Tidligere campingplads på Lolland bliver til autocamperplads

Borgmester Holger Schou Rasmussen og ejerne John & Birgithe L.H. Pedersen Borgmester Holger Schou Rasmussen og ejerne John & Birgithe L.H. Pedersen Foto: Anders Knudsen

Den lukkede campingplads Bandholm Camping på Lolland, ændres nu til autocamperplads. Det er parret John og Birgitte L.H.Pedersen der står bag projektet og de ejer i forvejen Kragenæs Marina Lystcamp. Parret har set, at der er et stort behov for at omdanne den tidligere campingplads til Autocamper Stellplatz for store og små autocampere, for som de siger “autocamperbranchen er i en rivende udvikling” og der er overkapacitet af campingenheder.

I løbet af efteråret drager parret på inspirationstur i en lejet autocamper, for at se hvordan andre har anlagt autocamperpladser og derefter begynder arbejdet med at ryde den tidligere campingplads og fundere den til tunge køretøjer samt facilitere den med strøm, frisk vand, bortskaffelse af spildevand og toiletaffald samt affaldshåndtering.

Autocampere er i forvejen en del af campingpladsen på Kragenæs Marina Lystcamp’s segment, da 30% af campingpladsens gæster er autocampere.

Pladsen kommer til at ligge ca 7 km fra Knutenborg Safaripark, 10 km fra Maribo og 15 km fra Sakskøbing og belligende lige ned til vandet. Der er udover Storebæltsforbindelsen, færgeforbindelse mellem Spodsbjerg på Sydfyn og Tårs på Lolland. Ejeren har planer om opstart med plads til 50 autocampere, med mulighed for udvidelse til det dobbelte, og håber at have pladsen klar til Påsken 2019

Google Maps

GPS-Koordinater: 54°50'22.8"N 11°28'45.3"E / 54.839670, 11.479246

Artikel i Folketiende HER

Bedøm denne artikel
(4 bedømmelser)