August 2018

autocampers.dk, der har specialiceret sig i udlejning af autocampere i USA og Canada og i forvejen har udlejning fra Cruise America og Cruise Canada, har udvidet deres samarbejdspartnere til også at omfatte El Monte, RV Rental.

Til foråret 2019 skal udlejningstederne have nye autocampere, og derfor kan autocampers.dk nu til byde det såkaldte “Relocation”, hvor du lejer en autocamper til yderst favorable vilkår og køre den ud til bestemmelsesstedet.

Autocamperne skal hentes i Chicago og køres henholdsvis til Los Angeles, Las Vegas eller San Francisco. Leje er for hele 21 dage og gælder for 2 personer. Oplev Route 66 eller lav din egen rute.

For kun 7500,00 kroner kan du leje en fabriksny 5 personers autocamper på 22 til 34 fod i 21 dage i marts måned 2019.

I prisen er der inkluderet følgende:

  • 2500 miles (ca. 4.000 km),
  • Obligatoriske forsikringer,
  • 2 x personllgt udstyr,
  • 1 x køkkenudstyr (potter, pander og gryder),
  • Gebyr for envejsleje,
  • 1 x overnatning på lufthavnshotel inkl morgenmad og transport fra lufthavn til hotel,
  • Transport fra hotel til afhentningssted der ligger i en afstand af 2-3 timers kørsel,
  • Transport fra afleveringssted til lufthavn,
  • Lokale skatter og afgifter.

Prisen er iberegnet brændstof, overneatningspladser og flybillet. Du kan udvide lejemålet til maks 35 dage.

For mere information kan du kontakte autocampers.dk, der kan besvare dine spørgsmål på denne kæmpe oplevelse.

Se tilbudet fra autocampers.dk HER

www.autocampers.dk

Udgivet i Information
Mandag, 13 August 2018 00:00

Kampen om autocamperturisterne

Campingpladserne er mange gange selv skyld i, at autocampere ikke tiltrækkes af deres pladser. Alt på en campingplads bliver mere og mere eksklusivt, med endnu flere faciliter og stigende priser som resultat, alt sammen tilbud som langt de fleste autocamperturister ikke benytter eller har ønske om at benytte. Derfor benytter selvforsynende autocampere sig naturligvis af autocamperpladser. Ligeledes kan det ses af sommerens mange indlæg om campingpladsers utilfredshed, autocamperadfærd mv, at også teltliggere uden for campingpladser, på de af Naturstyrelsen anviste pladser, er stærkt stigende.

Campingpladsejere må indstille sig på, at med autocamperturister har de med et andet klientel at gøre. Sådan er det i hele Europa, med autocamperturister i mere end 2 millioner autocampere, ifølge European Caravan Federation. De har alt og med lukkede systemer efterlader de ikke noget, der ikke må efterlades, og der er sørget for bortskaffelse af gråt og sort vand, forsyning af frisk vand samt bortskaffelse af affald. Flere kommuner og campingpladser har set det attraktive i denne turist målgruppe.

Autocamperturister er ikke discount campister, de køber både god vin, handler godt ind, shopper, ser på attraktioner og går på restaurant. De stopper og bliver hvor de kan lide at være. Har de taget fejl af det sted de er kommet til, køre de videre. De vil ikke lade sig hundse rundt af campingpladsejere, der er styret af deres regler og bestemmelser og vil bestemme hvornår man kan komme ind og for den sags skyld, hvornår man kan komme ud, når nu lovgivningen giver andre og bedre muligheder for autocamperturister. 

Campingpladsejere, bør indse at autocamper og campister ikke er det bedste match, men lave en seperat plads til autocampere. Med separat anlagte pladser med priser, der afspejler et langt lavere serviceniveu, vil det bliver accepteret af en større gruppe autocamperturister end de kan præstere nu.

Udviklingen

Mens autocamperen udviklede sig, udviklede autocamper mobiliteten sig også i takt med udbyggelsen af campingpladsernes faciliteter, og dermed også behovet for ikke nødvendigvis at besøge en campingplads, hvis stigende infrastruktur har sin pris, men denne camping ferieform er ikke særligt efterspurgt af autocamperturister. De vil bare have ro og oplevelser uden for en campingplads. Selv ikke Quickstop, som ellers var proklameret under afvikling er interessant, med ankomst kl 20 - kl 8/10 den følgende dag. Derved opstod simple overnatningsteder for autocampere, der blev forsynet med de specifikke faciliteter for autocampere med kortere ophold. I den forbindelse blev improviserede forsyningsanlæg udviklet, målrettet autocampere på simple autocamperpladser, med formålet om kun at levere drikkevand, strøm og afløb for spildevand og tømning af toiletter og et maksimalt ophold på optil 72 timer.

Prisen på en overnatning drejer sig om, hvad man får for sine penge i forhold til det, der er behov for. Mere end 5.000 autocamperpladser alene i Tyskland og mere end 18.000 i Europa, 13,5 millioner autocamper overnatninger, uden for campingpladser, alene i Tyskland, med en omsætning fra autocamperturisterne på 10 milliarder DKK, taler sit tydelige sprog.

Hvad vil campingpladserne ?

I stedet for at få del i autocamperturisterne, ser videnne sommer en ulmende interessekonflikt overfor autocamperpladser og autocamper adfærd ? Mange campingpladser har meget travlt med at se sig selv fungere som interesserepræsentanter for overnatning i autocampere og allerbedst skal autocampere ind på campingpladser, set i deres egen optik, og med det klare mål at ligestille autocamperpladser med campingpladser, med alle konsekvenserne som forordninger, betingelser, og begrænsninger. Det ville kunne få konsekvenser for nuværende og fremtidige autocamperpladser.

Med sommerens medie indslag fra campingpladser, skinner det helt tydeligt igennem at alle der ikke tager samme pris som campingpladser er konkurrenceforvridende og at autocampere skal tvinges ind på campingpladser, mod deres vilje. Altså drejer det sig om at trænge konkurrencen væk fra markedet i det hurtigt voksende autocampermarked, hvor campingvogne til gengæld taber terræn. Alene i Tyskland blev der i første halvår af 2018 solgt mere end 30.000 autocampere, der er lige godt dobbelt så mange autocampere, som antallet af solgte campingvogne.

Autocampere er meget mobile – føler man sig ikke velkommen, flytter man til næste by, og samtidig benytter de deres køretøjer i væsentligt større grad end campister.

Eventuelle forsøg fra campingpladsernes side på at hindre etablering af autocamperpladser er ikke ensbetydende med, at campingpladser benyttes. Autocamperturister søger et frit liv, for det meste uden for campingpladserne. Sådan er det overalt i Europa. De, der vil besøge en campingplads, opsøger den selv.


Det er et vigtig parameter, at autocampere elsker frihed. Størsteparten af autocamperfolket vil ikke tvinges ind bag bommene på en helt normal campingplads. Derfor er det vigtigt, at der findes bynære pladser til autocampere, samt ved attraktioner og i naturskønne områder.

Hos Skandic Autocamper der er beliggende i Padborg, kan du nu købe brugte importerede autocampere leveret i Danmark med alt det praktiske på plads, klar til at tage på eventyr. Personalet er ekspert på import af campingvogne og autocamper fra Tyskland, der ofte drejer det sig om let brugte autocampere med et lavt kilometertal og udlejningskøretøjer fra samme år. Personerne bag Skandic Autocamper i Padborg er kendt for deres store “know how” og har 15 års erfaring i branchen. På hjemmesiden for Skandic Autocampere kan du se hvad der røre sig lige her og nu, af brugte autocampere og campingvogne, samt nye campingvogne. Finder du ikke det du søger og har du spørgsmål, er der hjælp at hente, bare et telefonopkald væk.

Skandic Autocamper samarbejder med Skandic Nordic Reisemobile, der er placeret direkte i Scandinavianpark, bare 2 km fra den tysk danske grænse ved Flensborg (Handewitt) og der finder du altid minimum 60 køretøjer, både nye og brugte, samt en stor campingbutik med 5000 artikler.

Ring til Ronni og få et godt tilbud !

Skandic Autocamper IVS
Plantagevej 8A
6330 Padborg
Mail:
Hjemmeside: https://skandic-autocamper.dk/
Telefon: +45 22 44 67 24

Åbningstider: Mandag til fredag: kl. 09.00 – 18.00
Lørdag: kl. 10.00 – 13.00

Udgivet i Autocamper nyheder

Bondegårdscamping kan beskrives som udlejning af et mindre areal i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom med henblik på feriegæsters opstilling af maksimalt tre campingenheder. Udlejningen er her et supplement til landbrugsdriften. Denne form for udlejnings- virksomhed er undtaget fra Campingreglementet og kræver ikke udlejningstilladelse

Grundlaget for etablering Bondegårdscamping

  • Maksimalt 3 enheder ( autocamper, telte og campingvogne)
  • Supplement til landbrugsdriften
  • Udlejningstilladelse undtaget fra Campingreglementet.
  • Der skal ikke meddeles udlejningstilladelse.
  • Ingen begrænsning i opholdets længde, under følgende forudsætning.
  • Forudsætning at ejendommen i kort & Matrikelstyrrelsen’s register er anført som landbrugsejendom
  • Areal skal placeres i tilknytning til beboelsesbygning
  • I tilknytning til, er ifølge “Vejledning for Landzone”. en afstand på ca. 20 meter

Ændring fra Bondegårdscamping til Autocamperparkering

På landstedet “Sternlicht” i Blåvand, indsendte jeg på vegne af ejeren en ansøgning til Varde Kommune i 2017, med en anmodning om at ændre Bondegårdscamping med 3 pladser til telt, campingvogne eller autocampere til ejerens ønske om 8 pladser til autocamperparkering i Landzone, med respekt for §3 jord, placeringer ect.


Afgørelse per 4. Juli 2018

Varde Kommune meddeler på det foreliggende grundlag landzonetilladelse til ændret anvendelse af et areal til autocamperparkering med indtil 8 autocampere. Vi vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med kommuneplanen og planlovens landzonebestemmelser. Der henvises til nedenstående vilkår.



Vilkår Tilladelsen er givet på betingelse af: 


  • At det ansøgte udføres som vist i ansøgningsmaterialet
  • At der ikke anvendes reflekterende materialer
  • At det sikres at bålpladsen og autocamperparkering holdes helt udenfor det beskyttede § 3 engareal
  • At der ikke må opsættes fortelte eller lignende, og at borde, stole og andre løsøregenstande i forbindelse med de parkerede autocampere kun må stå fremme, når de benyttes,
  • At der ikke må etableres yderligere faste hegn eller anden beplantning omkring parkeringsbåsene. Markering af båsene må kun ske på jorden.

I 2016 indsendte “Autocampergruppen” i et autocamperpolitisk vakuum forslag til ændring af campingreglementet, blandt andet ændring af Bondegårdscamping fra 3 enheder til 10 enheder.

Illustration fra Max Watson indsendt til Vejdirektoratet i 2014.

PS: Der blev ligeledes indsendt ansøgning til etablering af 40 autocamperpladser på et areal ved Blåvand Zoo. Denne plads er ligeledes godkendt og klar til etablering, når ejeren ønsker det.

 

Maastricht i Holland er mere end en traktat, og har en lang historie bag sig, der føre helt tilbage til 50 e.Kr, og er blandt andet hjemmebane for André Rieu og det verdenskendte Johann Strauss Orkester. Gamle bygninger og tidligere fabrikker kan stadig en del gadebilledet i Maastricht. Maastricht har masser at byde på: et forladt kloster omdannet til et trendy designhotel, en imponerende tidligere kirke, der huser en af verdens mest fantastiske boghandlere og en stor fabrik, der er blevet omdannet fra en smeltedigel til kreative industri. Hvis du elsker innovative koncepter og blandingen af gamle og nyt, så vil du elske at gå på en opdagelsesrejse gennem Maastricht. 

Maastricht i autocamper

Stellplatz Maastricht er smukt beliggende på bredden af floden Maas med udsigt over Borgharen Slot. Pladsen - med 100 pladser - ligger kun 2,5 km fra markedet i Maastricht, så byens centrum er let tilgængeligt til fods eller på cykel (på 5 minutter). Belgiens grænse ligge få hundrede meter fra pladsen i modsat retning af Maastricht. Maastricht er en hyggelig og burgundisk med mange terrasser, restauranter, arrangementer og et bredt kulturtilbud. I umiddelbar nærhed kan du gå smukke ture og cykle. Busstoppested lige over for autocamperpladsen. På Andre Rieu-koncert dage på Vrijthof vil der være shuttle service til rådighed fra autocamperpladsen.

Pladsen tilbyder 100 pladser på hver 50 kvm, strøm, bortskaffelse af spildevand og toiletaffald, vand, internet, hunde tilladt. Billet gælder til kl.13.00 den efterfølgende dag. Indkøb 750 meter

Priser: 15 Euro pr nat og autocamper, inkl. Kurtaxe, strøm 0,50 Euro/kWh, vand 0,50 Euro for 50 liter, gratis Wi-Fi, hunde gratis, vand fra tappehane gratis.

Womoclick video om plad og by HER
Visit Maastricht HER
G
oogle Maps HER

GPS - koordinater
50°52'33" N - 05°40’47" E / 50.874900000000 - 5.680260000000

Kontakt
Camperplaats Maastricht 
Bosscherweg 35
NL-6219 ND Maastricht
Telefon: + 31 6 52 02 72 48
E-Mail: 
www.camperplaatsnederland.nl

Besøgende på dette års Caravan Salon vil blive overrasket når verdens største udstilling for camping og autocampere åbner dørene. Megasat præsentere en verdenspremiere med Campingman Portable Eco, der er den første SAT-antenne, der ikke kræver en separat strømkilde. Det betyder, at den nye enhed bliver en energibesparende, og ikke lægger yderligere belastning på bilens bobatteri. 

Den innovative antenne er ekstremt nem at bruge. Da Megasat også dispenserer med en separat styreenhed, er det tilstrækkeligt at forbinde koaksialkablet til modtageren eller tv'et - det er det. Så snart fjernsynet eller modtageren er tændt, starter Campingman Portable Eco automatisk tilpasningen til den fabriks forprogrammerede Satelit, Astra 1. Søgningen varer maksimalt to minutter, så kan oplevelsen begynde.

En anden praktisk funktion i antennen er det fleksible valg af installationslokation. Den 4,2 kilo Campingman Portable Eco kan nemt placeres takket være bærehåndtaget, der hvor modtagelsen er bedst. Dette er praktisk især på autocamperpladser der er omkranset af træer, som forhindrer en direkte forbindelse til satellitten. Portable Eco har ikke ben, men den sikres med påstilling på en robust metalglasplade. Campingman Portable Eco vil være tilgængelig fra fjerde kvartal 2018 og koster 799, - Euro

Kilde: Megasat

Udgivet i Udstyr Artikler

I 2017 præsenterede VW, California XXL på Caravan Salon som en koncept bil og med en spektakulær forlænget bagende. Nu har Volkswagen taget California XXL og udviklet den til en produktionsklar Camperbus, der har verdenspræmiere på Caravan Salon 2018 i Düsseldorf, fra den 25. August til 2. september. Den nye VW Grand California kommer med standard bagende og er på markedet fra starten af 2019. Således er Grand California forsynet med en klassisk tværgående seng i bagenden. I det høje tag findes en børneseng og dermed er Crafter en familie Camperbus til fire.

Den produktionsklare version af den nye Camperbus følger det stilrene og friske design på California XXL-konceptbilen. Designet skaber også et visuelt link til den ikoniske T6-baserede California Camperbus, og ligesom den vil Crafter-campingbussen også blive tilbudt med to-farvet lakering.

Interiøret er præget af klare farver og praktiske detaljer blandt andet et veludstyret køkken, et badeværelse med både bruser og WC og et veldimensioneret soveområde integreret i den bageste del af interiøret. Alt er gennemtænkt og skræddersyet til livet på farten.

VW Grand California er udstyret med drejelige forsæder og en to-sæders siddegrupper med Isofix-beslag i opholdsstuen. Spisebordet har plads til fire personer. Køkkenudstyret omfatter et udtræks-køleskab med 70 liter, herunder fryser (også tilgængelig udefra gennem skydedøren), en komfur med to brændere, en vask og forskellige skuffer. 

Ved siden af toilet og bruser, er badeværelset udstyret blandt andet med en sammenklappelig vask, hylder med fiksering af bruser habengut, et skab med integreret toiletpapirholder, håndklædeholdere og en taglem til ventilation. 110 liter ferskvand kan tanken i Grand California rumme. Belysningen i den store Camperbus aktiveres automatisk af en bevægelsessensor.

Den første Volkswagen California blev introduceret i 1988 og var baseret på tredje generation af ”Rugbrødet”. I dag er California baseret på sjette generation af Transporter, og for nyligt kunne modellen fejrer 30-års jubilæum. Samtidig blev 2018 også året, hvor California nummer 100.000 løb af samlebåndet i Hannover. Det gør California til den mest succesfulde Camperbus nogensinde.

Yderligere detaljer, der også omfatter priser, følger tættere på åbningen af 2018 Caravan Salon i Düsseldorf lover VW.


Kilde: Volkswagen NewsDesk

Udgivet i Autocamper nyheder

Super B, den hollandske udvikler og producent af lithium-batterier, har modtaget E4 godkendelse i henhold til elektromagnetisk kompatibilitet kategori for Emitteret interferens og interferensimmunitet FN / ECE R10 for tre af deres batterier. Denne godkendelse er givet gennem det hollandske centrale vejdirektorat (RDW) og tillader brug i hele Europa af Super B Epsilon 12V1200Wh-M, SB12V100E-ZC-ZC og SB12V160E i køretøjer.

Især moderne køretøjer er udstyret med omfattende elektronik. Ved styring af enheder via Bluetooth, Wi-Fi eller Bus system kan forstyrrelser udløse funktionsfejl på enhederne. Med certificeringen bekræfter RDW at Super B-batterierne overholder de lovbestemte strålingsbeskyttelsesstandarder og kan dermed udelukkes som en fejlkilde for systemerne. Dette garanterer maksimal driftssikkerhed.

Alle tre batterier har Super B specielt udviklede batterihåndteringssystem (BMS). BMS styrer den elektriske fordeling inden i batteriet og beskytter batteriet mod over- og underspænding såvel som mod for høj strøm og for høj temperatur.

Info: www.super-b.com

Udgivet i Udstyr Artikler

I Jyske Vestkysten kunne man i igår den 31. Juli læse om 16 autocampere der havde fået en bøde for at campere ulovligt og overnatte på Vejers Strand. Dette udløste et bødeforlæg på 1500 kr pr autocamper.

autocamper-info.dk satte sig for at finde ud af, hvad disse autocampere, helt eksakt havde modtaget bøder for. Hvis det var en parkeringsforseelse, så er beløbet dobbelt så meget som det normalt koster.

Her i eftermiddag kom så svar mailen fra Syd og Sønderjyllands Politi, der har haft flere henvendelser på bøderne. Syd og Sønderjyllands Politi har derfor udsendt et nyhedbrev, der også er tilgængelig på Politiets hjemmeside.

Nyhedsbrev. Overnattende har fået bødeforlæg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har igennem længere tid modtaget mange borgerhenvendelser om ulovlig parkering og overnatning ved Vejers Strand, nærmere betegnet på Vejers Havvej.
 
I zonen er der tydeligt markeret med skiltning, at campering på parkeringsarealer ikke er tilladt i tidsrummet imellem kl. 21.00 – 07.00.
 
Derfor foretog Syd- og Sønderjyllands Politi et rutinemæssigt tilsyn på stedet d. 31. august i tidsrummet imellem kl. 05.50 – 07.00.  Der viste sig at være tale om overnatning i køretøjerne i 16 tilfælde. Bødestørrelsen er 1500,- kr. eller 210 Euro.

Mærkeligt skilt

Dette skilt har jeg aldrig set før. Det har i blanding to formål. Parkeringsforbud i en tidsperiode og en meddelelse om at camping er forbudt i tre forskellige tilfælde ! Campingforbudt er ikke et skilt ifølge færdselsloven, men skiltning mod en aktivitet, og der må derfor ikke opsættes uautoriserede skilte på eller i forbindelse med autoriserede skilte efter færdselslovens §95. Stk 1 på veje, hvor færdselsloven gælder. autocamper-info.dk har sendt spørgsmålet om skiltets lovlighed til Vejdirektoratet.

Bøderne er udstedt efter bødekatalogets første linie: FL § 4, stk. 1 Færdselstavle eller pile ikke respekteret - 1500 kr i bøde for motorkøretøj. Se bødekatalog HER

Se TVSyd Nyheder fra den 1.august 2018 HER

TVSyd Tysk autocamperturist om episoden med P-bøder HER

MyNewsDesk HER

Udgivet i Information
Side 2 ud af 2