Notat - Hvad er reglerne for autocampere? 

Det kan du læse i et notat fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet.

Autocampere må parkere på alle parkeringspladser, så længe autocamperen kan holde inden for p-båsen.

Hvis man indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

Læs mere om reglerne for færdsel, parkering og campering med autocampere.

Regler for færdsel, parkering og campering med autocampere

Veje inddeles lovgivningsmæssigt i tre vejtyper: 1) Offentlige veje (statsvejene og kommunevejene), 2) private fællesveje og 3) private veje, som har hver sine regler.

Hovedreglen er, at man må køre med motorkøretøjer, herunder autocampere, på offentlige og private fællesveje. Private veje, uanset ejeren, må man kun køre på, hvis man har fået lov.

Der er forskel på at campere og at raste. Campering må kun foregå på campingpladser.

Autocampere må parkere på alle parkeringspladser, så længe autocamperen kan holde inden for p-båsen. Autocampere, der er for store til at parkere på almindelige parkeringspladser, skal anvende særligt afmærkede autocamper-parkeringspladser eller parkere på andre måder, men lovligt.

Nedenfor uddybes de vigtigste forhold i f.t campering hhv. at raste med autocampere.

  1. Campering med autocampere

    Det følger af sommerhuslovgivningen og vejlovgivningen, at campering alene må ske på campingpladser. Dette gælder også for autocampere, campingbiler, campingvogne, telte og lignende transportable konstruktioner. Der sondres i lovgivningen mellem at ”campere” og at ”raste”. At raste betyder, at man parkerer for at hvile sig - fx hvis man sover, slapper af eller indtager mad med henblik på at kunne fortsætte sin kørsel forsvarligt. Hvis man derimod indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

    Sommerhuslovgivningen1 skal sikre, at campering sker under ordnede forhold og med den nødvendige infrastruktur og de rette faciliteter til rådighed. Kommunen er myndighed og kan kun give tilladelse til udlejning af arealer til campering/campingpladser på mindst 100 campingenheder. Myndighederne kan stille krav til indretning og anvendelse af campingpladser.

  2. Adgang til anden mands jord

    Mark- og vejfredsloven gør, at man kun må gå, køre mv. ind på andres ejendom, fx skov, mark eller have, hvis man har fået lov af ejeren eller gennem lovgivningen.

    Som eksempler på, at man har fået lov til i visse situationer at færdes på andres ejendomme kan nævnes:

    - Lov om offentlige veje, som gælder for offentlige veje og offentlige stier

    - Lov om private fællesveje, som gælder for private fællesveje og enkelte private veje

    - Naturbeskyttelsesloven, som giver offentligheden ret til at gå, cykle eller ride i naturområder – men ikke tilladelse til at køre med motoriseret køretøj i naturområder, heller ikke på private veje (skovveje, markveje o.a.), ved parkering mv.

  3. Færdselslovgivningen

    Færdselsloven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Færdselsloven giver rammerne, for hvordan man må færdes, herunder med motorkøretøjer, mens retten til, hvor man må køre på offentlige veje og private fællesveje, fremgår af vejlovgivningen. Færdselsloven gælder derfor også f.eks. på stranden, idet der er adgang for almindelig færdsel, nemlig fodgængere. Køretøjer defineres i loven.

    Køretøjsart i bekendtgørelse om detailforskrifter. En campingbil er indrettet til beboelse. Det gælder biler med en totalvægt på såvel over som under 3500 kg.

    Vejafmærkningsbekendtgørelsen. Autocampere er angivet med et særligt symbol, som også dækker en campingbil. Der er en lang række færdselstavler, som autocampersymbolet kan bruges sammen med. Det gælder fx ved parkering, hvor den blå færdselstavle med ”P” kan bruges sammen med symbol for autocamper. Når den kombination er vist, så gælder parkeringspladsen eller p-båse kun for autocampere. Autocampere kan også benytte øvrige parkeringspladser eller p-båse, hvis autocamperen kan holde inden for båsen. Se de forskellige færdselstavler og det, de betyder. 



    Eksempel: Parkeringsplads forbeholdt autocampere


  4. Vejlovgivningen 

    Det er den enkelte vejmyndighed, der beslutter, om der skal laves parkeringsmuligheder for autocampere. 

    Vejmyndigheden er Vejdirektoratet for statsvejene og kommunerne for kommunevejene og private fællesveje. Grundejeren er med visse undtagelser i byerne normalt vejmyndighed for private veje.

    Private veje forvaltes af mange forskellige grundejere, fx Naturstyrelsen (skovveje), kommuner (veje i parker), private fonde eller private personer (husejere, ejere af skov- og landbrugsejendomme m.fl.). Der er kun tilladt at køre og parkere på private veje/grunde, når grundejeren har givet sit samtykke. Grundejeren kan, så længe en adgang ikke er fastlagt gennem særlig hjemmel, selv fastlægge rammerne for færdsel med motorkøretøjer på hans ejendom. 

    Vejmyndigheden og politiet. Det er vejmyndigheden, der finder ud af, hvor der er mulighed for at lave parkeringspladser, herunder for autocampere. Det kan være på parkeringspladser i centrum af byer, ved strande eller lign. Politiet skal inddrages for at lave parkeringspladser på offentlige veje og private fællesveje. Du kan finde en oversigt over særlige kommunale parkeringsregler på link 

    Hvor er de offentlige veje (statsveje og kommuneveje)? Via dette link kan man se veje og stier i hele Danmark. Der er bl.a. oplysninger, om det er en statsvej eller en kommunevej, ligesom nogle af de private fællesveje fremgår af oversigten.

    Link: Naturstyrelsen