Mandag, 16 December 2019

Euro Motorhome Club (EMHC), der er den største og ældste, samt mest aktive tyske autocamper klub, uddeler på CMT 2020 messen i Stuttgart, Tyskland en “Award” eller pris om du vil til 6 autocamper- og campingpladser, hvor gæsterne føler sig godt tilpas og særligt velkommen. På CMT 2020 i Stuttgart peger den tyske autocamperklub igen på camping- og autocamperpladser, hvor klubbens medlemmer modtager en ekstraordinær hjertelig modtagelse og varme. Blandt pladserne i 2020 er danske Autocamperplads Oasen Rømø, der sammen med 50 Plus Campingpark Fisching i Østrig er de to eneste pladser uden for Tyskland i 2020.

Det handler ikke om hvormange toiletter der er på pladsen osv, men EMHC´s pris handler om trivsel på ferien. Det afgørende for priserne “EHCM AWARDS” er ikke faciliteterne, men mest hvordan pladsens gæster bydes velkommen og modtages. Hjertevarmen på alle klubbens “Wohlfühl” pladser er langt over gennemsnittet, lyder en af begrundelserne. Ud fra klubmedlemmernes forslag, vælger EMHC-præsident Dieter Steinacker årets seks vindere.

Euro Motorhome Club blev grundlagt i 1977 og er den ældste og største autocamperklub i Tyskland. Hvert år er det en tradition at denne driftige autocamperklub uddeler sine “Wohlfühlplatz Awards”. Der er i forvejen 61 der har fået prisen og i januar 2020 stiger det så til 67.

Modtagerne af prisen på CMT 2020 er:

Prisuoverrækkelsen skal foregå på CMT messen i Stuttgart, søndag den 12. januar, 2020 kl 15 i Pressezentrum på CMT Messe, Stuttgart, hvor pressen kommer og tager billeder og priserne bliver uddelt. Blandt den offentlige presse er også den tyske fagpresse, der vil være en kæmpe reklame for pladserne.

Link: Euro Motorhome Club