Kontroverser med autocamper turismen i Torrevieja, Spanien.

Kontroverser med autocamper turismen i Torrevieja, Spanien. Foto: diarioinformacion.com

Vi har hørt om det hvert år, igennem adskillige år. I Spanien er de igen ikke så glade for det meget store antal autocampere, der “bare” parkere langs deres kyster. Denne gang er problemet flyttet til Torrevieja mellem Alicante og Catagene, hvor indbyggerne og myndighederne er trætte at autocamper parkering på uhensigtsmæssige placeringer langs kysten. Det kan man læse på spaniaposten.no og det spanske medie diarioinformacion.com

Autocamperene står parkeret på rad og række ved kysten nord for Torrevieja på kyststrækningen ved Alfredo Nobel. Med den nuværende lovgivning har politiet ikke myndighed til at nægte autocamperne at parkere i området, mindre autocamperne opsætter borde, stole, markise mv. Hvis autocamperne holder på stranden i Spanien, er det ikke kommunen der har loven med sig, så de kan heller ikke bede autocamperne om at flytte sig. Det er staten (Costas) der råder over kysteområder og strande.

I Spanien høre alt maritimt og kyster ind under “Costas” der er Generaldirektoratet for kyst og hav - Dirección General de Sostenibilidad de la Costa y del Mar (DGSCM) der er det styrende organ for det spanske miljøministerium - Ministerio para la Transición Ecológica (MITECO), der blandt andet står i spidsen for alt maritimt og sammen med de lokale bysamfund koordinere forbud, projekter og kysternes bæredygtighed. Strandpromenaden er derfor statslig og høre derfor også under “Costas”.

Dirección General de Sostenibilidad de la Costa y del Mar (DGSCM) er nu gået i dialog med rådhuset i Torrevieja for at finde en løsning. Ifølge statslovgivningen kan de mange involverede i det spanske system kun handle, hvis det lokale politi har konstateret at der benyttes stole, borde og andre løsøregenstande. Den regionale administration, der er typisk for Spanien, er noget mere restriktiv og kan forhindre overnatning, selv i det privat rum, med mindre der er udstedt en tilladelse. Det er heller ikke muligt at parkere på offentlig ejendom, transitarealer og beskyttelsesområder i det maritime rum, der er omfattet af kystloven. To politi myndigheder, en maritim- en regional og en kommunal myndighed ! Der er tale om både statslig- og regionale lovgivninger.

Problemet er ligeledes, at stederne i Torrevieja som autocamperne parkere på, er i områder hvor der findes en “micro-naturpark” på ni hektar med følsomme planter og blomster. Til trods for dette parkerer turisterne deres autocampere i disse kystområder. Ikke så underligt kommer der mange autocampere, når det omtalte sted er tilmeldt på Campercontact, Park4Night mv. af begejstrede autocamperturister, men ikke af de knapt så begejstrede spanske myndigheder.

Borgmesteren har anmodet om rapporter fra provinstjenesten i “Costas” og naturparken i lagunerne ved Torrevieja og La Mata, der er to af de mest benyttede autocamper områder, hvor de bliver i dage på samme sted og nogle gange endda uger. Byrådet anbefalede allerede for tre år siden at der blev opsat skilte for at signalere at der ikke kunne parkeres  i de omtalte områder, men de er aldrig blevet opsat.

“Costas” - inspektionsafdelingens indsats har været næsten ikke eksisterende. En enkelt kystinspektør har opsynet med et stort kystområde, men i andre kommuner har de måtte gribe ind og nu er de i dialog. Så et eller andet sker der i Torrevieja.

Allerede i marts 2019 skrev mediet diarioinformacion.com, at byrådet i Torrevieja var igang med at forberede specifik regulering af de områder der benyttes til autocamper parkering langs kyster og i bugter i området og der i flere tilfælde benyttes som interimistiske campingpladser.

Byen Torrevieja er i løbet i de sidste tre år blevet en meget populær destination, fordi turisterne har fundet frie og relativt sikre pladser ved havet. Desuden har der ikke været nogen sansionsforanstaltninger fra hverken Guardia Civil eller Policía Local.

I andre områder på den spanske kyst, har den spanske stat, der har ansvaret for kystområderne sammen med kommunerne allerede reguleret den utilsigtede anvendelse af offentlige arealer til parkering af autocampere. Samtidig med, at man på den spanske kyst forsøger at regulerer parkeringen i autocampere, anerkender de spanske byer langs kysten også at de mange turister besøger og øger handlen i deres byer. De er derfor også godt for den spanske turisme i vintermånederne.

I Spanien er det ikke tilladt at sove “bare sådan”. Noget andet er hvad visse turister mener de er i deres fulde ret til. Under visse betingelser er  Wild- / Fri camping tilladt nogen steder, hvor kontrollen ikke er så alvorlig, mens det i mange områder i Spanien kun må foregå på specielt udstyrede autocamper parkeringspladser. Kyster inden for en vis afstand og Nationalparker er No Go. Men lige præcis de forskellige lovgivninger i regionerne, gør det ikke altid er  let at forstå hvad der er lovligt og hvad der ikke er.

Vintertid i Spanien er lig med Fri Campere, og så længe myndighederne ikke griber ind vil Fri Campere / Wild Camping være den foretrukne mulighed, og griber man for hårdt til værks vil de bare flytte andre steder hen. Derfor går de spanske myndigheder også med erfaring fra “nullerne” mere lempeligt til værks og regulerer sig ud af problemerne istedet for at jage dem væk. Før i tiden tog rigtig mange autocamperturister også videre til lande i Nordafrika, som blandt andet Marokko, men det lader til at være gået næsten i stå pga af sikkerhedsproblemer i Nordafrika efter det Arabiske Forår i 2010-11.

Borgmesteren José Manuel Dolón bebudede allerede i maj 2018, at kommunen ville genneføre en regulering af autocampere, der tager hensyn til Dekret 6/2015 der indeholder regulering af camping- og overnatningsområder for autocampere med transit ophold i Valencia regionen. Borgmesteren ønsker regulering af den frie anvendelse af autocampere, der er foreneligt med autocampernes ophold i det offentlige rum og til glæde for områdets borgere.

Set i lyset af problematikken og informationer fra flere lokale myndigheder, ser borgmesteren sig nødsaget til regulere den turismeform der konstant vokser. Ligeledes har byen rettet henvendelse til andre kommuner der har eller har haft lignende udfordringer. Borgmesteren ønsker ligeledes gæstfrihed og ser også muligheder i anviste pladser, hvor autocamperne lovligt kan opholde sig. Dekret 6/2015 nævner i den forbindelse, områder der udelukkende er for overnatning i autocampere med en varighed på 48 timer.

Ny autocamperplads overholder ikke tilladelsen.

I det forløbne år er en parkeringsplads for autocampere poppet op mellem et boligkomplekset Eliseos Playa i Mar Azul i den sydligste del af kysten ved Torrevieja. Den er på 5.500 kvadratmeter og til 85 autocampere og den annonceres gennem sociale netværk. Den har allerede udløst klager fra naboer. Pladsen er beliggende mellem 10 boligblokke, der er kendetegnet ved faverige facader og er bygget for 30 år siden med 600 ejere. Beboerne har over de sidste år kunne se hvordan arealet, der før var beplantet, forsvandt. Blandt andet forsvandt en beskyttet palmeart, forbindelses veje mellem boligblokke forsvandt og to ramper der før var med trapper er blevet ændret så autocampere kan køre ud og ind.

Protesterne fra de omkringliggende ejendomme har allerede kastet sig ind i kampen mod pladsen. Der er opkøbt nærliggende lokaler, hvor der er mulighed for toiletbesøg og tømning fra autocamperne. Der tilbydes vaskemaskine, brusere, overvåget pool og WiFi og kun 50 meter til stranden, for kun 7 Euro om dagen.

I ansøgningen for parkeringspladsen hed det sig at det drejede sig om en tilpasset parkeringsplads, der ville give en eksklusiv service til beboerne og at parkeringen ikke var kommerciel. Under dette påskud fik ansøgerne en tilladelse i 2018. Nu har det vist sig at den reelle aktivitet er langt fra ansøgningens formål.

Virksomheden der har anlagt pladsen har draget fordel af at trække autocamperturister til for de omtalte 7 Euro med udsigt til havet. Ifølge netmediet diarioinformacion.com vil pladsen blive lukket hvis ikke den lever op til den givne tilladelse.

Links:

Decreto 6/2015

spaniaposten.no

diarioinformacion.com

Ulovlig autocamperplads