Udenlandske autocampere i stort antal på danske autocamperpladser.

Udenlandske autocamperturister i hobetal i Danmark Udenlandske autocamperturister i hobetal i Danmark Foto: Arkiv

Efter en turbulent fortid for autocamperpladsen på Aabenraa Sejler Club blev pladsen efter dialog med kommunen genåbnet og har siden haft et stigende antal besøgende på de 48 pladser på lystbådehavnen, og kun et stenkast fra stranden. I en artikel i Jyske Vestkysten idag den 18. juli, udtaler formanden for Aabenraa Sejl Club, at man 2018 nåede 6.000 overnatninger og forventer i år at slå den rekord. Pladsen har åben hele året og de mange gæster er hovedsalig udenlandske autocamperturister fra især Norge, Tyskland, Sverige og Holland der benytter pladsen på vej mod syd og nord. Det er pladsens gode beliggenhed tæt på vand, strand, 1 km til byen og 300 meter til indkøb samt tæt på motorvejen, der er pladsens helt store aktiver.

NyHavn2 Middelfart.

På den nye plads i Marinaen NyHavn2 i Middelfart har man ligeledes rigtig mange udenlandske autocamperturister. Til og med juni i år har der på de 18-20 pladser være 1.400 autocampere, der bliver i 1-3 dage på første parket til Lillebælt og få meter op i byen. Cirka en trediedel ef deres gæster er danskere, men den største del af de udenlandske gæster kommer fra Norge, Sverige og Tyskland. Det på trods af at Middelfart Kommune endnu ikke har givet tilladelse til tømmeplads til spildevand, men der er lavet en midlertidig løsning på bortskaffelse af toilet affald. En Facebook gruppe i Norge har betegnet denne plads som Danmarks bedste.

Cph Autocamp på Amager.

Royal Golf Club på Amager i København, besluttede først på året, at de ville tilbyde op til 50 autocampere overnatning på deres areal. I mellemtiden er pladsen til autocampere blevet indhegnet og en tømmestation er under overvejelse, sammen med helårsåbent. I følge den ansvarlige for autocamperpladsen i Royal Golf Club, har de ekstremt travlt og mange reservationer til den nærmeste fremtid. Her er billedet det samme med mange udenlandske autocamperturister. Der har været tidspunkter, hvor der har været helt fyldt. Det må siges at være ret stort af en helt ny plads og til storby priser. Selv er de også overraskede over den overvældene  gode start.

Oasen Rømø

På Rømø er man trods et noget andeledes vejrforløb end sidste år, stadig foran sidste års antal besøgende. Det selv om der bliver flere tilbud i området. Her tegner der sig samme mønster sig med ekstremt mange udenlandske besøgende, der primært kommer fra Tyskland, Holland, Norge, Østrig, Italien og Sverige. Oasen Rømø har nu plads til 200 overnattende autocampere. Med sidste års 24.200 overnatninger i 2018, er det Danmarks bedst besøgte autocamperplads.

Vejle Lystbådehavn

Selv mindre autocamperpladser som i Vejle med officielt plads til 6 autocampere og udsigt til vand og Fjordenhus, er der ofte besøg af op til 16 autocampere i denne tid. Besøg af autocamper fra Florida sammen med et mix af danske, tyske, norske, svenske og hollandske autocampere.