Tirsdag, 07 August 2018

I 2017 præsenterede VW, California XXL på Caravan Salon som en koncept bil og med en spektakulær forlænget bagende. Nu har Volkswagen taget California XXL og udviklet den til en produktionsklar Camperbus, der har verdenspræmiere på Caravan Salon 2018 i Düsseldorf, fra den 25. August til 2. september. Den nye VW Grand California kommer med standard bagende og er på markedet fra starten af 2019. Således er Grand California forsynet med en klassisk tværgående seng i bagenden. I det høje tag findes en børneseng og dermed er Crafter en familie Camperbus til fire.

Den produktionsklare version af den nye Camperbus følger det stilrene og friske design på California XXL-konceptbilen. Designet skaber også et visuelt link til den ikoniske T6-baserede California Camperbus, og ligesom den vil Crafter-campingbussen også blive tilbudt med to-farvet lakering.

Interiøret er præget af klare farver og praktiske detaljer blandt andet et veludstyret køkken, et badeværelse med både bruser og WC og et veldimensioneret soveområde integreret i den bageste del af interiøret. Alt er gennemtænkt og skræddersyet til livet på farten.

VW Grand California er udstyret med drejelige forsæder og en to-sæders siddegrupper med Isofix-beslag i opholdsstuen. Spisebordet har plads til fire personer. Køkkenudstyret omfatter et udtræks-køleskab med 70 liter, herunder fryser (også tilgængelig udefra gennem skydedøren), en komfur med to brændere, en vask og forskellige skuffer. 

Ved siden af toilet og bruser, er badeværelset udstyret blandt andet med en sammenklappelig vask, hylder med fiksering af bruser habengut, et skab med integreret toiletpapirholder, håndklædeholdere og en taglem til ventilation. 110 liter ferskvand kan tanken i Grand California rumme. Belysningen i den store Camperbus aktiveres automatisk af en bevægelsessensor.

Den første Volkswagen California blev introduceret i 1988 og var baseret på tredje generation af ”Rugbrødet”. I dag er California baseret på sjette generation af Transporter, og for nyligt kunne modellen fejrer 30-års jubilæum. Samtidig blev 2018 også året, hvor California nummer 100.000 løb af samlebåndet i Hannover. Det gør California til den mest succesfulde Camperbus nogensinde.

Yderligere detaljer, der også omfatter priser, følger tættere på åbningen af 2018 Caravan Salon i Düsseldorf lover VW.


Kilde: Volkswagen NewsDesk

Udgivet i Autocamper nyheder