Tur Tip - Miniatur Wunderland - Hamburg

Tur Tip - Miniatur Wunderland - Hamburg Miniatur Wunderland - Hamburg
Miniatur Wunderland OFFICIAL VIDEO Miniatur Wunderland

Mange med besøg i Hamborg vælger at besøge “Miniatur Wunderland”. Man bliver uundgåelig imponeret over de detaljerede opsætninger, der er opsat i skiftende  landskaber og verdensdele med små og store byer. Det er en oplevelse for både store og små.

Den 16. August 2001 blev Miniatur Wunderland, lige under et år efter idéens opståen, blev Miniatur Wunderland åbnet midt i Hamborg. Med udsagnet om at bygge den største modeljernbane i verden, startede det risikable eventyr. En tur i Hamburg Sparrekasse med et projekt, der fyldte 2 A4 sider, ønskede tre initiativtagere et lån på 2 millioner Deutsch Mark, der blev benyttet dengang. Euro kom først i 2002. Lånet kom i hus.

Idéen var at opbygge en verden, der inspirerer både mænd, kvinder og børn til at drømme og blive forbløffet.

Se modeljernbanen, miniaturebygningerne og landskaberne i Hamborgs "Miniatur Wunderland," og oplev verdens største modeljernbane. Se modelbyggerne og teknikerne, mens de arbejder, og se landskabene komme til live.

“Miniatur Wunderland” er placeret på et areal på 7.000 kvm, hvoraf modelarealet fylder 1.499 kvm, Der er til dato, 9 færdigbyggede sektioner. Den sidste sektion var Venedig i 2018, og i øjeblikket bygges der på Fyrstedømmet Monaco og de idylliske landskab i Provence. Der er 1.040 tog og over 10.000 vogne og det længste tog er 14,51 meter langt. 1.380 signaler og det hele styres af 50 computere, der har kontrol over 389 tusinde lysdioder, 340 huse, broer og 9.250 biler, hvoraf 250 er kørende.

Det hele er ikke blevet til på et par weekender, men har taget ikke mindre end 800 tusinde bygge timer. Der er tilknyttet 300 medarbejdere og det hele har kostet 21 millioner Euro !

Fremtiden:

De tre grundlæggere af “Miniatur Wunderland”, Stephan Hetz og brødrene Frederik og Gerrit Braun stopper ikke her med de nuværende sektioner fra en stor del af verdenen, men bevæger sig mod Sydamerika i 2021, Mellemamerika i 2023 og Asien der forventes færdig i 2026 og det stopper nok ikke der.

Læs om hele projektet og baggrunden på “ Miniatur Wundeland” på deres hjemmeside HER

Da verdens største modeljernbane besøges af mere end 1 million besøgende om året er det en god idé af booke forlods eller se mulighederne først.

Priser: Voksne: 156 kr, Pensionister 122 kr, Børn 5-15 år 80 kr, Børn under 4 år gratis

Åbningstider: 7:30 til 01:00

Adresse:

Miniatur Wunderland Hamburg GmbH
Kehrwieder 2
20457 Hamburg

Hjemmeside: miniatur-wunderland.de

Hamborg med autocamper:

Med 2,1 km ligger Parkplatz am Strand Pauli tættest på. Her er 20 pladser direkte placeret direkte ved Elben mellem Fischmarkt og Landungsbrücken. Pris 12,50 Euro. Se Campercontact HER

Parkplatz Elbemeile ligger 2,8 km væk og ligeledes ned til Elben. Her koster en overnatning 14 Euro. Se campercontact HER

Andre muligheder i Hamborg HER

Parkplatz am Strand Pauli