisen for lineren med den særlige indretning er i Tyskland 176.890 Euro/1.326.675 DKK uden afgift.

Længde 9,09 meter og 2,38 meter bred

Link: www.concorde.eu

 

Udgivet i Autocamper nyheder
Fredag, 19 august 2016 00:00

Ny Carado, 2017 på 5,98 meter

Fra 2017 har Carado opdateret mange modeller ved at gøre dem endnu mere velegnet til de omrejsende behov. Nye badeværelser, optimeret senge længder og bredder, et nyt indbygget kontrolpanel og mere plads til større køkkener og siddegruppe områder. Således passer Carado autocampere nu perfekt til kravene, til moderne autocampere.

Budget mærket fra Hymer koncernen har i år sit 10 års jubilæum og har til lejligheden lanceret en specialudgave "Perfect 10”, med ekstra meget udstyr, tilgængelig til en pris lidt over en kassevogn og til priser fra, lige på den anden side af 46.000 euro med perfect 10 pakke og 130 hk motor

Carado vandt sammen med søstermærket Sunlight, de fleste kategorier i det tyske Königs kunde 2016, som er de tyskers valg af autocampere, tilfredshed, værksted ect..

Modellerne 2017 blev præsenteret i begyndelsen af juli i Alsace, interiøret fremtræder lyst og lækkert. Karosseriet har en særlig mærkning "Perfect 10", en karosseri farve med "metallic champagne" aftegninger og et dynamisk design.

Carado T 135, er blevet gennemgribende fornyet til modelåret 2017. En længde på 5,98, mod tidligere 6,25 meter. Derved er der stadig blevet plads til et stort klædeskab og en fransk seng. Den nye indretning giver mere luft og lys, som giver sig udslag mere rummelig autocampere med mere komfort.

I anledning af 10 års jubilæet, er der fyldt udstyr i autocampere for omkring 8500 Euro. Autocampere er klar til ferien med cykelstativ, parabolantenne, 19” medie og tv-skærm, markise og champagne farvet ydre.

Carado T135 kommer naturligvis med Euro 6 motorer, på Fiat Ducato, Multijet 2,3 liter fra 130 hk
Prisen ligger lige over, hvad der betales for kassevogncampere. Til gengæld får man en mere rummelig autocamper og en opbygning som egner sig til vinterbrug, med isolerede tanke mv.

Længde 5,98 m, bredde 2,33m, højde 2,91 m.

Link: Carado

Udgivet i Autocamper nyheder

Fra 1. september 2016, skal du ikke lade dig friste af, at købe nye autocampere, på Euro 5 og 5+ i Tyskland. Du vil ganske enkelt ikke kunne få dem på nummerpladser i Danmark, da der efter den 1. september ikke kan søges dispensation for den nye brændstof norm, det skal ske inden. Står du med et tysk tilbud på en ny autocamper fra en forhandler i Tyskland, skal den være indberettet til de danske myndigheder inden den 1. septemper 2016.
 Efter den 1. september 2016, må der kun indføres nye autocampere på Euro 6

Det nytter heller ikke, at der er søgt om dispensation i Tyskland, da dispensationen skal indsendes i registreringslandet - Danmark. Du må gerne indføre brugte autocampere med mindre brændstof norm end Euro 6.

Den eneste måde, du kan få en ny autocamper registreret på i Danmark med Euro 5 og 5+, vil efter den 1. september være, at en tysk forhandler har søgt om dispensation for Euronormen i Tyskland, og at du lader autocampere indregistrere i Tyskland i minimum 6 måneder og køre mere end 6000 km i den. Derved kan den importeres som en brugt autocampere.

Det har den betydning at, hvis du har fået forhandler hjælp til at hente den, kan den ikke afgiftberigtiges af fakturaprisen, men skal afgiftberigtiges af handelsprisen. Brugte autocampere kan importeres som hidtil og nyt brændstofforbrug kan beregnes.

Ændring af brænstofværdi, kan kun ske en gang

Med det nye direktiv om brændstofforbrug for autocampere, skal vi også gøre opmærksom på at, hvis du en gang tidligere har fået ændre dit brændstofforbrug på din autocamper, kan du ikke få den ændret igen, selv om der kunne være fordel ved det.

Beregningerne for brændstofforbrug er kun nødvendig, hvis ikke køretøjet har en EU godkendt måling af brændstofforbruget. I tilfælde af at fabrikanten har medsendt en angivelse af brændstofforbrug, er det den der er gældende.

Er der ikke indsendt dispentation, inden den 1. septemper 2016, er import af autocampere på Euro 5 og 5+ værdiløse, da de ikke kan registreres på nummerplader. Dette gælder i hele EU.

Forbruget beregnes som summen af en fast og en variabel værdi.

Den variable værdi beregnes som 0,2 % af den del af autocamperens køreklare vægt, der overstiger 2.585 kg.

Den faste beregning for diesel køretøjer der ikke opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør som fast beregning 9,0 liter pr 100 km. For dieseldrevne køretøjer der opfylder emissionsnorm Euro 5 udgør som fast beregning 7,4 liter pr. 100 km. For emissionsnorm Euro 6 udgør den faste beregning 6,4 liter pr 100 km.

Regnestykket for f.eks en autocamper med en køreklar vægt på 2930 kg ser sådan ud med Euro 5 norm. 2930kg - 2585kg x 0,2% =0,69 liter/100 km. Dette tillægges emissions normen.

Det var den variable og den faste del for autocampere der ikke har opnået Euro 5 udgør (9,0+0,69) 9,69 liter pr. 100 km = 10,32 km/l. For Euro 5 er beregningen (7,4 + 0,69) 8,09 liter pr 100 km = 12,36 km/l. For Euro 6 bliver regnestykket (6,4 + 0,69) 7,09 liter pr 100 km = 14,19 km/liter. Disse tal variere ved anden køreklar vægt.

Vejledning for brændstofforbrug, kan læses herunder !

Brændstofforbrug for campingbiler m.v.

Der er i Køretøjsregisteret (DMR) indført en ny metode til beregning af brændstofforbrug for biler med køreklar vægt over 2.585 kg (i praksis campingbiler og tunge varebiler), hvor der ikke foreligger oplysninger om målt brændstofforbrug for det færdigopbyggede køretøj. Ændringerne sker som følge af ændringer i Brændstofforbrugsafgiftsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2016.

Brændstofforbruget beregnes automatisk af DMR ved hjælp af de formler, der er i Brændstofforbrugsafgiftsloven, hvor følgende tre faktorer indgår:

1) Bilens køreklare vægt
2) Bilens Euro-norm (emission)
3) Hvilket drivmiddel, der benyttes (diesel eller benzin)

Hvis bilen opfylder Euro 5 eller Euro 6 (eller Euro V eller Euro VI), skal dette dokumenteres ved hjælp af

- Data-erklæring
- Erklæring fra bilfabrikanten eller dennes repræsentant
- CoC-dokument for den færdige bil
- Oplysninger på bilens typegodkendelse (herunder anmeldt EU-godkendelse eller standardtypegodkendelse), eller
- Tidligere registreringsattest med oplysning om Euro-norm.

Euro-norm vælges derefter ved indtastning i DMR. For f.eks. Euro 6 eller Euro VI vælges Euro VI i rullemenuen (man kan ikke vælge Euro 6). Hvis der ikke er dokumentation for Euro-norm, skal der ikke vælges nogen Euro-norm i DMR.

Den køreklare vægt skal angives. For campingbiler registreret 1. gang før den 5. december 2005 er der (muligvis) ikke registeret en køreklar vægt i DMR, men alene registreret en egenvægt. For disse køretøjers vedkommende angives den køreklare vægt (KKV) i DMR som KKV = Egenvægt + 150 kg (medmindre der foreligger konkrete oplysninger om den køreklare vægt).

Den automatiske beregning foretages, hvis der ikke er indtastet noget forbrug i feltet med Brændstofforbrug, fordi der ikke foreligger noget tal.

Elbiler er ikke omfattet af de særlige regler nævnt ovenfor.

Ændring af allerede registreret brændstofforbrug
Hvis der foreligger en tilladelse fra SKAT til ændring af det registrerede brændstofforbrug, kan brændstofforbruget beregnes med de nye formler. Det registrerede brændstofforbrug slettes, hvorefter DMR-systemet automatisk beregner et nyt brændstofforbrug. Euro-norm og køreklar vægt skal dokumenteres og indsættes som angivet ovenfor. Tilladelsen fra SKAT skal opbevares af synsvirksomheden i mindst to år. Hvis der ikke foreligger tilladelse fra SKAT, må forbruget ikke slettes. Dog kan brændstofforbruget som hidtil ændres, hvis der fremlægges dokumentation for en konkret måling.

Færdselsstyrelsens meddelelse træder i kraft straks.

Link: Bilbranchen, Grøn ejerafgift

Udgivet i Information

Autocamper-info.dk har modtaget følgende Pressemeddelelse fra Byrådsmedlem i Vejle - Crista Laursen.

Autocampere i en turistvenlig by i 2017 stod højt på Christa Laursens liste over tiltag hvis vi skulle være med i den udvikling der sker på dette område.

Det er ikke Vejle der næste år vil modtage otte krydstogtskibe i havnen, med de turister der så vil besøge vores by, i stedet kan vi være med til at skabe rum til Autocamperfolket, som man gør rigtig mange andre steder, de vil helst være tæt på byen, hvilket der er rigtig mange grunde til.
Det gør man med stor succes mange andre steder i både ind- og udland.

Derfor rejste Christa Laursen sagen i Teknisk udvalg (TU) den 17.8.16 efter at have talt om dette et par år.

Forslaget blev godt modtaget, og der arbejdes videre med forslaget. Christa ved, der er kig på i første omgang seks pladser omkring havnen, som vil blive fremlagt når der er afklaring omkring flere ting som der arbejdes på nu.

Christa Laursen har brugt en del tid på at samle materiale, og havde svar og dokumentationerne klar til mødet, hun vil dog ikke høste alle de pæne ord der faldt for den viden og de dokumentationer hun nu har oparbejdet, jeg har fået enorm hjælp fra bl.a. John Ipsen, der har stillet sig til rådighed, og er manden der om nogen kender til hele dette område, siger Christa Laursen. Herudover har hun fået hjælp fra Max Watson fra Farum, tidl. Fm. f. Autocamperforening og senere Autocamperråd, samt Kim B. Pedersen fra Uldum der er bruger og mange flere. De har klart været med til at klæde mig på til dette, hvilket jeg er taknemmelig for siger hun.

Flere meldinger fra nær og fjern også indenfor politiske kolleger er positive, også borgmesteren, der havde en ide om hvor pladserne kunne etableres. Til dem der skulle være negative, og påstår, at det går ud over campingpladserne, så kan den påstand fint skydes ned, med den dokumentation jeg er i besiddelse af. For en god ordens skyld fik jeg hjælp fra Farum, via John Ipsen, der sendte 10 gode grunde til at campingpladserne ikke er autocamperfolkets 1. valg. Som han også skriver, så føler de fleste der kører autocampere sig som ”landevejenes lystsejlere”.

Facts er, at der lige nu arbejdes på oprettelse af seks pladser og man forventer, at der er strøm på ved udgangen af året 2016, men selvfølgelig skal den så på Tus dagsorden igen, så afklaring af diverse er på plads.

Crista Laursen
Byrådet - Vejle Kommune

 

Læs også folderen, Information fra Autocamperrådet, der er udsendt til 98 kommuner i Danmark

Udgivet i Information

Lands-naturbeskyttelsesloven i Schleswig-Holstein forbyder overnatning på offentlige parkeringspladser i autocampere. Ifølge Eckernförde Zeitung udløser det en bøde på 55 Euro (413 kr).

En overnatning ved vejkanten eller på en offentlig parkeringsplads, modstrider egentlig ikke færdselsloven og er ikke ifølge lovgivningen om særlig tilladelse, men det forudsætter træthed - "genoprettelse af evnen til at køre”. Ved østersøbadet Damp, har en autocamperturist allerede fået en bøde på 55 Euro.

Parkeringsplads ikke skiltet: Overnatning tilladt eller forbudt?

Myndighederne henholder sig til paragraf 37 i landsbeskyttelsesloven i Schleswig - Holstein, som kort fortalt siger at telte eller andre bevægelige overnatningsmuligheder (campingvogne, autocampere) kun må opstilles og benyttes på p-pladser, hvor man kun må tilbringe denne ene nat i autocamper, hvis der er opsat skilte.

Autocamperturister har antaget, at den enlige overnatning var lovlig ifølge færdselsloven. Ifølge færdselsloven, er opholdet kun forbudt, hvis et forbuds skilt er opsat.

Således er de forskellige fortolkninger opstået, gennem manglende skiltning for eller imod. På sigt siger Ordnungsamtes Schlei-Ostsee, er opsætning af overnatningsskilte slet ikke nødvendig. Udtalelse fra myndighederne til Eckernförder Zeitung: “ Hvis overnatningsreglen skal gælde, som turisten mener, så ville samtlige offentlige parkeringspladser ved kysten, være overrendt af autocampere, med tilsvarende følger. Det var nok ikke det der var ment med loven.

Bødeforelæget bliver i øjeblikket afprøvet af en anklager.

Kilde: Promobil,

Udgivet i Information

En autocamper er en personbil indrettet til beboelse. Det ved de fleste, der har interesse for autocampere. Så må man parkerer og  færdes på lige fod med personbiler ? Nogen køber en autocamper som bil nr 1, for det er jo en personbil. Vi vil have lov til at parkere, der hvor personbiler må og vi har ret til en overnatning lyder kravet fra nogle af de hardcore autocamper ejere, også stopper den der !

Nej, det kan man ikke regne med. En autocamper på mere end 3500 kg totalvægt, er også en personbil indrette til beboelse, køretøjstype M1, på lige fod med autocampere under 3500 kg og personbiler. Men autocampere over 3500 kg er ikke velkommen på en almindelig offentlig eller privat parkeringsplads, medmindre skiltning tillader det og således er det også med autocampere under 3500 kg, hvad enten man vil indse det eller ej. Samtidig med at den er en peronbil, kræver den lastbil kørekort C1 eller C og følger færdselsregler for lastbil.

I 2013 forsøgte et par medlemmer i AutoCamperRådet, hvoraf en nu er bestyrelsesmedlem i DFAC, at få folketingets tilkendegivelse på, at der ikke kan forskelsbehandles på parkering med personbiler og autocampere - lige ret for loven som det hed. Dengang var man lodret sikker på at få medhold, men det havde man helt misforstået, idet der i slut bemærkningen af spørgsmål 28 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje (L 54) står.

Et køretøj, herunder en autocamper, med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg vil ikke være at anse som et tungt køretøj efter den foreslåede bestemmelse, jf. hermed ordene ”over 3.500 kg”. Sådanne køretøjer på højst 3.500 kg vil endvidere normalt ikke være at anse som ”særligt indrettede køretøjer”, men vil dog efter omstændighederne kunne være det.

Som nærmere beskrevet i besvarelsen af spørgsmål nr. 27 vedrørende lovforslaget er formålet med undtagelsen for så vidt angår særligt indrettede køretøjer at hindre, at parkeringspladser for almindelige trafikanter optages f.eks. af køretøjer – herunder almindelige personbiler og autocampere – som er placeret det pågældende sted af andre grunde end på grund af et behov for at parkere, f.eks. (som følge af den måde køretøjet er indrettet på) for at gøre reklame for et produkt, en virksomhed eller lignende.

Kommunerne vil således ikke med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt., ved lokalt udstedte parkeringsbekendtgørelser kunne fastsætte særlige regler om standsning og parkering med autocampere med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, som afviger fra reglerne for øvrige personbiler.

Samme spørgsmål blev indklaget til ombudmanden

Siden er der sket følgende. DFAF indgiver en klage over fortolkning, da det er en vigtig faktor i foreningens formålsparagraffer og medlemmernes ønsker om det frie liv i autocampere.

Bestilling af notat, hvor Vejdirektoratet forholder sig til en klage til ombudsmanden fra foreningen Danmarks Frie Autocampere (DFAC). Klagen vedrører Justitsministeriets fortolkning af "særligt indrettede køretøjer" i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt., og den adgang fortolkningen giver kommunerne til i lokale parkeringsbekendtgørelser at forbyde overnatning i autocampere.

Efter en en udredning fra DFAC, som kan læses ved at følge et link andet steds på siden, giver vejdirektoratet deres vurdering.

Vejdirektoratets vurdering

Det er Vejdirektoratets opfattelse, at generelle bestemmelser om, at der ikke må ”parkeres køretøjer med henblik på overnatning” eller tilsvarende formuleringer, som bliver benyttet i – så vidt vides - 20 kommunale parkeringsbekendtgørelser, ikke har hjemmel i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt.

En sådan formulering betyder, at alle køretøjer er omfattet af parkeringsrestriktionen, men som fremstillet ovenfor, er det alene påhængskøretøjer, tunge køretøjer og særligt indrettede køretøjer, der kan træffes bestemmelse om i en lokal bekendtgørelse. En almindelig personbil vil efter Vejdirektoratets opfattelse eksempelvis ikke kunne betragtes som værende særligt indrettet med henblik på overnatning, blot fordi bilisten lægger sædet ned og sover i bilen natten over.

Det er således Vejdirektoratets vurdering, at en bestemmelse om forbud mod parkering med henblik på overnatning (eller andre formål) fastsat i en lokal bekendtgørelse, skal være rettet mod køretøjer som er særligt indrettet dertil. Endvidere skal restriktionen være konkret og sagligt begrundet i de hensyn, som myndighederne kan varetage efter færdselslovens bestemmelser.

Vejdirektoratet kan i den forbindelse henlede opmærksomheden på Justitsministeriets tidligere udtalelse, om at autocampere på højst 3.500 kg normalt ikke vil være at anse som ”særligt indrettede køretøjer”.
Som Vejdirektoratet forstår Justitsministeriet definition af et ”særligt indrettet køretøj”, kan autocampere være omfattet af begrebet ”særligt indrettede køretøjer”, da de netop er indrettet med henblik på overnatning.

Det er herefter Vejdirektoratets opfattelse, at vejmyndigheden med politiets samtykke kan fastsætte bestemmelser i en lokal parkeringsbekendtgørelse, der forbyder parkering eller standsning af autocampere på almindelige parkeringspladser, når hensynet til færdsel eller andre almene offentligretlige hensyn konkret taler for det.

Så blev det da vist sat på plads - igen, trods stigende skilteskove mod overnatning på parkeringpladser, og det ændrede heller ikke noget at en privatperson efterfølgende stillede samme spørgsmål til Vejdirektoratet. Det ændrede ikke et komma ved svaret !

Konklution

Formålet med undtagelsen for så vidt angår særligt indrettede køretøjer er således at hindre, at parkeringspladser for de almindelige trafikanter optages af f.eks. køretøjer, som er placeret det pågældende sted af andre grunde end på grund af et behov for at parkere f.eks. (som følge af den mådekøretøjet er indrettet på) for at gøre reklame for et produkt, en virksomhed eller lignende.

Ifølge Justitsministeriets definition af begrebet kan autocampere være omfattet af begrebet, da de netop er indrettet med henblik på overnatning.

Det er derfor opfattelsen, at vejmyndigheden med politiets samtykke kan fastsætte bestemmelser i en lokal parkeringsbekendtgørelse, der forbyder parkering eller standsning af autocampere på almindelige parkeringspladser, når hensynet til færdsel eller almene offentligretlige hensyn konkret taler for det.

At Parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen, i tilfælde af parkeringbåse, er der sat punktum for den del af adfærd med autocampere.

Det er det man må forholde sig til, uanset hvordan man ønsker at benytte sin autocamper.

Der er stadig muligheder

Derfor er der ingen grund til at true med at køre uden om de ca 20 kommuner i Danmark som forbyder overnatning helt og aldeles eller i en nærmere angivet periode. En stor del af de selvsamme kommuner har indført teksten - bortset fra dertil indrettede pladser, som f.eks i Tønder og Ringkøbing kommuner, som har en eller flere autocamper pladser.

Derved har man ordnede forhold med tømmefaciliteter og vandpåfyldning. Selvfølgelig kan det være en torn i øjet på de autocampere indehavere, som næsten udelukkende køre efter det frie liv med gratis overnatning og hvoraf enkelte medbringer to pløkke til at hæve brønddæksler med, så spildevand og toiletaffald kan dumpes ned i en kloakstreng til opsamling af regnvand !!

Jo flere autocampere der kommer på markedet, jo flere skilte kommer der nok uundgåeligt op. Nogen steder er autocamper overnatning på offentlige parkeringpladser et større problem end andre, og problemerne bliver ofte indklaget  fra almindelige borgere.

Selv i Tyskland sætter man for tiden meget focus på autocamper overnatning på parkeringspladser, og henviser dem til arealer, der er skiltet med tilladt ophold for autocampere.

Herunder ses hvorledes Ringkøbing-Skjern kommune har løst problemet, og den kommune har overnatningsforbud og indtil flere overnatningspladser forbeholdt autocampere, og derved er har autocampere over 3500 kg også muligheden for overnatning. Til gengæld er overnatning uden for de skiltede pladser ikke tilladt, og derved vil alternativet være en campingplads.

I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1 og § 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13 juni 2012 og med samtykke fra Midt- og Vestjyllands Politi, fastsættes følgende bestemmelser om parkering i Ringkøbing-Skjern Kommunes tættere bebyggede områder, afgrænset med færdselstavle E55 ” tættere bebygget område ” og i sommerhusområder, afgrænset i henhold til gældende kommuneplan - følgende:

§ 1 I tidsrummet mellem kl. 21.00 – 06.00, må nedenstående køretøjer ikke parkeres eller henstilles på gade, vej, sti, plads, fortov og parkeringsplads – bortset fra på dertil indrettede pladser :

  1.  Biler med største totalvægt på over 3500 kg – dvs. lastbiler og busser m.v.
  2.  Påhængskøretøjer med største totalvægt over 750 kg.

  3.  Campingvogne.
  4. 
 Påhængsvogne og campingvogne tilkoblet biler. 
  5.  Autocampere.
  6. Motorredskaber og traktorer.


Stk. 2 Ved parkering af de i stk. 1 pkt. a) og b) nævnte køretøjer i det angivne tidsrum, henvises til de særligt afmærkede områder, som er vist på de vedlagte kort, hvor der kan parkeres frit døgnet rundt på eget ansvar.

Stk. 3 Ved parkering af de i stk. 1 pkt. c), d) og e) nævnte køretøjer henvises til kommunens campingpladser og autocamperpladser
Dog må de nævnte køretøjer også parkere på parkeringspladsen på Stationsarealet, ved Nørredige i Ringkøbing i tidsrummet kl. 21.00 – 24.00.

§ 2 Endvidere gælder for private fællesveje og pladser i sommerhusområder, at parkering med de nævnte køretøjer, ikke må finde sted i tidsrummet mellem kl. 21.00 - 06.00.

§ 3 På vej, sti, fortov eller lignende, som benyttes til færdsel af én eller flere færdselsarter, er det forbudt at parkere køretøjer af enhver art med henblik på salg, udlejning, reparation, reklame eller beboelse.

Benyttelse af parkeringspladser


§ 4 Ved parkeringspladser forstås i denne bekendtgørelse de med parkeringstavler afmærkede pladser samt alle steder, hvor der ved striber eller på anden måde er indrettet pladser til parkering.

§ 5 På parkeringspladser må parkering kun ske inden for de afmærkede områder eller felter og ingen del af et køretøj må være uden for det afmærkede område.

§6 De begrænsninger for standsning og parkering, som er markeret ved skilte eller anden afmærkning, ændres ikke ved denne bekendtgørelse.

Link: Folketinget, Klage til ombudsmanden, Privat person om samme emne

Udgivet i Information
Side 1 ud af 2