Plads Tip - Ny spansk autocamperplads med fri havudsigt.

Plads Tip - Ny spansk autocamperplads med fri havudsigt. Foto: Camper Area MuliCar

I centrum af Costa del Sol åbner der mange nye autocamperpladser og en af dem er autocamperpladsen “MuliCar” der åbnede i februar 2019. Den hollandske familie Brummelhuis har stået for en ny autocamperplads - Campere Area MiluCar i spanske Torrex-Costa med plads til 28 autocampere og placeret direkte ved stranden på den modsatte side af kystvejen N-340, hvor bla. også strandrestauranten José Jimenez ligger. Pladsen ligger hævet i terræn med fri hav udsigt ved afkørslen til Torrex-Park. Det tog den hollandske autocamperplads operatør ni måneder at få tilladelser på pladsen.

Den hollandske pladsoperatør taler også tysk, engelsk og spansk og ligeledes er pladsens hjemmeside. Området Torrox-Costa er populært blandt autocamperturister. I de sidste mange år har autocampere haft ophold forskellige steder i byen og dette er i mellemtiden blevet forbudt, de fleste steder.

Torrox-Costa er en kystby med en langstrakt boulevard og mange forskellige restauranter. På stranden finder du de mange Chiringuitos, spanske restauranter, der specialiserer sig i friske fiskeretter. Ved siden af fyret er hundestranden "Playa canina", hvor hunde får lov til at gå og svømme i havet.

Torrox-Pueblo ligger kun få kilometer væk, og er en autentisk spansk landsby med mange hvide huse, der er typiske for denne region. I landsbykvarteret kan du nyde de forskellige tapas eller en café con leche i selskab med lokalbefolkningen.

Nerja er kendt for sin smukke udsigt fra Balcón de Europa og den tilstødende Plaza de España. Lige ved centrum er de berømte huler, Cueva de Nerja. Afstanden autocamperpladsen til Malaga er 45 km.

Pladsen er forsynet med serviceplads med bortskaffelse og forsyning. En container udgør enkelte toilet og bade faciliteter. Autocampere har trods alt det hele med selv !

Prisen for overnatning på Camper Area MuliCar er 11,50 Euro for en overnatning. I Juli og August 13,50 Euro. Priserne er uden strøm. Prisen er inkl. 2 personer og 1 husdyr, WiFi, snatitære ydelser og serviceområdet. Som så mange andre steder i Spanien afhænger pris af opholdes længde med 11,50 Euro for de første 7 dage og fra 8 til 14 dage, 10,50 Euro. Fra 14 dage eller mere 9,50 Euro. Strøm (10A) afregnes med 3 Euro for de første 4 kWh og derefter 40 cent pr kWh. Bad koster for 5 min. - 1 Euro, og der betales i en automat. Reservation er muligt via pladsens hjemmeside.

Busholdeplads lige ved autocamperpladsen og indkøb et lille supermarked i gåafstand. Bestilling af morgenbrød i receptionen. Centrum 1,5 km.

Adresse:

Camper Area MiluCar 
Caretera El Peñoncillo S/N, 
29770 Torrox Costa, 
Andalucia 
Spanien

GPS Koordinater:  N 36.73259 / W 3.94293 - N 36°43’57" / W 3°56'35"

Hjemmeside: milucar.es