Tirsdag, 02 Juli 2019

Det er let at spare vægt på den trængte lastevne på autocampere, hvilket kan være ret så afgørende, især når ikke der tages hensyn til hverken pris og/eller kvalitet. Det kræver kun lidt research.

Autocamperejeren har ingen indflydelse på sin autocamper. Har man engang købt sin autocamper, må man affinde sig med en begrænset lastevne og være klar på at skære i den medbragte ferie bagage eller som en løsning der kan bidrage til øget lastevne, skære i vægten på udstyret.


Vær opmærksom på vægten af dit tilkøbte udstyr.

Tøj og udstyret til den daglige madlavning og det nødvendige udstyr til bad og toilet giver det ikke så meget mening at kigge på for at reducere i den medbragte vægt, men der er helt andre muligheder for at reducere idet vægtbelastende udstyr. At udstyr som campingstole og borde kan variere i vægt er ikke overraskende, men at man kan som eksempel kan spare 42,4 kg og få næsten den dobbelte udnyttelse på batterier, er da noget der kan sætte focus på udstyr.

At sammenligne det letteste og tungeste udstyr i de efterfølgende eksempler, kan måske endda gøres endnu bedre. Det vigtige er at sammenligne funktionalitet eller ydeevne med noget der er tæt på tilsvarende. Priserne er ikke nævnt da de i denne sammenhæng ikke er relevant i denne sammenhæng. Selvfølgelig er det ikke mulig at sammenligne produkter fra forskellige producenter i forholdet en til en. Nogle få centimeter her og der giver hurtigt noget på vægt sparrekontoen.

I de efterfølgende eksempler er der på almindeligt brugt udstyr, sparres der ikke mindre end 177,7 kg

Sammenlignet udstyr:

Gasflasker:

Autocampere køre for de flestes vedkommende rundt med 2 gasflasker. Har man valgt stålflasker på 11 kg, så vejer de i fyldt stand 26 kg, mens en 10 kg komposit gasflaske fra Primogaz kun vejer 15,3 kg: De to stålgasflasker vejer 52 kg mens to komposit gasflasker vejer 30,6 kg. Der er her en vægtbesparrelse på 21,4 kg

Campingborde:

På campingmøbler er der store variationer i vægt. Et Titan Space 2 er et aluminium lamel bord på 140 cm x 80 cm vejer 6,4 kg. Et Campingbord Westfield Superb 130 med en størrelse på132 cm x 90 cm vejer 16,6 kg. Det giver en besparelse på vægtregnskabet på hele 10,2 kg på campingbordet.

Campingstole:

Mange medbringer 4 stole, og også her er der en anseelig vægt at sparre. Vær opmærksom på at der her ikke er focuseret hverken på siddekomfort, materialer eller pris. Dukdalf Aspen stole vejer 2,8 kg stykket og det er ved 4 stk 11,2 kg. I den noget tungere ende finder man f.eks Westfield Supreme PSU 201, der vejer 6,6 kg stykket. Det er ved 4 stk 26,4 kg. Her ligger en vægtbesparelse på ikke mindre end 15,2 kg

Markise:

Markise producenterne køre flere serier. I denne sammenligning indgår der en Thule Omnistor 5200 på 4 meter med manuel 2,5 meter udtræk. Den vejer 28 kg, hvorimod Thule Omnistor 8000 med motor for de 2,75 meter udtræk, vejer 43,4 kg. Det giver en en vægtforskel på 15,4 kg.

Bodelsbatteri:

Der er meget at hente i autocamperens livsnerve - bodelsbatterier. Her fandt fandt autocamper-info.dk et højtydende 12 volt Lithium batteri fra Topband på 100 Ah med App overvågning, en meget fornuftig pris og en vægt på kun 12,3 kg. To af disse batterier vejer tilsammen 24,6 kg og har næsten dobbelt så effektiv energi til rådighed, som et enkelt Gel batteri på 210 Ah fra f.eks Exide. Et Exide Equipment ES 2400 med en kapacitet på 210 Ah, vejer 67 kg. Ud over den lette vægt fra Lithiumbatterierne og tæt på den dobbelte ydelse, sparres der 42,4 kg

Solcelleanlæg:

Flere og flere autocampere får monteret solceller der er lig med grøn energi. Fra Büttner Elektronik GmbH kommer det komplette solcellesystem MT 220 FL med 2 stk 110 W solceller, der limes direkte på køretøjet, vægt for det hele 3,5 kg. Samme firma har solcellesystemet MT 220, der er monteret i spoiler profiler, der yder 2 x 110 W og vejer her 26 kg. Det giver en forskel på ikke mindre 22,5 kg !

Støtteben:

Støtteben til at dæmpe bevægelser inde i autocamperen er ligeledes medvirkende til reduktion på vægtregnskabet. Sawiko AREX Light II i kunststof med dobbelt teleskop og en max længde på 510 mm og en belastning på 500 kg pr stk, vejer 4,4 kg for to stk. Linnepe Quick Lift vejer 8 kg - 2 stk, der ligeledes har en maks belastning på 500 kg pr stk og kan køres ud til 500 mm. Her er der en besparelse på 3,6 kg

Gasgrill:

Grillen er en uundværlig del af udstyret. Cadac Camp Chef 2 Gasgrill vejer 5,3 kg. En O-Grill 900T letvægtsgrill vejer 11,2 kg. Her er vægt besparelsen 5,9 kg

Parabol satellitantenne:

Hastighederne på internettet er på de fleste pladser i Europa for ustabilt til streaming og det kræver noget af en udgift for pladsudbyderne, hvis hvis pladsudbyderne skal kunne følge trop med, at mange af pladsens besøgende streamer tv eller film. Din private aftale med din udbyder er hurtig væk i forsøget på at streame tv og film. Derfor har mange stadig monteret en selvsøgende parabol antenne, så man kan følge lidt med.  Feks Alden Orbiter 80 Platinum satellitsystem inkl. SSC HD styringsmodul der vejer 9,2 kg mod TenHaaft Oyster 85 Visions satellit system der vejer 15 kg. Forskellen er her 5,8 kg.

Cykler:

Flere autocamperturister medbringer el-cykler. Her er vægt også vigtig, når den en læsses på et uden- eller indendørs monteret cykelstativ. F.eks fås der en Gtech eScent elcykel, der vejer totalt 19 kg. Ved to cykler er det 38 kg. I den anden ende af skalaen en Victoria eTrekking 7.7 der inkl batteri vejer ca. 27,9 kg. To stk 55,8 kg. Her er der en forskel i segmentet på 17,8 kg

Cykelholdere:

Cyklerne skal også opbevares under transport, og medbringes der el-cykler stiller i nogen tilfælde andre krav til en cykelholder, end til lettere almindelige cykler. Derfor er det en god idé at have styr på el-cyklernes vægt også når cyklerne skal sættes på plads i autocamperen. En Thule Lift cykelholder med elmotor og en maks. belastning på 50 kg, vejer 15,9 kg, mens en Linnepe lastbærer 2.0 til e-cykel, med en lastevne på 80 kg vejer 27 kg. Her er der sparet 11,1 kg

Tag-klimaanlæg:

Det er nu også rart med et klimaanlæg på en stegende varm sommerdag, men de har det også med at veje en del. Et Dometic Freshlight 2200 til autocampere på maks. 7 meter og med ovenlys, vejer 44,50 kg, mens Dometic 2200 uden ovenlys vejer 32 kg. Her kan der hentes 12,5 kg.

Den svære lethed:

I de viste eksempler vejer udstyret i den tunge ende totalt 371,5 kg! Ser vi på alternativer, bringes ekstraudstyrets vægt ned på 193,8 kg. Det giver en vægtbesparrelse på ikke mindre end 177,7 kg. I flere lande i Europa bliver der skruet på bødetaksterne for overlæs.

Udgivet i Udstyr Artikler