I Hovborg arbejder man ihærdigt på en autocamperplads

Udpeget areal for ny autocamperplads i Hovborg Udpeget areal for ny autocamperplads i Hovborg Illustration: ACI

Året var ikke mange dage gammel, før der var brug for give input til at lave en ny autocamperplads. I Hovborg ved Holme Å, mellem Billund og Esbjerg har de store planer om at tiltrække autocamperturister. I den forbindelse tog autocamper-info.dk til møde med ildsjælene Helle Bodi, Tony Holmstrøm Larsen og campingpladsejer Ove Pedersen fra Holme Å Camping, for at se på mulighederne for at få etableret en autocamperplads.

Hovborg er beliggende ca 20 km fra Legoland og er placeret ved et at Danmarks største skovområder med de tre “Københavnerplantager”, vandrestier og gode fiskemuligheder. Plantagerne har fået deres navn da en flok velhavende københavnere omkring år 1900 satte sig for at opdyrke heden og gøre den frugtbar. Hovborg er ligedes kendt for sin mere end 250 år gamle kro, med stråtag og lavloftede krostuer og det moderne hotel med kursuslokaler. Hotel Hovborg kro ligger kun 200 meter fra det meget velegnede areal der er udset til autocamperplads, og hvor der fuldt udbygget vil kunne skabes plads til mellem 20 og 25 autocampere og beliggende lige ved siden af Holme Å Camping med Take Away Grill, Hovborg Hytteby og 800 meter til Dagli´ Brugsen Hovborg. Der er cykel udlejning lige ved den planlagte autocamperplads.

Hovborg har en super central beliggenhed. Til Esbjerg er der 43 km, Blåvand 62 km, Vejle 49 km, 9,5 km til Vorbasse Marked, Ribe 49 km og Billund 23 km med Legoland og Lalandia, samt 49 km til Givskud Zoo.

På pladsen der i samarbejde med Vejen kommune er udset til at måtte rumme en autocamperplads er der opsat en mindre hytte, der indeholder en naturudstilling der fortæller om Hovborg-områdets udvikling fra gletchere til agerland, fra hosekræmmere til Dalgas og frem til nutiden.

Det bliver en fornøjelse at kunne bidrage til den hyggelige jyske landsbys drøm om at komme på landkortet med en autocamperplads !