35 autocampere til åbning af NyHavn 2 i Middelfart.

Efter flere forsinkelser og en kommune der ikke har været særlig samarbejdsvillig, blev NyHavn 2 , Marina og Autocamper-parkering pinse lørdag åbnet for offentligheden med tale af direktør Pia Pedersen, øl ad libitum, flæskestegssandwich, pølser og med musik i det til lejligheden opsatte telt, som det hør og bør sig.

35 autocampere og ligeså mange lystbåde havde fundet vej til Middelfart for at støtte op omkring det det nye projekt og sige tillykke til Pia Pedersen og gemalen Bo Sørensen.

Med Marsvin springene udenfor havneindløbet, blev der hygget i Havnen og hos autocamperfolket. Der var forskellige udstillere opstillet langs havnen og alle deltagere lød til at bifalde det forsinkede projekt, der ligger perfekt for et besøg i Middelfart og med udsigt til Lillebælt og begge broerne mellem Jylland og Fyn. Flere forbikommende benyttede lejligheden til at høre lidt om autocampere og autocamperlivet.

NyHavn2 er beliggende kun 200 meter til strøggaden med indkøbsmuligheder og restauranter, samt den gamle bydel. Der er f.eks mulighed for Whalewatching af de ca 2 m lange hvaler, der i større antal bevæger sig rundt i Lillebælt, Bridge Walking på den gamle Lillebæltsbro, fiskeri i Lillebælt, dyrehaven i Hindsgavl og Kulturøen der er nabo til NyHavn2.

En perle har set dagens lys for både Lystsejlere og Autocamperturister, der vil vise sig at være et stort aktiv for byen og de handlende.

På trods af kommunens manglende samarbejdsvillighed lykkedes at blive færdig til åbningen, men der mangler stadig en permanent sanitetsbygning for både autocamperturister og lystsejlere, samt et tømmeanlæg til bortskaffelse af spildevand og toilet. Der er opstillet en midlertidig toiletvogn med 5 fem rum med toilet og baderum.

Arrangemententet fortsætter i morgen søndag og autocamper-info.dk siger tillykke til Pia og Bo med det flotte resultat og deres figtherånd.

 

Bedøm denne artikel
(9 bedømmelser)