Forum for flere autocamperpladser på Caravan Salon.

06 Sep 2019 Caravan Salon
170 gange
Stor interesse for at høre om muligheder for autocamperturisme. Stor interesse for at høre om muligheder for autocamperturisme. FooCredit: Caravan Salon

Caravan Salon i Düsseldorf er mere end næste års autocampere og ditto udstyr. I lyset af at der sælges rigtig mange autocampere i Europa, ligger der ligeledes en udfordring i at få flere autocamperpladser til de mange autocamperturister. Det har gennem mange år været op ad bakke og bakken er til tider meget stejl, på grund af misforståede opfattelser af at camping i traditionel forstand og autocamper adfærd ikke er og bliver to sider af samme sag. I Tyskland forsøgte BVCD der er et fællesorgan for campingpladser i Tyskland, for få år siden at tilrane sig regler og lovgivning for et marked som autocamperturismen i pionertiden i firserne har kæmpet hårdt for, ved at manøvrere i lovgivningen og lægge det ind under campingbranchen. Det ville have betydet lukning af rigtig mange overnatningspladser i Tyskland. Det fik CIVD der er campingvogn og autocamperproducenternes fællesorganisation, det tyske turistbureau, DTV, ADAC der er FDM’s søsterorganisation i Tyskland, forhandler sammenslutningen DCHV og marketingskonceptet TopPlatz forpuret med opbakning af den tyske regering. Havde BVCD haft held af deres forehavende, ville hele idégrundlaget med autocampere være faldet til jorden og derfor gik CIVD til den tyske regering for at få ændret rammebetingelserne for overnatningspladser til autocampere.

Dette har ligeledes haft den positive effekt af der nu i forbindelse med de tre største messer for fritidskøretøjer ( CMT Stuttgart, CMT Leipzig og Caravan Salon Düsseldorf) er opstået forums, der har til formål at fremme autocamper overnatningspladser, med input fra eksperter på området, der har deltaget siden pionertiden i firserne.

CMT messen i Stuttgart har afholdt denne seance for kummuner og private nu fire gange og Leipzig to gange. Her i 2019 er Caravan Salon i Düsseldorf for første gang vært for “Fachforum Reisemobilstellplätze”. Bag arrangementet stod den tyske automobilklub (ADAC) og Caravaning Industrie Verband Deutschland e.V. (CIVD) der havde opfordret et bredt udsnit af eksperter til at diskutere den aktuelle udvikling inden for autocamperturisme. Hovedfocus var de økonomiske muligheder som tilvejebringelsen af autocamper parkeringpladser/autocamperpladser som tourismefolk og lokale politikkere tilbyder. Efterhånden som flere og flere rejser med autocamper, skal kapaciteten af autocamperpladser også vokse.

Adskillige repræsentanter autocamperbranchen, turismerepræsentanter, analytikere, eksperter, autocamperpladsejere og fagjournalister havde taget imod invitationen til at diskutere den aktuelle udvikling og fremtiden inden for autocamperturisme. Autocamper-Info havde ligeledes modtaget en invitation, men var på grund af den tidsmæssige afholdelse forhindret i år, men næste år er jeg der helt sikkert!

I adskillige specialforedrag og en modereret paneldiskution blev det enorme økonomiske potentiale i autocamperturisme diskuteret samt planlægningsfundamentet og aktuelle tendenser, herunder digitalisering.

Caravan Salon er selv leverandør af Europas største parkeringsplads for både autocampere og campingvogne, med ikke mindre end 3.500 pladser og et besøgstal under messen på P1 på mellem 60 og 70.000 overnatninger i den periode messen vare.