Autocamperturisme - et kæmpe potentiale og turistfaktor.

En stærk stigning af autocampere i hele Europa, begynder at presse sig på i Danmark. Regulering i overnatning med autocampere og en særdeles varm sommer i Sydeuropa presser autocamperturisterne nordpå. Skal man tro metrologerne, vil de varme somre forsætte og turisme folk udtaler da også den stærke varme i Sydeuropa vil få turiststrømmen til at søge længere nordpå, hvor temperaturene er mindre end de 45 grader der har været denne sommer længere mod syd. Der mangler autocamper overnatningspladser, der er andet end campingpladser, en almindelig parkeringsplads eller en græsmark uden fast køreunderlag.

Resultatet udebliver ikke, som det kan læses i medierne og autocamperturister fra nær og fjern får  nærmest skyld for civil ulydighed, uden at de der har en negativ dagsorden faktisk kender til lovgivningen. Hverken danske kommuner eller campingpladsejere kan ændre den adfærdform der ligger til grund for, at så mange netop købte en autocamper. Det betyder ikke at autocamperturister er små kriminelle lovbrydere, der totalt har mistet sansen for, hvad der er lovligt og hvad der ikke er. Det skal snarre ses som manglende overnatningpladser til autocamperturister og det er helt i tråd med situationen i mange andre lande i Europa. Tyskland havde til eksempel 15,5 millioner autocamper overnatninger uden for campingpladser, mod 50,7 millioner overnatninger af alle slags turiister på campingpladser, dog undtaget fastliggere.

Skal man forholde sig til de udenlandske undersøgelser der er lavet, viser tallene jo tydeligt at 52-58% foretrækker autocamperpladser, 2,8-7% foretrækker campingpladser, 22% benytter en blanding mellem campingpladser og autocamperpladser og kun 2% er det, der kaldes fricampere, altså autocamperturister der parkere, hvor det ikke er forbudt, men selvfølgelig er der som alle andre steder brådne kar, der ikke kan finde ud af det, ligesom med andre transportformer af enhver slags.

I andre lande har man defineret, hvad der er camping og hvad der er parkering, men her til lands har vi det myndighederne kalder, at grænserne mellem camping og parkering kan være slørede og kræver en dommers udsagn ! Helt præcist: Forskellen er ikke fast defineret i lovgivningen og vil derfor skulle bedømmes ud fra opholdets fremtrædelsesform i hvert enkelt konkrete tilfælde !

Kommuner  og turismefolk drømmer også om at booste turismen, men i alt for få tilfælde ser man autocamperturisme i de planer. Private møder heller ikke den store velvilje med en meget lang behandlingstid, og man har indsigelser mod beliggenhed, antal og virker usikre i forhold til lovgivningen, mens andre steder med succes har fundet ud af det. Det er tilsyneladende svært at forholde sig til at en campingvogn er et påhængskøretøj, mens en autocamper er et køretøj til personbefordring. Et vogntog med en personbil og en campingvogn kan køre ind på en campingplads, sætte bodelen (campingvognen) og tage på udflugt eller til byen og parkere på en almindelig parkeringsplads, det kan en autocamper ikke, da den er nødsaget til at tage både bodelen og køretøjet med sig, og de skal kunne være indenfor afmærkningen i en parkeringsbås, hvor de måtte forefindes. Det betyder at autocampere er svære at henstille, på grund af deres størrelse og på grund af for små parkeringsbåse eller markeringer. Derfor er det bydende nødvendigt, for at få glæde af autocamperturister, at der er pladser til dem i nærheden af formålet med besøget.

Det nytter heller ikke at forsætte sangen om at autocampere høre til på en campingplads. Autocamperturisme og camping i dens traditionelle form er og bliver aldrig to sider af samme sag. Det er blandt andet også derfor at producenternes brancheorganisation CIVD har skruet op over for myndighederne i deres respektive lande for at få flere autocamperpladser og har i den anledning været hos bla. den tyske regering. Producenterne producere alle både autocampere og campingvogne, så alene her ligger der en erkendelse af, at det ikke to sider af samme sag. Her i Danmark er der efterhånden sommer tradition for sætte autocamperturister i et dårligt lys, når der i agurke tiden, ikke er så meget andet at skrive om og dermed fortsætter sangen om autocamperturister, der bliver lagt for had som lovbrydere der bryder loven på flere områder og nærmest bliver betragtet som en slags sigøjnere. Kommuner der ønsker at gøre noget for autocamperturister, bliver anklaget for opgavetyveri og for at blande sig i noget der ikke er en kommunal opgave. De er sure sagde ræven, da den ikke kunne nå rønnebærrene, men i her i sommer har der været en del gode historier om lystbådehavne, der har succes med autocamperturister, der ofte selv er gamle sejlere.

Tager vi udgifter til lystbådehavne og campingpladser tåler de ingen af dem sammenligning med hvor billigt det er at lave en ordentlig autocamper parkeringsplads til få dages ophold. Vi har jo hørt historien denne sommer om, at det i Kerteminde tog et år at få pengene tilbage i kommunekassen og hvor glade autocamperturisterne er for tiltaget i Kerteminde og andre steder, samt private pladser.

Mens der så går kommunalpolitik i den i mange andre kommuner, går kommuner glip af mange turistkroner, mens de samme politikkere taler om at styrke turismen i deres kommune. Som sagt så ofte før drejer det sig om at se muligheder og ikke forhindringer.

Hjælp til planlægning af autocamperpladser